L 117 Forslag til lov om ændring af selskabsloven, årsregnskabsloven, søloven, E-handelsloven, CVR-loven og forskellige andre love.

(Skærpede krav om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn samt styrket grænseoverskridende håndhævelse over for tjenesteudbydere etableret i øvrige EU-lande m.v.).

Af: Erhvervsminister Simon Kollerup (S)
Udvalg: Erhvervsudvalget
Samling: 2021-22
Status: Delt

Betænkning

Afgivet: 31-03-2022

Afgivet: 31-03-2022

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 31. marts 2022

20211_l117_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 31. marts 2022

1. Ændringsforslag

Erhvervsministeren har stillet 14 ændringsforslag til lovforslaget, herunder om deling af lovforslaget.

2. Indstillinger

Udvalget vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget.

Et flertal i udvalget (S, SF, RV, EL og FG) indstiller de under A og B nævnte lovforslag til vedtagelse med de til de under A og B nævnte lovforslag stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (V og KF) indstiller det under A nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for ændringsforslag nr. 2-4, 7, 10 og 11 til det under A nævnte lovforslag og vil stemme imod ændringsforslag nr. 5, 6, 8 og 9. Mindretallet indstiller det under B nævnte lovforslag til vedtagelse med de til det under B nævnte lovforslag stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (DF og Hans Kristian Skibby (UFG)) indstiller det under A nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod ændringsforslag nr. 2-11 til det under A nævnte lovforslag. Mindretallet indstiller det under B nævnte lovforslag til vedtagelse med de til det under B nævnte lovforslag stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal i udvalget (LA) indstiller det under A nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for ændringsforslag nr. 2-11 til det under A nævnte lovforslag. Mindretallet indstiller det under B nævnte lovforslag til vedtagelse med de til det under B nævnte lovforslag stillede ændringsforslag.

Nye Borgerlige, Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Venstre

Venstres medlemmer af udvalget mener ikke, at kvotelignende måltal er det rette tiltag for at sikre rammerne for mangfoldige ledelser. Der må og skal være grænser for, hvor meget politikerne skal lovgive om, når det drejer sig om private virksomheders drift. Samtidig kommer vi ikke uden om, at vi befinder os i en tid, hvor der er mangel på arbejdskraft. Hvis samfundet samtidig tager virksomhedernes fleksibilitet fra dem til at kunne rekruttere den kvalificerede arbejdskraft, der byder sig, fordi der skal tages hensyn til køn, får virksomhederne yderligere problemer med rekruttering. V anerkender dog, at det er et generelt problem, at der ikke er flere kvinder i ledende stillinger, og V ønsker at sætte ligestilling på dagsordenen. V ser også gerne en styrkelse af de rammevilkår, som gør sig gældende i forhold til at sikre diversitet i ledelser og bestyrelser.

Forslaget indeholder desuden elementer vedrørende sølovens regler om skibsregistrering og ændringer i forhold til e-handelsloven, og der lægges op til en deling af lovforslaget, så denne del af lovforslaget bliver et særskilt lovforslag. Disse elementer giver ifølge V god mening, og V kan altså støtte lovforslag B, såfremt lovforslaget deles.

Frie Grønne

Frie Grønnes medlemmer af udvalget bakker op om lovforslag A og dets formål om at stille skærpede krav til en mere ligelig kønsfordeling i rekruttering til ledelsesorganer i virksomheder, og FG deler regeringens holdning til, at udviklingen i antallet af kvinder i ledelse går for langsomt, og at der er behov for at skærpe kravene om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn. Undersøgelser har også vist, at det går langsomt med at sikre ligestilling mellem kønnene i bestyrelser og direktion i den private sektor - bl.a. Erhvervsstyrelsens egen undersøgelse: »Kønsfordelingen i de største danske virksomheders bestyrelse pr. 15. august 2020«, der viser, at kvinder udgør 18,6 pct. af bestyrelsesmedlemmerne i de virksomheder, der er omfattet af måltalsreglerne, og at andelen af kvinder er øget med 0,7 procentpoint fra august 2019 til august 2020 (»Kønsfordelingen i de største danske virksomheders bestyrelse pr. 15. august 2020«, Erhvervsstyrelsen, december 2020). Set i et bredere perspektiv halter Danmark også langt bagud på ligestillingsarbejdet set i forhold til de øvrige nordiske lande (»Global Gender Gap Report 2021«, World Economic Forum, marts 2021). Den langsomme udvikling i forhold til ligestilling i ledelse og bestyrelser understreger, at måltalsregler har en begrænset effekt, og at der er brug for en skærpelse.

