L 110 Forslag til lov om Ledningsejerregistret.

Af: Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S)
Udvalg: Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Samling: 2021-22
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 07-04-2022

Afgivet: 07-04-2022

Betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget den 7. april 2022

20211_l110_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget den 7. april 2022

1. Ændringsforslag

Klima-, energi- og forsyningsministeren har stillet 13 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Indstillinger

Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Frie Grønne, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af klima-, energi- og forsyningsministeren, tiltrådt af udvalget:

1) Nr. 3 affattes således:

»3) lette ledningsejeres udlevering af ledningsoplysninger til brug for planlægning og udførelse af gravearbejder,«.

[Sproglig præcisering]

Til § 3

2) Stk. 4 affattes således:

»Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter efter forhandling med vedkommende minister regler om, at der for ledninger, som vedkommende ministerium har rådighed over, og hvortil der knytter sig offentlige beskyttelseshensyn, ikke skal ske registrering, eller at registrering af de i § 5, stk. 2, nævnte oplysninger skal ske på en bestemt måde.«

[Sproglig præcisering]

3) Stk. 5 affattes således:

»Stk. 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter efter forhandling med kommuner og regioner regler om, at der for ledninger, som kommunerne og regionerne har rådighed over, og hvortil der knytter sig offentlige beskyttelseshensyn, ikke skal ske registrering, eller at registrering af de i § 5, stk. 2, nævnte oplysninger skal ske på en bestemt måde.«

[Sproglig præcisering]

Til § 4

4) I nr. 4 udgår »eksempelvis«.

[Sproglig præcisering]

5) I nr. 6 ændres »den pågældende« til: »en«.

[Sproglig præcisering]

Til § 8

6) Stk. 1 affattes således:

»En graveaktørs forespørgsel til Ledningsejerregistret i henhold til § 7 skal omfatte hele graveområdet.«

[Sproglig præcisering]

Til § 13

7) I stk. 1 ændres »stk. 3« til: »§ 6, stk. 3«.

[Lovteknisk ændring]

Til § 14

8) I stk. 2 udgår »udlevering af«.

[Sproglig præcisering]

Til § 21

9) I stk. 2 ændres »udstilles« til: »ske«.

[Sproglig præcisering]

Til § 22

10) I stk. 2 ændres »et halvt år« til: »6 måneder«.

[Lovteknisk ændring]

Til § 26

11) I stk. 2 ændres »klagen« til: »afgørelser«.

[Lovteknisk ændring]

Til § 28

12) I stk. 4 ændres »udlevering« til: »udlevering af ledningsoplysninger«.

[Sproglig præcisering]

13) I stk. 7 ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.

[Lovteknisk ændring]

Bemærkninger

Til nr. 1

Der foreslås en ændring af lovforslagets § 1, nr. 3, således at formuleringen »til brug for undersøgelser forud for gravearbejder og til gravearbejder« erstattes med »til brug for planlægning og udførelse af gravearbejder«. Der er alene tale om en sproglig præcisering, som ikke har nogen indholdsmæssig betydning.

Til nr. 2

Den foreslåede ændring af § 3, stk. 4, har til formål at tydeliggøre, at stk. 4 handler om ledninger, som andre statslige myndigheder end forsvaret har rådighed over. Ledninger, som forsvaret har rådighed over, er omfattet af bestemmelsens stk. 1-3. Der er alene tale om en sproglig præcisering, som ikke har nogen indholdsmæssig betydning.

Til nr. 3

Den foreslåede ændring af § 3, stk. 5, har til formål at tydeliggøre, at stk. 5 handler om ledninger, som kommuner og regioner har rådighed over, og ikke ledninger som statslige myndigheder inklusive forsvaret har rådighed over. Disse ledninger er omfattet af bestemmelsens stk. 1-4. Der er alene tale om en sproglig præcisering, som ikke har nogen indholdsmæssig betydning.

Til nr. 4

Med den foreslåede ændring af § 4, nr. 4, udgår »eksempelvis«. Der er alene tale om en sproglig præcisering, som ikke har nogen indholdsmæssig betydning.

Til nr. 5

Med den foreslåede ændring af § 4, nr. 6, ændres »den pågældende« til »en«. Der er alene tale om en sproglig præcisering, som ikke har nogen indholdsmæssig betydning.

Til nr. 6

Der foreslås en ændring af lovforslagets § 8, stk. 1, således at formuleringen »En graveaktør, som er omfattet af § 7, skal i Ledningsejerregistret forespørge om, hvilke ledninger der findes i hele graveområdet« erstattes med »En graveaktørs forespørgsel til Ledningsejerregistret i henhold til § 7 skal omfatte hele graveområdet«. Der er alene tale om en sproglig præcisering, som ikke har nogen indholdsmæssig betydning.

Til nr. 7

Med den foreslåede ændring af § 13, stk. 1, ændres »stk. 3« til »§ 6, stk. 3«. Formålet med ændringsforslaget er at tydeliggøre, at der henvises til stk. 3 i § 6 og ikke til stk. 3 i § 13. Det fremgår i forvejen af bemærkningerne til lovforslaget, og der er derfor tale om en lovteknisk ændring, som ikke har nogen indholdsmæssig betydning.

Til nr. 8

Med den foreslåede ændring af § 14, stk. 2, udgår »udlevering af«. Der er alene tale om en sproglig præcisering, som ikke har nogen indholdsmæssig betydning.

Til nr. 9

Med den foreslåede ændring af § 21, stk. 2, ændres »udstilles« til »ske«. Der er alene tale om en sproglig præcisering, som ikke har nogen indholdsmæssig betydning.

Til nr. 10

Med den foreslåede ændring af § 22, stk. 2, ændres »et halvt år« til »6 måneder«. Ændringen følger den standard for tidsangivelse, som generelt anvendes i anden regulering, bl.a. Skatteministeriets. Der er tale om en lovteknisk ændring, som ikke har nogen indholdsmæssig betydning.

Til nr. 11

Med den foreslåede ændring af § 26, stk. 2, ændres »klagen« til »afgørelser«. Formålet er at præcisere, at det ikke er klager, men afgørelser, som ministeren kan fastsætte regler om ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Der er tale om en lovteknisk ændring, som ikke har nogen indholdsmæssig betydning.

Til nr. 12

Med den foreslåede ændring af § 28, stk. 4, ændres »udlevering« til »udlevering af ledningsoplysninger«. Der er alene tale om en sproglig præcisering, som ikke har nogen indholdsmæssig betydning.

Til nr. 13

Med den foreslåede ændring af § 28, stk. 7, ændres »stk. 4« til »stk. 5«. Ændringsforslaget retter en fejlhenvisning i lovforslaget. Den rette henvisning fremgår af lovforslagets bemærkninger, og ændringsforslaget er derfor lovteknisk og uden indholdsmæssig betydning.

4. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 26. januar 2022 og var til 1. behandling den 10. februar 2022. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og klima-, energi- og forsyningsministeren sendte den 9. oktober 2021 dette udkast til udvalget, jf. KEF alm. del - bilag 10. Den 28. januar 2022 sendte klima-, energi- og forsyningsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 5 bilag på lovforslaget.

Anders Kronborg (S) Anne Paulin (S) Bjarne Laustsen (S) Kasper Roug (S) Ida Auken (S) Malte Larsen (S) Jens Joel (S) Orla Hav (S) Signe Munk (SF) Rasmus Nordqvist (SF) Katrine Robsøe (RV) Zenia Stampe (RV) Rasmus Helveg Petersen (RV) fmd. Søren Egge Rasmussen (EL) Peder Hvelplund (EL) Torsten Gejl (ALT) Kim Valentin (V) Christoffer Aagaard Melson (V) nfmd. Heidi Bank (V) Marie Bjerre (V) Ulla Tørnæs (V) Carsten Kissmeyer (V) René Christensen (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Mona Juul (KF) Katarina Ammitzbøll (KF) Peter Seier Christensen (NB) Ole Birk Olesen (LA) Orla Østerby (UFG)

Frie Grønne, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)49
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)39
Socialistisk Folkeparti (SF)15
Radikale Venstre (RV)14
Enhedslisten (EL)13
Det Konservative Folkeparti (KF)13
Dansk Folkeparti (DF)10
Nye Borgerlige (NB)4
Liberal Alliance (LA)3
Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG)3
Alternativet (ALT)1
Kristendemokraterne (KD)1
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)10