Fremsat den 26. januar 2022 af skatteministeren (Morten Bødskov)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om spil, lov om afgifter af spil, lov om udlodning af overskud og udbytte fra lotteri, folkeoplysningsloven og lov om Danske Spil A/S

(Sammenlægning af Danske Spil A/S og Det Danske Klasselotteri A/S)

Skatteministeriet

§ 1

I lov om spil, jf. lovbekendtgørelse nr. 1303 af 4. september 2020, som ændret ved § 4 i lov nr. 650 af 8. juni 2016 og § 2 i lov nr. 533 af 27. marts 2021, foretages følgende ændringer:

1. I § 8, stk. 1, og to steder i stk. 2, ændres »Det Danske Klasselotteri A/S« til: »Danske Spil A/S«.

2. I overskriften før § 9 udgår »og Det Danske Klasselotteri A/S'«.

3. I § 9, stk. 1, udgår »og Det Danske Klasselotteri A/S«.

4. I § 9, stk. 2, ændres »selskaberne, som er nævnt i stk. 1,« til: »Danske Spil A/S«.

§ 2

I lov om afgifter af spil, jf. lovbekendtgørelse nr. 1209 af 13. august 2020, som ændret ved § 4 i lov nr. 2226 af 29. december 2020, foretages følgende ændring:

1. I § 4 ændres »Det Danske Klasselotteri A/S« til: »Indehaveren af Danske Spil A/S' tilladelse til udbud af klasselotteri«.

Kulturministeriet

§ 3

I lov nr. 1532 af 19. december 2017 om udlodning af overskud og udbytte fra lotteri, som ændret ved § 3 i lov nr. 785 af 4. maj 2021, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om udlodning af overskud fra lotteri«.

2. § 1, nr. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes:

»2) Overskud: Det resultat, Danske Spil A/S opnår efter skat ved udbud af lotteri og klasselotteri fratrukket reserver, der skal bindes på egenkapitalen, og tilført reserver, der frigives fra den bundne del af egenkapitalen, og fratrukket overskud fra lotteri udbudt i Grønland.«

Nr. 4-6 bliver herefter nr. 3-5.

3. To steder i § 1, nr. 5, 2. pkt., der bliver nr. 4, 2. pkt., udgår »og udbytte«.

4. I § 1, nr. 6, der bliver nr. 5, affattes således:

»5) Forbrugerprisindekset: Forbrugerprisindekset for det pågældende år, som opgøres af Danmarks Statistik.«

5. § 2, stk. 1-4, ophæves, og i stedet indsættes:

»Udlodningsbeløbet fastsættes årligt som overskud fra Danske Spil A/S på baggrund af regnskabsperioden, der afsluttes i det forudgående kalenderår, samt et udligningsbeløb, jf. stk. 3, 1. pkt. og eventuelle ekstraordinære statslige kompensationsbeløb efter stk. 4. Udlodningsbeløbet fratrækkes det beløb, der tilfalder staten, hvis overskuddet overstiger udlodningsloftet, jf. stk. 3, 2. pkt. Udlodningsbeløbet fratrækkes endvidere det beløb, der tilfalder staten, hvis Danske Spil A/S frigiver reserver fra egenkapitalen, jf. stk. 4.

Stk. 2. Udlodningsloftet fastsættes til 2.046,6 mio. kr. i udlodningsåret 2019 og reguleres årligt med forbrugerprisindekset. Indekset anvendes med én decimal. Det regulerede beløb afrundes opad til nærmeste hele millioner kroner.

Stk. 3. Udligningsbeløbet fastsættes som 60 pct. af forskellen mellem udlodningsloftet, jf. stk. 2, og overskuddet, hvis overskuddet er mindre end udlodningsloftet. Overstiger overskuddet udlodningsloftet, jf. stk. 2, fordeles 40 pct. af forskellen mellem udlodningsloftet og overskuddet til udlodningsmodtagerne, og de resterende 60 pct. af forskellen mellem udlodningsloftet og overskuddet tilfalder staten.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 4.

6. Tre steder i § 28, stk. 1, og i § 29 ændres »Moderniseringsstyrelsen« til: »Økonomistyrelsen«.

7. I § 28, stk. 1, 2. pkt., ændres »marts måned« til: »april måned«.

8. § 28, stk. 2, ophæves.

§ 4

I folkeoplysningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1115 af 31. august 2018, som ændret ved § 9 i lov nr. 1052 af 30. juni 2020, foretages følgende ændring:

1. I § 12 udgår »og udbytte«.

Finansministeriet

§ 5

I lov om Danske Spil A/S, jf. lovbekendtgørelse nr. 985 af 25. maj 2021, foretages følgende ændring:

1. I § 4, stk. 1, indsættes efter »af lotteri«: »og klasselotteri«, og »og udbytte« udgår.

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2022.

Stk. 2. § 2, nr. 2, har virkning for det overskud, som tilgår udlodningsbeløbet i 2023.

Stk. 3. Udbytte fra Det Danske Klasselotteri A/S for regnskabsperioden fra og med den 1. april 2021 til og med den 31. marts 2022 tilgår udlodningsbeløbet i 2023, jf. § 2, stk. 1, i lov om udlodning af overskud fra lotteri, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 1 og 5.

Stk. 4. Overskud fra Danske Spil A/S' udbud af klasselotteri for regnskabsperioden fra og med den 1. april 2022 til og med den 31. december 2022 tilgår ikke udlodningsbeløbet, jf. § 2, stk. 1, i lov om udlodning af overskud fra lotteri, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 1 og 5.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance har den 30. juni 2021 aftalt at arbejde videre på en sammenlægning af de to statslige spilselskaber, Danske Spil A/S (herefter Danske Spil) og Det Danske Klasselotteri A/S (herefter Klasselotteriet) med henblik på at opnå synergieffekter i form af besparelser på driften og øget overskud. Parterne lægger dog samtidig vægt på, at Klasselotteriet bevares med selvstændig identitet, herunder brand, produkter og kunder.

Forud for den foreslåede sammenlægning er Klasselotteriet ejet 100 pct. af den danske stat, og Danske Spil er ejet 80 pct. af den danske stat, 10 pct. af DGI (Danmarks Gymnastik- og Idrætsforeninger) og 10 pct. af Danmarks Idrætsforbund.

Det foreslås, at sammenlægningen af Danske Spil og Klasselotteriet konkret sker ved, at den danske stats aktier i Klasselotteriet apportindskydes i Danske Spil. Det påtænkte apportindskud (indskud af andre værdier end kontanter) gennemføres ved, at samtlige aktier i Klasselotteriet overdrages til Danske Spil mod udstedelse af nye aktier i Danske Spil til Finansministeriet på vegne af staten. Kapitalforhøjelsen gennemføres som en rettet kapitalemission, hvor det alene er Finansministeriet, der på statens vegne får mulighed for at tegne aktier. Klasselotteriet vil herved blive et 100 pct. ejet datterselskab under Danske Spil på samme vis som en række af Danske Spils øvrige datterselskaber.