Det er vigtigt for opnåelsen af ligestilling mellem kønnene, at kvinder og mænd sikres reel lige adgang til ledelses- og bestyrelsesposter. Køn eller kønsidentitet skal ikke definere mulighederne for indflydelse i hverken den offentlige forvaltning eller det private erhvervsliv. Det er FG's opfattelse, at en underrepræsentation af kvinder på ledelses- og bestyrelsesposter efterlader Danmark med et stort uudnyttet potentiale, og FG findet det positivt, at der med lovforslaget stilles skærpede krav til en mere ligelig kønsfordeling i rekruttering til ledelsesorganer i virksomheder. FG mener dog samtidig, at forslaget ikke er tilstrækkeligt til at løse de udfordringer, Danmark står med. Set fra FG's perspektiv er det nødvendigt, at der fastsættes konkrete krav til virksomhedernes måltal, der bør ligge på mellem 40-50 pct. Kun på den måde kan vi sikre os, at alle virksomheder, der er omfattet af loven, har en tilstrækkelig ambitiøs målsætning, og at vi kan komme problemet til livs.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

a

Ændringsforslag om deling af lovforslaget

Af erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:

1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold:

A. »Forslag til lov om ændring af selskabsloven, årsregnskabsloven og forskellige andre love (Skærpede krav om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn)« omfattende § 1, nr. 4 og 6, og §§ 2-10, 16 og 17.

B. »Forslag til lov om ændring af selskabsloven, søloven, lov om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk handel, og forskellige andre love (Styrket grænseoverskridende håndhævelse over for tjenesteudbydere etableret i øvrige EU-lande m.v.)« omfattende § 1, nr. 1-3 og 5, og §§ 11-17.

[Forslag om deling af lovforslaget]

b

Ændringsforslag til det under A nævnte lovforslag

Til § 1

Af erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af DF og Hans Kristian Skibby (UFG)):

2) I den under nr. 4 foreslåede affattelse af § 139 c ændres i stk. 3 »beregningen i stk. 2« til: »beregningen af store kapitalselskaber efter stk. 2«.

[Lovteknisk ændring]

Til § 2

3) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 18 a ændres i stk. 3 »beregningen i stk. 2« til: »beregningen af store virksomheder efter stk. 2«.

[Lovteknisk ændring]

4) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 18 a, ændres i stk. 5 »Det øverste henholdsvis ledelsesorgan« til: »Henholdsvis det øverste og det centrale ledelsesorgan«.

[Fejlrettelse]

Til § 5

Af erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF, RV, EL, LA og FG):

5) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 198 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder omfattet af § 79 a, stk. 1, skal årligt foretage indberetninger til Finanstilsynet af oplysninger relateret til de forpligtelser til at opstille måltal og udarbejde politikker for det underrepræsenterede køn i ledelsen, der følger af § 79 a. Indberetningerne skal ske i overensstemmelse med skemaer og vejledninger udfærdiget af Finanstilsynet og skal indsendes til Finanstilsynet i elektronisk form.««

[Krav til finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder om indberetninger til Finanstilsynet af måltal og politikker for det underrepræsenterede køn i ledelsen]

Til § 7

6) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 97 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Investeringsforeninger og SIKAV'er omfattet af § 58, stk. 1, skal årligt foretage indberetninger til Finanstilsynet af oplysninger relateret til de forpligtelser til at opstille måltal og udarbejde politikker for det underrepræsenterede køn i ledelsen, der følger af § 58. Indberetningerne skal ske i overensstemmelse med skemaer og vejledninger udfærdiget af Finanstilsynet og skal indsendes til Finanstilsynet i elektronisk form.««

