Fremsat den 2. februar 2022 af beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard

Forslag

til

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.

(Udmøntning af Trepartsaftale om mangel på arbejdskraft vedrørende forsøg med jobrettet indsats for unge, ydelsesmæssige sanktioner og forbud mod, at arbejdsgivere screener jobansøgere på baggrund af deres alder)

§ 1

I lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 466 af 20. marts 2021, § 4 i lov nr. 467 af 20. marts 2021, § 1 i lov nr. 1160 af 8. juni 2021, § 5 i lov nr. 1171 af 8. juni 2021, § 1 i lov nr. 1238 af 11. juni 2021, § 1 i lov nr. 1437 af 29. juni 2021 og senest ved § 1 i lov nr. 2590 af 28. december 2021, foretages følgende ændring:

1. Efter § 30 indsættes før overskriften før § 31:

»§ 30 a. I perioden fra og med den 1. april 2022 til og med den 31. december 2023 kan jobcenteret vælge at deltage i forsøg med en jobrettet indsats og efter en konkret vurdering tilbyde personer omfattet af § 6, nr. 4 eller 5, en jobrettet indsats i stedet for en uddannelsesrettet indsats, hvis personen ønsker det. Det gælder dog ikke personer omfattet af § 6, nr. 4, som vurderes åbenlyst uddannelsesparate.

Stk. 2. For personer, der får tilbudt en jobrettet indsats af jobcenteret, jf. stk. 1, fraviges reglerne i § 30, stk. 4-11. For personer, der ved den første samtale, jf. § 31, stk. 3, får tilbudt en jobrettet indsats, fraviges endvidere § 30, stk. 3. Øvrige regler om tilrettelæggelsen af indsats og tilbud finder fortsat anvendelse, men skal målrettes en jobrettet indsats i stedet for en uddannelsesrettet indsats, herunder skal jobcenteret tilrettelægge tilbud, jf. § 53, stk. 5, kontaktforløb, jf. § 27, stk. 1, og § 28, stk. 1, nr. 3, og »Min Plan«, jf. § 41, stk. 1 og 2, nr. 2, med henblik på en jobrettet indsats.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om forsøget, herunder regler om indsamling af data, evaluering af forsøget og brug af »Min Plan«.«

§ 2

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 241 af 12. februar 2021, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 467 af 20. marts 2021, lov nr. 878 af 12. maj 2021, § 3 i lov nr. 1160 af 8. juni 2021 og senest ved § 2 i lov nr. 1171 af 8. juni 2021, foretages følgende ændringer:

1. I § 13 a indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. En person, som er åbenlyst uddannelsesparat eller er jobparat, og som modtager hjælp efter § 11, skal i perioden fra og med den 1. april 2022 til og med den 31. december 2023 i hver hele kalendermåned registrere jobsøgning i en joblog på Jobnet. Hvis kommunen konstaterer, at personen ikke har registreret jobsøgning i en joblog på Jobnet i en hel kalendermåned, skal kommunen indkalde personen til en jobsamtale hurtigst muligt efter kalendermånedens udløb.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

2. I § 13 a, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes som 2. pkt.:

»Beskæftigelsesministeren kan for perioden fra og med den 1. april 2022 til og med den 31. december 2023 endvidere fastsætte nærmere regler om dokumentation for jobsøgning m.v., jf. stk. 4.«

3. I § 22, stk. 4, 2. pkt., ændres »integrationsydelsen« til: »selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen eller overgangsydelsen«.

4. Efter § 35 indsættes:

»§ 35 a. Kommunen skal hurtigst muligt, dog senest ved førstkommende samtale efter den 1. april 2022, mundtligt vejlede en person, der modtager hjælp efter § 11, og som er åbenlyst uddannelsesparat eller er jobparat, om § 13 a, stk. 4, og § 39, stk. 2. Vejledningen skal gøres tilgængelig for personen.

Stk. 2. § 13 a, stk. 4, og § 39, stk. 2, finder først anvendelse, når personen er blevet vejledt efter stk. 1.

Stk. 3. Kommunen skal forud for en afgørelse om sanktion efter § 39, stk. 1, nr. 8, om nedsættelse af hjælpen efter § 40, fordi personen uden rimelig grund har undladt at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog inden for den af kommunen fastsatte frist, jf. § 13 a, stk. 3, 5. pkt., vejlede personen ved en samtale om, at personen vil få hjælpen nedsat efter § 40 fra den 1. januar 2024, hvis personen uden rimelig grund har undladt at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog inden for den af kommunen fastsatte frist, jf. § 13 a, stk. 3, 5.pkt.«

5. I § 39 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Uanset at en person i perioden fra og med den 1. april 2022 til og med den 31. december 2023 ikke opfylder kravet i stk. 1, nr. 8, om, at hvis personen uden rimelig grund ikke har registreret sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog inden for den af kommunen fastsatte frist, jf. § 13 a, stk. 3, 5. pkt., vil personen ikke skulle have hjælpen nedsat efter § 40. I stedet skal en person, der har undladt at være jobsøgende i en hel kalendermåned og senest på tidspunktet for jobsamtalen ikke har dokumenteret og registreret jobsøgning i en hel kalendermåned, jf. § 13 a, stk. 4, have hjælpen nedsat efter § 40.«

§ 3

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 215 af 12. februar 2021, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 2587 af 28. december 2021, foretages følgende ændringer:

1. I § 63, stk. 1, nr. 4, udgår: »eller«.

2. I § 63, stk. 1, nr. 5, indsættes efter »m.v.«: », eller«.

3. I § 63, stk. 1, indsættes som nr. 6:

»6) at medlemmet ikke har søgt job i en kalendermåned, hvor der har været mindst 50 pct. ledighed, i perioden fra og med 1. april 2022 til og med 31. december 2023.«

4. I § 63, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »jf. stk. 1,«: »nr. 1-5,«.

§ 4

I lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1001 af 24. august 2017, som ændret ved lov nr. 2591 af 28. december 2021, foretages følgende ændringer:

1. I § 5 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. En arbejdsgiver må ikke anmode om oplysninger om en ansøgers alder ved indlevering, indsendelse, uploading, indtastning m.v. af jobansøgning.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

2. I § 5, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes efter »Stk. 1«: »-2«.

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2022, jf. dog stk. 4 og 5.

Stk. 2. Den hidtil gældende regel i § 39, nr. 8, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 241 af 12. februar 2021 med senere ændringer, finder fortsat anvendelse for hændelser, der er sket før lovens ikrafttræden, og indtil der er givet vejledning efter lovens § 35 a.

Stk. 3. For personer, der inden den 31. december 2023 er påbegyndt et tilbud som led i en jobrettet indsats, jf. § 1, kan tilbuddet færdiggøres efter forsøgets udløb den 31. december 2023.

Stk. 4. § 4 træder i kraft den 1. juli 2022.

Stk. 5. § 1, nr. 1, ophæves den 31. december 2023.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Aftaleparterne (Regeringen, arbejdsmarkedets parter og Kommunernes Landsforening) har den 6. oktober 2021 indgået 'Trepartsaftale om mangel på arbejdskraft'.

Dansk økonomi står stærkt oven på coronakrisen. Alt peger på, at Danmark i 2021 fik den højeste vækst i 15 år, og at beskæftigelsen vil fortsætte med at stige. Denne positive udvikling giver flere virksomheder udfordringer med at rekruttere den nødvendige arbejdskraft. I nogle brancher er manglen særligt stor, hvilket kan bremse væksten og fremgangen i Danmark.

Aftaleparterne er enige om, at manglen på arbejdskraft kræver handling og har derfor indgået en trepartsaftale, der på den korte bane skal bidrage til at afhjælpe manglen på arbejdskraft og få flere ind på arbejdsmarkedet. Med trepartsaftalen sættes der ind på fire områder:

- Bedre match mellem ledige og virksomheder

- Skærpede rådighedsregler for at sikre, at ledige søger og tager job

- Styrket indsats for at få ledige seniorer tilbage i job

- Hjælp til virksomheder til at rekruttere europæisk arbejdskraft.

Lovforslaget har til formål at udmønte de dele af trepartsaftalen, der kræver lovændringer. Lovforslaget indeholder fire lovændringer, der bidrager til at afhjælpe manglen på arbejdskraft og få flere ind på arbejdsmarkedet. Det drejer sig om forsøg med jobrettet indsats for unge, forbud mod, at arbejdsgivere screener jobansøgere på baggrund af deres alder i forbindelse med indlevering, indsendelse, uploading eller indtastning af jobansøgning, sanktion for åbenlyst uddannelsesparate og jobparate modtagere af kontanthjælp m.v., der ikke søger job i en hel kalendermåned, samt ny sanktion for dagpengemodtagere, der ikke søger job i en hel kalendermåned.

Det foreslås for det første, at der skal igangsættes et forsøg, hvor alle jobcentre vil få mulighed for at give en jobrettet indsats frem for en uddannelsesrettet indsats til visse personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager uddannelseshjælp eller overgangsydelse, og som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven. Disse personer vil efter en konkret vurdering og de pågældendes eget ønske, kunne undtages fra uddannelsespålægget og i stedet for få en jobrettet indsats. Formålet med forsøget er at få flere unge i job på den korte bane, og at skabe styrket viden om arbejdet med den jobrettede indsats. Forsøget løber fra og med den 1. april 2022 til og med den 31. december 2023.

Det foreslås for det andet, at rådighedsreglerne skal skærpes. Dagpengemodtagere, åbenlyst uddannelsesparate og jobparate modtagere af kontanthjælp m.v. skal indkaldes hurtigst muligt til en rådighedssamtale og have en sanktion, hvis de ikke har levet op til rådighedsreglerne og søgt job i en hel kalendermåned. Den nye sanktion vil være midlertidig og gælde fra og med 1. april 2022 til og med 31. december 2023.

På visse områder vil reglerne blive udmøntet forskelligt i forhold til kontanthjælps- og arbejdsløshedsforsikringsområdet. Det skyldes, at der er forskellige hensyn at tage inden for de respektive områder, herunder særligt at kontanthjælp er det nederste sociale sikkerhedsnet i Danmark.

Det foreslås for det tredje, at der skal indføres et forbud mod, at arbejdsgivere screener jobansøgere på baggrund af deres alder i forbindelse med indlevering, indsendelse, uploading eller indtastning af jobansøgning. Det skal sikre, at jobansøgere ikke bliver fravalgt på grund af alder. Det vil dog være muligt at lægge vægt på alder, hvis det har et sagligt formål. Det kan f.eks. være ved ansættelse af ungarbejdere og positiv særbehandling af ældre ansøgere for at fremme deres beskæftigelsesmuligheder, f.eks. i form af seniordage.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Forsøg med jobrettet indsats for unge

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Målgrupperne i § 6, nr. 4 og 5

Efter den gældende § 30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal personer, omfattet af målgrupperne i § 6, nr. 4 og 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hurtigst muligt i gang med en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse, som de kan gennemføre på almindelige vilkår.

Målgrupperne i § 6, nr. 4 og 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats omfatter personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som enten er vurderet uddannelsesparate eller aktivitetsparate, og som modtager uddannelseshjælp eller overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven.

2.1.1.2. Visitation

Det fremgår af § 8, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvordan jobcenteret skal foretage vurderingen af de lediges uddannelses- eller beskæftigelsespotentiale. Med hjemmel i denne bestemmelse er der fastsat regler i kapitel 2 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om, hvordan og hvornår jobcenteret skal vurdere, at en person under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager uddannelseshjælp eller overgangsydelse, og som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, er henholdsvis åbenlyst uddannelsesparat, uddannelsesparat eller aktivitetsparat.

Efter den gældende § 31, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal den første samtale finde sted senest en uge fra første henvendelse til kommunen om hjælp. Visitationen påbegyndes ved den første samtale i kontaktforløbet, jf. bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats § 6, stk. 1.

Den unge kan visiteres enten uddannelsesparat, åbenlyst uddannelsesparat eller aktivitetsparat. Efter den gældende § 6, stk. 1, i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, sker vurderingen af, om en person er åbenlyst uddannelsesparat ved den første samtale. I medfør af bekendtgørelsens § 6, stk. 2, kan jobcenteret i helt særlige tilfælde ved den første samtale vurdere, at en person har så svære sociale og/eller helbredsmæssige udfordringer, at personen er aktivitetsparat efter bekendtgørelsens § 4, stk. 4. I disse tilfælde vil den unge få tilrettelagt indsatsen herefter. Efter første samtale kan den unge dermed alene visiteres som aktivitetsparat eller uddannelsesparat.

Det fremgår af § 4, stk. 3, i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, at den unge anses for at være uddannelsesparat, hvis personen vurderes - med den rette støtte og aktive indsats - at kunne påbegynde en uddannelse inden for ca. et år og gennemføre denne uddannelse på ordinære vilkår. Vurderes personen ikke at have nogen barrierer, og dermed ikke at have behov for støtte og hjælp i forhold til at starte på en uddannelse, som personen kan gennemføre på almindelige vilkår, er personen åbenlyst uddannelsesparat, jf. § 4, stk. 3, 2. pkt. i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det fremgår af den gældende § 4, stk. 4, i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, at den unge anses for at være aktivitetsparat, hvis personen vurderes at have problemer af faglig, social og/eller helbredsmæssig karakter og dermed har behov for ekstra støtte og hjælp i længere tid end ca. et år, inden personen kan påbegynde en uddannelse og gennemføre denne på almindelige vilkår.

En person, der ikke ved den første samtale vurderes åbenlyst uddannelsesparat eller aktivitetsparat, anses som uddannelsesparat efter bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats § 4, stk. 3, 1. pkt., de første tre måneder fra første henvendelse til kommunen om hjælp. Det betyder, at alle unge skal mødes som uddannelsesparate og med en klar forventning om, at vedkommende kan gennemføre en uddannelse. Ved udløbet af de første tre måneder fra første henvendelse til kommunen om hjælp skal personen endeligt visiteres som enten uddannelses- eller aktivitetsparat.

Indsatsen i visitationsperioden skal sammen med et eventuelt resultat af en læse-, skrive- og regnetest, give jobcenteret et grundlag for vurderingen af, om den unge er uddannelsesparat eller aktivitetsparat. Visitationen skal baseres på en samlet og konkret vurdering af den enkelte unges ressourcer, kompetencer og udviklingsmuligheder med henblik på at give den unge den rette indsats til at kunne påbegynde og gennemføre en realistisk studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse hurtigst muligt.

Efter den gældende § 4, stk. 5, i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal der foretages en ny vurdering, hvis der sker væsentlige ændringer i personens forhold, eller der fremkommer nye oplysninger, der kan have betydning for vurderingen.

2.1.1.3. Uddannelsespålæg

Efter den gældende § 30, stk. 3-5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal jobcenteret give et uddannelsespålæg til personer i målgrupperne omfattet af lovens § 6, nr. 4 og 5. Uddannelsespålægget skal gives ved første jobsamtale (visitationssamtalen), som skal holdes senest en uge fra første henvendelse til kommunen om hjælp, jf. lovens § 31, stk. 3.

Uddannelsespålægget danner rammen for den uddannelsesrettede indsats, jf. lovens § 30, stk. 3-5. Det er ikke efter de gældende regler muligt at blive undtaget fra uddannelsespålægget.

Uddannelsespålægget indeholder tre trin. Den unge pålægges efter lovens § 30, stk. 3, at komme med relevante forslag til en eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser, som skal sætte retning for den indsats, de modtager. Personen skal fremkomme med disse forslag inden for en nærmere fastsat frist, og uddannelsen skal kunne påbegyndes på almindelige vilkår. Jobcenteret kan iværksætte aktiviteter og tilbud efter kapitel 11-14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for at hjælpe personen med at blive i stand til at komme med forslag til en eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser.

Når uddannelsesmålet er fastlagt, pålægges den unge efter § 30, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats inden for en nærmere fastsat frist at søge om optagelse på en eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser.

Som sidste trin pålægges personen efter § 30, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats at påbegynde og gennemføre uddannelsen, hvis personen bliver optaget på en af de uddannelser, der er søgt optagelse på.

Det er inden for de gældende regler muligt at arbejde med et delmål om job for unge, som enten ikke ønsker uddannelse, eller som kun har helt overordnede ønsker, fx at "arbejde med mennesker" eller "det skal være udendørs". Et delmål om job kan være relevant for unge, hvor det vurderes, at den hurtigste vej til uddannelse går via et ordinært job. Jobcenteret kan arbejde med et delmål om job, hvis jobcenteret vurderer, at den unge bliver mere motiveret og afklaret af at komme ud på en virksomhed med kollegaer og arbejdsopgaver. Et delmål om job som vejen til uddannelse er alene for unge, der selv ønsker det. Det skal aftales konkret med den enkelte unge, hvordan et ordinært job kan bidrage til, at den unge på længere sigt påbegynder og gennemfører en uddannelse. Den unge har fortsat et uddannelsespålæg og et langsigtet uddannelsesmål.

Jobcenteret skal efter § 30, stk. 10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fortsætte indsatsen for personer, der via uddannelsespålæg skal påbegynde en uddannelse inden for en måned efter uddannelseshjælpens ophør, helt frem til uddannelsesstart.

2.1.1.4. Kontaktforløb og indsats

Kontaktforløbet skal tilrettelægges ud fra personens forudsætninger, jf. § 27, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det betyder bl.a., at forløbet skal tilrettelægges fleksibelt under hensyntagen til personens helbredstilstand og under hensyn til personens uddannelsesmål. Indholdet i jobsamtaler skal leve op til formålet med kontaktforløbet for den enkelte. For personer med et uddannelsespålæg skal samtalerne tage udgangspunkt i det aktuelle trin i uddannelsespålægget.

Efter den gældende § 53, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal tilbud gives med henblik på, at personen hurtigst muligt påbegynder og gennemfører en relevant studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på almindelige vilkår, jf. § 30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter den gældende § 105 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hurtigst muligt og senest efter 1 måned, ret og pligt til at påbegynde tilbud efter kapitel 11-14 og fortsætte kontinuerligt hermed, indtil de påbegynder en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på ordinære vilkår.

Det betyder, at personen har ret til et tilbud, men også har pligt til at tage imod et tilbud. For personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager uddannelseshjælp eller overgangsydelse, og som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, må der højst være 4 måneder svarende til 17 uger mellem hvert tilbud, jf. § 105, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, for at sikre en kontinuerlig aktivering.

Efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan der etableres f.eks. virksomhedspraktik, jf. lovens kap. 11, ansættelse med løntilskud, jf. lovens kap. 12 eller nyttejob, jf. lovens kap. 13, for at understøtte den unges uddannelsesmål. Åbenlyst uddannelsesparate kan ikke få ansættelse med løntilskud. Der kan ligeledes efter den gældende § 167 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats gives mentorstøtte i en periode på højst 6 måneder. Personen kan efter en konkret vurdering gives mentorstøtte i en ny periode på op til 6 måneder ved udløb af en periode. Personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, dvs. personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager uddannelseshjælp eller overgangsydelse, og som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, har ret til mentorstøtte i 6 måneder fra tidspunktet, hvor personen optages på en uddannelse, jf. § 167, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

For unge under 25 år er jobcentrenes opgaver omfattet af kommunalbestyrelsens funktioner og opgavevaretagelse vedrørende den kommunale ungeindsats, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Det indebærer, at opgaverne for de under 25-årige, uanset hvordan kommunen har organiseret sig, skal sammentænkes og koordineres på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen. I lovforslaget bruges for nemheds skyld begrebet 'jobcenteret'.

2.1.1.5. Læse-, skrive- og regnetest

Det er i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats § 48, stk. 2, fastsat, at personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, i lov om aktiv beskæftigelsesindsats, dvs. personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager uddannelseshjælp eller overgangsydelse, og som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, skal læse-, skrive- og regnetestes senest efter en sammenhængende periode på en måned fra første henvendelse til kommunen om hjælp. Testen skal afklare, om den unge har behov for læse-, skrive-, regne- og ordblindekursus for at forbedre sine muligheder for at tage en ordinær uddannelse eller arbejde, jf. § 48, stk. 3, 2. pkt., i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter den gældende § 48, stk. 3, i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, har de pågældende personer ret til et kursus i umiddelbar forlængelse af, at testen har vist et behov for læse-, skrive-, regne- og ordblindekurser. Et sådant kursus kan gives som et ret- og pligttilbud eller gives parallelt med et andet tilbud, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 105, stk. 3.