Revisionsfirmaet PWC vil i forbindelse med det påtænkte apportindskud og den påtænkte aktieudvidelse i Danske Spil udarbejde en vurderingsberetning i overensstemmelse med selskabslovens krav vedrørende apportindskud.

Vederlaget for indskuddet af aktierne i Klasselotteriet erlægges ved udstedelse af nye aktier i Danske Spil til den danske stat. Danske Spil vil herefter være ejet med 80,95 pct. af den danske stat, med 9,52 pct. af DGI og med 9,52 pct. af Danmarks Idrætsforbund. Det skyldes alene afrundinger, at procenterne ikke summerer til 100 pct.

Der ændres i forbindelse med apportindskuddet af ak­ti‍er‍ne i Klasselotteriet i Danske Spil ikke på de to minoritetsaktionærers nominelle ejerandele i Danske Spil, ligesom der ikke ændres på deres nuværende rettigheder til at mod­ta‍ge udbytter og udlodningsmidler eller til at udpege ét med‍lem hver af bestyrelsen.

Regeringen forventer, at sammenlægningen vil skabe positive effekter bl.a. i kraft af, at Danske Spil og Klasselotteriet står over for en fortsat digital omstilling, der løbende kræver investeringer samt som følge af en række sammenlægnings- og synergieffekter, herunder driftsbesparelser.

2. Lovforslagets baggrund

En sammenlægning af Danske Spil og Klasselotteriet kræver ud over apportindskud af aktier m.v. en række konsekvensændringer af følgende love: Lov om spil, lov om afgifter af spil, lov om udlodning af overskud og udbytte fra lotteri, folkeoplysningsloven og lov om Danske Spil A/S.

Konsekvensændringerne skal sikre, at Danske Spil vil kunne udbyde klasselotteri, og at udlodningsmodtagerne, dvs. modtagerne af de beløb, der i dag udloddes i overskud og udbytte fra henholdsvis Danske Spil og Klasselotteriet, ikke påvirkes af sammenlægningen.

Konsekvensændringerne indebærer, at Danske Spil vil kunne udbyde klasselotteri, og dette vil i første omgang ske via datterselskabet Klasselotteriet. Ændringerne tillader dog, at Danske Spil på et senere tidspunkt vil kunne organisere udbuddet af klasselotteri, som Danske Spil finder det mest fordelagtigt, f.eks. i andet datterselskab end Klasselotteriet. Danske Spil vil dog være pålagt sådanne selskabsretlige begrænsninger, at et udbud af klasselotteri via f.eks. et andet datterselskab end Klasselotteriet bl.a. vil kræve godkendelse fra staten som medejer af selskabet.

Samtidig med konsekvensændringerne foreslås et par mindre ændringer i lov om udlodning af overskud og udbytte fra lotteri.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Ændring af lov om spil

3.1.1. Gældende ret

Den 1. januar 2012 trådte en ny spillovgivning i kraft. Den væsentligste ændring var, at væddemål og onlinekasinospil blev liberaliseret, således at alle spiludbydere, der opfylder en række krav, kan få tilladelse til at udbyde væddemål og onlinekasino.

Udbuddet af lotteri og klasselotteri forblev i forbindelse med den delvise liberalisering under monopolet hos henholdsvis Danske Spil og de tre klasselotteriselskaber - Klasselotteriet, Landbrugslotteriet og Almindeligt Dansk Vare- og Industrilotteri (Varelotteriet). Af § 6 i lov om spil fremgår Danske Spils monopol på lotteri, og af § 8 i lov om spil fremgår de tre selskabers eksklusivret (monopol) på klasselotteri.

Udover Danske Spils udbud af lotteri kan der efter § 10 i lov om spil gives tilladelse til lotteri (som dog ikke må afvikles som klasselotteri), der alene afholdes til fordel for velgørende eller andre almennyttige formål.

Et spilmonopol udgør efter EU-retten en restriktion i forhold til den frie udveksling af tjenesteydelser i artikel 56 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF). Et sådant monopol kan imidlertid efter EU-Domstolens faste praksis retfærdiggøres, hvis det er begrundet i tvingende almene hensyn, og modellen er egnet til at vare­ta‍ge disse almene hensyn.

De tvingende almene hensyn bag den danske spillovgivning er:

- at holde forbruget af spil om penge på et moderat niveau,

- at beskytte unge og andre udsatte personer fra at blive udnyttet gennem spil eller udvikle afhængighed af spil,

- at beskytte spillerne ved at sikre, at spil udbydes på en rimelig, ansvarlig og gennemsigtig måde, og

- at sikre offentlig orden og forhindre, at spil tjener som støtte til kriminalitet.

Disse hensyn kan efter EU-Domstolens praksis lovligt varetages ved fastsættelsen af nationale regler på området.

Den danske model på spilområdet indebærer således, at der er et monopol på lotteri, mens andre spilområder er konkurrenceudsat.

Den danske model er godkendt af Europa-Kommissionen.

3.1.2. Skatteministeriets overvejelser

Hensynene bag monopolet er stadig relevante, og ændringerne til monopolet for lotteri og klasselotteri ved sammenlægningen af Danske Spil og Klasselotteriet er alene begrundet i et ønske om at organisere statens ejerskab af selskaberne på spilområdet på en hensigtsmæssig måde med henblik på at opnå en række fordele, herunder sammenlægnings- og synergieffekter i form af f.eks. driftsbesparelser.

Klasselotteriet vil indgå som et helejet datterselskab under Danske Spil på samme vis som Danske Spils øvrige helejede datterselskaber, f.eks. Danske Lotteri Spil A/S (der udbyder lotteri) og Danske Licens Spil A/S (der udbyder væddemål og onlinekasino på det konkurrenceudsatte marked).

Henset til, at Klasselotteriet efter sammenlægningen fortsætter som Klasselotteriet, blot som et helejet datterselskab under Danske Spil A/S, er det umiddelbart vurderingen, at den nuværende tilladelse fra Spillemyndigheden til at udbyde klasselotteri kan opretholdes.

Tilladelsen vil dog skulle justeres angående tekniske ændringer som følge af f.eks. ny adresse. Endvidere skal eventuelt nye bestyrelsesmedlemmer godkendes i overensstemmelse med betingelserne herom i lov om spil.

