L 110 Forslag til lov om Ledningsejerregistret.

Af: Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S)
Udvalg: Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Samling: 2021-22
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 26-01-2022

Fremsættelse: 26-01-2022

Skriftlig fremsættelse (26. januar 2022)

20211_l110_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (26. januar 2022)

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om Ledningsejerregistret (LER-loven)

(Lovforslag nr. L 110)

LER-loven er den juridiske ramme for den digitale løsning Ledningsejerregistret. Formålet er at sikre udlevering af ledningsoplysninger til dem, der graver i den danske undergrund. Beskyttelsen af forsyningsnettet, og dermed forsyningssikkerheden, er vigtig for Danmarks grønne omstilling, forsyningssikkerhed og velstand.

Den primære årsag for fremsættelsen af dette lovforslag er at efterleve aftale baseret på Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT), indgået mellem Finansministeriet og KL i 2020. I den forbindelse foretages en gennemskrivning og fremtidssikring af loven, så ministeriets hjemler er klare, og loven er nem at anvende for de berørte aktører.

Først og fremmest indsættes der med lovforslaget en undtagelse, så ejere af vejafvandingsledninger indtil den 1. januar 2030 kan vælge, om de vil udlevere ledningsoplysninger om disse ledninger, hvis ledningerne er nedgravet før den 1. juli 2023.

Kommunerne og Vejdirektoratet er de primære ejere af disse vejafvandingsledninger. Ledningsoplysningerne om de eksisterende vejafvandingsledninger kan være mangelfulde og af en dårlig kvalitet, hvilket øger udgiften til digitalisering af disse.

Lovforslaget sikrer, at kommunerne har større fleksibilitet i forhold til afholdelse af udgifter til digitalisering af ledningsoplysninger om eksisterende vejafvandingsledninger, da de får en længere tidshorisont til at løse opgaven. Dermed kan kommunerne nemmere planlægge udgifterne under hensyntagen til øvrige udgifter, herunder de kommunale kerneopgaver. Det er forventningen, at kommunerne frivilligt kommer til at udlevere flere og flere af de omtalte ledningsoplysninger frem mod 2030 til glæde for graveaktørerne. Vejafvandingsledningerne har ikke samme samfundskritikalitet som fx gas og teleledninger. Med lovforslaget sikres det, at oplysningerne om vejafvandingsledninger over tid bliver digitaliseret, men at det sker under hensyntagen til kommunernes økonomi og ledningernes kritikalitet.

Derefter indeholder lovforslaget nye bestemmelser, så mindre ledningsejere, der er frivilligt registreret i Ledningsejerregistret, kan få dispensation til at udlevere ledningsoplysninger på en måde, så der stilles mindre krav til digitalisering af deres ledningsoplysninger. Dermed sikres det, at fx små boligforeninger og mindre produktionsvirksomheder fortsat kan indgå i Ledningsejerregistret under hensyntagen til deres betalingsevne til digitalisering.

Yderligere indeholder lovforslaget diverse mindre tilpasninger, herunder mindre tilpasninger til anvendelsesområdet, hvor det geografiske omfang udvides, og en gennemskrivning af lovens bestemmelser og bemærkninger, herunder en tydeliggørelse af, hvilke oplysninger der kan udleveres frivilligt gennem Ledningsejerregistret.

Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. juli 2022.

I det jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale forslaget til Folketingets velvillige behandling.