[Krav til investeringsforeninger og SIKAV'er om indberetninger til Finanstilsynet om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn i ledelsen]

Til § 9

Af erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af DF og Hans Kristian Skibby (UFG)):

7) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 3, stk. 3, ændres »§ 28, stk. 1 og 9,« til: »§ 28, stk. 1 og 10,«.«

[Konsekvensændring]

Af erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF, RV, EL, LA og FG):

8) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 131 indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. Forvaltere af alternative investeringsfonde omfattet af § 28, stk. 1, skal årligt foretage indberetninger til Finanstilsynet af oplysninger relateret til de forpligtelser til at opstille måltal og udarbejde politikker for det underrepræsenterede køn i ledelsen, der følger af § 28. Forvalteren skal for hver af de fonde, som forvalteren er ansvarlig for, jf. § 28, stk. 2, foretage tilsvarende årlige indberetninger. Indberetningerne skal ske i overensstemmelse med skemaer og vejledninger udfærdiget af Finanstilsynet og skal indsendes til Finanstilsynet i elektronisk form.««

[Krav til forvaltere af alternative investeringsfonde om indberetninger til Finanstilsynet af måltal og politikker for det underrepræsenterede køn i ledelsen]

Til § 10

9) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 159 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder omfattet af § 71, stk. 1, skal årligt foretage indberetninger til Finanstilsynet af oplysninger relateret til de forpligtelser til at opstille måltal og udarbejde politikker for det underrepræsenterede køn i ledelsen, der følger af § 71. Indberetningerne skal ske i overensstemmelse med skemaer og vejledninger udfærdiget af Finanstilsynet og skal indsendes til Finanstilsynet i elektronisk form.««

[Krav til fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder af indberetninger til Finanstilsynet om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn i ledelsen]

Til § 16

Af erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af DF og Hans Kristian Skibby (UFG)):

10) Paragraffen affattes således:

Ȥ 16

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2023.

Stk. 2. § 4 har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2023 eller senere. Ved den første indberetning efter den 1. januar 2023 skal en virksomhed i oversigten efter årsregnskabslovens § 99 b som affattet ved § 4, nr. 1, medtage oplysninger for det pågældende regnskabsår. Ved indberetning for følgende regnskabsår skal i oversigten medtages oplysninger for de foregående regnskabsår, indtil oversigten opfylder kravene i § 99 b som affattet ved § 4, nr. 1.«

[Lovteknisk ændring]

Til § 17

Af erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, SF, RV, EL, KF, LA og FG):

11) Paragraffen affattes således:

Ȥ 17

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. §§ 1-10 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Loven kan endvidere sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

Stk. 3. §§ 5-10 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger. Loven kan endvidere sættes i kraft på forskellige tidspunkter.«

[Lovteknisk ændring]

c

Ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag

Til § 11

Af erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:

12) Nr. 2 affattes således:

»2. § 12, stk. 4, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Med undtagelse af § 10, stk. 3, § 15, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4, §§ 22-27, § 39, stk. 1-3, §§ 45-46 a, § 46 b, stk. 2 og 3, og § 46 e finder bestemmelserne i kapitel 2 og 2 b-2 d med de fornødne lempelser tilsvarende anvendelse ved registrering i fartøjsfortegnelsen. Kapitel 2 a finder ikke anvendelse ved registrering i fartøjsfortegnelsen.««

[Lovteknisk korrektion]

Til § 16

13) Paragraffen affattes således:

Ȥ 16

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2022, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 11, nr. 2 og 4-9, og § 15, nr. 1-3. Ministeren kan fastsætte, at dele af loven træder i kraft på forskellige tidspunkter.«

[Lovteknisk ændring]

Til § 17

14) Paragraffen affattes således:

Ȥ 17

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. §§ 1 og 11-14 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Loven kan endvidere sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

Stk. 3. § 14 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger. Loven kan endvidere sættes i kraft på forskellige tidspunkter.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås, at lovforslaget deles i to lovforslag. Den ene del (A) omfatter lovforslagets bestemmelser om skærpede krav om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn, mens den anden del (B) omfatter de øvrige elementer.