2.1.1.6. »Min Plan« og CV

Det fremgår af § 40, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at personer, der er omfattet af lovens § 6, der kan få en indsats efter denne lov, skal have en »Min Plan«.

»Min Plan« beskriver den beskæftigelsesrettede indsats med henblik på at få personen i varigt job eller begynde og gennemføre en uddannelse. For personer, der har et uddannelsespålæg, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 30, beskriver planen den uddannelsesrettede indsats.

Det fremgår af § 30, stk. 11, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at uddannelsespålægget, jf. lovens § 30, stk. 2-6, indgår i personens »Min Plan«. I »Min Plan« kan jobcenteret og den unge kommunikere om bl.a. uddannelsesønsker, aftaler om konkrete uddannelser, den unge skal søge om optagelse på, og om den unge er optaget på en given uddannelse. Den unge kan se sin »Min Plan« på Jobnet.

Det fremgår af § 22, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at personer omfattet af lovens § 6, nr. 1-5, skal registrere CV-oplysninger på Jobnet. Det betyder, at også unge skal registrere CV-oplysninger. Det fremgår af lovens § 22, stk. 2, at CV-oplysningerne skal indeholde oplysninger om kompetencer, erfaringer og øvrige relevante forhold. Personer, der har pligt til at registrere CV-oplysninger, skal give korrekte og fyldestgørende oplysninger om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand med at finde arbejde.

Det fremgår af lovens § 22, stk. 3, at bl.a. personer, der er visiteret åbenlyst uddannelsesparate, skal angive mindst et jobmål i forbindelse med registrering af CV-oplysninger. Fristen for åbenlyst uddannelsesparate for at registrere CV-oplysninger og at gøre dem søgbare er for personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager uddannelseshjælp eller overgangsydelse, og som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, 3 uger efter tilmelding som jobsøgende, jf. § 23, stk. 1, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. For andre unge i målgruppen begynder arbejdet med CV-oplysninger i forbindelse med kontaktforløbet efter kapitel 7, og registrering af oplysningerne sker hurtigst muligt, jf. lovens § 23, stk. 3.

2.1.1.7. Overgang til uddannelse

Efter den gældende § 30, stk. 7, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal jobcenteret underrette uddannelsesinstitutionen om, at en person er pålagt at begynde og gennemføre en uddannelse, jf. lovens § 30, stk. 5, herunder oplyse uddannelsesinstitutionen om de aktiviteter og indsatser, personen har fået af jobcenteret, og eventuelle test- og prøveresultater, og om jobcenteret vurderer, at der er risiko for, at pågældende kan få særlige vanskeligheder ved at gennemføre uddannelsen.

Efter lovens § 30, stk. 8, gælder det endvidere, at uddannelsesinstitutionen skal underrette jobcenteret, når personen optages på uddannelsen, samt hvis uddannelsesinstitutionen vurderer, at der er risiko for frafald. Hvis jobcenteret underrettes om en persons risiko for frafald efter lovens § 30, stk. 8, inden for de første 6 måneder efter studiestart, skal jobcenteret tage kontakt til personen, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 30, stk. 9.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som led i afhjælpning af den aktuelle arbejdskraftmangel foreslås det i en forsøgsperiode fra og med den 1. april 2022 til og med den 31. december 2023 at give jobcenteret mulighed for at tilbyde personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager uddannelseshjælp eller overgangsydelse, og som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven bortset fra åbenlyst uddannelsesparate, en jobrettet indsats i stedet for en uddannelsesrettet indsats.

Det vil være op til det enkelte jobcenter, om jobcenteret skal deltage i forsøget og dermed stille den jobrettede indsats til rådighed for målgruppen.

Formålet med forsøget er at få flere unge i beskæftigelse på den korte bane og skabe styrket viden om arbejdet med den jobrettede vej. Forsøget skal evalueres med henblik på at undersøge, om det lykkes at få flere unge hurtigere i beskæftigelse og dermed styrke vidensgrundlaget for, hvilke unge der har gavn af en jobrettet indsats. Det foreslås, at uddannelsespålægget fraviges for personer, der bliver omfattet af forsøget, således at kontaktforløbet, tilrettelæggelsen af indsatsen og »Min Plan« for disse personer er jobrettet i stedet for uddannelsesrettet.

2.1.2.1. Målgruppen for den jobrettede indsats

Det foreslås, at målgruppen, der kan tilbydes en jobrettet indsats efter forsøget i den foreslåede § 30 a, stk. 1, er personer omfattet af § 6, nr. 4 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, bortset fra åbenlyst uddannelsesparate, og lovens § 6, nr. 5, dvs. personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som er vurderet uddannelsesparate eller aktivitetsparate, og som modtager uddannelseshjælp eller overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven. Det betyder, at alle de nævnte unge - bortset fra åbenlyst uddannelsesparate - kan blive en del af forsøget og få en jobrettet indsats. Det er en betingelse, at den unge selv ønsker en jobrettet indsats, og at jobcenteret vurderer, at den unge er i målgruppen for forsøget.

Det betyder, at målgruppen for forsøget er unge, der vurderes at kunne få gavn af en jobrettet indsats. Det er således unge, der vurderes at have bedre muligheder for på længere sigt at starte på og gennemføre en uddannelse ved at komme i beskæftigelse. Jobcenteret kan ud fra forskellige faktorer vurdere, om den enkelte unge vil få et større udbytte af at få konkrete erfaringer på arbejdsmarkedet end en uddannelsesrettet indsats. Det kan f.eks. være unge, der bliver mere motiverede og afklarede af at komme ud på en virksomhed med kollegaer og arbejdsopgaver i forhold til at påbegynde en uddannelse. De unge kan f.eks. have haft det svært i skolen og derfor ikke have motivation for at starte på en uddannelse. Det kan også være unge, der har flere mislykkede uddannelsesforsøg bag sig, eller unge, der har bevæget sig ind og ud mellem skoleforløb og midlertidige job.

Hvis jobcenteret vælger at deltage i forsøget, jf. den foreslåede § 30 a, skal jobcenteret vejlede unge, der er i målgruppen for forsøget om muligheden for den jobrettede indsats. Denne vejledningsforpligtelse følger bl.a. af § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og myndighedernes almindelige vejledningsforpligtigelse. Det betyder, at medarbejderne i jobcenteret skal vejlede den unge herom, hvis det vurderes, at vedkommende er i målgruppen for en jobrettet indsats.

Det foreslås endvidere, at den unge selv kan anmode jobcenteret om at vurdere, om vedkommende er i målgruppen for forsøget om en jobrettet indsats. Hvis jobcenteret vurderer, at dette er tilfældet, tilbydes den unge en jobrettet indsats i stedet for en uddannelsesrettet indsats. Hvis jobcenteret ikke vurderer, at den unge er i målgruppen for en jobrettet indsats, fortsætter den uddannelsesrettede indsats efter de gældende regler.

2.1.2.2. Deltagelse i forsøget og samspillet med visitationen

De gældende regler om, at jobcenteret skal visitere de unge som enten uddannelsesparate eller aktivitetsparate, vil fortsat finde anvendelse.

Det betyder, at ligesom efter gældende regler, skal visitationen til enten aktivitetsparat eller uddannelsesparat påbegyndes ved den første samtale i kontaktforløbet, som skal holdes senest en uge fra første henvendelse til kommunen om hjælp. Ved denne samtale vurderes det indledningsvist, om en person er åbenlyst uddannelsesparat og dermed også er uden for målgruppen, der kan deltage i forsøget.

Efter jobcenterets vurdering af, om den unge er åbenlyst uddannelsesparat og dermed ikke kan deltage i forsøget, kan jobcenteret tilbyde den unge en jobrettet indsats efter forsøget, såfremt jobcenteret vurderer det relevant, og den unge ønsker det. Unge, der ved første samtale vurderes at være i målgruppen for en jobrettet indsats, vil ikke få et uddannelsespålæg, men vil fra første samtale få tilrettelagt en jobrettet indsats. Hvis den unge ikke ønsker at deltage i en jobrettet indsats, skal jobcenteret tilrettelægge indsatsen som en uddannelsesrettet indsats efter de gældende regler.

Jobcenteret kan tilbyde unge, som ved første samtale ikke vurderes at være åbenlyst uddannelsesparate, den jobrettede indsats enten ved den første samtale eller på et hvilket som helst tidspunkt efter den første samtale, hvis jobcenteret vurderer, at personen er eller på et senere tidspunkt kommer i målgruppen for forsøget. Det betyder, at personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager uddannelseshjælp eller overgangsydelse, som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, og som allerede har et uddannelsespålæg, kan undtages herfor, hvis de er i målgruppen for jobrettet indsats, samt at unge, der ved første samtale med jobcenteret vurderes at kunne deltage i jobrettet indsats, ikke skal have et uddannelsespålæg.

Uanset om den unge allerede ved den første samtale får tilbudt en jobrettet indsats, skal den unge, som efter de gældende regler, visiteres enten uddannelsesparat eller aktivitetsparat senest 3 måneder fra første henvendelse til kommunen om hjælp. Det betyder, at visitationen af, om den unge er uddannelses- eller aktivitetsparat, ikke skal bero på, hvor hurtigt den unge kan få fodfæste på det ordinære arbejdsmarked, men efter de gældende regler i § 6, stk. 4 og 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og § 4, stk. 3 og 4, i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

2.1.2.3. Fravigelse af reglerne om uddannelsespålæg

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 1, i § 30 a, stk. 2, 1. pkt., at reglerne om uddannelsespålægget i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 30, stk. 4-11, fraviges, da uddannelsespålægget er retningssættende for den uddannelsesrettede indsats.

Betydningen af at fravige lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 30, stk. 4, 5, 8 og 10, er, at jobcenteret ikke skal:

- Pålægge den unge at søge om optagelse på en eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser,

- pålægge den unge at påbegynde og gennemføre uddannelsen,

- underrette uddannelsesinstitutionen om, at personen er pålagt at begynde og gennemføre en uddannelse, herunder om jobcenterets vurdering af behov for støtte, om kontaktoplysninger i jobcenteret samt om øvrige væsentlige oplysninger eller

- fortsætte indsatsen for personer, der via uddannelsespålæg påbegynder en uddannelse.

Det foreslås i § 30 a, stk. 2, at jobcenteret i stedet for tilrettelægger en jobrettet indsats. For en beskrivelse af, hvad der nærmere menes med en jobrettet indsats, henvises til lovforslagets pkt. 2.1.2.4.

Hvis jobcenteret allerede fra første samtale vurderer, at den unge skal tilbydes en jobrettet indsats, skal den unge ikke have et uddannelsespålæg. Hvis jobcenteret endnu ikke kan vurdere, om den unge vil have gavn af en jobrettet indsats, skal jobcenteret fra første samtale arbejde med uddannelsespålægget som efter de gældende regler. Hvis den unge tilbydes en jobrettet indsats, jf. den foreslåede § 30 a, undtages den unge fra uddannelsespålægget, jf. den foreslåede § 30 a, stk. 2.

Kravet om, at test- og prøveresultater m.v. skal fremgå af uddannelsespålægget, jf. § 30, stk. 6, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og at uddannelsespålægget skal indgå i »Min Plan«, jf. lovens § 30, stk. 11, fraviges.

2.1.2.4. Den jobrettede indsats

Aftaleparterne er enige om, at den unge skal arbejde målrettet på at komme i job eller opnå ordinære timer. Formålet med den jobrettede indsats er, at flere unge overgår til ordinær beskæftigelse på den korte bane. Derfor skal unge, der deltager i den jobrettede indsats, have den rette indsats og støtte med henblik på hurtigst muligt at komme i ordinær beskæftigelse.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 1, i § 30 a, stk. 1, at personer, der deltager i forsøget, dvs. personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager uddannelseshjælp eller overgangsydelse, og som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, skal have en jobrettet indsats. Det foreslås endvidere, at dette ikke skal gælde personer omfattet af § 6, nr. 4, som vurderes åbenlyst uddannelsesparate. Det betyder, at jobcentrene forpligtes til at arbejde systematisk med den jobrettede indsats for de unge, der bliver en del af forsøget.

Jobcenteret skal tilrettelægge indsatsen individuelt i forhold til en konkret vurdering af, hvordan den unge på bedst mulig vis hjælpes videre i job. Det er efter de gældende regler jobcenteret, der tilrettelægger indsatsen, og dette gælder også for indsatsen til unge, der tilbydes en jobrettet indsats efter den foreslåede § 30 a.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 1, i § 30 a, stk. 2, 3. pkt., at den unge skal have et jobmål. Det betyder, at den unge skal formulere og arbejde med sit jobmål. Jobmålet kan både være en konkret stillingsbetegnelse, en specifik funktion eller et beskæftigelsesområde, som den unge gerne vil arbejde indenfor. For nogle unge kan det være svært fra start at definere et specifikt jobmål, fordi der er brug for større kendskab til mulighederne på arbejdsmarkedet, egne kompetencer m.v. Det kan konkretiseres som led i indsatsen og i dialogen med jobcenteret. Den unge skal altså arbejde målrettet på at komme i job eller opnå ordinære timer.

I forlængelse heraf foreslås det også i lovforslagets § 1, nr. 1, i § 30 a, stk. 2, 3. pkt., at den unges »Min Plan« skal understøtte en jobrettet indsats. Reglerne for indholdet af »Min Plan« er nærmere beskrevet i afsnit 2.1.1.6.

Som efter gældende regler i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats § 32, stk. 1, og § 37, stk. 1, skal den unge registrere CV-oplysninger på Jobnet til brug for jobsøgning. CV'et skal indeholde oplysninger om kompetencer, erfaringer og øvrige relevante forhold. CV'et kan anvendes som et dialogværktøj, der understøtter kontaktforløbet, herunder til at synliggøre den unges evner og kompetencer til brug for et individuelt match med en virksomhed.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 1, i § 30 a, stk. 2, 3. pkt., at fokus for den unges kontaktforløb rettes mod en jobrettet indsats. Det betyder, at fokus i den unges kontaktforløb skal være systematisk at arbejde mod et mål om job, herunder jobsøgning, løbende konkretisering af jobmål, afklaring ift. mulige brancher, arbejdsopgaver m.v.

Endelig foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 1, i § 30 a, stk. 2, 3. pkt., at tilbud til den unge skal rettes mod en jobrettet indsats. Det betyder, at den unge skal deltage i tilbud, der bringer den unge tættere på sit jobmål. Den unge skal i øvrigt følge de gældende regler for ret- og pligttilbud, jf. §§ 104 og 105 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den unge skal deltage i tilbud efter lovens kapitel 11-14 frem til, at den unge kommer i ordinær beskæftigelse eller eventuelt selv vælger at påbegynde en ordinær uddannelse.

Viden på området peger på, at virksomhedsrettede indsatser, som foregår i et ordinært arbejdsfællesskab med rigtige opgaver og kollegaer, virker bedst i forhold til at komme i job (Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelsesindsats, KORA, 2012 m.fl.). Virksomhedspraktik eller løntilskudsansættelse kan for nogle unge være vejen til at opnå ordinært job. Det er centralt i indsatsen, at jobcenteret understøtter den unge i at opsøge og indgå aftaler om lønnede timer eller virksomhedspraktik, som peger mod ordinær beskæftigelse eller lønnede timer.

Det er jobcenteret, der tilrettelægger indsatsen efter gældende regler. I tilrettelæggelsen af den jobrettede indsats kan jobcentrene vælge at lade sig inspirere af JobFirst-metoden, som er beskrevet i guiden 'JobFirst-metoden - flere virksomhedsforløb med ordinære timer for udsatte borgere' (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, 2018). JobFirst-metoden er virksom i forhold til at bringe udsatte borgere i job og indebærer, at den ledige i samarbejde med sin primære kontaktperson i jobcenteret fra start arbejder målrettet på at opnå ordinære timer og skabe progression i ordinære timer på en virksomhed inden for den lediges konkrete jobmål. Den virksomhedsrettede indsats baseres på et individuelt match mellem den ledige og virksomheden, herunder hvor der tages højde for eventuelle barrierer hos den enkelte ledige.

De gældende regler for læse-, skrive- og regnetest samt for kurser er uændrede, idet de unge skal testes, selvom de får en jobrettet indsats. Test- og prøveresultater skal dokumenteres i den unges sag. For gældende regler om den unges uddannelsesplan og jobplan, henvises til lovforslagets pkt. 2.1.1.5.

Den unge kan som efter de gældende regler sideløbende med den jobrettede indsats få mentorstøtte, hvis jobcenteret vurderer dette relevant. Mentorstøtten kan bruges under indsatsen, hvis den unge har behov for støtte i f.eks. opstarten af en virksomhedspraktik. Mentorrollen kan eksempelvis varetages af en person på virksomheden, hvor den unge er i virksomhedspraktik. Her vil den unge og mentor kunne sparre om de konkrete arbejdsopgaver, og den unge har en fast person at gå til på virksomheden. Den unges primære kontaktperson spiller en central rolle i forhold til at hjælpe den unge i uddannelse eller job. For unge, der har fået tildelt en kontaktperson efter § 2 l i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, kan mentorrollen varetages af den samme person, hvis det vurderes relevant.

I den jobrettede indsats er det muligt for jobcentrene at arbejde med de eksisterende muligheder i forhold til eksempelvis voksenlærlingeordningen, Ny Mesterlære m.v. for unge, der potentielt ønsker at bruge jobbet som trædesten ind i uddannelse på lidt længere sigt.

Det forhold, at den unge ønsker at deltage i en jobrettet indsats, har ikke betydning for den unges rådighedsforpligtelse og de gældende regler om sanktioner, som gælder for den unge efter lov om en aktiv socialpolitik. Den unge kan fortsat sanktioneres efter de sanktionsbestemmelser, der gælder i dag for personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager uddannelseshjælp eller overgangsydelse, og som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven.

Hvis en person i den foreslåede målgruppe har fået planlagt en jobrettet indsats efter den foreslåede § 30 a og flytter til en anden opholdskommune, skal jobcenteret i tilflytterkommunen efter den gældende § 137, stk. 1, i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats sammen med den unge vurdere, om den planlagte indsats skal revideres. Har en person en aftale med et jobcenter om et konkret tilbud, bevarer personen så vidt muligt retten til tilbuddet, selv om personen flytter til en anden opholdskommune, jf. bekendtgørelsens § 137, stk. 2.

Hvis tilflytterkommunen ikke deltager i forsøget, kan den unge ikke fortsætte i forsøget med en jobrettet indsats. Det betyder, at den unge skal have en uddannelsesrettet indsats i tilflytterkommunen. Det er dog muligt for tilflytterkommunen at tilrettelægge den unges uddannelsesrettede indsats med et delmål om job efter de gældende regler. For en nærmere beskrivelse af "delmål om job" henvises til "Vejledning om visitation, virksomhedsrettet indsats og job som vejen til uddannelse for uddannelseshjælpsmodtagere", vejledning nr. 10117 af 28. december 2021 pkt. 3.1.

2.1.2.5 Overgang til ordinær beskæftigelse eller ordinær uddannelse

Formålet med forsøget er at få flere unge i beskæftigelse på den korte bane. Den unge vil ophøre i forsøget, hvis den unge afgår fra uddannelseshjælp eller overgangsydelse til ordinær beskæftigelse. Som efter de gældende regler, kan jobcentrene vurdere, om den unge vil have gavn af mentorstøtte for at blive fastholdt i ordinær beskæftigelse og arbejde med at understøtte overgangen til job, som erfaringsmæssigt særligt kan være en udfordring for de mere udsatte unge.

Gældende regler for udbetaling af ydelse, herunder reglerne om udbetaling af supplerende ydelse, finder fortsat anvendelse. Det betyder, at hvis den unges deltagelse i forsøget fører til, at den unge får ordinære timer på en virksomhed med arbejdsindtægter, fortsætter den unge i forsøget med en jobrettet indsats, og arbejdsindtægterne trækkes fra i ydelsen. Ved beregningen ses der bort fra et timefradrag pr. udført arbejdstime, jf. den gældende § 31 i lov om aktiv socialpolitik. Indsatsen vil i disse tilfælde tilrettelægges efter, at der skal være progression i timer, således at den unge kan få en gradvis stigning i antallet af ordinære timer. F.eks. kan en ansættelse i virksomhedspraktik med få ordinære timer gradvist øges til et antal timer, så den unge bliver selvforsørgende.

Der kan også være tilfælde, hvor den unge i løbet af den jobrettede indsats, bliver motiveret til at begynde på en ordinær uddannelse. Den unge kan f.eks. blive motiveret til at uddanne sig inden for den branche, som den unge er i praktik indenfor. Det kan også være, at den unge bliver tilbudt en læreplads på den virksomhed, som den unge arbejder på. I tilfælde, hvor den jobrettede indsats fører til, at den unge søger om optagelse på en ordinær uddannelse, som jobcenteret vurderer er realistisk, at den unge kan gennemføre, vil den unge skulle have et uddannelsespålæg, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 30, stk. 5, som pålægger den unge at søge ind på og gennemføre en uddannelse. Herefter vil uddannelsespålægget, efter de gældende regler, være rammen for at støtte den unge i overgangen til uddannelse, og den unge vil dermed modtage en uddannelsesrettet indsats. Med uddannelsespålægget følger en understøtning af den unges overgang til og fastholdelse i uddannelse. Det er f.eks. underretninger mellem uddannelsesinstitutionen og jobcenteret ved risiko for frafald, således at der kan iværksættes støtte til den unge.

I medfør af den foreslåede § 30 a, stk. 1, 1. pkt., kan den jobrettede indsats alene gives til unge, som selv ønsker den. Det er derfor afgørende for den unges deltagelse i forsøget, at vedkommende er motiveret for en jobrettet indsats. Det betyder, at hvis den unge ikke længere ønsker en jobrettet indsats, skal jobcenteret i stedet iværksætte en uddannelsesrettet indsats efter de gældende regler. Jobcenteret vil i disse tilfælde skulle tilrettelægge en ny indsats med et uddannelsesrettet fokus efter de gældende regler.

Alle personer, der får en uddannelsesrettet indsats, vil få et uddannelsespålæg, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 30, stk. 3-5. Derfor vil personer, der ophører i forsøget med den jobrettede indsats, skulle have et uddannelsespålæg.

Hvis en ung, der er omfattet af målgruppen § 6, nr. 4 og nr. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fylder 30 år, vil personen ikke længere være omfattet af målgruppen og derfor udgå af forsøget. Personer, der skifter målgruppe fra lovens § 6, nr. 4 eller 5, til en anden målgruppe efter samme bestemmelse, vil således ikke kunne fortsætte i forsøget.

2.1.2.6. Jobplan i »Min Plan«

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 1, i § 30 a, stk. 2, 3. pkt., at unge, der får en jobrettet indsats, skal have en jobplan i »Min Plan«, jf. gældende regler i § 41, stk. 1, 1. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det betyder, at for unge omfattet af forsøget er jobplanen den unges plan for indsatsen, og den skal således understøtte et jobfokus med mål om job og dialog herom. Når den unge bliver en del af forsøget og dermed får en jobrettet indsats, skal det registreres i det pågældende fagsystem, at den unge overgår til en jobplan.

Når den unge under »Min Plan« får den tekniske plantype jobplan i stedet for uddannelsesplan, kan jobcenteret registrere den unges jobmål.

Det følger af forslaget til § 30 a, stk. 2, 3. pkt., at den unges jobplan skal tage udgangspunkt i den unges jobmål, herunder hvad den unge og jobcenteret har aftalt i forhold til indsatser og aftaler, der understøtter arbejdet med den unges jobmål. For nogle unge kan det være svært fra start at definere et specifikt jobmål, fordi der er brug for større kendskab til mulighederne på arbejdsmarkedet, egne kompetencer m.v. Dette kan konkretiseres som led i indsatsen og i dialogen med jobcenteret. I disse tilfælde er der mulighed for i jobplanens fritekstfelter at registrere jobmål i f.eks. mere brede jobfunktioner, der kan indsnævres undervejs. Det kan eksempelvis være 'at arbejde med madlavning'. Fritekstfelterne kan ligeledes med fordel bruges til at definere et eventuelt langsigtet uddannelsesmål, hvis dette er relevant i den konkrete sag.

Hvis den unge i forbindelse med flytning eller af andre årsager udgår af forsøget, vil jobcenteret skulle ændre den tekniske plantype til at være en uddannelsesplan. Jobcenteret vil herefter kunne registrere den unges uddannelsesmål.

2.1.2.7. Krav til jobcentre der er med i forsøget

Formålet med forsøget er at understøtte, at flere unge kommer i ordinært job, men også at skabe styrket viden om den jobrettede indsats. Derfor evalueres indsatsen.

Forsøget bliver monitoreret og evalueret kvantitativt og kvalitativt af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Det foreslås i § 1, nr. 1, i § 30 a, stk. 3, at der gives hjemmel til, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om forsøget i bekendtgørelsesform. Det forventes, at bemyndigelsesbestemmelsen vil blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om, at jobcenteret, på anmodning fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, skal stille relevante kvantitative data til rådighed og udføre kvalitativ dataindsamling, der skal anvendes til monitorering og evaluering af forsøget og jobcenterets brug af »Min Plan«. Den kvalitative dataindsamling kan ske på ledelsesniveau, medarbejderniveau og borgerniveau.

Det forventes ydermere, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at pålægge jobcentrene at dokumentere på personhenførbart niveau hvilke borgere, der udvælges til at være en del af målgruppen. Den konkrete metode, jobcentrene skal bruge til registreringen heraf, defineres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering inden forsøgets opstart.

2.2. Sanktion for åbenlyst uddannelsesparate og jobparate modtagere af kontanthjælp m.v., der ikke søger job i en hel kalendermåned

2.2.1. Gældende ret

Det er efter den gældende regel i § 13, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik en betingelse for at få kontanthjælp efter lovens § 11, at ansøgeren eller modtageren af hjælp ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, og at personen aktivt søger at udnytte sine arbejdsmuligheder. Det er en betingelse for at få uddannelseshjælp, at ansøgeren eller modtageren af hjælp står til rådighed for ordinær uddannelse eller en indsats rettet mod ordinær uddannelse. Ansøgerens ægtefælle skal også udnytte sine arbejds- eller uddannelsesmuligheder.

Efter de gældende regler i § 13, stk. 5 og stk. 14, i lov om aktiv socialpolitik, er det en betingelse for at få selvforsørgelses- og hjemmerejseydelse eller overgangsydelse, at ansøgeren eller modtageren af hjælp deltager i tilbud m.v. som led i selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven. For en person, der modtager overgangsydelse, men som ikke er omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet, er det en betingelse, at personen aktivt søger at udnytte sine arbejds- eller uddannelsesmuligheder.

Det er endvidere efter den gældende regel i § 13 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik en betingelse for en åbenlyst uddannelsesparat eller jobparat modtager af hjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik, at den pågældende udnytter sine arbejdsmuligheder ved at søge arbejde på den måde, der er sædvanlig inden for det pågældende område. En person, der modtager overgangsydelse eller uddannelseshjælp som åbenlyst uddannelsesparat, skal udnytte sine arbejdsmuligheder, indtil den pågældende skal påbegynde ordinær uddannelse.

Det fremgår endvidere af den gældende regel i § 13, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får kontanthjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis personen bl.a. udebliver fra en jobsamtale, en rådighedsvurdering i jobcenteret eller fra en opfølgningssamtale i kommunen.

Kommunen har efter den gældende regel i § 13, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik endvidere pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får uddannelseshjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved aktivt at deltage i den individuelt tilrettelagte uddannelsesrettede indsats, hvis personen bl.a. udebliver fra en jobsamtale, en rådighedsvurdering i jobcenteret eller en opfølgningssamtale i kommunen.

Det fremgår af den gældende regel i § 37, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik, at hvis en person uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale, herunder en jobsamtale som led i sygeopfølgning, et møde i rehabiliteringsteamet eller en rådighedsvurdering i jobcenteret, foretager kommunen fradrag i hjælpen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til jobsamtalen, rådighedsvurderingen m.v., og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet. Der foretages fradrag i hjælpen for den dag, hvor samtalen, rådighedsvurderingen m.v. skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter jobcenteret samme dag. Tilsvarende gælder ved jobsamtaler, der finder sted hos anden aktør.

En person, der modtager hjælp som åbenlyst uddannelsesparat eller jobparat, skal være aktivt jobsøgende. Personen skal ved første jobsamtale indgå en aftale med kommunen om jobsøgningsaktiviteter, og kommunen skal fastsætte en frist for at lægge jobsøgningsaktiviteterne i en joblog på Jobnet. Kommunen skal efter udløb af en aftale om jobsøgningsaktiviteter indgå en ny aftale om jobsøgningsaktiviteter med personen. Personen skal overholde de aftaler, der fremgår af Jobnet, og som er indgået med kommunen om, hvordan og inden for hvilke områder den pågældende skal søge job, jf. § 13 a, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik. Tilsvarende gælder for en jobparat selvforsørgelses- og hjemrejseydelses- og overgangsydelsesmodtager, som er omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet i integrationsloven, medmindre jobcenteret har besluttet, at personen undtages fra kravet om at registrere sin jobsøgning i jobloggen på Jobnet, fordi personens sproglige og it-mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at personen kan opfylde kravet, jf. § 26 a, stk. 4, i integrationsloven.

Aftalen kan f.eks. indeholde oplysninger om:

- Hvor mange job personen skal søge.

- Hvilken frist personen har for at søge og dokumentere søgte job i jobloggen.

- Inden for hvilke faglige områder personen skal søge.

- Konkrete job fra Jobnet som personen kan søge.

- Geografisk område der skal søges i.

- Andet, f.eks. konkrete job der skal søges, eller andre jobsøgningsaktiviteter.

- Om og hvor mange ansøgninger, som personen skal lægge i jobloggen.

Kommunen skal i samarbejde med personen tilrettelægge det konkrete indhold af aftalerne ud fra en individuel og konkret vurdering af, hvad der er meningsfuldt i den enkeltes situation. Der er ikke fastsat regler, der stiller krav om, at alle ledige skal søge et bestemt antal job inden for en vis periode.

Efter gældende regler vil en person, der er åbenlyst uddannelsesparat eller jobparat, og som deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationsloven, som hovedregel under deltagelsen i tilbud kunne overtage og søge arbejde, medmindre jobcenteret udtrykkeligt har fraveget kravet efter de regler, der følger af § 106 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller § 16 i integrationsloven.

Efter den gældende regel i § 39, nr. 8, i lov om aktiv socialpolitik skal kommunen træffe afgørelse om sanktion, hvis en person uden rimelig grund har undladt at overholde aftaler om jobsøgningsaktiviteter eller uden rimelig grund har undladt at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog inden for den af kommunen fastsatte frist. Sanktionen består i, at personens hjælp nedsættes med tre gange sanktionssatsen, jf. § 40 i lov om aktiv socialpolitik.

Efter de gældende regler kan kommunen f.eks. indkalde til en jobsamtale i kontaktforløbet. Under samtalen skal den manglende overholdelse af aftalen om jobsøgningsaktiviteter drøftes, herunder om personen har haft en rimelig grund til ikke at opfylde aftalen om jobsøgningsaktiviteter, f.eks. som følge af længerevarende sygdom. Kommunen skal foretage en partshøring, inden den træffer afgørelse. Dette kan ske ved, at kommunen sender en partshøring eller en agterskrivelse.

Efter den gældende regel i § 35, stk. 1, 2. og 3. punktum, i lov om aktiv socialpolitik er fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen efter §§ 36-40 a betinget af, at kommunen vejleder ansøgeren eller modtageren af hjælp om alle rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner forbundet med hjælpen. Kommunen skal senest ved første jobsamtale drøfte og gennemgå vejledningen med personen på en måde, der tager hensyn til den pågældendes situation, herunder at vejledningen er givet under hensyn til personens forudsætninger. Kommunen skal endvidere senest ved første jobsamtale sikre, at vejledningen udleveres skriftligt til personen, og at vejledningen umiddelbart herefter sendes til personen. Kommunen skal herudover sikre, at vejledningen gennemgås og gøres tilgængelig for personen hvert halve år, samt sikre, at vejledningen gennemgås hyppigere, hvis kommunen konkret vurderer, at personen har behov for det, eller personen anmoder kommunen om vejledning.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af 'Trepartsaftale om mangel på arbejdskraft', indgået i oktober 2021, at dagpengemodtagere og åbenlyst uddannelsesparate og jobparate modtagere af kontanthjælp m.v. hurtigst muligt skal indkaldes til en rådighedssamtale, og at de skal have en sanktion, hvis de ikke har levet op til rådighedsreglerne og søgt job i en hel kalendermåned. Den nye sanktion er midlertidig og vil gælde fra og med den 1. april 2022 til og med den 31. december 2023.

På grundlag af trepartsaftalen foreslås det, at jobparate modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp samt åbenlyst uddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp eller overgangsydelse, som ikke er omfattet af integrationsloven, får pligt til i hver hele kalendermåned at registrere jobsøgning i en joblog på Jobnet.

Det foreslås videre, at kommunerne fremover får pligt til at indkalde åbenlyst uddannelsesparate og jobparate til en jobsamtale hurtigst muligt, hvis de pågældende personer i en hel kalendermåned ikke har registreret jobsøgning i en joblog på Jobnet.

Kommunen vil som efter den gældende regel i § 37 i lov om aktiv socialpolitik skulle træffe afgørelse om, at der skal foretages fradrag i selvforsørgelses- og hjemmerejseydelse eller overgangsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp, hvis en åbenlyst uddannelsesparat eller jobparat person uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale. Fradraget vil skulle foretages med en sanktionssats pr. dag fra det tidspunkt, hvor personen udebliver fra samtalen og frem til det tidspunkt, hvor kontakten til kommunen er blevet genoprettet. Hvis personen har kontaktet jobcenteret samme dag, som samtalen skulle finde sted, vil personen ikke kunne få hjælp for den dag.

Til jobsamtalen vil det skulle afklares, om personen har søgt job i den kalendermåned, hvor personen ikke har registreret jobsøgning i en joblog på Jobnet. Dette vil ske som led i, at jobsamtalerne for åbenlyst uddannelsesparate og jobparate skal have fokus på konkrete job og jobsøgning.

Det foreslås videre, at en åbenlyst uddannelsesparat eller jobparat person, der modtager hjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik, og som har undladt at være jobsøgende i en hel kalendermåned og senest på tidspunktet for jobsamtalen ikke har dokumenteret og registreret jobsøgning i en hel kalendermåned, vil skulle have en sanktion. Sanktionen vil bestå i, at personens hjælp nedsættes med tre gange sanktionssatsen.

Kommunen vil skulle foretage en partshøring, inden den træffer afgørelse om sanktion på grund af manglende jobsøgning i en hel kalendermåned. Dette kan ske ved, at kommunen sender en partshøring eller en agterskrivelse. Kommunen vil f.eks. i forbindelse med jobsamtalen kunne vælge at foretage en mundtlig partshøring i relation til sanktionen for manglende jobsøgning i en hel kalendermåned.

En person, der er åbenlyst uddannelsesparat eller er jobparat, og som deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationsloven, vil som i dag som hovedregel under deltagelsen i tilbud skulle kunne overtage og søge arbejde, medmindre jobcenteret udtrykkeligt har fraveget kravet efter de regler om mindre intensiv indsats, der følger af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationsloven.

Jobparate selvforsørgelses- og hjemrejseydelses- eller overgangsydelsesmodtagere, som er omfattet af et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram i integrationsloven, vil som i dag kunne fritages fra kravet om løbende at registrere jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet. Personer, som er blevet undtaget fra kravet om løbende at registrere jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, jf. integrationslovens § 26 a, stk. 4, skal dokumentere deres aktive jobsøgning som aftalt med jobcenteret, jf. integrationslovens § 26 stk. 3, og den gældende regel i § 13 a, stk. 3, sidste pkt., i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås, at kommunen ved en samtale vil skulle mundtligt vejlede en person, der modtager hjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik, og som er åbenlyst uddannelsesparat eller er jobparat om, at personen i hver hele kalendermåned skal registrere jobsøgning i en joblog på Jobnet, og om at kommunen hurtigst muligt vil indkalde personen til en jobsamtale, hvis personen ikke har registreret jobsøgning i joblog på Jobnet i en hel kalendermåned. Personen skal endvidere vejledes om, at den pågældende frem til tidspunktet for jobsamtalen vil skulle dokumentere og registrere jobsøgning for den forudgående kalendermåned. Kommunen skal også vejlede personen om, at personen vil få hjælpen nedsat med 3 gange sanktionssatsen, hvis personen har undladt at være jobsøgende i en hel kalendermåned, og senest på tidspunktet for jobsamtalen ikke har dokumenteret og registreret jobsøgning i en hel kalendermåned. Kommunen vil også skulle gøre denne vejledning skriftligt tilgængelig for personen.

2.3. Ny sanktion for dagpengemodtagere, der ikke søger job i en hel kalendermåned

2.3.1. Gældende ret

Efter gældende regler i § 62, stk. 1, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 215 af 12. februar 2021, må der kun udbetales dagpenge til et ledigt medlem, som står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Formålet med rådighedsreglerne er således at sikre, at et ledigt medlem af en a-kasse kun får udbetalt dagpenge fra a-kassen, hvis medlemmet står fuldt til rådighed for det danske arbejdsmarked.

Efter gældende regler i § 62, stk. 1, nr. 1, i loven er det en betingelse for at stå til rådighed, at medlemmet er aktivt arbejdssøgende, herunder registrerer jobsøgningsaktiviteter i joblog på Jobnet eller i arbejdsløshedskassens digitale joblog. Det betyder, at et ledigt medlem kun er berettiget til dagpenge, hvis medlemmet er tilstrækkeligt aktivt jobsøgende.

A-kasserne skal løbende sikre sig, at et ledigt medlem er tilstrækkeligt aktivt jobsøgende. At være tilstrækkeligt aktiv jobsøgende indebærer bl.a., at medlemmet skal være aktivt jobsøgende fra første ledige dag og i hele den periode, medlemmet ønsker at få dagpenge for. Vurderer a-kassen, at medlemmet ikke står til rådighed, fordi medlemmet ikke er tilstrækkeligt aktivt jobsøgende, har medlemmet ikke ret til dagpenge.

Der er i § 62, stk. 10, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. hjemmel til at fastsætte nærmere regler om blandt andet de betingelser, en person, der er medlem af en a-kasse, skal opfylde for at kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og om tab af dagpengeret som følge af manglende rådighed.

De generelle krav til jobsøgning er fastsat i § 15 i bekendtgørelse nr. 1700 af 19. august 2021 om rådighed.

Det følger af § 15, stk. 1, i bekendtgørelsen, at et medlem skal søge arbejde med henblik på at komme hurtigst muligt i ordinær beskæftigelse. Det følger videre af § 15, stk. 2, i bekendtgørelsen, at medlemmet skal være aktivt jobsøgende fra første ledige dag og i hele den periode, medlemmet ønsker at få dagpenge for, herunder i uger hvor medlemmet får supplerende dagpenge. Det følger videre af § 15, stk. 7, i bekendtgørelsen, at medlemmet skal søge arbejde, som pågældende er vejledt om i »Krav til jobsøgning«. Det følger endvidere af § 15, stk. 10, i bekendtgørelsen, at medlemmet løbende skal registrere sine jobsøgningsaktiviteter i joblog.

Der er i medfør af andre regler i bekendtgørelsen tilfælde, hvor ledige medlemmer er fritaget for pligten til at være aktivt jobsøgende. Heraf kan nævnes følgende, som har særlig relevans i forhold til nærværende lovforslag:

- Medlemmer, der får dagpenge under de første 14 dages sygdom (§ 22 i bekendtgørelsen).

- Medlemmer, der er omfattet af mindre intensiv indsats (§ 23 i bekendtgørelsen).

- Medlemmer, der er omfattet af et uddannelsesløft, jf. §§ 96 og 97 a i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, (§ 24 i bekendtgørelsen).

- Medlemmer, der deltager i jobrettet uddannelse (§ 26 i bekendtgørelsen).

Det følger af § 39, stk. 1, i bekendtgørelsen, at a-kassen skal undersøge og vurdere et medlems rådighed, hvis der opstår tvivl om rådigheden for arbejdsmarkedet. Det følger videre af § 40, stk. 1, i bekendtgørelsen, at a-kassen løbende skal følge med i medlemmets jobsøgning i joblog og vurdere, om medlemmet søger et tilstrækkeligt antal job og i øvrigt opfylder »Krav til jobsøgning«, herunder om der er behov for at vurdere medlemmets rådighed ved en samtale.

Det følger videre af § 40, stk. 2, i bekendtgørelsen, at a-kassen kan give medlemmet en frist til at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i joblog, hvis medlemmet ikke i tilstrækkeligt omfang har dokumenteret sine jobsøgningsaktiviteter i joblog. Fristen bør som hovedregel være på ca. 1 uge. Hvis medlemmet ved fristens udløb ikke i tilstrækkeligt omfang har dokumenteret sine jobsøgningsaktiviteter i joblog, skal a-kassen foretage en rådighedsvurdering af medlemmet.

Det følger af § 43, stk. 1, i bekendtgørelsen, at hvis a-kassen ved rådighedsvurderingen finder, at medlemmet står til rådighed, men der dog er tvivl om medlemmets fortsatte tilknytning til arbejdsmarkedet, skal a-kassen give medlemmet en frist på højst 3 måneder til at dokumentere sin jobsøgning. Det bemærkes, at i 2022 og 2023 er denne frist dog højst 2 måneder. A-kassen skal ikke give en frist, hvis der allerede er grundlag for at træffe afgørelse om, at medlemmet ikke står til rådighed på grund af en for ringe jobsøgning. I de tilfælde skal a-kassen træffe afgørelse om tab af retten til dagpenge på grund af manglende rådighed som følge af, at medlemmet ikke har været tilstrækkeligt aktivt jobsøgende, jf. § 44, stk. 1, i bekendtgørelsen.

Det følger videre af § 43, stk. 2, i bekendtgørelsen, at a-kassen efter fristens udløb skal vurdere medlemmets rådighed for arbejdsmarkedet. Medlemmet skal i denne forbindelse registrere alle jobsøgningsaktiviteterne i joblog, herunder uploade alle jobansøgninger i fristperioden. A-kassen skal træffe afgørelse over for medlemmet, hvis a-kassen finder, at medlemmet ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det følger videre af § 44, stk. 1, i bekendtgørelsen, at hvis et medlem ikke anses for at stå til rådighed, kan medlemmet ikke få dagpenge, jf. nærmere nedenfor om reglerne om opfyldelse af et arbejdskrav.

Bekendtgørelse om rådighed indeholder i øvrigt regler om blandt andet deltagelse i samtaler, aktiviteter og tilbud, herunder konsekvenserne ved udeblivelse fra samtaler, aktiviteter og tilbud.

Efter gældende regler i § 63, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 215 af 12. februar 2021, må dagpenge ikke udbetales, jf. stk. 4, til et medlem, hvis ledighed skyldes,

1) at medlemmet uden fyldestgørende grund afslår et rimeligt arbejde, som pågældende er henvist til af jobcenteret, arbejdsløshedskassen eller andre efter kapitel 4 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

2) at medlemmet uden fyldestgørende grund ophører med sit arbejde,

3) at medlemmet afskediges af en grund, der væsentligst kan tilregnes medlemmet,

4) at medlemmet under en jobsamtale uden fyldestgørende grund afslår at medvirke til at indgå aftaler om tilbud eller uddannelsespålæg efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller at følge op på indgåede aftaler om beskæftigelsesindsatsen eller kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., eller

5) at medlemmet uden fyldestgørende grund udebliver fra, afslår eller ophører i tilbud eller uddannelse på baggrund af et uddannelsespålæg efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Ledighed, der skyldes de anførte grunde, omtales som selvforskyldt ledighed.

Efter gældende regler i § 63, stk. 4, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. pålægges medlemmet ved selvforskyldt ledighed efter § 63, stk. 1, en karantæne på 3 uger, hvilket betyder, at der ikke kan udbetales dagpenge til medlemmet i 3 uger svarende til 111 timer for et fuldtidsforsikret medlem og 90 timer for et deltidsforsikret medlem. Efter gældende regler i § 63, stk. 4, 2. pkt., i loven bortfalder retten til dagpenge, hvis medlemmet inden for de seneste 12 måneder forud for den selvforskyldte ledighed er blevet selvforskyldt ledig, jf. § 63, stk. 1, i loven. Et medlem kan således ikke få dagpenge anden gang, medlemmet inden for de seneste 12 måneder handler på en måde, der udløser karantæne for selvforskyldt ledighed (gentagelsesvirkningen).

Efter gældende regler i § 63, stk. 4, 3. pkt., i loven bortfalder dagpengeretten, indtil medlemmet,

1) som fuldtidsforsikret lønmodtager i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet 300 løntimer, jf. dog § 53, stk. 12, i en sammenhængende periode, der dækker 3 måneder, ved månedsindberetninger eller 276 løntimer, jf. dog § 53, stk. 12, inden for en sammenhængende periode, der dækker 12 uger, ved uge- eller 14-dagesindberetninger,

2) som deltidsforsikret lønmodtager i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet 150 løntimer, jf. dog § 53, stk. 12, i en sammenhængende periode, der dækker 3 måneder, ved månedsindberetninger eller 138 løntimer, jf. dog § 53, stk. 12, inden for en sammenhængende periode på 12 uger ved uge- eller 14-dagesindberetninger, eller

3) har en samlet indtægt opgjort som A- og B-indkomst samt overskud ved selvstændig virksomhed, jf. § 53, stk. 3, nr. 1-3, der i 1 indkomstår udgør mindst 246.924 kr. (2022), og i det pågældende år ikke har modtaget dagpenge. For et deltidsforsikret medlem skal beløbet udgøre mindst 164.616 kr. (2022).

Kravet, som et medlem, der er blevet omfattet af gentagelsesvirkningen, skal opfylde, omtales normalt som arbejdskravet, jf. § 27 i bekendtgørelse nr. 1699 af 19. august 2021 om selvforskyldt ledighed. Tilsvarende arbejdskrav gælder, hvis medlemmet på ny ønsker dagpenge efter at have tabt retten til dagpenge som følge af manglende rådighed, jf. § 44 i bekendtgørelse om rådighed.

Der er i § 63, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. hjemmel til at fastsætte nærmere regler om selvforskyldt ledighed. Med hjemmel heri er der i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed fastsat nærmere regler om selvforskyldt ledighed.

Det følger af § 6 i bekendtgørelsen, at et medlem er selvforskyldt ledigt, hvis medlemmet bliver afskediget af en grund, der væsentligst skyldes medlemmet. Det følger videre af § 9 i bekendtgørelsen, at et medlem er selvforskyldt ledigt, hvis medlemmet uden en gyldig grund afslår et arbejde, som pågældende er henvist til. Det følger endvidere af § 10 i bekendtgørelsen, at et medlem er selvforskyldt ledigt, hvis medlemmet uden en gyldig grund afslår et tilbud, herunder uddannelsespålæg.

Det følger af §§ 12-23 i bekendtgørelsen, at der er en række gyldige grunde til at afslå eller opsige et arbejde eller afslå eller ophøre i et tilbud. Det betyder, at afslaget, opsigelsen eller ophøret ikke får dagpengemæssige konsekvenser for medlemmet efter reglerne om selvforskyldt ledighed.

Det følger af § 24, stk. 1, i bekendtgørelsen, at et medlem skal have 3 ugers karantæne, hvis medlemmet er selvforskyldt ledig. Der er i § 24, stk. 2 og 3, i bekendtgørelsen fastsat regler om, at en karantæne på 3 uger indebærer, at medlemmet ikke kan modtage dagpenge i 111 timer for et fuldtidsforsikret medlem og i 90 timer for et deltidsforsikret medlem.

Der er videre fastsat regler i § 24, stk. 4, i bekendtgørelsen om, at et medlem ikke kan få en karantæne for selvforskyldt ledighed, hvis den selvforskyldte ledighed fører til, at der foretages en rådighedsvurdering, som fører til tab af retten til dagpenge og et arbejdskrav efter reglerne om rådighed.

Det følger af § 26, stk. 1, i bekendtgørelsen, at en karantæne kun kan afvikles i perioder, hvor et medlem ellers ville have ret til dagpenge eller en anden ydelse, som a-kassen udbetaler. Det følger videre af § 26, stk. 2, i bekendtgørelsen, at en karantæne er udstået, hvis karantænen ikke er afviklet senest 3 måneder efter den dag, hvor den får virkning. Det følger endvidere af § 26, stk. 3, i bekendtgørelsen, at en karantæne også er udstået, hvis et fuldtidsforsikret medlem, fra den dag karantænen har virkning, har fået indberettet mindst 185 løntimer (fuldtidsforsikrede) i henhold til lov om et indkomstregister. Det bemærkes, at det følger af § 3, nr. 4, i bekendtgørelsen, at reglerne i bekendtgørelsen bl.a. ikke omfatter ophør i arbejde eller i tilbud, hvis medlemmet inden for de første 3 måneder efter ophøret ikke beder om ydelser, der udbetales af a-kassen.

Bekendtgørelsen om selvforskyldt ledighed indeholder i øvrigt regler om bl.a. placering af karantænen og gentagelsesvirkningen, herunder opfyldelse af arbejdskravet.

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen (Socialdemokratiet), arbejdsmarkedets parter og KL har den 6. oktober 2021 indgået 'Trepartsaftale om mangel på arbejdskraft'. Formålet med aftalen er på den korte bane at bidrage til at afhjælpe manglen på arbejdskraft og få flere ind på arbejdsmarkedet.

Det fremgår af aftalen, at parterne er enige om midlertidigt at skærpe rådigheds- og sanktionsreglerne i perioden fra og med 1. april 2022 til og med 31. december 2023.

Aftaleparterne er enige om, at dagpengemodtagere hurtigst muligt skal indkaldes til en rådighedssamtale og pålægges en sanktion, hvis de ikke har levet op til rådighedsreglerne og ikke har søgt job i en måned, hvor der har været mindst 50 pct. ledighed.

For dagpengemodtagere på højeste dagpengesats vil den nye sanktion svare til højest 13.397 kr. (2022-niveau).

Der er enighed om, at forslaget udmøntes inden for rammerne af de gældende regler om sanktioner i forbindelse med selvforskyldt ledighed. Der er dog videre enighed om, at reglerne om gentagelsesvirkningen ikke vil skulle finde anvendelse for karantæner for selvforskyldt ledighed, der vil blive pålagt på baggrund af de situationer, hvor en dagpengemodtager ikke har søgt job i en måned, hvor der har været mindst 50 pct. ledighed.

Det foreslås derfor, at medlemmer, som ikke har søgt job i en kalendermåned, hvor der har været mindst 50 pct. ledighed, i perioden fra og med 1. april 2022 til og med 31. december 2023, vil skulle pålægges en karantæne for selvforskyldt ledighed på 3 uger, hvor der ikke vil kunne udbetales dagpenge.

Forslaget foreslås udmøntet således, at opgørelsen af de mindst 50 pct. ledighed i en kalendermåned vil skulle ske efter de gældende regler for hvilke dage i en kalendermåned, hvor et ledigt medlem er forpligtet til at være aktivt jobsøgende.

Det betyder, at kun dage, hvor et ledigt medlem er forpligtet til at være aktivt jobsøgende, jf. ovenfor pkt. 2.3.1., tæller med i opgørelsen af de 50 pct. ledighed i en kalendermåned. Det indebærer, at dage, hvor et ledigt medlem ikke er forpligtet til at være aktivt jobsøgende, f.eks. når medlemmet er omfattet af mindre intensiv indsats eller deltager i jobrettet uddannelse, eller hvis et medlem er afmeldt som jobsøgende på grund af sygdom, ferie eller barsel, ikke vil tælle med i opgørelsen af de 50 pct. ledighed i en kalendermåned.

Der foreslås videre, at i de situationer, hvor et medlem ikke har søgt job i en kalendermåned, hvor medlemmet har været forpligtet til at være aktivt jobsøgende i mindst 50 pct. af den pågældende kalendermåned, sanktioneres medlemmet med en karantæne for selvforskyldt ledighed, hvorefter et medlem pålægges en karantæne på 3 uger.

Det betyder, at ledige medlemmer, der ikke har været aktivt jobsøgende, dvs. slet ikke har søgt ét eneste job i en kalendermåned med mindst 50 pct. ledighed, sanktioneres i form af en karantæne for selvforskyldt ledighed, hvor medlemmet ikke kan modtage dagpenge i 3 uger. Det betyder videre, at ledige medlemmer, der har søgt bare ét job i en kalendermåned, ikke ville kunne få den foreslåede sanktion for selvforskyldt ledighed.

Det bemærkes i øvrigt, at den foreslåede sanktion ikke vil finde anvendelse, hvis a-kassen ved rådighedssamtalen vurderer, at der er grundlag for efter gældende regler at træffe afgørelse om, at medlemmet ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet bl.a. på grund af den manglende jobsøgning. I disse tilfælde vil medlemmet miste retten til dagpenge og vil skulle opfylde et arbejdskrav, jf. § 44 i bekendtgørelse om rådighed, som omtalt ovenfor i pkt. 2.3.1. Det skal i den henseende fremhæves, at den foreslåede sanktion vil være en skærpelse af de gældende rådigheds- og sanktionsregler, hvilket betyder, at a-kassen ikke vil skulle anvende den nye sanktion i situationer, hvor de efter gældende regler ville skulle træffe afgørelse om tab af retten til dagpenge, f.eks. på grund af at medlemmet ikke har været tilstrækkeligt aktivt jobsøgende i en længere periode.

Det bemærkes videre, at kravet om, at ledige skal være aktivt jobsøgende, kun kan opfyldes ved egentlig jobsøgning. Det betyder, at selvom et ledigt medlem er i beskæftigelse i dele af kalendermåneden, skal medlemmet opfylde betingelsen om at være aktivt jobsøgende for at have ret til dagpenge. Beskæftigelse i en kalendermåned er således i sig selv ikke tilstrækkeligt til at kunne dokumentere, at det ledige medlem har været aktivt jobsøgende. Det bemærkes i den henseende, at man efter gældende regler er forpligtet til at være aktivt jobsøgende, når man modtager supplerende dagpenge.

Det bemærkes videre, at den foreslåede sanktion ikke vil finde anvendelse, hvis et ledigt medlem bliver omfattet af mindsteudbetalingsreglen på 14,8 timer pr. måned. Det betyder, at hvis et ledigt medlem vil have haft beskæftigelse i kalendermåneden i et omfang, der betyder, at medlemmet ikke vil have ret til at få udbetalt dagpenge, vil medlemmet ikke kunne få den foreslåede sanktion, uanset at medlemmet ikke har været aktivt jobsøgende i den pågældende kalendermåned.

Det bemærkes endvidere, at der kan være situationer, hvor den foreslåede sanktion ikke vil finde anvendelse, f.eks. hvis et ledigt medlem påbegynder fuldtidsarbejde i løbet af kalendermåneden, og medlemmet ikke har søgt job i den pågældende kalendermåned. Det gælder, hvis medlemmet har været omfattet af reglerne om mindre intensiv indsats, hvorefter man ikke er forpligtet til at være aktivt jobsøgende i op til 6 uger forud for, at medlemmet går i fuldtidsbeskæftigelse.

Det foreslås videre, at reglerne om gentagelsesvirkningen ikke vil skulle finde anvendelse for karantæner, der vil blive pålagt på baggrund af, at et medlem ikke har søgt job i en kalendermåned, hvor der har været mindst 50 pct. ledighed.

Det betyder, at et medlem i den situation ikke ville kunne få en gentagelsesvirkning og som følge deraf tab af retten til dagpenge, indtil vedkommende har opfyldt et arbejdskrav på 300 timer (fuldtidsforsikrede), jf. § 63, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og § 27 i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed.

Det bemærkes, at reglerne i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed i øvrigt finder anvendelse.

Med hjemmel i den gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 62, stk. 10, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. forventes det, at der bl.a. vil blive fastsat regler om, at medlemmer, som ikke har registreret jobsøgning i en kalendermåned med mindst 50 pct. ledighed, hurtigst muligt og senest inden udløbet af den efterfølgende kalendermåned, vil blive indkaldt til en rådighedssamtale om den manglende registrering af jobsøgning. Der forventes herunder fastsat regler om, at opgørelsen af de 50 pct. ledighed vil skulle ske efter de gældende regler for hvilke dage i en kalendermåned, hvor et ledigt medlem er forpligtet til at være aktivt jobsøgende. Der forventes herunder også fastsat regler om, at dage, hvor et medlem kan dokumentere, at medlemmet kunne have opfyldt betingelserne i reglerne om mindre intensiv indsats, jf. kapitel 17 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke vil skulle indgå i opgørelsen af de 50 pct. ledighed i måneden.

Der forventes videre fastsat regler om, at a-kassens indkaldelse skal være en såkaldt agterskrivelse til medlemmet, som indeholder det forventede resultat af den kommende afgørelse, hvis medlemmet ikke dokumenterer og registrerer jobsøgning senest på samtaledagen. Det betyder, at a-kassen ved indkaldelsen til rådighedssamtalen skal gøre det tydeligt for medlemmet, at der er tale om en høring, at der endnu ikke er truffet afgørelse i sagen, samt at medlemmets bemærkninger til høringen kan få indflydelse på resultatet.

Der forventes endvidere fastsat regler om, at rådighedssamtalen vil skulle afholdes, uanset at medlemmet har registreret og dokumenteret (uploadet jobansøgninger) inden rådighedssamtalen.

Der forventes yderligere fastsat regler om, at hvis medlemmet udebliver fra rådighedssamtalen - uanset at medlemmet har dokumenteret og registreret tilstrækkelig jobsøgning inden samtalen - skal medlemmet indkaldes til en ny rådighedssamtale, hvor a-kassen skal sikre sig, at medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet, herunder vejlede medlemmet om at en del af forpligtelsen til at være aktivt jobsøgende bl.a. er, at medlemmet løbende (som udgangspunkt én gang om ugen) skal registrere sine jobsøgningsaktiviteter i joblog.

Det bemærkes i øvrigt, at udeblivelse fra rådighedssamtalen vil blive sanktioneret efter de allerede gældende regler om udeblivelser fra samtaler i bekendtgørelse om rådighed - det omtales normalt som en såkaldt "så længe-sanktion". Det vil sige, at medlemmet ikke kan få dagpenge så længe, medlemmet udebliver fra en samtale, som a-kassen har indkaldt til. Medlemmet kan igen få dagpenge, når medlemmet har henvendt sig om udeblivelsen til a-kassen.

Der forventes yderligere fastsat regler om, at rådighedssamtalen vil kunne indgå som en af de to lovpligtige rådighedssamtaler, som en a-kasse er forpligtet til at holde inden for medlemmets første 6 måneders sammenlagte ledighed, jf. § 41, stk. 1, i bekendtgørelse om rådighed.

Med hjemmel i den gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 63, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. forventes det, at der bl.a. vil blive fastsat regler om, at et medlem, der ved rådighedssamtalen om manglende registrering af jobsøgning ikke kan dokumentere at have søgt job i den pågældende kalendermåned, vil blive pålagt en karantæne for selvforskyldt ledighed på 3 uger, hvor der ikke vil kunne udbetales dagpenge. Det vil således være den manglende jobsøgning, der sanktioneres, hvis medlemmet ikke ved rådighedssamtalen kan dokumentere at have været aktivt jobsøgende i den pågældende kalendermåned. Hvis medlemmet ikke senest ved samtalen har dokumenteret (uploadet jobansøgninger) og registreret jobsøgning, skal a-kassen træffe afgørelse om, at medlemmet skal have en karantæne for selvforskyldt ledighed på grund af, at medlemmet ikke har søgt ét eneste job i kalendermåneden. Efterfølgende dokumentation for og registrering af jobsøgning for den pågældende kalendermåned vil ikke kunne føre til en anden afgørelse, da løbende registrering af jobsøgningsaktiviteter i joblog er en del af forpligtelsen til at være aktivt jobsøgende, jf. § 62, stk. 1, nr. 1, i loven og § 15, stk. 10, i bekendtgørelse om rådighed.

Der forventes yderligere fastsat regler om, hvornår karantænen for selvforskyldt ledighed skal have virkning fra. Dette forventes, at ske i overensstemmelse med allerede gældende regler om placering af karantæner for selvforskyldt ledighed, hvilket betyder, at karantænen vil blive placeret den 1. kalenderdag i den efterfølgende måned efter måneden med manglende jobsøgning.

Der forventes yderligere fastsat regler om, at manglende jobsøgning i en kalendermåned vil kunne undtages for reglerne i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed, hvis medlemmet inden for de første 3 måneder efter den manglende jobsøgning ikke beder om ydelser, der udbetales af a-kassen. Dette vil betyde, at medlemmer, der ville være omfattet af målgruppen, men som er blevet afmeldt som jobsøgende inden rådighedssamtalen, vil skulle indkaldes til rådighedssamtalen ved gentilmelding, hvis der er gået mindre end 3 måneder fra den dag, sanktionen ville skulle have haft virkning.

Det foreslås, at reglerne om selvforskyldt ledighed på grund af manglende jobsøgning i en kalendermåned træder i kraft 1. april 2022, og at forslaget har virkning for måneder med manglende jobsøgning fra og med 1. april 2022 til og med 31. december 2023.

Det betyder, at et medlem tidligst vil kunne få en karantæne for selvforskyldt ledighed, som følge af at medlemmet ikke har søgt ét eneste job i en kalendermåned med 50 pct. ledighed, fra og med 1. maj 2022. Det betyder videre, at medlemmer vil kunne få en karantæne for selvforskyldt ledighed i januar måned 2024 baseret på manglende jobsøgning i december måned 2023.

2.4. Forbud mod at en arbejdsgiver anmoder ansøgere om at oplyse deres alder ved indlevering, indsendelse, uploading, indtastning m.v. af jobansøgning

2.4.1. Gældende ret

Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1001 af 24. august 2017, som ændret ved lov nr. 2591 af 28. december 2021, (forskelsbehandlingsloven) indeholder et forbud mod direkte og indirekte forskelsbehandling på arbejdsmarkedet på grund af alder, jf. lovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af alder behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation, jf. forskelsbehandlingslovens § 1, stk. 2.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med en bestemt alder ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige, jf. forskelsbehandlingslovens § 1, stk. 3.

En arbejdsgiver må således ikke forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår bl.a. på grund af alder, jf. forskelsbehandlingslovens § 2, stk. 1.

Efter forskelsbehandlingslovens § 4 må en arbejdsgiver ikke i forbindelse med eller under ansættelsen af en lønmodtager anmode om, indhente eller modtage og gøre brug af oplysninger om dennes race, hudfarve, religion eller tro, politiske anskuelse, seksuelle orientering eller nationale, sociale eller etniske oprindelse. Forskelsbehandlingslovens § 4 forbyder således ikke, at en arbejdsgiver anmoder ansøgere om at oplyse deres alder i forbindelse med rekruttering. En arbejdsgiver kan således anmode om, indhente eller modtage oplysning om en ansøgers alder både i jobansøgning og gennem elektroniske rekrutteringssystemer. Der er imidlertid som udgangspunkt tale om ulovlig forskelsbehandling, hvis en arbejdsgiver tillægger en ansøgers alder betydning i forbindelse med udvælgelsen af kandidater til det ledige job. En arbejdsgiver må således alene lægge vægt på ansøgerens kvalifikationer, når arbejdsgiveren vurderer, om en ansøger er egnet til stillingen.

Efter forskelsbehandlingslovens § 5, stk. 1, må det ikke ved annoncering angives, at der til ansættelse søges eller foretrækkes en person med en bestemt alder. Det må heller ikke angives, at der ikke ønskes en person med en bestemt alder. En arbejdsgiver må således ikke annoncere efter eller opfordre bestemte aldersgrupper til at søge ansættelse.

Efter forskelsbehandlingslovens § 5, stk. 2, gælder stk. 1 ikke, hvis en arbejdsgiver i henhold til undtagelsesbestemmelser i loven kan foretrække lønmodtagere med en bestemt alder.

I forskelsbehandlingsloven er der en række undtagelser til udgangspunktet om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder, der bl.a. sikrer, at der kan iværksættes seniorpolitiske initiativer og en særlig beskæftigelsesindsats for unge. Alder udgør således i visse sammenhænge et sagligt og hensigtsmæssigt kriterium, som det under nærmere angivne betingelser er lovligt, at arbejdsgiveren lægger vægt på.

Efter forskelsbehandlingslovens § 1 a, kan forsvarsministeren efter høring af de berørte organisationer undtage væbnede styrker i aktiv tjeneste fra forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder. Der kan således fastsættes aldersgrænser om det militære personel efter fremgangsmåden i forskelsbehandlingslovens § 1 a. Hvis der er fastsat sådanne bestemmelser, er det lovligt, at en arbejdsgiver annoncerer efter en bestemt aldersgruppe.

Efter forskelsbehandlingslovens § 5 a, stk. 4, er loven ikke til hinder for bestemmelser i kollektive aftaler og overenskomster om særlige regler for aflønning af unge under 18 år. Forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder med hensyn til ansættelse, lønvilkår og afskedigelse finder ikke anvendelse for lønmodtagere under 18 år, hvis ansættelse er omfattet af en kollektiv overenskomst, der indeholder særlige regler om aflønning af unge under 18 år. Hvis en arbejdsgiver er omfattet af en kollektiv overenskomst, som indeholder særlige regler om aflønning af unge under 18 år, kan en arbejdsgiver således annoncere efter unge under 18 år og foretrække unge under 18 år ved ansættelse.

Efter forskelsbehandlingslovens § 5 a, stk. 5, finder forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder med hensyn til ansættelse, lønvilkår og afskedigelse ikke anvendelse for unge under 15 år, hvis ansættelse ikke er reguleret af en kollektiv overenskomst. En arbejdsgiver kan således annoncere efter unge under 15 år og foretrække unge under 15 år, hvis arbejdsgiveren ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst.

Efter forskelsbehandlingslovens § 6, stk. 2, kan en arbejdsgiver ansøge om dispensation til at fravige forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder, hvis det har afgørende betydning for erhvervsudøvelsen, at udøveren har en bestemt alder, og kravet står i rimeligt forhold til den pågældende erhvervsaktivitet. Har en arbejdsgiver fået dispensation i medfør af forskelsbehandlingslovens § 6, stk. 2, kan en arbejdsgiver således annoncere efter ansøgere med en bestemt alder.

Efter forskelsbehandlingslovens § 9, stk. 2, er loven ikke til hinder for, at der i medfør af anden lov, i medfør af bestemmelser med hjemmel i anden lov eller i øvrigt ved offentlig foranstaltning iværksættes foranstaltninger, som har til formål at forbedre beskæftigelsesmulighederne for personer med en bestemt alder. Hvis der er iværksat sådanne foranstaltninger, kan en arbejdsgiver således annoncere efter ansøgere med en bestemt alder.

Efter forskelsbehandlingslovens § 9, stk. 3, kan der iværksættes foranstaltninger til fremme af beskæftigelsesmuligheder for ældre lønmodtagere. En arbejdsgiver kan således særbehandle ældre ansøgere eller medarbejdere for at fremme deres beskæftigelsesmuligheder.

Efter forskelsbehandlingslovens § 9, stk. 4, er forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder i lovens §§ 2-5 ikke til hinder for fastsættelse af aldersgrænser for adgang til beskæftigelse ved lov eller i medfør af lov. Formålet med bestemmelsen er at beskytte/sikre børn og yngre lønmodtagere. En arbejdsgiver kan således annoncere efter ansøgere over en bestemt alder, hvis der er hjemmel hertil i anden lovgivning.

Hvis annonceringsforbuddet i forskelsbehandlingslovens § 5 overtrædes, straffes det med bøde, jf. forskelsbehandlingslovens § 8.

Efter forskelsbehandlingslovens § 8 a, behandles klager over overtrædelse af forbuddet mod forskelsbehandling af Ligebehandlingsnævnet.

2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der er ikke i forskelsbehandlingsloven gældende regler om, at en arbejdsgiver ikke må anmode om en ansøgers alder både i jobansøgning og gennem elektroniske rekrutteringssystemer. Det muliggør, at en arbejdsgiver kan foretage en elektronisk screening eller anden forhåndsfrasortering af ansøgere på baggrund af alder uden at forholde sig til jobansøgning og kvalifikationer, selv om det vil være ulovlig forskelsbehandling. Der er behov for at understøtte, at en arbejdsgiver ikke på forhånd fravælger bestemte aldersgrupper til ledige stillinger på baggrund af alder. Forslaget skal medvirke til, at virksomhederne i endnu højere grad drager nytte af erfarne kræfter og de værdifulde kompetencer, som de bringer med fra et langt arbejdsliv.

Forslaget udmønter den indgåede trepartsaftale om mangel på arbejdskraft mellem regeringen, arbejdsmarkedets parter og Kommunernes Landsforening, hvor et af elementerne i aftalen er at gøre en særlig indsats for at få ledige seniorer i job. Ifølge trepartsaftalen er aftaleparterne enige om at indføre et forbud mod, at en arbejdsgiver må anmode ansøgere om at oplyse deres alder i forbindelse med indlevering, indsendelse, uploading eller indtastning af jobansøgning.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 2 i forskelsbehandlingslovens § 5, hvorefter en arbejdsgiver ikke må anmode om oplysninger om en ansøgers alder ved indlevering, indsendelse, uploading, indtastning m.v. af jobansøgning.

Forslaget betyder, at en arbejdsgiver i forbindelse med rekruttering ikke må anmode om oplysninger om en ansøgers alder - hverken i jobansøgning eller gennem elektroniske rekrutteringssystemer.

Forslaget skal forebygge forskelsbehandling på grund af alder og skal medvirke til at sikre, at ansøgere vurderes på baggrund af kvalifikationer og ikke alder.

Med forslaget ændres der ikke på, at en arbejdsgiver fortsat vil kunne lægge vægt på f.eks. erfaring og tidligere beskæftigelse inden for samme branche i forbindelse med rekruttering, hvis sådanne kriterier er sagligt begrundede og proportionale i forhold til det pågældende arbejde.

Med forslaget tages der desuden højde for de undtagelser til forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder, der er i forskelsbehandlingslovens gældende regler. Dermed sikres det med forslaget, at en arbejdsgiver kan anmode om oplysninger om en ansøgers alder ved indlevering, indsendelse, uploading, indtastning m.v. af jobansøgning, hvor det er sagligt og hensigtsmæssigt efter lovens undtagelsesmuligheder.

3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

Databeskyttelsesforordningen har direkte virkning i Danmark, og databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven gælder bl.a. for behandling af personoplysninger, der helt eller delvist foretages ved hjælp af automatisk (elektronisk) databehandling.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der ved udarbejdelse af lovforslaget er taget højde for, at behandlingen af personoplysninger kan finde sted inden for rammerne af databeskyttelsesreglerne.

Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6, at personoplysninger skal behandles lovligt, og at behandlingen kun er lovlig, hvis det sker med samtykke fra den person, oplysningerne vedrører, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a, eller hvis det er nødvendigt af hensyn til varetagelse af mindst et af de legitime forhold, der er nærmere angivet i forordningens artikel 6, stk. 1, litra b-f.

Det foreslåede forbud skal ses i lyset af princippet om dataminimering i databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c. Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at det foreslåede forbud er med til at sikre, at behandling af personoplysninger om alder som led i indlevering, indsendelse, uploadning, indtastning m.v. af jobansøgning begrænses til hvad der er tilstrækkeligt, relevant samt begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til det formål, hvortil de behandles.

Beskæftigelsesministeriet bemærker i den forbindelse, at en arbejdsgiver, forudsat at det ikke vil stride imod anden lovgivning, kan have andre og legitime formål med at indsamle oplysninger om en ansøgers alder end til brug for at vurdere, om en ansøger er kvalificeret til en ledig stilling, f.eks. til brug for udarbejdelsen af statistik. Dette kunne f.eks. være statistik over, hvilken demografi ansøgerne har.

Såfremt dette er tilfældet, vil det normalt ikke være i strid med databeskyttelsesreglerne, herunder princippet om dataminimering, hvis arbejdsgiveren indsamler sådanne oplysninger.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at databeskyttelsesreglerne ikke er til hinder for, at der indføres et forbud som det foreslåede.

Lovforslaget giver derudover ikke anledning til behandling af nye oplysningstyper eller nye former for behandlinger.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Forslaget om forsøg med jobrettet indsats i stedet for uddannelsespålæg for unge, vurderes at have økonomiske konsekvenser. Forsøget løber i perioden fra og med den 1. april 2022 til udgangen af 2023. Forslaget vurderes at indebære, at der sker en ændring i indsatsen for de unge, der er omfattet af forsøget. Det vurderes, at de unge får mindre indsats i form af vejledning og opkvalificering, men mere indsats i form af virksomhedspraktik og ansættelser med løntilskud.

Det vurderes, at forslaget vil betyde mindreudgifter til aktivering på 9,0 mio. kr. i 2022 og 13,5 mio. kr. i 2023.

Det vurderes desuden, at forslaget vil betyde merudgifter til løntilskud til uddannelseshjælpsmodtagere på 2,0 mio. kr. i 2022 og 3,0 mio. kr. i 2023. Som følge heraf vil der være mindreudgifter til uddannelseshjælp på 1,2 mio. kr. i 2022 og 1,9 mio. kr. i 2023.

I alt skønnes forslaget at medføre mindreudgifter på 8,2 mio. kr. i 2022 og 12,4 mio. kr. i 2023.

Forslagets økonomiske konsekvenser fordelt på stat og kommuner fremgår af tabel 2. Forslaget skønnes at medføre statslige merudgifter på 0,2 mio. kr. årligt i 2022 og 2023 og kommunale mindreugifter på 8,4 mio. kr. i 2022 og 12,6 mio. kr. i 2023.

De økonomiske konsekvenser for kommunerne af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter.

Forslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser for regionerne.

For de øvrige dele af lovforslaget, det vil sige sanktion for åbenlyst uddannelsesparate og jobparate modtagere af kontanthjælp m.v., der ikke søger job i en hel kalendermåned, ny sanktion for dagpengemodtagere, der ikke søger job i en hel kalendermåned og forbud mod at en arbejdsgiver anmoder ansøgere om at oplyse deres alder ved indlevering, indsendelse, uploading, indtastning m.v. af jobansøgning, vurderes det, at der ikke er økonomiske konsekvenser af forslagene.

4.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

4.2.1. Forsøg med jobrettet indsats for unge

Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning været overvejet.

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at risiciene ved den tekniske implementering af regelændringerne er begrænsede, da der i væsentligt omfang er tale om mindre justeringer af eksisterende og fungerende tekniske snitflader. I forbindelse med lovforslagets § 1, nr. 1, der omhandler forsøg med en jobrettet indsats til unge, er der behov for en mindre justering af den eksisterende system- og dataunderstøttelse således, at de unge ved registreringen i »Min Plan« kan få den tekniske plantype 'jobplan', hvori der kan registreres jobmål. Der er tale om en teknisk plantype, der i forvejen anvendes for andre målgrupper i beskæftigelsesindsatsen og anvendes i it-systemerne. Dataudvekslingen understøttes, som i dag, af kommunernes fagsystemer, Beskæftigelsesministeriets fælles it-baserede datagrundlag (DFDG) og Jobnet. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Derudover foreslås det, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte nærmere regler i bekendtgørelsesform om forsøget, herunder regler om at pålægge kommunerne at foretage registreringer og at forpligte kommunerne til at medvirke til, at der indsamles data i forbindelse med forsøget. Formålet hermed er at gøre det muligt at foretage en evaluering af projektet. I bemærkningernes afsnit 2.1.2.7. er det uddybet, at bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte regler om personoplysninger. I den forbindelse skal det understreges, at denne indsamling vil ske i allerede eksisterende systemer og i forbindelse med den eksisterende dataindsamling. Der vil dermed ikke skulle etableres nye systemer eller registreringsmetoder, idet al registrering vil blive tænkt ind i de eksisterende systemer og regler herom. Der vil endvidere kun udveksles data i det omfang, disse er nødvendige, for at kunne monitorere og evaluere forsøget. Dermed vurderes lovforslaget at være i overensstemmelse med princip 5 om tryg og sikker håndtering af data.

Det vurderes ikke, at denne del af lovforslaget har implementeringskonsekvenser.

4.2.2. Sanktion for åbenlyst uddannelsesparate og jobparate modtagere af kontanthjælp m.v., der ikke søger job i en hel kalendermåned og ny sanktion for dagpengemodtagere, der ikke søger job i en hel kalendermåned

I forhold til lovforslagets § 2 om sanktion for åbenlyst uddannelsesparate og jobparate modtagere af kontanthjælp m.v. og § 3 om sanktion for dagpengemodtagere bemærker Beskæftigelsesministeriet, at administrationen af de foreslåede ordninger i videst mulig udstrækning skal ske via digital indhentelse af oplysninger og via digital kommunikation, herunder at den ledige skal rapportere sin jobsøgning digitalt i en joblog på Jobnet hver kalendermåned.

Det bemærkes i øvrigt, at håndteringen af data vil ske i overensstemmelse med gældende regler inden for området, herunder reglerne i databeskyttelsesforordningen. Der henvises til afsnit 2.2.2. og afsnit 2.3.2. i de almindelige bemærkninger.

Det vurderes ikke, at denne del af lovforslaget har implementeringskonsekvenser.

4.2.3. Forbud mod at en arbejdsgiver anmoder ansøgere om at oplyse deres alder ved indlevering, indsendelse, uploading, indtastning m.v. af jobansøgning

Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning været overvejet. Lovforslaget lever i relevant omfang op til principperne. Lovforslaget er i overensstemmelse med princip 2 om digital kommunikation, idet der i lovforslaget foreslås en ordning, hvor opremsningen af hvilke former der anvendes i forbindelse med indlevering af en jobansøgning ikke er udtømmende. Hermed tages der højde for fremtidig teknologisk udvikling, idet ligeartede situationer ved brug af nye rekrutteringskanaler vil kunne sidestilles med de anførte handlinger. Lovforslaget er endvidere i overensstemmelse med princip 5 om tryg og sikker datahåndtering, idet det er udformet under hensyn til databeskyttelseslovgivningens dataminimeringsprincip. De øvrige principper for digitaliseringsklar lovgivning synes ikke relevante.

Der kan i forbindelse med implementeringen af forslaget være administrative konsekvenser for offentlige arbejdsgivere af et meget begrænset omfang.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

I forhold til den del af lovforslaget, der vedrører forbud mod, at en arbejdsgiver anmoder ansøgere om at oplyse deres alder ved indlevering, indsendelse, uploading, indtastning m.v. af jobansøgning er det Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der i forbindelse med implementeringen af denne del af lovforslaget kan være administrative og øgede økonomiske konsekvenser for erhvervslivet af et meget begrænset omfang.

I forhold til de 5 principper for agil erhvervsrettet regulering er det Beskæftigelsesministeriets vurdering, at principperne ikke har relevans for nærværende lovforslag, idet ændringerne ikke vurderes at påvirke virksomhedernes muligheder for at teste, udvikle og anvende digitale teknologier og forretningsmodeller.

Samlet set vurderes lovforslaget at medføre administrative omkostninger for erhvervslivet på under 4 mio. kr., hvorfor det ikke nærmere kvantificeres.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Forskelsbehandlingsloven gennemfører bl.a. beskæftigelsesdirektivet (Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv).

De foreslåede ændringer af § 5 om forbud mod, at en arbejdsgiver anmoder om oplysninger om en ansøgers alder ved indlevering, indsendelse, uploading, indtastning m.v. af jobansøgning, vurderes ikke at have betydning for Danmarks EU-retlige forpligtelser i henhold til beskæftigelsesdirektivet.

Lovforslaget indeholder herudover ingen EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 13. december 2021 til den 5. januar 2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation (AC), Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen ASE, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), BDO Danmark, Bedre Psykiatri, Beskæftigelsesrådet (BER), Business Danmark, Cabi, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Danmarks Frie Fagforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Artistforbund, Dansk Erhverv, Dansk Handicapforbund, Dansk Industri (DI), Dansk Journalistforbund (DJ), Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Danske A-kasser, Danske Advokater, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier, Danske Handicaporganisationer, Danske Professionshøjskoler, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det Centrale Handicapråd, Det Faglige Hus, Erhvervsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Finanstilsynet, Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen Danske Revisorer, Forhandlingsfælleskabet, Frie Funktionærer, Frivilligrådet, FSR - Danske Revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A), HK Kommunal, Ingeniørforeningen (IDA), Institut for Menneskerettigheder (IMR), Jobrådgivernes Brancheforening, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), Kommunernes Landsforening (KL), Kristelig Arbejdsgiverforening (KA), Kristelig Fagbevægelse (KRIFA), Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere (LAP), Lederne, Ligebehandlingsnævnet, Producentforeningen, Rigsrevisionen, Rådet for Psykisk Sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, SAND - de hjemløses landsorganisation, SIND, SMV Danmark, Udbetaling Danmark og Ældresagen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter den gældende § 1, stk. 1, nr. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er formålet med loven bl.a. at bistå unge, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, med en individuel og målrettet indsats med henblik på, at den unge kan gennemføre en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på almindelige vilkår.

Efter den gældende § 6, nr. 4 og 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er personerne i de to målgrupper personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som enten er vurderet uddannelsesparate eller aktivitetsparate, og som modtager uddannelseshjælp eller overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven. Indsatsen for målgrupperne i lovens § 6, nr. 4 og 5, tilrettelægges som en uddannelsesrettet indsats.

Efter den gældende § 30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal unge omfattet af målgrupperne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 6, nr. 4 og 5, have et uddannelsespålæg, dvs. pålægges hurtigst muligt at komme i gang med en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse, som de kan gennemføre på almindelige vilkår. Den unge skal endvidere pålægges at søge ind på og gennemføre en uddannelse, jf. lovens § 30, stk. 3-5.

Efter den gældende § 27, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal jobcenteret for personer, der skal have et uddannelsespålæg, tilrettelægge og gennemføre det fleksible kontaktforløb under hensyn til et uddannelsesmål, jf. lovens § 30.

Efter den gældende § 28, stk. 1, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er formålet med kontaktforløbet for uddannelses- og aktivitetsparate unge omfattet af lovens § 6, nr. 4 og 5, at de hurtigst muligt begynder på en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på ordinære vilkår. Kontaktforløbet skal sikre uddannelsesfokus og fremdrift i forhold til arbejdet med uddannelsespålægget.

Efter den gældende § 30, stk. 3-5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal jobcenteret give et uddannelsespålæg til personer, omfattet af målgrupperne i lovens § 6, nr. 4 og 5. Uddannelsespålægget gives ved den første samtale og danner rammen for den uddannelsesrettede indsats.

Efter den gældende § 30, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, pålægges den unge at komme med relevante forslag til en eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser, som skal anvendes til at sætte retning for den indsats, personen modtager. Personen skal fremkomme med disse forslag inden for en nærmere faststat frist, uddannelsen skal kunne påbegyndes på almindelige vilkår, og jobcenteret kan iværksætte aktiviteter og tilbud efter kapitel 11-14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, for at hjælpe personen med at blive i stand til at komme med forslag til en eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser.

Dernæst pålægges personen efter § 30, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, inden for en nærmere fastsat frist at søge om optagelse på en eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser.

Efter den gældende § 30, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, pålægges personen endelig at påbegynde og gennemføre uddannelsen, hvis personen bliver optaget på en af de uddannelser, der er søgt optagelse på. Test- og prøveresultater vedrørende forberedende voksenundervisning samt aktiviteter og tilbud efter kapitel 11-14, der skal iværksættes, for at personen når sit uddannelsesmål, skal fremgå af uddannelsespålægget, jf. lovens § 30, stk. 6. Uddannelsespålægget efter lovens § 30, stk. 3-5, indgår i »Min Plan«, jf. lovens § 30, stk. 11.

Efter den gældende § 30, stk. 7, 1. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal jobcenteret underrette den relevante uddannelsesinstitution om, at personen er pålagt at begynde og gennemføre uddannelsen, herunder oplyse om jobcenterets vurdering af personens behov for støtte til at gennemføre uddannelsen, om relevante kontaktoplysninger i jobcenteret samt om øvrige væsentlige oplysninger. For en person, som optages på en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse, som personen ikke er pålagt at begynde og gennemføre, skal jobcenteret vurdere, om vedkommende har behov for støtte til at kunne gennemføre uddannelsen og i så fald underrette uddannelsesinstitutionen om støttebehov, relevante kontaktoplysninger i jobcenteret og om øvrige væsentlige oplysninger, jf. lovens § 30, stk. 7, 2. pkt. Det gælder endvidere, at uddannelsesinstitutionen skal underrette jobcenteret, når en person optages på en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse, herunder oplyse jobcenteret om relevante kontaktoplysninger på uddannelsesinstitutionen, jf. lovens § 30, stk. 8, 1. pkt. Uddannelsesinstitutionen skal underrette jobcenteret, hvis uddannelsesinstitutionen vurderer, at personen er i risiko for frafald, jf. lovens § 30, stk. 8, 2. pkt.

Efter den gældende § 30, stk. 9, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal jobcenteret tage kontakt til den unge, hvis jobcenteret af uddannelsesinstitutionen underrettes om en persons risiko for frafald efter stk. 8 inden for de første 6 måneder efter studiestart.

Efter den gældende § 30, stk. 10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal jobcenteret fortsætte indsatsen for personer, der via uddannelsespålæg skal påbegynde en uddannelse inden for en måned efter uddannelseshjælpens ophør helt frem til uddannelsesstart.

Det foreslås i § 30 a, stk. 1, at jobcenteret i en forsøgsperiode fra og med den 1. april 2022 til og med den 31. december 2023 kan vælge at deltage i forsøg med en jobrettet indsats og efter en konkret vurdering tilbyde personer omfattet af § 6, nr. 4 eller 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en jobrettet indsats i stedet for en uddannelsesrettet indsats, hvis personen ønsker det. Det foreslås, at det ikke vil gælde for personer omfattet af lovens § 6, nr. 4, som vurderes åbenlyst uddannelsesparate.

Jobcenteret kan vælge at deltage i forsøget på et hvilket som helst tidspunkt i forsøgsperioden. Formålet med forsøget er dels at få flere unge i beskæftigelse, dels at skabe styrket viden om arbejdet med den jobrettede indsats for unge. Derudover vil en evaluering og monitorering af forsøget bidrage til at øge viden om, hvorvidt en jobrettet vej for nogle unge kan være den mest meningsfulde indsats.

Forslaget betyder, at jobcenteret til personer, som efter de gældende regler ville blive pålagt en uddannelsesrettet indsats, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 30, stk. 3-11, i stedet efter en konkret vurdering kan få tilbud om en jobrettet indsats, hvis personen selv ønsker det. Det vil være frivilligt for jobcenteret at deltage i forsøget og dermed, om unge kan tilbydes en jobrettet indsats.

Det foreslås, at målgruppen for forsøget vil være personer omfattet af § 6, nr. 4, bortset fra åbenlyst uddannelsesparate, og § 6, nr. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, dvs. personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som er vurderet uddannelsesparate eller aktivitetsparate, og som modtager uddannelseshjælp eller overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven.

Det betyder, at alle de nævnte unge - bortset fra åbenlyst uddannelsesparate - kan blive en del af forsøget og vil få en jobrettet indsats, hvis de selv ønsker det, og jobcenteret vurderer, at det er relevant. Der vil være tale om unge, som jobcenteret vurderer vil have bedre muligheder for på lang sigt at starte på og gennemføre en uddannelse, ved at komme i beskæftigelse. Det kan f.eks. være unge, der bliver mere motiverede og afklarede af at komme ud på en virksomhed med kollegaer og arbejdsopgaver, frem for at påbegynde en uddannelse. Jobcenteret vurderer ud fra flere forskellige faktorer, om den enkelte unge vil få et større udbytte af konkrete erfaringer på arbejdsmarkedet. De unge kan f.eks. have haft det svært i skolen og derfor ikke have motivation for at starte på en uddannelse. Det kan også være en ung, der har flere mislykkede uddannelsesforsøg bag sig, eller unge, der har bevæget sig ind og ud mellem skoleforløb og midlertidige job.

Det foreslås, at det er jobcenteret, der beslutter, om der skal gives et tilbud om en jobrettet indsats. Det er alene unge, der selv ønsker en jobrettet indsats, der kan få denne indsats tilbudt. Det vil således være frivilligt for de unge, om de vil modtage en jobrettet indsats. Endvidere vil den unge selv kunne anmode jobcenteret om at vurdere, om vedkommende er i målgruppen for forsøget om en jobrettet indsats. Hvis den unge anmoder herom, skal jobcenteret - hvis jobcenteret deltager i forsøget - foretage en vurdering af, om personen er i målgruppen for en jobrettet indsats og vil have gavn af en sådan indsats. Hvis jobcenteret vurderer, at dette er tilfældet, tilbydes den unge en jobrettet indsats i stedet for en uddannelsesrettet indsats. Hvis jobcenteret ikke vurderer, at den unge er i målgruppen for en jobrettet indsats eller vil have gavn af en sådan indsats, fortsætter den uddannelsesrettede indsats efter de gældende regler.

De gældende regler i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, kap. 2, om, at jobcenteret skal visitere de unge som enten uddannelsesparate eller aktivitetsparate, fastholdes.

Det betyder, at jobcenteret som efter de gældende regler vil skulle påbegynde visitationen ved den første samtale, som skal finde sted senest en uge fra første henvendelse til kommunen om hjælp, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 31, stk. 3. Som efter gældende regler vil den unge ved første samtale kunne vurderes åbenlyst uddannelsesparat, uddannelsesparat eller i helt særlige tilfælde, aktivitetsparat. Hvis jobcenteret vurderer, at den unge er åbenlyst uddannelsesparat, vil vedkommende ikke kunne tilbydes en jobrettet indsats. Den unge vil i stedet få tilrettelagt en uddannelsesrettet indsats efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, at jobcenteret efter den indledende stillingtagen til, om den unge er åbenlyst uddannelsesparat, vil kunne tilbyde unge, der ikke er vurderet åbenlyst uddannelsesparate, en jobrettet indsats, såfremt jobcenteret vurderer det relevant, og den unge ønsker det. Jobcenteret vil kunne tilbyde den jobrettede indsats enten ved den første samtale eller på et hvilket som helst tidspunkt efter den første samtale, hvis jobcenteret vurderer, at personen er i målgruppen for forsøget. Den unge vil desuden kunne tilbydes den jobrettede indsats på et senere tidspunkt.

For en nærmere beskrivelse af målgrupperne for forsøget, henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.2.1. For en nærmere beskrivelse af visitationen henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.2.2.

Den jobrettede indsats for den unge vil skulle tilrettelægges ud fra en individuel vurdering af, hvordan den unge på bedst mulig vis kan blive hjulpet videre i job. For nogle unge vil virksomhedspraktik eller løntilskud være vejen til at opnå ordinært job.

For en nærmere beskrivelse af den jobrettede indsats for unge henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.2.4.

Det foreslås i § 30 a, stk. 2, 1. pkt., at for personer, der får tilbud om en jobrettet indsats af jobcenteret, jf. stk. 1, vil reglerne i § 30, stk. 4-11, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skulle fraviges. Det foreslås videre i § 30 a, stk. 2, 2. pkt., at for personer, der ved den første samtale, jf. den gældende § 31, stk. 3, får tilbud om en jobrettet indsats, vil reglerne i § 30, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats endvidere skulle fraviges.

Forslaget om at fravige § 30, stk. 4-5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, betyder, at den unge ikke af jobcenteret vil skulle pålægges at søge om optagelse på en eller flere uddannelser, jf. lovens § 30, stk. 4. Den unge vil endvidere ikke skulle pålægges at påbegynde og gennemføre en uddannelse på ordinære vilkår, jf. lovens § 30, stk. 5. Dermed vil uddannelsespålægget ikke være styrende for tilrettelæggelsen af den unges indsats.

Forslaget om at fravige § 30, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, for personer, der ved den første samtale, jf. lovens § 31, stk. 3, får tilbud om en jobrettet indsats, betyder, at jobcenteret, hvis det allerede fra første samtale vurderes, at den unge skal tilbydes en jobrettet indsats, ikke vil skulle give den unge et uddannelsespålæg. Hvis det ikke på dette tidspunkt er muligt at vurdere, om den unge ønsker og vil få gavn af en jobrettet indsats, vil jobcenteret fra første samtale skulle arbejde med uddannelsespålægget efter de gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, § 30, stk. 3-5. Hvis den unge senere bliver tilbudt en jobrettet indsats, jf. den foreslåede bestemmelse i § 30 a, stk. 1, bliver den unge efterfølgende undtaget fra uddannelsespålægget.

Hvis en ung ophører i den jobrettede indsats eller søger om optagelse på en uddannelse, mens vedkommende deltager i en jobrettet indsats efter den foreslåede § 30 a, stk. 2, vil den unge skulle tilbage i den uddannelsesrettede indsats og få et uddannelsespålæg efter de gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, § 30, stk. 3-5. Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.5. Nedenstående fravigelser af reglerne i § 30, stk. 6-9, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, gælder dermed alene for unge, der deltager i den jobrettede indsats.

I forlængelse af fravigelsen af uddannelsespålægget foreslås det, at det fraviges, at test- og prøveresultater m.v. skal fremgå af uddannelsespålægget, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 30, stk. 6, og at det fraviges, at uddannelsespålægget skal indgå i »Min Plan«, jf. lovens § 30, stk. 11. I stedet vil disse oplysninger skulle fremgå af jobplanen i »Min Plan«, jf. § 41, stk. 2, nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med forslaget om at fravige § 30, stk. 7, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil jobcenteret, for personer der deltager i den jobrettede indsats, ikke skulle underrette uddannelsesinstitutionen om, at personen er pålagt at begynde på og gennemføre en uddannelse, jf. den foreslåede § 30 a, stk. 2, 1. pkt. Jobcenteret vil for personer, der ikke er pålagt at begynde på og gennemføre en uddannelse, endvidere ikke skulle oplyse om jobcenterets vurdering af behov for støtte, om kontaktoplysninger i jobcenteret eller om øvrige væsentlige oplysninger, jf. den foreslåede § 30 a, stk. 2, 2. pkt. Jobcenteret vil heller ikke skulle fortsætte indsatsen for personer, der via uddannelsespålæg påbegynder en uddannelse, og uddannelsespålægget skal ikke indgå i »Min Plan«.

Forslaget om at fravige § 30, stk. 8, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, betyder, at for personer, der deltager i den jobrettede indsats, vil uddannelsesinstitutionen ikke skulle underrette jobcenteret, når en person optages på en uddannelse, herunder oplyse kontaktoplysninger, jf. den foreslåede § 30 a, stk. 2, 1. pkt. Uddannelsesinstitutionen vil endvidere ikke skulle underrette jobcenteret, hvis uddannelsesinstitutionen vurderer, at personen er i risiko for frafald, jf. den foreslåede § 30 a, stk. 2, 2. pkt.

Som konsekvens heraf foreslås det også at fravige § 30, stk. 9, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, om, at jobcenteret har pligt til at tage kontakt til en person, hvis jobcenteret underrettes om personens risiko for frafald inden for de første 6 måneder efter studiestart.

Endelig foreslås det i § 30 a, stk. 2, 3. pkt., at øvrige regler om tilrettelæggelsen af indsats og tilbud fortsat finder anvendelse, men vil skulle målrettes en jobrettet indsats i stedet for en uddannelsesrettet indsats, herunder at jobcenteret vil skulle tilrettelægge tilbud, jf. § 53, stk. 5, kontaktforløb, jf. § 27, stk. 1, og § 28, stk. 1, nr. 3, og »Min Plan«, jf. § 41, stk. 1 og 2, nr. 2, med henblik på en jobrettet indsats.

Forslaget betyder, at de øvrige regler fortsat vil gælde for personer, der får en jobrettet indsats, men at reglerne vil skulle målrettes en jobrettet indsats i stedet for uddannelse.

Det foreslås i § 30 a, stk. 3, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om forsøget, herunder regler om indsamling af data, evaluering af forsøget og brug af »Min Plan«.

Bemyndigelsen vil blive anvendt til i bekendtgørelsesform at fastsætte nærmere regler om, at jobcenteret, på anmodning fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, vil skulle stille relevante data til rådighed og udføre dataindsamling, der vil blive anvendt til monitorering og evaluering af forsøget. Dataindsamlingen vil både kunne ske på ledelsesniveau, medarbejderniveau og borgerniveau.

Det forventes ydermere, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at pålægge jobcentrene at dokumentere hvilke borgere, der udvælges til at være en del af målgruppen. Den konkrete metode, jobcentrene vil skulle bruge til registreringen heraf, defineres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering inden forsøgets opstart.

Til § 2

Til nr. 1

Det fremgår ikke af den gældende regel i § 13 a i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen har pligt til at indkalde en åbenlyst uddannelsesparat eller jobparat modtager af hjælp til en jobsamtale, hvis den pågældende ikke har registreret jobsøgning i en joblog på Jobnet i en hel kalendermåned.

Det foreslås, at der i § 13 a i lov om aktiv socialpolitik, indsættes et nyt stk. 4, hvori det fastsættes, at en person, som er åbenlyst uddannelsesparat eller jobparat, og som modtager hjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik, i perioden fra og med den 1. april 2022 til og med den 31. december 2023 i hver hele kalendermåned, skal registrere jobsøgning i en joblog på Jobnet. Hvis kommunen konstaterer, at personen ikke har registreret jobsøgning i en joblog på Jobnet i en hel kalendermåned, skal kommunen indkalde personen til en jobsamtale hurtigst muligt efter kalendermånedens udløb.

Forslaget indebærer, at personen i perioden fra og med den 1. april 2022 til og med den 31. december 2023 senest på tidspunktet for jobsamtalen vil skulle dokumentere og registrere jobsøgning for den forudgående kalendermåned. Personen vil kunne tilvejebringe dokumentation for jobsøgning ved f.eks. kopi af ansøgninger m.v.

Senest på tidspunktet for jobsamtalen vil det skulle afklares, om personen opfylder sin rådighedsforpligtelse ved at have søgt job i den forudgående hele kalendermåned, hvis personen ikke har registreret jobsøgning i en joblog på Jobnet i den pågældende kalendermåned. Personen vil derfor frem til tidspunktet for afholdelsen af jobsamtalen og ligeledes under selve samtalen kunne dokumentere og registrere jobsøgning for den forudgående kalendermåned, f.eks. i form af kopi af ansøgninger, e-mails eller udskrift af telefonsamtaler. Hvis det er sædvanligt inden for et område at rette henvendelse, herunder personlig henvendelse til et bureau, faglig organisation, annoncering og uopfordret jobansøgning, vil dette også kunne opfylde betingelsen om jobsøgning, hvis kommunen vurderer, at det er sandsynliggjort, at personen har søgt job. Dokumentationen for jobsøgning vil også skulle registreres i en joblog på Jobnet for, at dokumentationskravet kan anses for at være opfyldt. Det er kommunen, der konkret vil skulle vurdere, om personen i tilstrækkeligt omfang har dokumenteret og registreret jobsøgning, og kommunen vil kunne være behjælpelig med at registrere jobsøgning i en joblog på Jobnet.

Ved jobsamtalen kan personens jobsøgning generelt drøftes, herunder aftalen om jobsøgningsaktiviteter, jf. den gældende regel i § 13 a, stk. 3, i lov om en aktiv socialpolitik, i det omfang, at det er relevant. Hvis aftalen om jobsøgningsaktiviteter f.eks. indeholder oplysning om, hvor mange job personen skal søge, vil det være relevant at inddrage aftalen om jobsøgningsaktiviteter i jobsamtalen.

Hvis personen forud for eller senest på tidspunktet for jobsamtalen ikke har dokumenteret og registreret, at den pågældende har søgt job i den forudgående kalendermåned, vil kommunen skulle træffe afgørelse om en sanktion i form af en nedsættelse af hjælpen. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 5 og bemærkningerne hertil.

En åbenlyst uddannelsesparat eller jobparat person, der har dokumenteret og registreret jobsøgning for den forudgående kalendermåned efter den pågældende kalendermåneds udløb, men før indkaldelsen til en jobsamtale eller før afholdelse af jobsamtalen, vil skulle indkaldes til en jobsamtale, og en jobsamtale, der allerede er indkaldt til, vil ikke skulle aflyses. Kommunen vil således, selv om dokumentation for jobsøgning for den forudgående kalendermåned er lagt ind i jobloggen på Jobnet efter den pågældende kalendermåneds udløb, have pligt til at indkalde til en jobsamtale hurtigst muligt, og personen vil have pligt til at deltage i jobsamtalen, som kommunen har indkaldt til.

Til nr. 2

Det fremgår af den gældende regel i § 13 a, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om jobsøgningsaktiviteter, jf. stk. 3, herunder indgåelsen af aftaler om jobsøgningsaktiviteter m.v.

Bemyndigelsen i den gældende § 13 a, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik er anvendt til i bekendtgørelse nr. 470 af 20. marts 2021 om rådighed for personer, der ansøger om eller modtager overgangsydelse eller uddannelseshjælp som uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate, eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp som jobparate at fastsætte nærmere regler om det konkrete indhold af jobsøgningsaktiviteterne, herunder om indgåelsen og indholdet af aftalen om jobsøgningsaktiviteter, det antal job personen skal søge og dokumentere på jobloggen, frister for jobsøgning og dokumentation og registrering af jobsøgning m.v. Der er endvidere fastsat regler om, at aftale om krav til jobsøgning skal fremgå af »Min Plan« og vil skulle sendes til personen digitalt, således at personen bliver gjort bekendt med de krav, der stilles til pågældendes jobsøgning.

Det foreslås, at der i § 13 a, stk. 4, som bliver stk. 5, som nyt 2. pkt., indsættes, at beskæftigelsesministeren for perioden fra og med den 1. april 2022 til og med den 31. december 2023 endvidere kan fastsætte nærmere regler om dokumentation for jobsøgning m.v., jf. stk. 4.

Forslaget om udvidelse af bemyndigelsesbestemmelsen i § 13 a, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik medfører, at ministeren for perioden fra og med den 1. april 2022 til og med den 31. december 2023 får hjemmel til, at der i bekendtgørelsesform kan fastsættes nærmere regler om dokumentation for jobsøgning, herunder hvilke krav der kan stilles til dokumentationen i form af f.eks. kopi af ansøgninger, uopfordret jobsøgning m.v.

Til nr. 3

Det fremgår af den gældende § 22, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen efter ansøgning yder en danskbonus til en person, der modtager hjælp efter stk. 2 eller § 27 a, 2. pkt., og som har bestået Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller FVU læsning trin 2, jf. lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, eller tilsvarende eller højere prøve i dansk, jf. dog stk. 6. Danskbonus består af et månedligt tillæg til integrationsydelsen på 1.541 kr. (2017-niveau) inden for en 6 måneders periode. Der kan opnås ret til danskbonus efter 1. pkt. én gang. Personer, der tidligere har opnået ret til dansktillæg efter denne lov eller danskbonus efter integrationslovens § 22, har ikke ret til danskbonus efter 1. pkt.

Ved lov nr. 174 af 27. februar 2019 om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love ændrede integrationsydelse navn til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse. Ændringen er trådt i kraft den 1. januar 2020.

Ved lov nr. 551 af 7. maj 2019, lov nr. 1550 af 27. december 2019 og lov nr. 1558 af 27. december 2019 blev navneændringen som vedtaget ved lov nr. 174 af 27. februar 2019, konsekvensændret i lov om aktiv socialpolitik.

Navneændringen blev ikke samtidigt konsekvensrettet i § 22, stk. 4 i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås i § 22, stk. 4, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik at ændre »integrationsydelsen« til »selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen eller overgangsydelsen«.

Den foreslåede ændring af integrationsydelsen til selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen eller overgangsydelsen er en konsekvens af lov nr. 174 af 27. februar 2019, og der er således med ændringen ikke tilsigtet en ændring af retstilstanden.

Til nr. 4

Efter den gældende § 35, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik er fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen efter §§ 36-40 a betinget af, at kommunen vejleder ansøgeren eller modtageren af hjælp om alle rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner forbundet med hjælpen. Kommunen skal senest ved første jobsamtale drøfte og gennemgå vejledningen med personen på en måde, der tager hensyn til den pågældendes situation, herunder at vejledningen er givet under hensyn til personens forudsætninger. Kommunen skal endvidere senest ved første jobsamtale sikre, at vejledningen udleveres skriftligt til personen, og at vejledningen umiddelbart herefter sendes til personen. Kommunen skal herudover sikre, at vejledningen gennemgås og gøres tilgængelig for personen hvert halve år, og sikre, at vejledningen gennemgås hyppigere, hvis kommunen konkret vurderer, at personen har behov for det, eller personen anmoder kommunen om vejledning.

Med forslaget til ny § 35, a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik foreslås det, at kommunen hurtigst muligt, dog senest ved førstkommende samtale efter den 1. april 2022, skal mundtligt vejlede en person, der modtager hjælp efter § 11, som er åbenlyst uddannelsesparat eller er jobparat, om forslagets § 13 a, stk. 4, og § 39, stk. 2, jf. forslaget til § 2, nr. 1 og 5. Vejledningen skal gøres tilgængelig for personen.

Forslaget betyder, at kommunen ved en samtale vil skulle mundtligt vejlede en person, der er åbenlyst uddannelsesparat eller jobparat om, at personen i hver hele kalendermåned skal registrere jobsøgning i en joblog på Jobnet og om, at kommunen hurtigst muligt vil indkalde personen til en jobsamtale, hvis personen ikke har registreret jobsøgning i joblog på Jobnet i en hel kalendermåned. Personen skal endvidere vejledes om, at den pågældende frem til tidspunktet for jobsamtalen vil skulle dokumentere og registrere jobsøgning for den forudgående kalendermåned. Kommunen skal også vejlede personen om, at personen vil få hjælpen nedsat med 3 gange sanktionssatsen, hvis personen har undladt at være jobsøgende i en hel kalendermåned, og senest på tidspunktet for jobsamtalen ikke har dokumenteret og registreret jobsøgning i en hel kalendermåned.

Vejledningen vil kunne ske særskilt ved en samtale, hvor der vejledes om forslaget til § 13 a, stk. 4, og § 39, stk. 2. Ved samtalen vil kommunen ikke skulle vejlede om øvrige rettigheder og pligter om rådighed og sanktioner. Det betyder, at kommunen ikke har pligt til at vejlede om de rettigheder og pligter, som personen allerede er vejledt om, f.eks. pligten til at deltage i tilbud, opdatere cv-oplysninger m.v., når kommunen giver vejledning om forslaget til § 13 a, stk. 4, og § 39, stk. 2.

Det er ikke et krav, at samtalen, hvor vejledningen finder sted, skal være en jobsamtale.

Kommunen vil også skulle gøre vejledningen om forslaget til § 13 a, stk. 4, og § 39, stk. 2, skriftligt tilgængelig for personen. Dette kan f.eks. ske i form af brugervenlig pjece på kommunens hjemmeside, således at den kan tilgås fra computer, telefon m.v., så det vil være muligt for personen selv at finde oplysningerne, eller pjecen kan sendes til personen.

Kommunen vil skulle dokumentere på sagen, hvilken vejledning kommunen har givet til personen, og at vejledningen er gjort tilgængelig for personen.

Hvis tidspunktet for den tilbagevendende vejledningspligt efter § 35, stk. 1, nr. 3, i lov om aktiv socialpolitik er indtrådt, vil kommunen skulle give vejledning efter denne bestemmelse, herunder vejledning om forslaget til § 13 a, stk. 4, og 39, stk. 2.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil opdatere de brugervenlige pjecer om rettigheder og pligter for åbenlyst uddannelsesparate og jobparate modtagere af hjælp, der er offentliggjort på styrelsens hjemmeside. Det vil således komme til at fremgå af pjecerne, at en person, der modtager hjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik som åbenlyst uddannelsesparat eller jobparat, har pligt til i hver hele kalendermåned at registrere jobsøgning i en joblog på Jobnet, og at personen vil få en sanktion, hvis personen undlader at være jobsøgende i en hel kalendermåned og senest på tidspunktet for jobsamtalen ikke har dokumenteret og registreret jobsøgning i en hel kalendermåned.

Med forslaget til ny § 35 a, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik foreslås det, at forslagets § 13 a, stk. 4, og § 39, stk. 2, først vil finde anvendelse, når personen er blevet vejledt efter stk. 1.

Forslaget betyder, at kommunen således først vil kunne sanktionere en person efter den foreslåede § 39, stk. 2, når personen er vejledt efter den foreslåede § 35 a, stk. 1, om forslaget til § 13 a, stk. 4, og § 39, stk. 2.

Hvis kommunen ikke har vejledt en person, der er åbenlyst uddannelsesparat eller er jobparat efter forslaget til § 35 a, stk. 1, om forslaget til § 13 a, stk. 4, og § 39, stk. 2, vil kommunen ikke kunne sanktionere personen efter forslaget til § 39, stk. 2.

Med forslaget til ny § 35 a, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik foreslås det, at kommunen forud for afgørelse om en sanktion efter § 39, nr. 8, om, at hvis personen uden rimelig grund ikke har registreret sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog inden for den af kommunen fastsatte frist, jf. § 13 a, stk. 3, 5. pkt., skal vejlede personen ved en samtale om, at personen vil få hjælpen nedsat efter § 40 fra den 1. januar 2024, hvis personen uden rimelig grund har undladt at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog inden for den af kommunen fastsatte frist i § 13 a, stk. 3, 5. pkt.

Fra og med den 1. januar 2024 vil § 39, nr. 8, i lov om aktiv socialpolitik om nedsættelse af hjælpen, hvis en person uden rimelig grund ikke har registreret sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog inden for den af kommunen fastsatte frist, jf. § 13 a, stk. 3, 5. pkt., som var gældende frem til og med den 31. marts 2022, således finde anvendelse igen. Kommunen vil derfor efter denne dato skulle sanktionere personer, der uden rimelig grund undlader at registrere jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet inden for den af kommunen fastsatte frist, jf. den gældende regel i § 13 a, stk. 3, 5. pkt., i lov om aktiv socialpolitik.

Forslaget betyder, at kommunen ved en samtale vil skulle vejlede en person, der er åbenlyst uddannelsesparat eller er jobparat om, at personen vil skulle registrere sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet inden for den af kommunen fastsætte frist, jf. § 13 a, stk. 3, 5. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, og at personen vil få nedsat hjælpen med 3 gange sanktionssatsen, hvis personen uden rimelig grund undlader at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog inden for den frist, som kommunen har fastsat.

Vejledningen vil kunne ske særskilt ved en samtale, hvor der vejledes om sanktionen for uden rimelig grund at undlade at registrere jobsøgningsaktiviteter i en joblog inden for den af kommunen fastsatte frist, jf. § 13 a, stk. 3, 5. pkt., i lov om aktiv socialpolitik. Ved samtalen vil kommunen ikke skulle vejlede om øvrige rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner forbundet med hjælpen. Det betyder, at kommunen ikke har pligt til at vejlede om de rettigheder og pligter, som personen allerede er vejledt om, f.eks. pligten til at deltage i tilbud, opdatere cv-oplysninger m.v., når kommunen giver vejledning efter forslaget til § 35 a, stk. 3.

Det er ikke et krav, at samtalen, hvor vejledning finder sted, skal være en jobsamtale.

Kommunen vil skulle give ovenstående vejledning til personer, der modtager hjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik, som åbenlyst uddannelsesparate eller jobparate hurtigst muligt, dog senest ved førstkommende samtale efter den 1. januar 2024.

Kommunen vil også skulle gøre vejledningen skriftligt tilgængelig for personen. Dette kan f.eks. ske i form af brugervenlig pjece på kommunens hjemmeside, således at den kan tilgås fra computer, telefon m.v., så det vil være muligt for personen selv at finde oplysningerne, eller pjecen kan sendes til personen.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil opdatere de brugervenlige pjecer om rettigheder og pligter for åbenlyst uddannelsesparate og jobparate modtagere af hjælp, der er offentliggjort på styrelsens hjemmeside.

Kommunen vil skulle dokumentere på sagen, hvilken vejledning kommunen har givet til personen, og at vejledningen er gjort tilgængelig for personen.

Hvis tidspunktet for den tilbagevendende vejledningspligt efter § 35, stk. 1, nr. 3, i lov om aktiv socialpolitik, er indtrådt, vil kommunen skulle give vejledning efter denne bestemmelse.

Hvis kommunen ikke har vejledt en person, der er åbenlyst uddannelsesparat eller er jobparat, efter ovenstående, vil kommunen ikke kunne sanktionere personen efter § 39, nr. 8, i lov om aktiv socialpolitik om nedsættelse af hjælpen, hvis personen uden rimelig grund ikke har registreret sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog inden for den af kommunen fastsatte frist, jf. § 13 a, stk. 3, 5. pkt.

Til nr. 5

Efter den gældende regel i § 39, nr. 8, i lov om aktiv socialpolitik, skal åbenlyst uddannelsesparate eller jobparate modtagere af hjælp, have hjælpen nedsat efter § 40 i lov om aktiv socialpolitik, hvis de uden rimelig grund har undladt at overholde aftaler om jobsøgningsaktiviteter, jf. lovens § 13 a, stk. 3, 4. pkt., eller uden rimelig grund har undladt at registrere jobsøgningsaktiviteter i en joblog inden for den af kommunen fastsatte frist, jf. lovens § 13 a, stk. 3, 5. pkt.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 2, i § 39 i lov om aktiv socialpolitik om, at uanset at en person i perioden fra og med den 1. april 2022 til og med den 31. december 2023 ikke opfylder kravet i stk. 1, nr. 8, om, at hvis personen uden rimelig grund ikke har registreret sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog inden for den af kommunen fastsatte frist, jf. § 13 a, stk. 3, 5. pkt., vil personen ikke skulle have hjælpen nedsat efter § 40. I stedet vil en person, der har undladt at være jobsøgende i en hel kalendermåned og senest på tidspunktet for jobsamtalen ikke har dokumenteret og registreret jobsøgning i en hel kalendermåned, jf. § 13 a, stk. 4, skulle have hjælpen nedsat efter § 40.

Det foreslåede stk. 2, i § 39 lov om aktiv socialpolitik betyder, at en person der i perioden fra og med den 1. april 2022 til og med den 31. december 2023 uden rimelig grund ikke har registreret sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet inden for den af kommunen fastsatte frist, jf. lovens § 13 a, stk. 3, 4. pkt., ikke vil skulle have sin hjælp nedsat efter § 40 i lov om aktiv socialpolitik. Personen vil dog fortsat have pligt til løbende at registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet efter § 13 a, stk. 3, 5. pkt., i lov om aktiv socialpolitik.

Det er alene sanktionen i form af nedsættelse af hjælpen, hvis en person uden rimelig grund ikke har registreret sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet inden for den af kommunen fastsatte frist, jf. lovens § 13 a, stk. 3, 4. pkt., der vil være suspenderet i perioden fra og med den 1. april 2022 til og med den 31. december 2023. § 39, nr. 8, i lov om aktiv socialpolitik, om nedsættelse af hjælpen, hvis en person uden rimelig grund har undladt at overholde aftaler om jobsøgningsaktiviteter, jf. § 13 a, stk. 3, 4. pkt., vil fortsat være gældende. Det betyder, at hjælpen til åbenlyst uddannelsesparate og jobparate i perioden fra og med den 1. april 2022 til og med den 31. december 2023 vil skulle nedsættes efter § 40, hvis de uden rimelig grund har undladt at overholde aftaler om jobsøgningsaktiviteter, jf. lovens § 13 a, stk. 3, 4. pkt.

Det foreslåede stk. 2, i § 39 i lov om aktiv socialpolitik, betyder også, at i perioden fra og med den 1. april 2022 til og med den 31. december 2023, vil hjælpen skulle nedsættes efter § 40 i lov om aktiv socialpolitik, hvis en person har undladt at være jobsøgende i en hel kalendermåned og senest på tidspunktet for jobsamtalen ikke har dokumenteret og registreret at have søgt job i den forudgående hele kalendermåned, jf. forslaget til § 13 a, stk. 4, der fremgår af lovforslagets § 2, nr. 1. Sanktionen vil bestå i, at personens hjælp nedsættes med tre gange sanktionssatsen, jf. den gældende regel i § 40 i lov om aktiv socialpolitik.

Det er en forudsætning for, at kommunen vil kunne give en sanktion efter den foreslåede § 39, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at personen forud for sanktionen er blevet vejledt om sin pligt til at søge og registrere job i hver hele kalendermåned efter forslagets § 13 a, stk. 4, der fremgår af lovforslagets § 2, nr. 1, og om, at personen senest på tidspunktet for jobsamtalen skal have dokumenteret og registreret jobsøgning i den forudgående kalendermåned, jf. den foreslåede § 39, stk. 2, i lov om en aktiv socialpolitik. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 35 a, stk. 4, jf. lovforslaget forslaget § 2, nr. 4. Kommunen vil ikke forud for sanktionering efter forslagets § 39, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik skulle foretage en vurdering af, om personen har haft en rimelig grund til ikke at være jobsøgende i en hel kalendermåned. Kommunen vil dog skulle være opmærksom på, om personen kan være fritaget for rådighedsforpligtelsen på grund af barsel, hospitalsindlæggelse m.v., eller om personen opfylder betingelserne for at være omfattet af reglerne om mindre intensiv indsats, der følger af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationsloven.

En person, der senest på tidspunktet for jobsamtalen har dokumenteret og registreret, at personen har været jobsøgende i forudgående kalendermåned, vil ikke skulle have en sanktion efter forslaget til § 39, stk. 2. Kommunen vil i stedet skulle undersøge, om betingelserne for at sanktionere efter den gældende regel i § 39, nr. 8, i lov om aktiv socialpolitik, om nedsættelse af hjælpen, hvis en person uden rimelig grund har undladt at overholde aftaler om jobsøgningsaktiviteter, jf. § 13 a, stk. 3, 4. pkt., er opfyldt. Hvis personen har overholdt aftalen om jobsøgningsaktiviteter, skal personen ikke have en sanktion efter § 39, nr. 8, i lov om aktiv socialpolitik.

Da sanktionen efter § 39, nr. 8, i lov om aktiv socialpolitik om nedsættelse af hjælpen, hvis en person uden rimelig grund ikke har registreret sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog inden for den af kommunen fastsatte frist, jf. § 13 a, stk. 3, 5. pkt., er suspenderet i perioden fra og med den 1. april 2022 til og med den 31. december 2023, vil kommunen ikke i denne periode kunne nedsætte personens hjælp efter § 40 for manglende registrering af jobsøgningsaktiviteter i en joblog inden for den af kommunen fastsatte frist. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, stk. 2.

Hvis en person uden en rimelig grund udebliver fra en jobsamtale, som kommunen har indkaldt den pågældende til, og som pågældende har pligt til at deltage i, vil kommunen skulle træffe afgørelse om en sanktion for udeblivelse fra jobsamtalen efter gældende § 37, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik. Hvis personen senest på det tidspunkt, hvor jobsamtalen skulle have været afholdt, ikke har dokumenteret og registreret jobsøgning i den forudgående kalendermåned, vil personen også skulle have en sanktion efter forslaget til § 39, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik. Med hensyn til dokumentation for jobsøgning henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 1.

Hvis en person udebliver fra en jobsamtale og har en rimelig grund hertil, f.eks. sygdom, der forhindrer, at personen kan deltage i jobsamtalen, vil personen ikke skulle sanktioneres efter gældende § 37, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik. Hvis personen senest på det tidspunkt, hvor jobsamtalen skulle have været afholdt, ikke har dokumenteret og registreret jobsøgning i den forudgående kalendermåned, vil personen dog skulle sanktioneres efter forslaget til § 39, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik. Med hensyn til dokumentation for jobsøgning henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 1.

Kommunen vil i sin afgørelse om sanktion efter forslaget til § 39, stk. 2, alene skulle lægge vægt på dokumenteret og registreret jobsøgning, der foreligger senest på tidspunktet for den indkaldte jobsamtale uanset, om personen havde en rimelig grund til at udeblive fra jobsamtalen eller ej.

Det vil således være muligt at sanktionere både efter gældende § 37, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, hvis en person uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale, og efter forslaget til § 39, stk. 2, hvis personen senest på tidspunktet for jobsamtalen ikke har dokumenteret og registreret jobsøgning i en hel kalendermåned.

Kommunen vil, når der skal træffes afgørelse om sanktion, kunne foretage partshøring og afgørelse i samme brev i form af en agterskrivelse efter den gældende regel i § 35, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik. Med agterskrivelsen vil kommunen kunne meddele personen, hvordan sagen på det foreliggende grundlag vil blive afgjort, hvis personen ikke inden for en nærmere angiven frist fremkommer med yderligere oplysninger til sagen, samt at agterskrivelsen vil skulle anses som den endelige afgørelse, og at afgørelsen vil blive effektueret og får virkning som en afgørelse uden yderligere meddelelser til personen ved fristens udløb, hvis den pågældende ikke inden fristen kommer med bemærkninger. Agterskrivelsen vil ved udløbet af partshøringsfristen dermed blive den endelige afgørelse, som vil træde i kraft uden yderligere meddelelser til personen, hvis personen ikke er fremkommet med bemærkninger inden for høringsfristens udløb.

Efter den gældende regel i § 35, stk. 3, 5. pkt., i lov om aktiv socialpolitik er det en betingelse for, at kommunen kan lave en udvidet, samlet månedlig opgørelse af sanktioner efter §§ 37-40 i loven, at kommunen har kontaktet personen i umiddelbar tilknytning til hændelsen og har gjort personen opmærksom på hændelsen samt den forestående sanktionering. Kommunen vil således umiddelbart efter hændelsen - det vil normalt være inden for få dage efter hændelsen - skulle oplyse personen om hændelse/hændelser samt om den/de forestående sanktioner. Hvis hændelsen sker op til en weekend, bør kommunen senest en af de førstkommende hverdage gøre personen opmærksom på hændelsen og den forestående sanktionering.

Der kan i en kalendermåned kun ske en enkelt nedsættelse, jf. gældende § 40, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik.

Efter gældende regler i § 40 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik vil kommunen kunne træffe afgørelse om, at en person mister retten til hjælp efter §§ 22-25 i loven i en periode på op til 3 måneder, hvis personen har fået en afgørelse om sanktion efter §§ 36-40, og personen derefter på ny uden rimelig grund tilsidesætter pligten til at stå til rådighed efter lovens §§ 13 og 13 a, og kommunen konkret vurderer, at personen med sin adfærd udviser en manglende vilje til at stå til rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud m.v., som medfører en afgørelse efter lovens §§ 36-40. Afgørelse om sanktion efter den gældende § 37, stk. 3, og forslaget til § 39, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, kan indgå i en afgørelse efter gældende § 40 a i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslåede stk. 2, i § 39 i lov om aktiv socialpolitik, vil være gældende i perioden fra og med den 1. april 2022 til og med den 31. december 2023.

Fra og med 1. januar 2024 finder § 39, nr. 8, i lov om aktiv socialpolitik om nedsættelse af hjælpen, hvis en person uden rimelig grund ikke har registreret sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog inden for den af kommunen fastsatte frist, jf. § 13 a, stk. 3, 5. pkt. som var gældende frem til og med 31. marts 2022, igen anvendelse. Det betyder, at det fra dette tidspunkt bliver muligt at sanktionere åbenlyst uddannelsesparate eller jobparate modtagere af hjælp, hvis de uden rimelig grund undlader at overholde aftaler om jobsøgningsaktiviteter, jf. gældende § 13 a, stk. 3, 4. pkt., i lov om aktiv socialpolitik eller hvis de uden rimelig grund undlader at registrere jobsøgningsaktiviteter i en joblog inden for den af kommunen fastsatte frist, jf. gældende § 13 a, stk. 3, 5. pkt. i lov om aktiv socialpolitik.

Til § 3

Til nr. 1 og 2

I forslagets § 3, nr. 3, er det foreslået, at der indføres en ny § 63, stk. 1, nr. 6, om at dagpenge ikke må udbetales, hvis ledighed skyldes, at medlemmet ikke vil søge job i en kalendermåned, hvor der vil være mindst 50 pct. ledighed, i perioden fra og med 1. april 2022 til og med 31. december 2023.

Som følge heraf foreslås det, at der i § 63, stk. 1, nr. 4 og 5, gennemføres relevante konsekvensændringer.

Til nr. 3

Efter gældende regler i § 63, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 215 af 12. februar 2021, må dagpenge ikke udbetales, jf. stk. 4, til et medlem, hvis ledighed skyldes,

1) at medlemmet uden fyldestgørende grund afslår et rimeligt arbejde, som pågældende er henvist til af jobcenteret, arbejdsløshedskassen eller andre efter kapitel 4 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

2) at medlemmet uden fyldestgørende grund ophører med sit arbejde,

3) at medlemmet afskediges af en grund, der væsentligst kan tilregnes medlemmet,

4) at medlemmet under en jobsamtale uden fyldestgørende grund afslår at medvirke til at indgå aftaler om tilbud eller uddannelsespålæg efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller at følge op på indgåede aftaler om beskæftigelsesindsatsen eller kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., eller

5) at medlemmet uden fyldestgørende grund udebliver fra, afslår eller ophører i tilbud eller uddannelse på baggrund af et uddannelsespålæg efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der som § 63, stk. 1, nr. 6, indsættes, at dagpenge ikke må udbetales, hvis ledighed skyldes, at medlemmet ikke vil søge job i en kalendermåned, hvor der vil være mindst 50 pct. ledighed, i perioden fra og med 1. april 2022 til og med 31. december 2023.

Forslaget betyder, at der i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indsættes en ny situation, hvorefter der kan gives en sanktion på 3 ugers karantæne efter gældende lovs § 63, stk. 4, 1. pkt. Det betyder, at i de situationer, hvor et medlem ikke vil have søgt jobs i en kalendermåned, og hvor medlemmet vil være forpligtet til at være aktivt jobsøgende i mindst 50 pct. af den pågældende kalendermåned, sanktioneres medlemmet efter de allerede gældende regler om selvforskyldt ledighed, hvorefter et medlem pålægges en karantæne på 3 uger.

Det betyder videre, at ledige medlemmer, der ikke vil have været aktivt jobsøgende, dvs. slet ikke vil have søgt ét eneste job i en kalendermåned, med mindst 50 pct. ledighed, vil blive sanktioneret i form af en karantæne for selvforskyldt ledighed, hvor medlemmet ikke vil kunne modtage dagpenge i 3 uger. Det betyder endvidere, at opgørelsen af de mindst 50 pct. ledighed i en kalendermåned vil skulle ske efter de gældende regler for hvilke dage i en kalendermåned, hvor et ledigt medlem er forpligtet til at være aktivt jobsøgende.

Det betyder yderligere, at kun dage, hvor er ledigt medlem vil være forpligtet til at være aktivt jobsøgende, vil skulle tælle med i opgørelsen af de 50 pct. ledighed i en kalendermåned. Dette vil indebære, at dage, hvor et ledigt medlem ikke vil være forpligtet til at være aktivt jobsøgende, f.eks. når medlemmet vil være omfattet af mindre intensiv indsats eller vil skulle deltage i jobrettet uddannelse, ikke vil skulle tælle med i opgørelsen af de 50 pct. ledighed i en kalendermåned.

Det bemærkes, at reglerne om rådighed og selvforskyldt ledighed i stor udstrækning vil finde anvendelse. Der henvises til en gennemgang heraf i pkt. 2.3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter gældende regler i § 63, stk. 4, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. pålægges medlemmet ved selvforskyldt ledighed efter § 63, stk. 1, en karantæne på 3 uger, hvilket betyder, at der ikke kan udbetales dagpenge til medlemmet i 3 uger svarende til 111 timer for et fuldtidsforsikret medlem og 90 timer for et deltidsforsikret medlem. Efter gældende regler i lovens § 63, stk. 4, 2. pkt., bortfalder retten til dagpenge, hvis medlemmet inden for de seneste 12 måneder forud for den selvforskyldte ledighed er blevet selvforskyldt ledig, jf. lovens § 63, stk. 1 (gentagelsesvirkningen).

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at det i § 63, stk. 4, 2. pkt., indsættes, at der i bestemmelsen henvises til § 63, stk. 1, nr. 1-5. Det betyder, at reglerne om gentagelsesvirkning kun vil finde anvendelse for de situationer, der er beskrevet i § 63, stk. 1, nr. 1-5.

Det betyder, at reglerne om gentagelsesvirkningen ikke vil skulle finde anvendelse for karantæner for selvforskyldt ledighed, der vil blive givet på baggrund af, at et medlem ikke vil have søgt job i en kalendermåned med mindst 50 pct. ledighed, jf. den foreslåede § 63, stk. 1, nr. 6, der fremgår af lovforslagets § 3, nr. 3.

Det betyder videre, at medlemmer ikke ville kunne få en gentagelsesvirkning, og som følge deraf tab af retten til dagpenge, indtil vedkommende har opfyldt et arbejdskrav på 300 timer, jf. gældende regler, hvis medlemmet vil få en karantæne for selvforskyldt ledighed på baggrund af manglende jobsøgning i en kalendermåned med mindst 50 pct. ledighed.

Det betyder yderligere, at et medlem ikke vil kunne få en gentagelsesvirkning, hvis bare en af de to karantæner for selvforskyldt ledighed, som er betingelsen for gentagelsesvirkningen, er givet på baggrund af manglende jobsøgning, jf. den foreslåede § 63, stk. 1, nr. 6, der fremgår af lovforslagets § 3, nr. 3.

Til § 4

Til nr. 1

Det følger af den gældende bestemmelse i forskelsbehandlingslovens § 4, at en arbejdsgiver ikke i forbindelse med eller under ansættelsen af en lønmodtager må anmode om, indhente eller modtage og gøre brug af oplysninger om en lønmodtageres race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuelle orientering eller nationale, sociale eller etniske oprindelse. En arbejdsgiver kan således anmode om, indhente eller modtage oplysning om en ansøgers alder både i jobansøgning og gennem elektroniske rekrutteringssystemer, men det er ulovlig forskelsbehandling, hvis en arbejdsgiver tillægger en ansøgers alder betydning i forbindelse med udvælgelsen af kandidater til det ledige job.

Det følger af den gældende bestemmelse i forskelsbehandlingslovens § 5, stk. 1, at der ikke ved annoncering må angives, at der til ansættelse søges eller foretrækkes en person med en bestemt alder. Det må heller ikke angives, at der ikke ønskes en person med en bestemt alder. En arbejdsgiver må således ikke annoncere eller opfordre bestemte aldersgrupper til at søge ansættelse.

Det foreslås, at der i forskelsbehandlingslovens § 5 indsættes et nyt stk. 2, hvoraf det fremgår, at en arbejdsgiver ikke må anmode om oplysninger om en ansøgers alder ved indlevering, indsendelse, uploading, indtastning m.v. af jobansøgning.

Formålet med indsættelsen af et nyt stykke i bestemmelsen er at forhindre, at en arbejdsgiver foretager en elektronisk screening eller anden forhåndsfrasortering af ansøgere på baggrund af alder uden at forholde sig til jobansøgning og kvalifikationer og at sikre, at en ansøger vurderes på baggrund af jobansøgning og kvalifikationer.

Forslaget vil omfatte både offentlige og private arbejdsgivere.

Forslaget vil indebære, at det fremover vil være direkte forskelsbehandling på grund af alder, hvis en arbejdsgiver anmoder om oplysninger om en ansøgers alder i jobansøgning eller gennem elektroniske rekrutteringssystemer. Forslaget vil således kræve, at felter om alder og fødselsdato i rekrutteringssystemer fjernes.

Med forslaget vil en arbejdsgiver fortsat kunne kræve, at en ansøger vedlægger, eksamensbeviser, CV m.v., selv om det på den baggrund kan være muligt at udlede en ansøgers alder.

Endvidere ændres der med forslaget ikke på, at en arbejdsgiver fortsat vil kunne lægge vægt på f.eks. erfaring og tidligere beskæftigelse inden for samme branche i forbindelse med rekruttering, hvis sådanne kriterier er sagligt begrundede og proportionale i forhold til det pågældende arbejde.

Med forslaget foreslås "m.v." indsat. Det betyder, at opremsningen ikke vil være udtømmende i forhold til, hvilke former der anvendes i forbindelse med indlevering af en jobansøgning. Hermed tages der højde for fremtidig teknologisk udvikling.

Hvis forbuddet mod at anmode om oplysninger om en ansøgers alder ved indlevering, indsendelse, uploading, indtastning m.v. af jobansøgning overtrædes, vil det straffes med bøde, jf. den gældende bestemmelse i forskelsbehandlingslovens § 8.

Ligebehandlingsnævnet vil kunne behandle klager over overtrædelse af forbuddet mod, at en arbejdsgiver anmoder om oplysninger om en ansøgers alder ved indlevering, indsendelse, uploading, indtastning m.v. af jobansøgning, men nævnet kan ikke udstede bøde. En anmeldelse af overtrædelse af forbuddet vil skulle indgives til politiet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af den gældende bestemmelse i forskelsbehandlingslovens § 5, stk. 1, at der ikke ved annoncering må angives, at der til ansættelse søges eller foretrækkes en person med en bestemt alder. Det må heller ikke angives, at der ikke ønskes en person med en bestemt alder. En arbejdsgiver må således ikke annoncere eller opfordre bestemte aldersgrupper til at søge ansættelse.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i forskelsbehandlingslovens § 5, stk. 2, at stk. 1 ikke gælder, hvis en arbejdsgiver i henhold til undtagelsesbestemmelser i loven kan foretrække lønmodtagere med en bestemt alder.

Det foreslås, at det i forskelsbehandlingslovens § 5, stk. 3, efter »Stk. 1« indsættes »-2«, hvormed stk. 2 ikke gælder, hvis en arbejdsgiver i henhold til undtagelsesbestemmelser i denne lov kan foretrække lønmodtagere med et bestemt kendetegn.

Forslaget har til formål at sikre, at en arbejdsgiver kan anmode om oplysninger om en ansøgers alder i de situationer, hvor der efter de gældende regler i forskelsbehandlingsloven er undtagelser til udgangspunktet om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder.

Med forslaget om ændringen af § 5, stk. 3, vil en arbejdsgiver således kunne anmode om oplysning om en ansøgers alder inden for rammerne af de gældende undtagelsesbestemmelser i forskelsbehandlingsloven. I sådanne situationer vil felter om alder og fødselsdato således kunne anvendes i rekrutteringssystemer, ligesom en arbejdsgiver vil kunne anmode om, at det oplyses i jobansøgning.

Forslaget indebærer således, at en arbejdsgiver vil kunne anmode om oplysninger om en ansøgers alder, hvis der er fastsat aldersgrænser om det militære personel i medfør af den gældende bestemmelse i forskelsbehandlingslovens § 1 a.

Forslaget indebærer ligeledes, at en arbejdsgiver vil kunne anmode om oplysninger om en ansøgers alder ved ansættelse af unge under 18 år, hvis en arbejdsgiver er omfattet af en kollektiv overenskomst, som indeholder særlige regler om aflønning af unge under 18 år, jf. den gældende bestemmelse i forskelsbehandlingslovens § 5 a, stk. 4. Endvidere indebærer forslaget, at en arbejdsgiver vil kunne anmode om oplysninger om en ansøgers alder ved ansættelse af unge under 15 år, hvis en arbejdsgiver ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst, jf. den gældende bestemmelse i forskelsbehandlingslovens § 5 a, stk. 5.

Hvis en arbejdsgiver har fået dispensation til at fravige forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder, indebærer forslaget, at en arbejdsgiver vil kunne anmode om oplysninger om ansøgerens alder, jf. den gældende bestemmelse i forskelsbehandlingslovens § 6, stk. 2.

Hvis der i medfør af anden lov, i medfør af bestemmelser med hjemmel i anden lov eller i øvrigt ved offentlig foranstaltning er iværksat foranstaltninger, som har til formål at forbedre beskæftigelsesmulighederne for personer af en bestemt alder, indebærer forslaget, at en arbejdsgiver vil kunne anmode om oplysninger om ansøgerens alder, jf. den gældende bestemmelse i forskelsbehandlingslovens § 9, stk. 2.

Forslaget indebærer også, at en arbejdsgiver fortsat vil kunne særbehandle ældre ansøgere eller medarbejdere for at fremme deres beskæftigelsesmuligheder, jf. den gældende bestemmelse i forskelsbehandlingslovens § 9, stk. 3. Med forslaget vil en arbejdsgiver således fortsat kunne udforme eller opretholde en seniorpolitik med henblik på både at tiltrække og fastholde ældre medarbejdere, f.eks. i form af seniordage og seniorjobs, og en arbejdsgiver vil med dette formål kunne anmode om oplysninger om ansøgerens alder.

Hvis der er fastsat aldersgrænser for adgang til beskæftigelse i lov eller i medfør af lov for at beskytte/sikre børn/yngre lønmodtagere, vil en arbejdsgiver kunne anmode om ansøgerens alder, jf. den gældende bestemmelse i § 9, stk. 4.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 5

Til stk. 1

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. april 2022, jf. dog stk. 4 og 5.

Til stk. 2

Det foreslås i stk. 2, at den hidtil gældende regel i § 39, nr. 8, i lov om aktiv socialpolitik, om nedsættelse af hjælpen, hvis en person uden rimelig grund ikke har registreret sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog inden for den af kommunen fastsatte frist, jf. § 13 a, stk. 3, 5. pkt., finder anvendelse for hændelser, som er indtrådt inden lovens ikrafttræden, og indtil der er givet vejledning efter lovens § 35 a. Hvis personen inden den 1. april 2022 uden rimelig grund har undladt at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, inden for den af kommunen fastsatte frist, jf. lovens § 13 a, stk. 3, 5. pkt., vil personen således blive sanktioneret efter de hidtil gældende regler. Personen vil fra og med den 1. april 2022 også kunne sanktioneres efter den hidtil gældende regel i § 39, nr. 8, i lov om aktiv socialpolitik, om, at hvis personen uden rimelig grund ikke har registreret sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog inden for den af kommunen fastsatte frist, jf. § 13 a, stk. 3, 5. pkt., indtil der er givet vejledning efter lovens § 35 a.

Til stk. 3

Det foreslås i stk. 3, at for personer, der inden den 31. december 2023 har påbegyndt et tilbud som led i en jobrettet indsats, jf. lovforslagets § 1, vil tilbuddet kunne færdiggøres efter forsøgets udløb den 31. december 2023.

Forslaget betyder, at personer, der er påbegyndt et tilbud som led i en jobrettet indsats, vil kunne færdiggøre tilbuddet, selv om tilbuddet først afsluttes, efter at forsøgsperioden er udløbet.

Til stk. 4

Det foreslås i stk. 4, at § 4 træder i kraft den 1. juli 2022.

Det betyder, at en arbejdsgiver efter lovens ikrafttræden den 1. juli 2022 ikke må anmode ansøgere om at oplyse deres alder ved indlevering, indsendelse, uploading, indtastning m.v. af jobansøgning, medmindre en arbejdsgiver i henhold til undtagelsesbestemmelser i loven kan foretrække lønmodtagere med en bestemt alder.

Til stk. 5

Det foreslås i stk. 5, at bestemmelsen i lovens § 1, nr. 1, ophæves den 31. december 2023.

Forslaget betyder, at jobcenteret ikke efter den 31. december 2023 kan vælge at deltage i forsøg om en jobrettet indsats. Jobcentret skal dermed efter den 31. december 2023 tilbyde alle personer omfattet af § 6, nr. 4 eller 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en uddannelsesrettet indsats og følge de gældende regler om uddannelsespålæg, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 30.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet det bemærkes, at lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. ikke finder anvendelse for Færøerne og Grønland, jf. § 210 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, § 118 i lov om aktiv socialpolitik, § 105 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og § 11 i lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v., og at disse love ved kongelig anordning ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov