L 115 A Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

(Forsøg med jobrettet indsats for unge).

Af: Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S)
Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Samling: 2021-22
Status: Stadfæstet

Ændringsforslag til 3. behandling

Afgivet: 21-03-2022

Afgivet: 21-03-2022

Ændringsforslag nr. 1 af beskæftigelsesministeren stillet den 21.03.2022

20211_l115a_aendringsforslag_beh32546089.pdf
Html-version

Ændringsforslag stillet den 21. marts 2022

Til § 2

Af beskæftigelsesministeren:

1) Stk. 2 affattes således:

»Stk. 2. For personer, der inden den 31. december 2023 er påbegyndt et tilbud som led i forsøg med en jobrettet indsats, jf. § 30 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, kan tilbuddet færdiggøres efter forsøgets udløb den 31. december 2023.«

[Lovteknisk ændring]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås i § 2, stk. 2, at for personer, der inden den 31. december 2023 har påbegyndt et tilbud som led i forsøget med en jobrettet indsats, jf. denne lovs § 1, nr. 1, vil tilbuddet kunne færdiggøres efter forsøgets udløb den 31. december 2023.

Forslaget betyder, at personer, der er påbegyndt et tilbud som led i en jobrettet indsats, vil kunne færdiggøre tilbuddet, selv om tilbuddet først afsluttes, efter at forsøgsperioden er udløbet.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 5 i lovforslag nr. L 115, folketingsåret 2021-22.

Der er tale om lovtekniske ændringer.