Til nr. 2

Der er tale om en lovteknisk ændring. Ændringsforslaget præciserer, at henvisningen til stk. 2 i forhold til beregningen alene vedrører beregningen af størrelsen af et kapitalselskab. Der foretages ikke nogen materiel ændring.

Til nr. 3

Der er tale om en lovteknisk ændring. Ændringsforslaget præciserer, at henvisningen til stk. 2 i forhold til beregningen alene vedrører beregningen af størrelsen af en virksomhed. Der foretages ikke nogen materiel ændring.

Til nr. 4

Der er tale om en fejlrettelse. Lovteksten skal henvise til henholdsvis det øverste og det centrale ledelsesorgan, men ved en fejl manglede ordet »centrale«. Det rettes med ændringsforslaget. Der foretages ikke nogen materiel ændring.

Til nr. 5

Ændringsforslaget har til formål at sikre, at der for virksomhederne på det finansielle område på samme måde som for de øvrige virksomheder i de generelle regnskabsregler i årsregnskabslovens § 99 b fastsættes krav om, hvordan der skal foretages indberetninger af oplysninger relateret til forpligtelserne til at opstille måltal og udarbejde politikker for det underrepræsenterede køn i ledelsen.

Baggrunden for ændringen er, at det er blevet klart, at Finanstilsynets eksisterende bemyndigelse til at fastsætte krav om indberetninger på regnskabsområdet ikke vil kunne anvendes til at fastsætte de nødvendige krav om indberetning af oplysninger relateret til forpligtelserne til at opstille måltal og udarbejde politikker for det underrepræsenterede køn i ledelsen. Som anført i bemærkningerne til lovforslaget er det forudsat, at de relevante finansielle regnskabsregler på området tilpasses i fornødent omfang og i overensstemmelse med den foreslåede ordning i årsregnskabslovens § 99 b. De administrative konsekvenser som følge af indberetningspligten for virksomhederne på det finansielle område indgår således også allerede i den samlede vurdering af lovforslagets administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Den gældende § 198 i lov om finansiel virksomhed fastsætter, at finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder skal foretage regelmæssige regnskabsindberetninger til Finanstilsynet i overensstemmelse med skemaer og vejledninger hertil udfærdiget af Finanstilsynet. Indberetningerne skal indsendes til Finanstilsynet i elektronisk form.

Det foreslås, at der i § 198 indsættes et nyt stk. 3, der særskilt fastsætter regler for indberetning af oplysninger relateret til forpligtelserne til at opstille måltal og udarbejde politikker for det underrepræsenterede køn i ledelsen i § 79 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 198, stk. 3, 1. pkt., at finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder omfattet af § 79 a, stk. 1, årligt skal foretage indberetninger til Finanstilsynet af oplysninger relateret til de forpligtelser til at opstille måltal og udarbejde politikker for det underrepræsenterede køn i ledelsen, der følger af § 79 a.

Den foreslåede bestemmelse fastsætter en ny indberetningspligt for virksomheder, der i medfør af forslaget til § 79 a, stk. 1, omfattes af anvendelsesområdet for forpligtelserne til at opstille måltal og udarbejde politikker for det underrepræsenterede køn i ledelsen.

Finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder omfattes kun af den foreslåede indberetningspligt, hvis virksomheden har finansielle instrumenter optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land eller har en balancesum på 500 mio. kr. eller derover i 2 på hinanden følgende regnskabsår.

Indberetningspligten omfatter oplysninger relateret til forpligtelserne til at opstille måltal og udarbejde politikker for det underrepræsenterede køn i ledelsen, herunder oplysninger om antal ledelsesmedlemmer, kønssammensætning, måltal m.v. De pågældende virksomheder vil årligt skulle indberette oplysningerne til Finanstilsynet i forlængelse af årsregnskabets afslutning.

Det foreslås i § 198, stk. 3, 2. pkt., at indberetningerne skal ske i overensstemmelse med skemaer og vejledninger udfærdiget af Finanstilsynet og skal indsendes til Finanstilsynet i elektronisk form.

Med forslaget angives det påkrævede format for indberetningerne.

Til nr. 6

Ændringsforslaget har til formål at sikre, at der for virksomhederne på det finansielle område på samme måde som for de øvrige virksomheder i de generelle regnskabsregler i årsregnskabslovens § 99 b fastsættes krav om, hvordan der skal foretages indberetninger af oplysninger relateret til forpligtelserne til at opstille måltal og udarbejde politikker for det underrepræsenterede køn i ledelsen.

Baggrunden for ændringen er, at det er blevet klart, at Finanstilsynets eksisterende bemyndigelse til at fastsætte krav om indberetninger på regnskabsområdet ikke vil kunne anvendes til at fastsætte de nødvendige krav om indberetning af oplysninger relateret til forpligtelserne til at opstille måltal og udarbejde politikker for det underrepræsenterede køn i ledelsen. Som anført i bemærkningerne til lovforslaget er det forudsat, at de relevante finansielle regnskabsregler på området tilpasses i fornødent omfang og i overensstemmelse med den foreslåede ordning i årsregnskabslovens § 99 b. De administrative konsekvenser som følge af indberetningspligten for virksomhederne på det finansielle område indgår således også allerede i den samlede vurdering af lovforslagets administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Den gældende § 97 i lov om investeringsforeninger m.v. fastsætter, at danske UCITS skal foretage regelmæssige regnskabsindberetninger til Finanstilsynet i overensstemmelse med skemaer og vejledninger hertil udfærdiget af Finanstilsynet. Indberetninger skal sendes til Finanstilsynet i elektronisk form.

Det foreslås, at der i § 97 indsættes et nyt stk. 3, der særskilt fastsætter regler for indberetning af oplysninger relateret til forpligtelserne til at opstille måltal og udarbejde politikker for det underrepræsenterede køn i ledelsen i § 58 i lov om investeringsforeninger m.v.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 97, stk. 3, 1. pkt., at investeringsforeninger og SIKAV'er omfattet af § 58, stk. 1, årligt skal foretage indberetninger til Finanstilsynet af oplysninger relateret til de forpligtelser til at opstille måltal og udarbejde politikker for det underrepræsenterede køn i ledelsen, der følger af § 58.

Den foreslåede bestemmelse fastsætter en ny indberetningspligt for investeringsforeninger og SIKAV'er, der i medfør af § 58, stk. 1, omfattes af anvendelsesområdet for forpligtelserne til at opstille måltal og udarbejde politikker for det underrepræsenterede køn i ledelsen.

Investeringsforeninger og SIKAV'er omfattes kun af den foreslåede indberetningspligt, hvis værdien af foreningens eller SIKAV'ens aktiver er mindst 500 mio. kr. eller derover i 2 på hinanden følgende regnskabsår.

Indberetningspligten omfatter oplysninger relateret til forpligtelserne til at opstille måltal og udarbejde politikker for det underrepræsenterede køn i ledelsen, herunder oplysninger om antal ledelsesmedlemmer, kønssammensætning, måltal m.v. De pågældende virksomheder vil årligt skulle indberette oplysningerne til Finanstilsynet i forlængelse af årsregnskabets afslutning.

Det foreslås i § 97, stk. 3, 2. pkt., at indberetningerne skal ske i overensstemmelse med skemaer og vejledninger udfærdiget af Finanstilsynet og skal indsendes til Finanstilsynet i elektronisk form.

Med den foreslåede bestemmelse angives det påkrævede format for indberetningerne.

Til nr. 7

Der er tale om en konsekvensændring. Med ændringsforslaget ændres en henvisning i § 3, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., som nødvendiggøres af nyaffattelsen i L 117 af lovens § 28. Forslaget indebærer ingen materielle ændringer.

Til nr. 8

Ændringsforslaget har til formål at sikre, at der for virksomhederne på det finansielle område på samme måde som for de øvrige virksomheder i de generelle regnskabsregler i årsregnskabslovens § 99 b fastsættes krav om, hvordan der skal foretages indberetninger af oplysninger relateret til forpligtelserne til at opstille måltal og udarbejde politikker for det underrepræsenterede køn i ledelsen.

Baggrunden for ændringen er, at det er blevet klart, at Finanstilsynets eksisterende bemyndigelse til at fastsætte krav om indberetninger på regnskabsområdet ikke vil kunne anvendes til at fastsætte de nødvendige krav om indberetning af oplysninger relateret til forpligtelserne til at opstille måltal og udarbejde politikker for det underrepræsenterede køn i ledelsen. Som anført i bemærkningerne til lovforslaget er det forudsat, at de relevante finansielle regnskabsregler på området tilpasses i fornødent omfang og i overensstemmelse med den foreslåede ordning i årsregnskabslovens § 99 b. De administrative konsekvenser som følge af indberetningspligten for virksomhederne på det finansielle område indgår således også allerede i den samlede vurdering af lovforslagets administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Den gældende § 131 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. (FAIF-loven) fastsætter nærmere regler for forvalteres aflæggelse af årsrapporter og bemyndiger bl.a. Finanstilsynet til at fastsætte regler for indberetninger af regnskabsoplysninger.

Det foreslås, at der i § 131 indsættes et nyt stk. 7, der særskilt fastsætter regler for indberetning af oplysninger relateret til forpligtelserne til at opstille måltal og udarbejde politikker for det underrepræsenterede køn i ledelsen i § 28 i FAIF-loven.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 131, stk. 7, 1. pkt., at forvaltere af alternative investeringsfonde omfattet af § 28, stk. 1, årligt skal foretage indberetninger til Finanstilsynet om oplysninger relateret til de forpligtelser til at opstille måltal og udarbejde politikker for det underrepræsenterede køn i ledelsen, der følger af § 28.

Den foreslåede bestemmelse fastsætter en ny indberetningspligt for forvaltere af alternative investeringsfonde, der i medfør af § 28, stk. 1, omfattes af anvendelsesområdet for forpligtelserne til at opstille måltal og udarbejde politikker for det underrepræsenterede køn i ledelsen.

Forvaltere af alternative investeringsfonde omfattes kun af den foreslåede indberetningspligt, hvis forvalteren har registreret hjemsted i Danmark og har finansielle instrumenter optaget til handel på et reguleret marked i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller som har en balancesum på 500 mio. kr. eller derover i 2 på hinanden følgende regnskabsår.

Indberetningspligten omfatter oplysninger relateret til forpligtelserne til at opstille måltal og udarbejde politikker for det underrepræsenterede køn i ledelsen, herunder oplysninger om antal ledelsesmedlemmer, kønssammensætning, måltal m.v. De pågældende forvaltere vil årligt skulle indberette oplysningerne til Finanstilsynet i forlængelse af årsregnskabets afslutning.

Det foreslås i § 131, stk. 7, 2. pkt., at forvalteren for hver af de fonde, som forvalteren er ansvarlig for, jf. § 28, stk. 2, skal foretage tilsvarende regelmæssige indberetninger.

Bestemmelsen sikrer, at forvaltere også forpligtes til at indberette oplysninger på vegne af de alternative investeringsfonde, som de er ansvarlige for, og som også er forpligtet til at opstille måltal og udarbejde politikker, jf. § 28, stk. 2, i FAIF-loven.

Det foreslås i § 131, stk. 7, 3. pkt., at indberetningerne skal ske i overensstemmelse med skemaer og vejledninger udfærdiget af Finanstilsynet og skal indsendes til Finanstilsynet i elektronisk form.

Med den foreslåede bestemmelse angives det påkrævede format for indberetningerne.

Til nr. 9

Ændringsforslaget har til formål at sikre, at der for virksomhederne på det finansielle område på samme måde som for de øvrige virksomheder i de generelle regnskabsregler i årsregnskabslovens § 99 b fastsættes krav om, hvordan der skal foretages indberetninger af oplysninger relateret til forpligtelserne til at opstille måltal og udarbejde politikker for det underrepræsenterede køn i ledelsen.

Baggrunden for ændringen er, at det er blevet klart, at Finanstilsynets eksisterende bemyndigelse til at fastsætte krav om indberetninger på regnskabsområdet ikke vil kunne anvendes til at fastsætte de nødvendige krav om indberetning af oplysninger relateret til forpligtelserne til at opstille måltal og udarbejde politikker for det underrepræsenterede køn i ledelsen. Som anført i bemærkningerne til lovforslaget er det forudsat, at de relevante finansielle regnskabsregler på området tilpasses i fornødent omfang og i overensstemmelse med den foreslåede ordning i årsregnskabslovens § 99 b. De administrative konsekvenser som følge af indberetningspligten for virksomhederne på det finansielle område indgår således også allerede i den samlede vurdering af lovforslagets administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Den gældende § 159 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter (fondsmæglerloven) fastsætter, at Finanstilsynet kan kræve, at fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder skal foretage regelmæssige indberetninger af regnskabsdata på skemaer, der er udformet af Finanstilsynet.

Det foreslås, at der i § 159 indsættes et nyt stk. 2, der særskilt fastsætter regler for indberetning af oplysninger relateret til forpligtelserne til at opstille måltal og udarbejde politikker for det underrepræsenterede køn i ledelsen i § 71 i fondsmæglerloven.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 159, stk. 2, 1. pkt., at fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder omfattet af § 71, stk. 1, årligt skal foretage indberetninger til Finanstilsynet om oplysninger relateret til de forpligtelser til at opstille måltal og udarbejde politikker for det underrepræsenterede køn i ledelsen, der følger af § 71.

Den foreslåede bestemmelse fastsætter en ny indberetningspligt for fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder, der i medfør af § 71, stk. 1, omfattes af anvendelsesområdet for forpligtelserne til at opstille måltal og udarbejde politikker for det underrepræsenterede køn i ledelsen.

Fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder omfattes kun af den foreslåede indberetningspligt, hvis virksomheden har finansielle instrumenter optaget til handel på et reguleret marked i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller har en balancesum på 500 mio. kr. eller derover i 2 på hinanden følgende regnskabsår.

Indberetningspligten omfatter oplysninger relateret til forpligtelserne til at opstille måltal og udarbejde politikker for det underrepræsenterede køn i ledelsen, herunder oplysninger om antal ledelsesmedlemmer, kønssammensætning, måltal m.v. De pågældende virksomheder vil årligt skulle indberette oplysningerne til Finanstilsynet i forlængelse af årsregnskabets afslutning.

Det foreslås i § 159, stk. 2, 2. pkt., at indberetningerne skal ske i overensstemmelse med skemaer og vejledninger udfærdiget af Finanstilsynet og skal indsendes til Finanstilsynet i elektronisk form.

Med den foreslåede bestemmelse angives det påkrævede format for indberetningerne.

Til nr. 10

Som følge af opdelingen af lovforslaget i to dele foretages en ændring af lovforslagets § 16. Lovforslagets bestemmelser om skærpede krav om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn indgår i det under A nævnte forslag. Ifølge ændringsforslaget træder lovforslagets bestemmelser om skærpede krav om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn i kraft den 1. januar 2023, og § 4 har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2023 eller senere. Ved den første indberetning efter den 1. januar 2023 skal en virksomhed i oversigten efter årsregnskabslovens § 99 b som affattet ved § 4, nr. 1, medtage oplysninger for det pågældende regnskabsår. Ved indberetning for følgende regnskabsår skal i oversigten medtages oplysninger for de foregående regnskabsår, indtil oversigten opfylder kravene i § 99 b som affattet ved § 4, nr. 1. Der er tale om en lovteknisk ændring.

Til nr. 11

Som følge af opdelingen af lovforslaget i to dele foretages en ændring af lovforslagets territorialbestemmelse i § 17. Lovforslagets bestemmelser om skærpede krav om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn indgår i det under A nævnte forslag. Ifølge ændringsforslaget gælder loven som udgangspunkt ikke for Færøerne og Grønland, men §§ 1-10 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Der er mulighed for, at loven kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter. Det fremgår endvidere, at §§ 5-10 ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger. Der er ligeledes mulighed for, at loven kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter. Der er tale om en lovteknisk ændring.

Til nr. 12

Der er tale om en lovteknisk ændring. Med lovforslagets § 11, nr. 2, foreslås det, at sølovens § 12, stk. 4, 1. pkt., nyaffattes. Nyaffattelsen indeholder imidlertid to punktummer.

Det foreslås på den baggrund at affatte lovforslagets § 11, nr. 2, på ny med henblik på at ophæve § 12, stk. 4, 1. pkt., og i stedet indsætte to punktummer. Der foretages ikke nogen materiel ændring. Nyaffattelsen foreslås alene med henblik på lovteknisk korrektion.

Til nr. 13

Som følge af opdelingen af lovforslaget i to dele foretages en ændring af lovforslagets § 16 vedrørende ikrafttræden. Bestemmelserne om styrket grænseoverskridende håndhævelse over for tjenesteudbydere etableret i øvrige EU-lande m.v. udskilles i det under B nævnte forslag. Denne del skal træde i kraft den 1. juli 2022. Dog fastsætter erhvervsministeren tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 11, nr. 2 og 4-9, og § 15, nr. 1-3. Ministeren kan fastsætte, at dele af loven træder i kraft på forskellige tidspunkter. Der er tale om en lovteknisk ændring.

Til nr. 14

Som følge af opdelingen af lovforslaget i to dele foretages en ændring af lovforslagets territorialbestemmelse i § 17. Bestemmelserne om styrket grænseoverskridende håndhævelse over for tjenesteudbydere etableret i øvrige EU-lande m.v. udskilles i det under B nævnte forslag. Ifølge ændringsforslaget gælder loven som udgangspunkt ikke for Færøerne og Grønland. Lovforslagets §§ 1 og 11-14 kan dog ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Der er mulighed for, at loven kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter. Lovforslagets § 14 kan endvidere ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger. Der er ligeledes mulighed for, at loven kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter. Der er tale om en lovteknisk ændring.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 9. februar 2022 og var til 1. behandling den 22. februar 2022. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og erhvervsministeren sendte den 22. december 2021 dette udkast til udvalget, jf. ERU alm. del - bilag 120. Den 9. februar 2022 sendte erhvervsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget. Den 21. februar 2022 sendte erhvervsministeren et justeret høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 9 bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse om lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 21 spørgsmål til erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Birgitte Vind (S) Christian Rabjerg Madsen (S) Camilla Fabricius (S) Thomas Jensen (S) Anders Kronborg (S) Kasper Roug (S) nfmd. Malte Larsen (S) Orla Hav (S) Rasmus Stoklund (S) Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Ina Strøjer-Schmidt (SF) Katrine Robsøe (RV) Samira Nawa (RV) Victoria Velasquez (EL) Rune Lund (EL) Uffe Elbæk (FG) Torsten Schack Pedersen (V) Kenneth Mikkelsen (V) Anni Matthiesen (V) fmd. Anne Honoré Østergaard (V) Maja Torp (V) Heidi Bank (V) Marie Bjerre (V) Hans Kristian Skibby (UFG) Mette Hjermind Dencker (DF) Mona Juul (KF) Niels Flemming Hansen (KF) Birgitte Bergman (KF) Alex Vanopslagh (LA)

Nye Borgerlige, Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)49
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)39
Socialistisk Folkeparti (SF)15
Radikale Venstre (RV)14
Enhedslisten (EL)13
Det Konservative Folkeparti (KF)13
Dansk Folkeparti (DF)10
Nye Borgerlige (NB)4
Liberal Alliance (LA)3
Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG)3
Alternativet (ALT)1
Kristendemokraterne (KD)1
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)10