For at sikre Danske Spil muligheden for i fremtiden at organisere udbuddet af klasselotteri på anden vis, f.eks. ved at placere udbuddet af klasselotteri i det andet datterselskab, der udbyder monopolspil (lotteri), Danske Lotteri Spil A/S, bør den foreslåede ændring formuleres, så lovgivningen ikke låser udbuddet af klasselotteri til Danske Spils datterselskab, Klasselotteriet.

En ændring af organiseringen, hvorefter klasselotteri udbydes af et andet datterselskab end Klasselotteriet, vil dog bl.a. forudsætte, at Spillemyndigheden udsteder en ny tilladelse til Danske Spil til udbud af klasselotteri.

Henset til Europa-Kommissionens tidligere godkendelse af den danske model og i tråd med det loyale samarbejde vil Europa-Kommissionen blive orienteret om den foreslåede sammenlægning.

3.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at tilladelsen til at udbyde klasselotteri, der er udstedt til Klasselotteriet, ændres til, at tilladelsen meddeles til Danske Spil med henblik på, at Danske Spil kan udbyde klasselotteri. Det er tanken, at Danske Spils klasselotteri (i første omgang) skal udbydes af Klasselotteriet som et helejet datterselskab under Danske Spil.

Med forslagets formulering skabes der mulighed for, at Danske Spil i fremtiden eventuelt kan organisere udbuddet af klasselotteri, som Danske Spil finder bedst under hensyn til relevante regler, f.eks. regler om krydssubsidiering mellem Danske Spils monopolspil og konkurrenceudsatte spil. En eventuel fremtidig ændring i organiseringen af udbuddet af klasselotteri i Danske Spil koncernen vil skulle ske på en måde, der sikrer overholdelse af gældende EU-regler, herunder konkurrenceregler og statsstøtteregler. En anden organisering vil derudover forudsætte udstedelse af en ny tilladelse fra Spillemyndigheden, idet den nuværende tilladelse er givet til Klasselotteriet. En anden organisering vil desuden skulle besluttes på en generalforsamling i Danske Spil, hvor staten har den afgørende indflydelse.

Med forslaget bevares principperne bag opdelingen af spilmarkedet i en monopoldel og en liberaliseret del.

Forslaget viderefører dermed retstilstanden for klasselotteri, og der er ikke i øvrigt tilsigtet ændringer i retstilstanden eller reguleringen af klasselotterierne.

For nærmere om Danske Spils tilladelse til at udbyde klasselotteri henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

3.2. Ændring af lov om afgifter af spil

3.2.1. Gældende ret

Det fremgår af § 3 i lov om afgifter af spil, at indehaverne af tilladelse til at udbyde klasselotteri skal betale en afgift på 15 pct. beregnet af den del af gevinstbeløbet, der overstiger 200 kr. Herudover skal Klasselotteriet, som den eneste af de tre udbydere af klasselotteri, jf. § 4 i lov om afgifter af spil, betale en tillægsafgift på 6 pct. af indskudssummen.

3.2.2. Skatteministeriets overvejelser

Med sammenlægningen af Danske Spil og Klasselotteriet er det ikke hensigten at ændre på beskatningen af spil, hvorfor det, som konsekvens af sammenlægningen, er nødvendigt at ændre § 4 i lov om afgifter af spil. Med ændringen vil Danske Spils datterselskab, der efter sammenlægningen er tiltænkt at kunne udbyde klasselotteri, skulle betale afgiften på 6 pct. af indskudssummen for Danske Spils udbud af klasselotteri.

3.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre »Det Danske Klasselotteri A/S« til: »Indehaveren af Danske Spil A/S' tilladelse til udbud af klasselotteri«, således at Danske Spil eller det datterselskab under Danske Spil, der udbyder klasselotteri efter sammenlægningen, pålægges at betale afgiften på 6 pct. af indskudssummen i forbindelse med Danske Spils udbud af klasselotteri.

3.3. Ændring af lov om udlodning af overskud og udbytte fra lotteri

3.3.1. Gældende ret

I henhold til § 2, stk. 1, jf. § 1, nr. 2 og 3, i lov om udlodning af overskud og udbytte fra lotteri (udlodningsloven), fastsættes et årligt udlodningsbeløb. Udlodningsbeløbet fastsættes bl.a. som overskud fra Danske Spil fra udbud af lotteri i medfør af § 6 i lov om spil samt udbytte fra Klasselotteriet fra udbud af klasselotteri i medfør af § 8 i lov om spil samt et udligningsbeløb.

Overskuddet og udbyttet fra henholdsvis Danske Spil og Klasselotteriet indbetales i henhold til udlodningslovens § 28 stk. 1 og 2, jf. § 2, til Moderniseringsstyrelsen (nu Økonomistyrelsen), der forestår viderebetalingen af beløbene i henhold til § 29, stk. 1, jf. § 2, som en del af det samlede udlodningsbeløb, der skal fordeles til udlodningsmodtagerne i henhold til udlodningslovens §§ 4-24.

Der anvendes et udlodningsloft til at fastsætte udligningsbeløbet. Beregningen af udlodningsloftet i de første år efter den gældende lov trådte i kraft, dvs. i 2018 og 2019, er specifikt angivet i § 2, stk. 2, ligesom det fremgår, at disse beregninger vil danne udgangspunkt for fremtidig fastsættelse af udlodningsloftet. Ligeledes er beregningen af udligningsbeløbet i det første år efter den gældende lovs ikrafttrædelse, dvs. i 2018, specifikt angivet i den gældende lovs § 2, stk. 4, hvoraf der fremgår et fastsat beløb for 2018, ligesom det fremgår, at denne beregning vil danne udgangspunkt for den fremtidige fastsættelse af udligningsbeløbet.

For så vidt angår overskuddet fra Danske Spil, sker indbetaling til Moderniseringsstyrelsen (nu Økonomistyrelsen) som to acontoindbetalinger i løbet af regnskabsåret (hver den 30. juni og den 31. december) hver svarende til halvdelen af det overskud, der forventes at fremkomme for det pågældende regnskabsår, og den resterende del af overskuddet indbetales i marts måned efter regnskabsårets afslutning, jf. udlodningslovens § 28, stk. 1. Hvis acontoindbetalingerne for et regnskabsår er et større beløb end det endeligt opgjorte overskud, tilbagebetales differencen til Danske Spil.

For så vidt angår udbyttet fra Klasselotteriet, sker indbetalingen til Moderniseringsstyrelsen (nu Økonomistyrelsen) som én samlet indbetaling efter afslutningen af Klasselotteriets regnskabsår, jf. udlodningslovens § 28, stk. 2. Klasselotteriets regnskabsår løber fra og med den 1. april til og med den 31. marts, og indbetalingen sker i juni måned efter regnskabsårets afslutning.

3.3.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som følge af den foreslåede sammenlægning af Danske Spil og Klasselotteriet vil Klasselotteriet fremover ikke indbetale udbytte fra klasselotteri til Moderniseringsstyrelsen (nu Økonomistyrelsen). I stedet vil Danske Spil indbetale et fælles koncernoverskud fra lotteri og klasselotteri i medfør af de foreslåede ændringer i udlodningsloven, som medfører, at Klasselotteriets udbytte skrives ud af loven og erstattes af Danske Spils fælles koncernoverskud.

Alle indbetalinger vil herved fremover ske fra Danske Spil som overskud, idet dette begreb som følge af sammenlægningen foreslås anvendt som samlebetegnelse for indbetalingerne, uanset om indbetalingerne kommer fra udbud af lotteri eller fra udbud af klasselotteri. Begrebet udbytte udgår herved fra udlodningsloven. Som konsekvens heraf foreslås udlodningslovens titel ændret fra "lov om udlodning af overskud og udbytte fra lotteri" til "lov om udlodning af overskud fra lotteri". Det er vurderingen, at disse ændringer ikke negativt vil påvirke det samlede udlodningsbeløb til udlodningsmodtagerne.

Det fremgår af den gældende § 1 i udlodningsloven, at Danske Spils overskud fratrækkes reserver, der skal bindes på egenkapitalen. Den foreslåede overgang fra udbytte til overskud vil ikke påvirke det samlede udlodningsbeløb til udlodningsmodtagerne. Dette skyldes, at bindingen for Klasselotteriet fortsat vil ske i de frie reserver, som Klasselotteriet har, og ikke som en korrektion til årets resultat.

Det fremgår endvidere af den gældende § 1 i udlodningsloven, at Danske Spils overskud fratrækkes overskud fra spil udbudt i Grønland. Den foreslåede overgang fra udbytte til overskud vil ikke påvirke det samlede udlodningsbeløb til udlodningsmodtagerne. Dette skyldes, at Klasselotteriet ikke udbyder klasselotteri i Grønland.

Det foreslås, at definitionen af overskud i § 1 i udlodningsloven præciseres, således at det tilføjes, at overskuddet er inklusiv reserver, der frigives fra den bundne del af Danske Spil A/S' egenkapital, hvilket er i overensstemmelse med gældende praksis.

Derudover foreslås det, at definitionen af forbrugerprisindekset ændres fra forbrugerprisindekset fra den til enhver tid nyeste udgave af Økonomisk Redegørelse til forbrugerprisindekset fra Danmarks Statistik. Forbrugerprisindekset fra Danmarks Statistik er identisk med forbrugerprisindekset fra Økonomisk Redegørelse. Ændringen er indsat for at give mere fleksibilitet i forhold til det præcise udbetalingstidspunkt af udlodningsmidlerne. Danmarks Statistik udgiver det endelige forbrugerprisindeks for forudgående år allerede i januar måned det efterfølgende år. Ændringen tillader dermed en tidligere udbetaling af udlodningsmidlerne. Ænd­rin‍gerne har ikke betydning for udlodningsbeløbet.

Som konsekvens af sammenlægningen foreslås der opdateringer af udlodningslovens § 2, herunder beskrivelsen af, hvordan udlodningsbeløbet historisk blev opgjort, idet den gældende beskrivelse er forældet. Det foreslås præciseret, at den andel af de reserver, der frigives fra den bundne del af Danske Spils egenkapital, og som skal tilgå staten, jf. § 2, stk. 5, der bliver stk. 4 i den gældende udlodningslov fratrækkes udlodningsbeløbet. Hertil foreslås præciseret, at i det tilfælde, at Danske Spil A/S' overskud overstiger udlodningsloftet, skal 60 pct. af forskellen mellem udlodningsloftet og overskuddet tilfalde staten og dermed fratrækkes udlodningsbeløbet.

Den foreslåede ændring af § 28, stk. 1, vil medføre, at indbetaling af overskud fra Danske Spil ud over acontoindbetalingerne, skal ske i april måned frem for marts måned. Forslaget skyldes, at der ønskes mulighed for at afholde ordinær generalforsamling i Danske Spil i april måned, hvor der formelt tages stilling til anvendelse af selskabets overskud, herunder udlodning af overskud fra lotteri og klasselotteri, på baggrund af det forudgående regnskabsår.

Som konsekvens af at der etableres et koncernforhold mellem Danske Spil og Klasselotteriet, vil Danske Spil fremover i henhold til reglerne i årsregnskabsloven skulle aflægge et koncernregnskab, som indeholder Klasselotteriets regnskabstal. Klasselotteriets regnskabsår omlægges derfor fra perioden fra og med den 1. april til og med den 31. marts til Danske Spils regnskabsår, der følger kalenderåret (den 1. januar til den 31. december). Overskud fra lotteri og klasselotteri vil herefter fremover blive indbetalt samlet fra Danske Spil i henhold til udlodningslovens § 28, stk. 1. Udlodningslovens § 28, stk. 2, er herefter ikke længere relevant og foreslås at udgå.

Det forventes, at Klasselotteriet med afsæt i en bestyrelsesbeslutning omlægger sit regnskabsår fra 2023. Når Klasselotteriets regnskabsår omlægges, så det løber parallelt med Danske Spils regnskabsår, bevirker det, at de fremtidige udlodninger fra overskuddet fra Klasselotteriet fremrykkes, hvormed der opstår en overgangsperiode med et overskud fra Klasselotteriets forkortede regnskabsår på ni måneder (fra og med den 1. april 2022 til og med den 31. december 2022), som forventes at udgøre i størrelsesordenen 75 mio. kr.

Omlægningen af Klasselotteriets regnskabsår forventes ikke at indebære et merprovenu, der løbende kan disponeres over. Omlægningen vil derimod være udgiftsneutral på langt sigt, hvis enten overskuddet fra overgangsperioden udbetales til udlodningsmodtagerne, eller overskuddet fra overgangsperioden forbliver i Klasselotteriet.

Ud fra et hensyn om ikke at påvirke udlodningsmodtagerne samt at undgå yderligere økonomiske tilpasninger i Klasselotteriet parallelt med, at selskabet overgår til en løbende udbetaling af overskud, vurderes det samlet set mest hensigtsmæssigt, at Klasselotteriets overskud fra overgangsperioden (fra og med den 1. april 2022 til og med den 31. december 2022) for nuværende forbliver i Klasselotteriet. Når sammenlægningen er gennemført, og regnskabsåret er omlagt, vil der herefter kunne tages fornyet stilling til spørgsmålet om udbetalingen af overskuddet fra overgangsperioden, f.eks. som led i statens aktive ejerskabsvaretagelse og/eller hvis der på et tidspunkt er ønske om at ændre udlodningsmodellen.

Med denne løsning vil udlodningsmodtagerne i 2023, som forventet, få udbetalt det realiserede udbytte fra Klasselotteriet og vil ikke blive påvirket af harmoniseringen af regnskabsperioden m.v.

Der foreslås på den baggrund, at overskuddet fra overgangsperioden forbliver i Klasselotteriet i forbindelse med sammenlægningen og ikke udbetales til udlodningsmodtagerne. For nærmere om, at overskuddet forbliver i Klasselotteriet henvises til lovforslagets § 6 og bemærkningerne hertil.

Det bemærkes, at Klasselotteriets udbyttepolitik er aftalebelagt med "Bred aftale om Nordsøens fremtid" (2020), hvormed Klasselotteriets udbyttepolitik fra regnskabsåret 2022 er fastlagt til 100 pct. af Klasselotteriets overskud fratrukket reserver, der skal bindes på egenkapitalen. Klasselotteriets udbyttepolitik bidrager til finansieringen af aftalen.

Endelig foreslås § 28, stk. 1, og § 29 ændret således, at det fremgår, at indbetalinger fra Danske Spil sker til Økonomistyrelsen og ikke (som det fremgår i dag) til Moderniseringsstyrelsen, der herefter forestår viderebetalingen af beløbene til udlodningsmodtagerne. Forslaget er en konsekvens af, at Moderniseringsstyrelsen den 3. marts 2020 skiftede navn til Økonomistyrelsen. Navneændringen var en intern beslutning i Moderniseringsstyrelsen og var ikke forbundet med ressortændringen.

3.4. Ændring af lov om Danske Spil A/S

3.4.1. Gældende ret

Det følger i dag af § 4, stk. 1, i lov om Danske Spil A/S, at overskud fra Danske Spil og Danske Spils datterselskaber, der fremkommer ved udbud af lotteri her i landet opgøres og udloddes efter lov om udlodning af overskud og udbytte fra lotteri.

3.4.2. Finansministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

De foreslåede ændringer af § 4, stk. 1, i lov om Danske Spil A/S, hvor "og udbytte" udgår, og hvor der efter "af lotteri" også tilføjes "og klasselotteri", er en konsekvens af, at titlen på lov om udlodning af overskud og udbytte fra lotteri foreslås ændret til lov om udlodning af overskud fra lotteri, og at Danske Spil som følge af den foreslåede sammenlægning af Danske Spil og Klasselotteriet også vil udlodde overskud fra klasselotteri, jf. nærmere herom ovenfor under pkt. 3.3.2.

For nærmere om ændringerne, hvor udbytte udgår, og klasselotteri tilføjes, henvises til lovforslagets § 5, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Forslaget om at sammenlægge Danske Spil og Klasselotteriet skønnes med stor usikkerhed at indebære et for staten varigt merprovenu efter tilbageløb og adfærd på 20 mio. kr. årligt, jf. tabel 1. Det er lagt til grund, at lovforslaget træder i kraft den 1. april 2022.

På baggrund af oplysninger fra Finansministeriet er det beregningsteknisk forudsat, at forslaget om at sammenlægge Danske Spil og Klasselotteriet vil føre til et øget spilforbrug af de to datterselskabers lotterier (Danske Lotteri Spil A/S og Klasselotteriet) og en besparelse på driftsudgifterne i forbindelse med udbud af lotterier fra de to datterselskaber (Danske Lotteri Spil A/S og Klasselotteriet). På baggrund heraf skønnes det samlede resultat før skat fra udbud af lotterier forøget. Dermed vil statens provenu fra selskabsskat stige. Et højere overskud vil alt andet lige også føre til, at staten skal tilføre et lavere udligningsbeløb til udlodningsmodtagerne, som modtager det udloddede udbytte fra lotterispil i Danske Spil og Klasselotteriet. Et øget spilforbrug på lotterier vil desuden føre til et højere provenu fra gevinstafgiften på lotterier og omsætningsafgift for udbuddet af klasselotteri. Det er forudsat, at effekten af øget spilforbrug og besparelserne på driftsudgifterne vil være stigende frem mod 2024.

Lovforslaget har ikke implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige.

Det vurderes, at lovforslaget opfylder princippet om digitaliseringsklar lovgivning, idet lovforslaget er udarbejdet så enkelt og klart som muligt.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering vurderer, at lovforslaget ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Det vurderes, at principperne for agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante for lovforslaget

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Den danske model på spilområdet indebærer, at der er et monopol på lotteri og klasselotteri, mens andre spilområder er konkurrenceudsat.

Den danske model er godkendt af Europa-Kommissionen i forbindelse med notifikation for Kommissionen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet), som ændret ved direktiv 98/48/EF.

De foreslåede ændringer af lovgivningen, som foreslås i nærværende lovforslag, ændrer, efter Skatteministeriets opfattelse, ikke på den grundlæggende model, som Europa-Kommissionen har godkendt, idet der alene er tale om en organisatorisk ændring af statens ejerskab af selskaberne på spilområdet. Henset hertil, og at der ikke foreslås materielle ændringer, foreligger der, efter Skatteministeriet opfattelse, ikke en pligt til at notificere efter EU-reglerne, og lovforslaget indeholder således ingen EU-retlige aspekter.

Skatteministeriet vurderer dog, henset til dels at Europa-Kommissionen tidligere har godkendt den danske model, dels det loyale samarbejde med Europa-Kommissionen, at Europa-Kommissionen skal orienteres om sammenlægningen af Danske Spil og Klasselotteriet.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 9. december 2021 til den 6. januar 2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Anti Doping Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Center for Ludomani, CEPOS, Cevea, Dagbehandling Frederiksberg Centeret, Danmarks Idrætsforbund, Dansk Automat Brancheforening, Dansk Erhverv, Dansk Firmaidrætsforbund, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Misbrugsbehandling, Dansk Skoleidræt, Dansk Trav og Galop Union, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Datatilsynet, DGI, DI, Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen - Område for Bedre Regulering (OBR), Finans Danmark, Foreningen Danske Revisorer, FSR - danske revisorer, Idrættens Analyseinstitut, ISOBRO, Justitia, Kasinoforeningen, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Landbased Gambling Association Denmark, Landsskatteretten, Lokale og Anlægsfonden, Oplysningsforbundets Fællesråd, Parasport Danmark, Skatteankeforvaltningen, SPILLEBRANCHEN, Sport Event Denmark, SRF Skattefaglig Forening, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, Sydslesvigs Danske Ungdomsforeninger, Team Danmark og Videnscenter om handicap.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 8, stk. 1, i lov om spil, at tilladelsen til klasselotteri kun kan gives til Klasselotteriet, Landbrugslotteriet og Almindeligt Dansk Vare- og Industrilotteri (Varelotteriet).

Af § 8, stk. 2, i lov om spil, fremgår det, at tilladelsen til Klasselotteriet med skatteministerens godkendelse kan overdrages til et af Klasselotteriet helejet datterselskab.

Det foreslås at ændre § 8, så "Det Danske Klasselotteri A/S" ændres til: "Danske Spil A/S".

Det betyder, at tilladelsen til Klasselotteriet til udbud af klasselotteri overdrages til Danske Spil, og tilladelsen kan efter skatteministerens godkendelse, overdrages til et af Danske Spils helejede datterselskaber. Det datterselskab, som tilladelsen i første omgang ønskes overdraget til, er Klasselotteriet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2-4

Det fremgår af § 9 i lov om spil, at Danske Spil og Klasselotteriet i medfør af lov om spil kan ansøge om tilladelse til at udbyde andre spil i selvstændige selskaber. De i § 9 nævnte spil er spil på det konkurrenceudsatte marked.

Danske Spil har gjort brug af den mulighed, som § 9 tillader, og udbyder f.eks. væddemål og onlinekasino fra datterselskabet Danske Licens Spil A/S, mens Klasselotteriet ikke har gjort brug af muligheden.

Med den foreslåede sammenlægning, hvor Klasselotteriet bliver et helejet datterselskab under Danske Spil og dermed ophører med at være et selvstændigt selskab, jf. beskrivelsen herom under pkt. 1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, skal der foretages en række konsekvensændringer i lov om spil.

I overskriften før § 9 og i § 9, stk. 1, i lov om spil, bliver "Det Danske Klasselotteri A/S" overflødig. Det foreslås derfor at lade dette udgå.

Det fremgår af § 9, stk. 2, i lov om spil, at "Spillemyndigheden kan fastsætte nærmere regler for selskaberne, som nævnt i stk. 1, om konkurrence- og regnskabsmæssige forhold". "Selskaberne", som der i stk. 2 refereres til, er Danske Spil og Klasselotteriet.

Henset til, at "Det Danske Klasselotteri A/S" udgår af stk. 1, foreslås det at ændre § 9, stk. 2, så "selskaberne, som er nævnt i stk. 1", ændres til: "Danske Spil A/S".

Ændringerne er konsekvenser af den foreslåede sammenlægning, hvor Klasselotteriet bliver et helejet datterselskab under Danske Spil.

Til § 2

Til nr. 1

Det fremgår af § 3 i lov om afgifter af spil, at indehaverne af tilladelse til udbud af klasselotteri (Det Danske Klasselotteri A/S, Landbrugslotteriet og Almindeligt Dansk Vare- og Industrilotteri (Varelotteriet)) skal betale en afgift på 15 pct. beregnet af den del af gevinstbeløbet, der overstiger 200 kr.

Efter sammenlægning af Danske Spil og Klasselotteriet, vil det være Danske Spil eller det af Danske Spils datterselskaber, som udbyder klasselotteri, der skal betale afgiften på 15 pct. beregnet af den del gevinstbeløbet, som overstiger 200 kr.

I henhold til § 4 i lov om afgifter af spil skal Klasselotteriet, som det eneste selskab af de tre selskaber, der udbyder klasselotteri, betale en tillægsafgift på 6 pct. af indskudssummen.

Det foreslås at ændre § 4, så "Det Danske Klasselotteri A/S" ændres til: "Indehaveren af Danske Spil A/S' tilladelse til udbud af klasselotteri".

Det betyder, at Danske Spil eller det af Danske Spils datterselskaber, som benytter Danske Spils tilladelse til at udbyde klasselotteri, skal betale tillægsafgiften på 6 pct. af indskudssummen.

I første omgang vil det blive Danske Spils nye datterselskab Klasselotteriet, der vil skulle betale indskudsafgiften, idet der, jf. aktstykke nr. 62 af 25. november 2021 om sammenlægningen af Danske Spil A/S og Det Danske Klasselotteri A/S, lægges op til en transaktionsmodel, hvor Danske Spils udbud af klasselotteri vil skulle udbydes af dette datterselskab. Hvis Danske Spil på et senere tidspunkt ønsker en ændring af organiseringen af udbuddet af klasselotteri, så udbuddet sker under et andet helejet datterselskab, f.eks. Danske Lotteri Spil A/S, vil det være dette datterselskab, der overtager forpligtelsen om at betale tillægsafgiften på 6 pct. af indskudssummen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der ikke sker en ændring af beskatningen af spil, og at statens provenu som udgangspunkt ikke bliver mindre.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Til nr. 1

Det fremgår af den gældende § 2, i lov om udlodning af overskud og udbytte fra lotteri (udlodningsloven), at udlodningsbeløbet fastsættes årligt som overskud fra Danske Spil og udbytte fra Klasselotteriet.

Det foreslås, som konsekvens af at resultatet fra udbud af klasselotteri bliver en del af Danske Spils overskud, at begrebet "udbytte" udgår af udlodningslovens titel.

Til nr. 2

Det fremgår af den gældende § 2, i lov om udlodning af overskud og udbytte fra lotteri (udlodningsloven), at overskud defineres, som det resultat, Danske Spil A/S opnår efter skat ved udbud af lotteri, fratrukket reserver, der skal bindes på egenkapitalen, og overskud fra spil udbudt i Grønland.

Det foreslås at definere overskud i udlodningslovens § 1, nr. 2, som det resultat, Danske Spil opnår efter skat ved udbud af lotteri og klasselotteri i medfør af lov om spil, fratrukket eller tilført reserver, der skal henholdsvis bindes på eller frigives fra den bundne del af egenkapitalen, og fratrukket overskud fra lotteri udbudt i Grønland.

Bestemmelsen er en konsekvens af den foreslåede sammenlægning af Danske Spil og Klasselotteriet, der bevirker, at Danske Spils overskud efter udlodningsloven både hidrører fra udbud af lotteri og klasselotteri.

Derudover er definitionen af overskud præciseret, således at denne også inkluderer reserveret overskud, der frigives fra den bundne del af Danske Spils egenkapital, men ikke overskud fra lotteri udbudt i Grønland.

Præciseringen har til formål at beskrive den eksisterende praksis og vil derfor ikke påvirke udlodningsbeløbet.

Til nr. 3

Det foreslås som konsekvens af, at resultatet fra udbud af klasselotteri bliver en del af Danske Spils overskud, at begrebet "udbytte" udgår af udlodningslovens § 1, nr. 5, 2. pkt., der bliver nr. 4.

Til nr. 4

Det foreslås, at definitionen af forbrugerprisindekset i udlodningslovens § 1, nr. 6, ændres fra forbrugerprisindekset fra den til enhver tid nyeste udgave af Økonomisk Redegørelse til forbrugerprisindekset fra Danmarks Statistik. Forbrugerprisindekset fra Danmarks Statistik er identisk med forbrugerprisindekset fra Økonomisk Redegørelse.

Ændringen er indsat for at give mere fleksibilitet i forhold til det præcise udbetalingstidspunkt af udlodningsmidlerne. Danmarks Statistik udgiver det endelige forbrugerprisindeks for forudgående år allerede i januar måned det efterfølgende år. Det endelige forbrugerindeks for forudgående år fremgår imidlertid først af den udgave af Økonomisk Redegørelse, der udgives i maj måned det efterfølgende år. Ændringen tillader dermed en tidligere udbetaling af udlodningsmidlerne. Ændringerne har ikke betydning for udlodningsbeløbet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Af den gældende § 2 i lov om udlodning af overskud og udbytte af lotteri (udlodningsloven) fremgår en bestemmelse om fastsættelsen af udlodningsbeløbet i overgangsperioden efter ændringen af udlodningsmodellen i 2017.

Det foreslås, at § 2, stk. 1-4, ophæves, og at der i stedet indsættes tre nye stykker.

I stk. 1 foreslås det, at det i lighed med den gældende lov fremgår, at udlodningsbeløbet fastsættes årligt som overskud fra Danske Spil A/S på baggrund af regnskabsperioden, der afsluttes i det forudgående kalenderår, samt et udligningsbeløb, jf. stk. 3, 1. pkt. og eventuelle ekstraordinære statslige kompensationsbeløb efter stk. 4. Hertil foreslås, at udlodningsbeløbet fratrækkes det beløb, der tilfalder staten, hvis overskuddet overstiger udlodningsloftet, og at udlodningsbeløbet endvidere fratrækkes det beløb, der tilfalder staten, hvis Danske Spil A/S frigiver reserver fra egenkapitalen.

De foreslåede ændringer har til formål at præcisere den gældende praksis og skrive den forældede overgangsordning ud efter ændringen af udlodningsmodellen i 2017. Ændringerne har ikke betydning for udlodningsbeløbet.

I stk. 2 foreslås det, at udlodningsloftet fastsættes til 2.046,6 mio. kr. i udlodningsåret 2019, hvorefter det reguleres årligt med forbrugerprisindekset, som anvendes med én decimal, hvorefter det regulerede beløb afrundes opad til nærmeste hele millioner kr.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af ændringen af den forældede overgangsordning efter ændringen af udlodningsmodellen i 2017. Ændringerne har ikke betydning for udlodningsbeløbet.

I stk. 3 foreslås det, at udligningsbeløbet fastsættes som 60 pct. af forskellen mellem udlodningsloftet, jf. stk. 2, og overskuddet, hvis overskuddet er mindre end udlodningsloftet. Yderligere foreslås det, at hvis overskuddet overstiger udlodningsloftet, fordeles 40 pct. af forskellen mellem udlodningsloftet og overskuddet til udlodningsmodtagerne, og de resterende 60 pct. af forskellen mellem udlodningsloftet og overskuddet tilfalder staten.

Den foreslåede bestemmelse er i overensstemmelse med den gældende udlodningslov, dog præciseret som konsekvens af, at den forældede overgangsordning efter ændringen af udlodningsmodellen i 2017 er udgået. Ændringerne har ikke betydning for udlodningsbeløbet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det fremgår af § 28, stk. 1, i lov om udlodning af overskud og udbytte af lotteri (udlodningsloven), at indbetalingerne fra Danske Spil skal ske til Moderniseringsstyrelsen. Af den gældende udlodningslovs § 29 fremgår det, at Moderniseringsstyrelsen herefter forestår viderebetalingen af beløbene.

Det foreslås, at der tre steder i § 28, stk. 1 og i § 29, foretages en ændring således at det fremgår, at indbetalingerne ikke skal ske til Moderniseringsstyrelsen, men til Økonomistyrelsen, der herefter forestår viderebetalingen af beløbene. Forslaget er en konsekvens af, at Moderniseringsstyrelsen den 3. marts 2020 skiftede navn til Økonomistyrelsen.

Til nr. 7

Det fremgår af § 28, stk. 1, i lov om udlodning af overskud og udbytte af lotteri (udlodningsloven), at Danske Spil indbetaler overskud for det pågældende regnskabsår til Moderniseringsstyrelsen (nu Økonomistyrelsen) halvårligt hver den 30. juni og den 31. december, med endelig afregning i marts måned efter regnskabet er godkendt.

Der foreslås i § 28, stk. 1, 2. pkt., at den endelige afregning rykkes fra marts måned til april måned.

Ændringen skyldes, at der ønskes mulighed for at afholde ordinær generalforsamling i Danske Spil i april måned, hvor der formelt tages stilling til anvendelse af selskabets overskud, herunder udlodning af overskud fra lotteri og klasselotteri, på baggrund af det forudgående regnskabsår. Udlodningsmidlerne udbetales fortsat fra Moderniseringsstyrelsen (nu Økonomistyrelsen) til ressortministerierne senest i maj måned. Ressortministerierne udbetaler herefter midlerne i løbet af året.

Til nr. 8

Det fremgår af den gældende § 28, stk. 2, i lov om udlodning af overskud og udbytte af lotteri (udlodningsloven), at Klasselotteriet indbetaler udbytte til Moderniseringsstyrelsen (nu Økonomistyrelsen) efter regnskabsårets afslutning.

Klasselotteriets regnskabsår foreslås omlagt fra perioden fra og med den 1. april til og med den 31. marts til Danske Spils regnskabsår, der følger kalenderåret (1. januar til 31. december).

Som konsekvens af omlægningen af regnskabsåret, og at overskud fra Danske Spil fremover vil udgøre det samlede resultat efter skat fra udbud af lotteri og klasselotteri fratrukket reserver, der skal bindes på egenkapitalen og lotteri udbudt i Grønland, og tilført reserver, der frigives fra den bundne del af egenkapitalen, jf. ovenfor, vil resultatet fra udbud af klasselotteri fremover blive indbetalt som en del af overskuddet fra Danske Spil i henhold til § 28, stk. 1, i udlodningsloven.

Den gældende § 28, stk. 2, i udlodningsloven, er herefter ikke længere relevant, og det foreslås, at bestemmelsen udgår.

Til § 4

Til nr. 1

Det fremgår af § 12, i folkeoplysningslovens, at kommunalbestyrelsen varetager administrationen i forbindelse med aflønning m.v. fastsat i medfør af § 52 af ledere og lærere ved virksomhed for de foreninger, der ønsker det, og som ikke er tilknyttet en landsdækkende organisation, der gennem Oplysningsforbundenes Fællesråd modtager tilskud efter en henvisning til lov om udlodning af overskud og udbytte fra lotteri.

Det foreslås at ændre § 12 derved, at "og udbytte" udgår. Det betyder, at henvisningen til lov om udlodning af overskud og udbytte fra lotteri ændres til lov om udlodning af overskud fra lotteri som en konsekvens af den foreslåede ændring af titlen på udlodningsloven, jf. lovforslagets § 2, nr. 1.

Til § 5

Til nr. 1

Det fremgår af § 4, stk. 1, i lov om Danske Spil A/S, at overskud, der fremkommer ved udbud af lotteri her i landet, opgøres og udloddes efter lov om udlodning af overskud og udbytte fra lotteri (udlodningsloven).

Som følge af sammenlægningen af Danske Spil og Klasselotteriet foreslås det, at § 4, stk. 1, ændres ved, at der efter "af lotteri" indsættes "og klasselotteri". Det betyder, at bestemmelsen vil blive udvidet til også at omfatte overskud, der fremkommer ved udbud af klasselotteri her i landet.

Det foreslås endvidere, at "og udbytte" udgår. Det betyder, at henvisningen til lov om udlodning af overskud og udbytte fra lotteri vil blive ændret til lov om udlodning af overskud fra lotteri, og det er en konsekvens af den foreslåede ændring af titlen på denne lov, jf. lovforslagets § 3, nr. 1.

Med de foreslåede ændringer sikres det, at det fortsat vil være overskuddet fra lotteri og klasselotteri, der i overensstemmelse med udlodningsloven udloddes til fordeling til udlodningsmodtagerne.

De foreslåede ændringer af § 4, stk. 1, skal ses i sammenhæng med den foreslåede sammenlægning af Danske Spil og Klasselotteriet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 6

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april 2022.

Den foreslåede dato for lovens ikrafttræden skyldes, at den nuværende regnskabsperiode for Klasselotteriet løber til og med den 31. marts 2022 (fra og med den 1. april 2021 til og med den 31. marts 2022). Med den 1. april 2022, som er den foreslåede ikrafttrædelsesdato, vil sammenlægningen mellem Danske Spil og Klasselotteriet finde sted samtidig med, at Klasselotteriet (som et nyt datterselskab under Danske Spil) påbegynder et nyt regnskabsår (det forkortede regnskabsår fra og med den 1. april 2022 til og med den 31. december 2022).

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, fordi hovedlovene ikke gælder for Færøerne og Grønland, og vil således ikke kunne blive sat i kraft for Færøerne og Grønland.

I stk. 2 og 3 præciseres det, at udlodningsmidlerne i 2023 består af Klasselotteriets udbytte for regnskabsperioden fra og med den 1. april 2021 til og med den 31. marts 2022 samt Danske Spils overskud fra lotteri, der er udbudt af Danske Lotteri Spil A/S, i 2022.

Udlodningsmidlerne for 2024 og årene frem vil bestå af overskuddet fra Danske Spils udbud af lotteri og klasselotteri (fra datterselskaberne Danske Lotteri Spil A/S og Klasselotteriet) fra det forudgående regnskabsår, dvs. udlodningen for f.eks. 2024 vil basere sig på regnskabsperioden fra og med den 1. januar 2023 til og med den 31. december 2023 for begge selskaber.

I stk. 4 præciseres det, at det overskud, der opstår som følge af ændringen af regnskabsåret for Danske Spils udbud af klasselotteri og det deraf selvstændige forkortet regnskabsperiode (fra og med den 1. april 2022 til og med den 31. december 2022), ikke tilgår udlodningsbeløbet.

Det forventes, at Klasselotteriet med afsæt i en bestyrelsesbeslutning omlægger sit regnskabsår fra 2023. Dermed vil Klasselotteriets regnskabsår i 2022, som normalt ville løbe i perioden fra den 1. april 2022 til den 31. marts 2023, at blive afsluttet allerede den 31. december 2022, hvormed regnskabsåret reduceres til ni måneder (fra og med den 1. april 2022 til og med den 31. december 2022). Den 1. januar 2023 vil Klasselotteriet påbegynde et nyt regnskabsår, der følger kalenderåret, og som således harmonerer med regnskabsåret for Danske Spil.

Når Klasselotteriets regnskabsår omlægges, så det er det samme som Danske Spils, fremrykkes de fremtidige indbetalinger af overskuddet fra Klasselotteriet, hvormed der opstår en overgangsperiode med et overskud fra Klasselotteriets forkortede regnskabsår på ni måneder (fra og med den 1. april 2022 til og med den 31. december 2022), som forventes at udgøre i størrelsesorden 75 mio. kr.

Overskuddet fra overgangsperioden opstår som følge af, at påbegyndelsen af Klasselotteriets regnskabsår fremrykkes i 2023, og at praksis for indbetaling for Klasselotteriet harmoniseres med Danske Spils praksis, således at indbetalinger fra Klasselotteriet ikke kun sker efter regnskabsårets afslutning, men derimod løbende som to acontoindbetalinger i løbet af regnskabsåret og eventuelt en endelig restbetaling efter regnskabsårets afslutning.

Med omlægningen af Klasselotteriets regnskabsår vil udlodningsmidlerne for 2024 og årene frem bestå af overskuddet fra Danske Spils datterselskaber Danske Lotteri Spil A/S og Klasselotteriet fra det forudgående regnskabsår, dvs. at udlodningsmidlerne for f.eks. 2024 vil basere sig på regnskabsperioden fra og med den 1. januar 2023 til og med den 31. december 2023 for begge selskaber.

Udlodningsmidlerne i 2023 (regnskabsåret 2022) vil derfor som udgangspunkt basere sig på overskud udloddet fra Danske Lotteri Spil A/S for regnskabsperioden fra og med den 1. januar 2022 til og med den 31. december 2022 samt udbytte fra Klasselotteriet for regnskabsperioden fra og med den 1. april 2021 til og med den 31. marts 2022, dvs. et allerede afsluttet regnskabsår. Derudover vil der være en overgangsperiode med et overskud fra Klasselotteriets forkortede regnskabsår på ni måneder (fra og med den 1. april 2022 til og med den 31. december 2022).

Den foreslåede stk. 4 indebærer, at overskuddet fra overgangsperioden forbliver i Klasselotteriet i forbindelse med sammenlægningen og ikke udbetales til udlodningsmodtagerne, som fortsat i 2023 og frem vil få udbetalt det forventede overskud fra Klasselotteriet.

Det bemærkes, at Klasselotteriets udbyttepolitik er aftalebelagt med "Bred aftale om Nordsøens fremtid" (2020), hvormed Klasselotteriets udbyttepolitik fra regnskabsåret 2022 er fastlagt til 100 pct. af Klasselotteriets overskud fratrukket reserver, der skal bindes på egenkapitalen. Klasselotteriets udbyttepolitik bidrager til finansieringen af aftalen.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov