Fremsat den 11. januar 2022 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om et midlertidigt
børnetilskud til visse forsørgere
(Ny forlængelse af det midlertidige
børnetilskud)
§ 1
I lov nr. 1550 af 27. december 2019 om et
midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere, som
ændret ved § 19 i lov nr. 1558 af 27. december 2019 og
lov nr. 781 af 4. maj 2021, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 7, stk. 1, 3. pkt., ændres
»den 31. august 2021« til: »den 31. august
2022«.
2. I
§ 17, 3. pkt., ændres
»2019-2021« til: »2019-2022«.
3. I
§ 19, stk. 2, ændres
»den 31. december 2021« til: »den 30. juni
2022«.
4. I
§ 19, stk. 3, indsættes
efter 2. pkt.:
»Midlertidigt børnetilskud og
tillæg til enlige forsørgere for januar 2022 udbetales
i marts 2022. Midlertidigt børnetilskud og tillæg til
enlige forsørgere for februar 2022 udbetales i april
2022.«
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger | | Indholdsfortegnelse | 1. | Indledning | 2. | Lovforslagets
hovedpunkt | 2.1. | Forlængelse af
perioden for det midlertidige børnetilskud til visse
forsørgere | 2.1.1. | Gældende
ret | 2.1.2. | Ministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning | 3. | Økonomiske
konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige | 4. | Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. | 5. | Administrative
konsekvenser for borgerne | 6. | Klimamæssige
konsekvenser | 7. | Miljø- og
naturmæssige konsekvenser | 8. | Forholdet til
EU-retten | 9. | Hørte
myndigheder og organisationer m.v. | 10. | Sammenfattende
skema |
|
1. Indledning
Regeringen (Socialdemokratiet) og Radikale
Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten blev den 3.
september 2019 enige om at indføre et nyt midlertidigt
børnetilskud for forsørgere pr. 1. januar 2020.
Aftalen om et midlertidigt børnetilskud
har baggrund i den politiske forståelse "Retfærdig
retning for Danmark" mellem Regeringen, Radikale Venstre,
Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten fra den 25. juni 2019.
Formålet med det midlertidige
børnetilskud er at sikre en mere ensartet levestandard
på tværs af børnefamilier i Danmark, og at
børn af forældre i kontanthjælpssystemet
indgår aktivt i fællesskabet på lige fod med
deres jævnaldrende.
Lov om et midlertidigt børnetilskud til
visse forsørgere trådte i kraft den 1. januar 2020 og
fik virkning fra den 1. august 2019 til og med den 30. juni 2021.
Udbetalingen af det midlertidige børnetilskud er sidenhen
blevet forlænget til og med den 31. december 2021.
Det midlertidige børnetilskud er et
skattefrit tilskud og ydes til forældre, som er berørt
af kontanthjælpsloftet og/eller modtager
selvforsørgelses- og hjemrejse- eller overgangsydelsen. Det
midlertidige børnetilskud ydes til forældre med
børn i alderen 0-14 år og skal sikre familierne bedre
økonomiske vilkår og bedre mulighed for at være
en del af fællesskabet. Tilskuddet udgør i 2021 717
kr. pr. barn af ydelsesmodtagere på de laveste ydelser - det
vil sige selvforsørgelses-, hjemrejse- og
overgangsydelsesmodtagere samt uddannelsesparate
uddannelseshjælpsmodtagere, 615 kr. pr. barn af enlige, og
563 kr. pr. barn af øvrige personer i målgruppen.
Derudover får enlige forsørgere et supplerende tilskud
på 665 kr. månedligt. Der er dog et loft for
midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige
forsørgere, idet det maksimale børnetilskud ikke kan
overstige det beløb, som den enkelte børnefamilie har
mistet som følge af kontanthjælpsloftet og som
følge af indførelsen af selvforsørgelses-,
hjemrejse- og overgangsydelsen.
Regeringen nedsatte i december 2019 en
ydelseskommission til at gentænke kontanthjælpssystemet
og finde en afløser for kontanthjælpsloftet, uden at
det bliver muligt at modtage offentlige ydelser i ubegrænset
omfang.
Ydelseskommissionen afleverede sine
anbefalinger til et nyt kontanthjælpssystem den 31. maj
2021.
Da regeringen fortsat drøfter
Ydelseskommissionens arbejde med de øvrige partier i
Folketinget, kan et nyt ydelsessystem ikke kan nå at
træde i kraft inden udgangen af 2021. Derfor er regeringen
sammen med Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten,
Alternativet og Kristendemokraterne med aftalen om finansloven for
2022 blevet enige om, at virkningsperioden for det midlertidige
børnetilskud forlænges til den 1. juli 2022.
2. Lovforslagets hovedpunkt
2.1. Forlængelse af perioden for det midlertidige
børnetilskud til visse forsørgere
2.1.1. Gældende ret
Lov om et midlertidigt børnetilskud til
visse forsørgere blev vedtaget den 20. december 2019 og
trådte i kraft den 1. januar 2020 med virkning fra den 1.
august 2019 til og med den 30. juni 2021.
En forlængelse af udbetalingen af det
midlertidige børnetilskud blev indført ved lov nr.
781 af 4. maj 2021 om forlængelse af det midlertidige
børnetilskud.
Det fremgår af de gældende regler,
at ordningen har virkning fra og med den 1. august 2019 og frem i
hele perioden til og med den 31. december 2021.
For forsørgere med børn i
alderen 0-14 år, der er berørt af
kontanthjælpsloftet og/eller indførelsen af
integrationsydelse - det vil sige modtager selvforsørgelses-
og hjemrejse- eller overgangsydelsen - udgør det
midlertidige børnetilskud følgende forskellige
satser:
Det midlertidige børnetilskud
udgør 615 kr. pr. barn (2021-niveau) for enlige personer,
der forsørger eget barn under 15 år i hjemmet og
modtager uddannelseshjælp med aktivitetstillæg,
uddannelseshjælp med barselstillæg,
uddannelseshjælp med satsen for gravide kvinder, der har
passeret 12. svangerskabsuge, uddannelseshjælp med satsen for
personer, der har en dokumenteret psykisk lidelse som nævnt i
lov om aktiv socialpolitik og har forsørgelsespligt over for
et barn, eller kontanthjælp. Den enkelte skal være
berørt af kontanthjælpsloftet og skal således
have fået nedsat en eller begge af disse ydelser:
boligstøtten efter lov om individuel boligstøtte og
særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv
socialpolitik.
Det midlertidige børnetilskud
udgør 717 kr. pr. barn (2021-niveau) for personer, der
forsørger eget barn under 15 år i hjemmet og modtager
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, eller overgangsydelse,
eller som modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp
og er gift eller samlevende med en person, der modtager
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse,
og derfor får beregnet deres hjælp, således at
begge i parret mindst modtager det beløb, de hver ville have
modtaget i selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse og danskbonus, samt personer, der forsørger
eget barn under 15 år i hjemmet, og som modtager
uddannelseshjælp som uddannelsesparat og er berørt af
kontanthjælpsloftet, og således får nedsat en
eller begge af disse ydelser: boligstøtten efter lov om
individuel boligstøtte og særlig støtte efter
§ 34 i lov om aktiv socialpolitik.
Det midlertidige børnetilskud
udgør 563 kr. pr. barn (2021-niveau) for gifte eller
samlevende personer, der forsørger eget barn under 15
år i hjemmet og modtager uddannelseshjælp med
aktivitetstillæg, uddannelseshjælp med
barselstillæg, uddannelseshjælp med satsen for gravide
kvinder, der har passeret 12. svangerskabsuge,
uddannelseshjælp med satsen for personer, der har en
dokumenteret psykisk lidelse som nævnt i lov om aktiv
socialpolitik og har forsørgelsespligt over for et barn,
eller kontanthjælp. Den enkelte skal være berørt
af kontanthjælpsloftet og skal således have fået
nedsat en eller begge af disse ydelser: boligstøtten efter
lov om individuel boligstøtte og særlig støtte
efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik.
Samtidig modtager enlige forsørgere et
særligt tillæg - tillæg til enlige
forsørgere - på 665 kr. pr. måned (2021-niveau),
som er uafhængigt af antallet af børn under 15
år i hjemmet.
Det betyder, at personer, der modtager
uddannelseshjælp eller kontanthjælp, og som i den
gældende virkningsperiode har fået nedsat
boligstøtten eller den særlige støtte efter
§ 34 i lov om aktiv socialpolitik, er omfattet i de hele
kalendermåneder, hvor deres boligstøtte eller
særlig støtte bliver reduceret som konsekvens af
kontanthjælpsloftet. Kontanthjælpsloftet beregnes alene
på hele kalendermåneder, og betingelserne skal
være opfyldt fra den første dag i måneden.
Modtagere af selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22 i lov om
aktiv socialpolitik er tilsvarende omfattet af loven i de hele
kalendermåneder, hvor de opfylder betingelserne for at
modtage midlertidigt børnetilskud og eventuelt tillæg
til enlige forsørgere den første dag i
måneden.
Det betyder blandt andet, at revalidender, som
modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse efter § 22 i lov om aktiv socialpolitik i
stedet for revalideringsydelse efter § 71 i samme lov, fordi
de ikke opfylder betingelserne om ophold her i riget i sammenlagt 9
år inden for de seneste 10 år og ordinær
beskæftigelse svarende til fuldtidsbeskæftigelse i 2
år og 6 måneder inden for de seneste 10 år jf.
§ 11, stk. 3 og 8, i lov om aktiv socialpolitik, er omfattet
af personkredsen for det midlertidige børnetilskud. Disse
personer er dog ikke omfattet af reglerne om
kontanthjælpsloftet i § 25 b, stk. 1-5, jf. stk. 11, i
lov om aktiv socialpolitik. Det samme gør sig gældende
for personer, der har nået efterlønsalderen som
fastsat i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og ikke kan
få social pension på grund af betingelserne om
optjening, og som modtager hjælp efter § 27 i lov om
aktiv socialpolitik, hvis de opfylder betingelserne om ophold og
beskæftigelse i § 11, stk. 3 og 8, i lov om aktiv
socialpolitik, og derfor modtager selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse eller overgangsydelse.
Det er således en betingelse for
modtagere af uddannelseshjælp og kontanthjælp, at den
enkelte forsørger er omfattet af kontanthjælpsloftet
for at kunne få udbetalt midlertidigt børnetilskud og
eventuelt tillæg til enlige forsørgere, mens modtagere
af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse (integrationsydelsesmodtagere indtil 1. januar
2020) dog ikke skal være berørt af
kontanthjælpsloftet, men skal alene modtage
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelsen
efter § 22 i lov om aktiv socialpolitik for at kunne modtage
midlertidigt børnetilskud og evt. tillæg til enlige
forsørgere.
Følgende
betingelser er gældende for retten til det midlertidige
børnetilskud og tillæg til enlige
forsørgere:
- at personen har
den privatretlige forsørgelsespligt over for barnet,
- at personen og
barnet har fælles folkeregisteradresse, og
- at barnet ikke er
fyldt 15 år.
Alle betingelser skal være opfyldt den
første dag i den måned, som den enkelte udbetaling af
det midlertidige børnetilskud og evt. tillæg til
enlige forsørgere vedrører.
Der gælder et maksimum for, hvor meget
den enkelte person samlet kan få udbetalt af det midlertidige
børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere.
Beløbet kan sammenlagt ikke overstige det beløb,
hvormed boligstøtte efter lov om individuel
boligstøtte og/eller særlig støtte efter §
34 i lov om aktiv socialpolitik til den enkelte forsørger er
nedsat efter reglerne om kontanthjælpsloftet i §§
25 b-25 d i lov om aktiv socialpolitik. Ved omfanget af
nedsættelsen ses der på den ny beregning for
nedsættelse af den samlede hjælp
(kontanthjælpsloftet) efter § 25 c, stk. 1 og 2, jf.
stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, som Udbetaling Danmark
foretager samtidig med, at Udbetaling Danmark genberegner
boligstøtten for den pågældende måned
på baggrund af oplysninger fra indkomstregisteret og
kommunen.
For modtagere af selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse eller overgangsydelse kan der ud over
beløbet, hvormed den enkelte forsørger er nedsat som
følge af kontanthjælpsloftet, udbetales yderligere
midlertidigt børnetilskud og eventuelt tillæg til
enlige forsørgere op til et grænsebeløb
på 1.937 kr. (2021-niveau) månedligt for en enlig
modtager af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse og på 4.261 kr. (2021-niveau) månedligt
for en modtager af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse
eller overgangsydelse, der anses for gift eller samlevende.
Vurderingen af, om en person er gift eller
samlevende, følger den afgørelse, som kommunen
træffer efter lov om aktiv socialpolitik forud for
indplaceringen på loftsstørrelsen for den enkelte. Det
vil sige den afgørelse, som kommunen træffer om,
hvorvidt en person i relation til kontanthjælpsloftet kan
anses for samlevende eller enlig, jf. lov om børnetilskud og
forskudsvis udbetaling af børnebidrag.
Det fremgår af lov om aktiv
socialpolitik, at personer, der modtager ordinært
børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis
udbetaling af børnebidrag, anses for enlige ved indplacering
på loftstørrelsen for den enkelte. En person, der
indplaceres som enlig forsørger i forhold til
kontanthjælpsloftet, anses som enlig forsørger i
lovens forstand og kan dermed modtage midlertidigt
børnetilskud som enlig samt tillæg til enlige
forsørgere, når de øvrige betingelser er
opfyldt.
Revalidender, som ville have modtaget
hjælp efter § 71 i lov om aktiv socialpolitik, hvis de
havde opfyldt betingelserne om ophold her i riget i sammenlagt 9
år inden for de seneste 10 år og ordinær
beskæftigelse svarende til fuldtidsbeskæftigelse i 2
år og 6 måneder inden for de seneste 10 år jf.
§ 11, stk. 3 og 8, i lov om aktiv socialpolitik, men som
derfor modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse efter § 22 i stedet for revalideringsydelse
efter § 71, stk. 5, i samme lov, bliver anset som enlige, hvis
de modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse som enlig forsørger, idet disse personer
ikke er omfattet af reglerne om kontanthjælpsloftet i lov om
aktiv socialpolitik. Det samme gælder for personer, der har
nået efterlønsalderen som fastsat i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. og ikke kan få social
pension på grund af betingelserne om optjening, og som ville
have modtaget hjælp efter § 27 i lov om aktiv
socialpolitik, hvis de havde opfyldt betingelserne om ophold og
beskæftigelse i § 11, stk. 3 og 8, i lov om aktiv
socialpolitik, og derfor modtager selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse eller overgangsydelse.
Der kan ydes ét midlertidigt
børnetilskud pr. barn, mens tillæg til enlige
forsørgere udbetales som et fast månedligt
tillæg uanset antallet af børn. Det betyder, at
modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse eller uddannelsesparate
uddannelseshjælpsmodtagere, der tillige er enlige
forsørgere, kan modtage midlertidigt børnetilskud
på 717 kr. pr. barn og samtidig modtage ét
tillæg på 665 kr. som enlig forsørger, hvorimod
de øvrige enlige forsørgere på højere
ydelser modtager et midlertidigt børnetilskud pr. barn
på 615 kr., samtidig med tillægget på 665 kr. Det
anførte satser er for 2021.
Er barnets forældre gift eller
samlevende, sker udbetaling af det midlertidige børnetilskud
til den registrerede moder. Forældre med fælles
børn kan dog sammenlægge deres maksimale udbetaling,
det vil sige det beløb, som det midlertidige
børnetilskud ikke kan overstige, til brug for deres
fælles børn ved udbetaling af det midlertidige
børnetilskud. Således sammenlægges hver
forælders beløb, når forældre, der anses
for gifte eller samlevende, har fælles bopæl og
fælles børn.
Når gifte og samlevende forældre
har forsørgelsespligt over for både
særbørn og fælles børn, som personen har
fælles folkeregisteradresse med, anvendes denne
forælders maksimale beløb for udbetaling først
på det midlertidige børnetilskud til personens
særbørn og derefter på forældrenes
fælles børn.
Udbetaling Danmark er en offentligt reguleret,
selvejende institution med myndighedsansvar. Rammevilkårene
for myndigheden er reguleret i lov om Udbetaling Danmark.
Udbetaling Danmark varetager de opgaver, der tillægges
Udbetaling Danmark i henhold til lov. Udbetaling Danmark
administrerer ud over det midlertidige børnetilskud og
tillæg til enlig forsørgere blandt andet
boligstøtte, herunder beregningen af nedsættelsen som
følge af kontanthjælpsloftet og en række
familieydelser, og indsamler således i vidt omfang de
nødvendige oplysninger om borgerne til at administrere det
midlertidige børnetilskud og tillægget til enlige
forsørgere. Derudover administrerer Udbetaling Danmark en
lang række andre ydelser og tilskud, der primært
afgøres på et objektivt grundlag. Det vil sige, at der
træffes afgørelser uden skøn, og som er baseret
på primært oplysninger fra registre.
Det fremgår af de gældende regler,
at Udbetaling Danmark udbetaler det midlertidige
børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere
uden ansøgning. Der er tale om en automatisk udbetaling,
hvor borgerne som udgangspunkt ikke selv skal henvende sig til
myndighederne og søge om udbetaling og indsende
dokumentation for, at betingelserne er opfyldt. Personer, der ikke
har modtaget en automatisk afgørelse fra Udbetaling Danmark
efter loven, kan rette henvendelse til Udbetaling Danmark, der kan
træffe afgørelse om, hvorvidt en person er berettiget
til at modtage midlertidigt børnetilskud og tillæg til
enlige forsørgere, hvis personen selv ansøger om det,
jf. lovens § 7, stk. 1. Ansøgningen skal være
modtaget hos Udbetaling Danmark senest den 31. august 2021.
Administrationen af det midlertidige
børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere er
underlagt de generelle regler, der i øvrigt gælder for
Udbetaling Danmarks administration, jf. § 1 i lov om
Udbetaling Danmark.
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det midlertidige børnetilskud har til
formål at sikre børn med forældre i
kontanthjælpssystemet rimelige vilkår og lige
muligheder, indtil et nyt kontanthjælpssystem kan træde
i kraft. Lovens virkningsperiode blev med lov nr. 781 af 4. maj
2021 forlænget til og med 31. december 2021.
Da et nyt ydelsessystem ikke kan nå at
træde i kraft inden udgangen af 2021, er det med
finanslovsaftalen 2022 blevet aftalt at forlænge det
midlertidige børnetilskud til den 1. juli 2022.
Med lovforslaget foreslås det, at loven
ændres, så det midlertidige børnetilskud kan
ydes til og med den 30. juni 2022. Juni 2022 bliver dermed den
sidste måned, som det midlertidige børnetilskud og
tillæg til enlige forsørgere kan ydes for. Det
midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige
forsørgere for juni 2022 udbetales i august 2022.
Efter lovforslagets indhold kan det
midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige
forsørgere udbetales fra lovens ikrafttrædelse. Da
lovforslaget først fremsættes og behandles i
Folketinget i januar og februar 2022, foreslås det, at loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende. Det betyder, at der fra udløbet af den tidligere
gældende virkningsperiode den 31. december 2021 og frem til
ikrafttrædelsen af dette lovforslag ikke vil være
hjemmel til at udbetale det midlertidige børnetilskud og
tillæg til enlige forsørgere. Dette vil dog ikke
få betydning for den berettigede personkreds, da tilskuddet
udbetales to måneder forskudt bagud.
Det midlertidige børnetilskud og
tillæg til enlige forsørgere for januar og februar
2022 skal således beregnes efter lovforslagets
ikrafttræden med henblik på udbetaling i henholdsvis
marts og april 2022 i direkte forlængelse af udbetalingerne
for november og december 2021, der udbetales i henholdsvis januar
og februar 2022.
Lovforslaget træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende og får virkning fra den
1. januar 2022. Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering,
at dette ikke er betænkeligt, idet der er tale om en ordning,
der udelukkende begunstiger den berettigede personkreds.
3. Økonomiske konsekvenser og
implementeringsmæssige konsekvenser for det
offentlige
3.1. Økonomiske konsekvenser af det midlertidige
børnetilskud
Det foreslås at forlænge det
midlertidige børnetilskud, så tilskuddet kan udbetales
til og med den 30. juni 2022. Ordningen vil i øvrigt
fortsætte uændret.
Det midlertidige børnetilskud er
målrettet børn fra 0-14 år i familier, hvor
forældrene er berørt af kontanthjælpsloftet
og/eller modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse. Det månedlige tilskud vil i 2022 komme til
at udgøre 718 kr. pr. barn for modtagere af
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse
og uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, 616 kr. pr.
barn af enlige, og 564 kr. pr. barn af øvrige i
målgruppen. Derudover vil det supplerende tillæg til
enlige forsørgere komme til at udgøre 666 kr.
månedligt.
Det forventes, at omkring 6.000
fuldtidspersoner vil modtage det midlertidige børnetilskud i
forlængelsesperioden fra den 1. januar 2022 til og med den
30. juni 2022.
Det midlertidige børnetilskud er 100
procent statslig finansieret, og forlængelsen forventes at
medføre statslige merudgifter til udbetaling af tilskuddet
på ca. 116 mio. kr. i 2022, jf. tabel
1, svarende til ca. 89 mio. kr. efter tilbageløb. Det
midlertidige børnetilskud er skattefrit. Skattefritagelsen
har karakter af en skatteudgift, der skønnes til ca. 43 mio.
kr. i 2022.
Samlet set skønnes forlængelsen
at medføre offentlige merudgifter i 2022 på ca. 132
mio. kr. før skat og tilbageløb svarende til ca. 117
mio. kr. i 2022 efter skat og tilbageløb, jf. tabel 1. Heri indgår
administrationsudgifter samt ydelses- og aktiveringsudgifter som
følge af en negativ beskæftigelseseffekt, jf.
nedenstående afsnit. I 2022 skønnes forlængelsen
at medføre et merbevillingsbehov til administration i
Udbetaling Danmark på 0,4 mio. kr.
Tabel
1. Økonomiske konsekvenser af
lovforslaget (2022-pl) | | | 2022 | 2023 | 2024 | 2025 | I alt statslige
udgifter | 119,3 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | Heraf til det midlertidige
børnetilskud | 115,9 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | Heraf til kontanthjælp -
adfærd | 2,1 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | Heraf til uddannelseshjælp -
adfærd | 0,2 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | Heraf til selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse eller overgangsydelse - adfærd | 0,7 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | Heraf til aktiveringsudgifter -
adfærd | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | Heraf til administration i Udbetaling
Danmark | 0,4 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | I alt kommunale
udgifter | 13,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | Heraf til kontanthjælp -
adfærd | 7,7 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | Heraf til uddannelseshjælp -
adfærd | 0,8 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | Heraf til selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse eller overgangsydelse - adfærd | 2,2 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | Heraf til aktiveringsudgifter -
adfærd | 2,3 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | I alt (inklusiv
adfærd) før skat og tilbageløb | 132,3 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | I alt (inklusiv
adfærd) efter skat og tilbageløb | 117,3 | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
|
Udbetalingen af det midlertidige
børnetilskud skønnes at indebære, at den
enkelte modtager i gennemsnit vil afgå langsommere til
beskæftigelse end i en situation uden det midlertidige
børnetilskud. Samlet skønnes forlængelsen med
betydelig usikkerhed at indebære en negativ
beskæftigelseseffekt på omkring 110 fuldtidspersoner i
2022.
Den forventede svækkelse af
beskæftigelsen indebærer offentlige merudgifter til
kontanthjælp på ca. 9,8 mio. kr.,
uddannelseshjælp på ca. 1,0 mio. kr. og
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse
på ca. 2,9 mio. kr. i 2022 før skat og
tilbageløb. Som følge heraf forventes afledte
merudgifter til aktivering på 2,3 mio. kr. i 2022. Efter skat
og tilbageløb udgør de samlede
adfærdsmæssige merudgifter ca. 27,7 mio. kr. i
2022.
Det midlertidige børnetilskud udbetales
af Udbetaling Danmark. Udbetaling Danmark estimerer, at der samlet
set vil være et merbevillingsbehov i 2022 på 0,4 mio.
kr. til administration af det midlertidige børnetilskud.
Administrationsomkostningerne afholdes af staten.
De økonomiske konsekvenser af
lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter for så
vidt angår ydelses- og aktiveringsudgifterne.
3.2. Implementeringsmæssige konsekvenser for det
offentlige
Nærværende lovforslag
følger de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning
- som den første forlængelse - helt svarende til det
lovforslag, der indførte midlertidigt børnetilskud
til visse forsørgere, lovforslag nr. L45, Folketingsamlingen
2019-20, se nærmere hertil i bemærkningerne til
lovforslag nr. L 45 om forslag til lov om et midlertidigt
børnetilskud til visse forsørgere, jf.
Folketingstidende 2019-20, 1. samling, Tillæg A, side 18.
Ordningen vil efter lovforslagets indhold
blive forlænget yderligere med 6 måneder og i
øvrigt fortsætte uændret. Det vil betyde, at der
i den forlængede periode fortsat vil kunne udbetales
midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige
forsørgere, når betingelserne er opfyldt. Udbetaling
af ydelsen vil fortsat ske automatisk og dermed uden
ansøgning fra borgeren. Retten til tilskuddet er baseret
på objektive kriterier, og udbetalingen sker alene på
baggrund af genbrug af data fra kommunerne og data, som i forvejen
er tilgængelige i Udbetaling Danmark.
Dataunderstøttelsen i Udbetaling Danmark baserer sig til
dels på Udbetaling Danmarks eksisterende it-systemer.
Det er derfor ministeriets vurdering, at
lovforslaget er i overensstemmelse med principperne nr. 3-7 fra den
politiske aftale om digitaliseringsklar lovgivning. Ministeriet
vurderer endvidere, at princip nr. 2 om digital kommunikation
fortsat ikke er relevant for nærværende lovforslag,
idet ydelsen bliver beregnet og udbetalt automatisk uden behov for
forudgående kontakt fra borgerne til Udbetaling Danmark.
Samtidig skal det bemærkes, at det var
ministeriets vurdering, at enkelte dele af lov nr. 1550 af 27.
december 2019 om et midlertidigt børnetilskud til visse
forsørgere i mindre grad tilgodeså princip nr. 1 om
enkle og klare regler, idet der blev tilført yderligere
kompleksitet til regelsættet på
kontanthjælpsområdet. Ministeriet skal i den
forbindelse særligt fremhæve, at der er tale om en
yderligere forlængelse af en eksisterende ydelse, der
beregnes på grundlag af den enkelte persons nedsættelse
af boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte
og/ eller særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv
socialpolitik som følge af reglerne om
kontanthjælpsloftet og/eller personens modtagelse af
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse.
Forlængelsen af det midlertidige
børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere
sker på baggrund af et politisk ønske om at yde en
økonomisk hjælp til børnefamilier, der i
kontanthjælpssystemet er berørt af
kontanthjælpsloftet eller indførelsen af
integrationsydelse (nu selvforsørgelses- og hjemrejseydelse
og overgangsydelse). En økonomisk hjælp, der skal
ydes, indtil et nyt kontanthjælpssystem er trådt i
kraft.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Forslaget har ingen økonomiske eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget har ingen administrative
konsekvenser for borgerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Forslaget har ingen klimamæssige
konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige
konsekvenser
Forslaget har ingen miljø- og
naturmæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Forlængelse af det midlertidige
børnetilskud vurderes ikke at være omfattet af
forordning nr. 883/2004/EF om koordinering af de sociale
sikringsordninger, idet det midlertidige børnetilskuds
intention er at tilføre ekstra økonomiske ressourcer
til bopælsforælderens økonomiske situation som
følge af kontanthjælpsloftet og indførelsen af
integrationsydelsen (nu selvforsørgelses- og hjemrejseydelse
og overgangsydelse). Ydelser i kontanthjælpssystemet kan
alene udbetales til personer med ophold her i landet og er ikke en
social sikringsydelse omfattet af forordning nr. 883/2004/EF om
koordinering af de sociale sikringsordninger.
Endvidere vurderes det midlertidige
børnetilskud at være i overensstemmelse med
ligebehandlingsprincippet i forordning 492/2011/EU om
arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen, da
kravet om, at barnet skal være bopælsregistreret i Det
Centrale Personregister (CPR) hos modtageren af det midlertidige
børnetilskud, gælder for såvel danske
statsborgere som for øvrige statsborgere, herunder
EU/EØS statsborgere.
9. Hørte myndigheder og organisationer
m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra
den 16. december til den 20. december 2021 kl. 12.00 været i
høring. Den korte høringsperiode skyldes, at
lovforslaget skal fremsættes allerede i januar 2022 med
henblik på, at det midlertidige børnetilskud og
tillæg til enlige forsørgere kan udbetales til den
berettigede personkreds uden afbrydelse i de månedlige
udbetalinger af tilskuddet. Udkast til lovforslag har været i
høring hos følgende myndigheder og organisationer
m.v.:
Ankestyrelsen, ATP,
Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdrivende
(ASE), Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Business
Danmark, Børnerådet, Børns Vilkår, DAK,
Danmarks Frie Fagforening, Danske Advokater, Dansk
Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Danske
Regioner, Dansk Retspolitisk Forening, Danske Revisorer,
Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Det faglige hus,
Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af kommunale
social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer, Forhandlingsfællesskabet, Frie
Funktionærer, Institut for Menneskerettigheder,
Jobrådgivernes Brancheforening, KL, Landsforeningen af
nuværende og tidligere Psykiatribrugere (LAP), Kristelig
Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse,
Mødrehjælpen, Red Barnet, Rigsrevisionen, Rådet
for Psykisk Sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet for
Socialt Udsatte, SAND - De hjemløses landsorganisation,
Udbetaling Danmark og Ældresagen.
10. Sammenfattende skema | | Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Lovforslaget medfører samlet set
merudgifter før skat og tilbageløb på: Stat 2022: 119,3 mio. kr. Kommuner 2022: 13,0 mio. kr. Regioner: Ingen | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Klimamæssige konsekvenser | Ingen | Ingen | Miljø- og naturmæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Midlertidigt børnetilskud vurderes
ikke at være en social sikringsydelse omfattet af forordning
nr. 883/2004/EF om koordinering af de sociale
sikringsordninger. Kravet om, at barnet skal være
bopælsregisteret hos modtageren af det midlertidige
børnetilskud gælder for såvel danske som for
øvrige statsborgere, herunder EU/EØS-statsborgere.
Midlertidigt børnetilskud vurderes således at
være i overensstemmelse med ligebehandlingsprincippet 19 i
forordning 492/2011/EU. Der henvises til pkt. 7 om forholdet til
EU-retten. | Er i strid med de principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering/ Går videre end minimumskrav i
EU-regulering (sæt X) | Ja | Nej | | X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1
Det fremgår af den gældende §
7, stk.1, i lov om et midlertidigt børnetilskud til visse
forsørgere, at Udbetaling Danmark udbetaler det midlertidige
børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere
uden ansøgning til personer, der er berettiget, efter lovens
§§ 1-3, 4 og 5. Der er tale om en automatisk udbetaling,
hvor borgerne som udgangspunkt ikke selv skal henvende sig til
myndighederne og søge om udbetaling og indsende
dokumentation for, at betingelserne er opfyldt.
Det fremgår endvidere af samme
bestemmelses stk. 1, 2. pkt., at der efter ansøgning kan
træffes afgørelse om, hvorvidt en person er omfattet
af den berettigede personkreds for midlertidigt børnetilskud
og tillæg til enlige forsørgere, selvom personen ikke
har modtaget en afgørelse fra Udbetaling Danmark. Det
betyder, at hvis en person ikke har modtaget en automatisk
afgørelse fra Udbetaling Danmark efter lovens § 7, stk.
1, 1. pkt., kan personen rette henvendelse til Udbetaling Danmark,
som på baggrund af ansøgningen kan træffe
afgørelse om, hvorvidt en person er berettiget til at
modtage midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige
forsørgere. Det fremgår videre af bestemmelsens stk.
1, 3. pkt., at ansøgningen skulle være modtaget hos
Udbetaling Danmark senest 31. august 2021. Baggrunden for denne
frist er et hensyn til, at der er tale om administration af en
midlertidig ordning med midlertidigt børnetilskud, som efter
lovens indhold ydes månedsvis. Oprindeligt var juni 2021 den
sidste måned, som midlertidigt børnetilskud og
tillæg til enlig forsørgere kunne ydes for.
Fristen i § 7, stk. 1, 3. pkt., skulle
rettelig have været forlænget med lov nr. 781 af 4. maj
2021 om forlængelse af det midlertidige børnetilskud,
hvor det midlertidige børnetilskud blev forlænget med
6 måneder første gang. Det betyder, at der ikke har
eksisteret en ret til at indgive en ansøgning til Udbetaling
Danmark i perioden fra 1. september 2021 til og med den 31.
december 2021.
Det foreslås i lovforslagets § 1,
nr. 1, at ændre lovens § 7, stk. 1, 3. pkt., så
den 31. august 2021 ændres til den 31. august 2022. Med
forslaget forlænges perioden for ansøgninger til og
med den 31. august 2022.
Det betyder, at ansøgningen skal
være modtaget hos Udbetaling Danmark senest den 31. august
2022. Med forslaget forlænges fristen for adgangen til at
sende en ansøgning til Udbetaling Danmark dermed som
følge af lovforslagets § 1, nr. 3. om
forlængelsen af virkningsperioden for lovens øvrige
bestemmelser.
Efter lovforslagets indhold sikres adgangen
til at indgive en ansøgning til Udbetaling Danmark for hele
den samlede virkningsperiode for det midlertidige
børnetilskud. Beskæftigelsesministeriet er ikke
bekendt med, at den manglende ret til indgivelse af
ansøgning har givet problemer ved administrationen af det
midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige
forsørgere.
Til nr. 2
Det fremgår af den gældende §
17, 1. pkt., at de beløb, der er nævnt i §§
1-3, § 4, stk. 1 og § 6, stk. 2, reguleres en gang
årligt den 1. januar med 1,7 pct. tillagt
tilpasningsprocenten for det pågældende finansår,
jf. lov om en satsreguleringsprocent. Der er tale om de
beløb, som er nævnt i §§ 1-3 om de
månedlige beløb for det midlertidigt
børnetilskud, § 4, stk. 1, om det månedlige
beløb for tillæg til enlige forsørgere og
§ 6, stk. 2, om de to grænsebeløb for henholdsvis
enlige og gifte/samlevende selvforsørgelses-og
hjemrejseydelse eller overgangsydelsesmodtagere. Det fremgår
af § 17, 2. og 3. pkt., at ved den årlige regulering af
beløbene fradrages reguleringen for det
pågældende finansår med en procentsats. For
finansårene 2019-2021 udgør procentsatsen 0,75.
Det foreslås med lovforslagets § 1,
nr. 2, at ændre 2019-2021 til 2019-2022.
Det betyder, at der ved den årlige
regulering af beløbene anvendes reguleringsprocenten
på 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det
pågældende finansår på samme måde som
for ydelserne i kontanthjælpssystemet. Reguleringen fradrages
en procentsats for det pågældende finansår. For
finansårene 2019-2022, svarende til den foreslåede
virkningsperiode for midlertidigt børnetilskud og
tillæg til enlige forsørgere (fra og med 1. august
2019 til og med 30. juni 2022), udgør procentsatsen
0,75.
Til nr. 3
Det fremgår af den gældende §
19, stk. 2, i lov om et midlertidigt børnetilskud til visse
forsørgere, at §§ 1-18 har virkning i perioden fra
og med den 1. august 2019 til og med den 31. december 2021.
Det foreslås i lovforslagets § 1,
nr. 3, at ændre § 19, stk. 2, i lov om et midlertidigt
børnetilskud til visse forsørgere således, at
virkningsperioden for lovens §§ 1-18 fortsætter til
og med den 30. juni 2022. Forslaget medfører, at
§§ 1-18 får virkning i perioden fra og med den 1.
august 2019 til og med den 30. juni 2022.
Med forslaget vil det midlertidige
børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere
kunne udbetales for yderligere 6 måneder, mens betingelserne
for tildeling og udmåling i øvrigt vil være
uændret. Det betyder, at der vil kunne udbetales midlertidigt
børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere
for månederne januar til og med juni 2022, når
betingelserne er opfyldt. Juni 2022 bliver dermed den sidste
måned, som det midlertidige børnetilskud og
tillæg til enlige forsørgere kan ydes for. Det
midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige
forsørgere for juni 2022 udbetales i august 2022.
Efter lovforslagets indhold kan det
midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige
forsørgere udbetales fra lovens ikrafttrædelse. Da
lovforslaget først fremsættes og behandles i
Folketinget i januar og februar 2022, foreslås det, at loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende. Det betyder, at der fra udløbet af den tidligere
gældende virkningsperiode den 31. december 2021 og frem til
ikrafttrædelsen af dette lovforslag ikke vil være
hjemmel til at udbetale det midlertidige børnetilskud og
tillæg til enlige forsørgere. Dette vil dog ikke
få betydning for den berettigede personkreds, da tilskuddet
udbetales to måneder forskudt bagud.
Det midlertidige børnetilskud og
tillæg til enlige forsørgere for januar og februar
2022 skal således beregnes efter lovforslagets
ikrafttræden med henblik på udbetaling i henholdsvis
marts og april 2022 i direkte forlængelse af udbetalingerne
for november og december 2021, der udbetales i henholdsvis januar
og februar 2022.
Lovforslaget træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende og får virkning fra den
1. januar 2022.
Til nr. 4
Det fremgår af den gældende §
19, stk. 3, i lov om et midlertidigt børnetilskud til visse
forsørgere, at midlertidigt børnetilskud og
tillæg til enlige forsørgere for perioden fra og med
den 1. august 2019 til og med den 30. november 2019 udbetales i
januar 2020, samt at midlertidigt børnetilskud og
tillæg til enlige forsørgere for december udbetales i
februar 2020.
Med lovforslagets § 1, nr. 4,
foreslås det at indsætte to nye punktummer i lovens
§ 19, stk. 3. Af disse fremgår det, at det midlertidige
børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere
for januar 2022 udbetales i marts 2022, og at det midlertidige
børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere
for februar 2022 udbetales i april 2022.
Det betyder, at udbetalinger for januar og
februar 2022 vil kunne ske i henholdsvis marts og april 2022. Med
forslaget sikres det, at midlertidigt børnetilskud og
tillæg til enlige forsørgere kan udbetales for januar
og februar 2022.
Det er Beskæftigelsesministeriets
vurdering, at udbetaling af midlertidigt børnetilskud og
tillæg til enlige forsørgere for en periode forud for
tidspunktet for lovens ikrafttræden ikke er
betænkeligt, da der alene vil være tale om
begunstigende udbetalinger for den berettigede personkreds.
Da lovforslaget fremsættes i januar 2022
og først træder i kraft ved bekendtgørelsen i
Lovtidende, vil der ikke være hjemmel til at udbetale det
midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige
forsørgere i januar og februar 2022. Fra lovens
ikrafttrædelsestidspunkt vil der kunne behandles oplysninger
til brug for udbetalingerne i januar og februar 2022.
Det vil være uden betydning for
udbetalingen af det midlertidige børnetilskud og
tillæg for enlige forsørgere for den berettigede
personkreds, at der først fra lovens
ikrafttrædelsestidspunkt vil kunne behandles oplysninger til
brug for udbetalinger. Dette skyldes, at det midlertidige
børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere
udbetales månedsvis i starten af den anden måned efter
den måned, som den enkelte udbetaling af det midlertidige
børnetilskud vedrører. Dermed udbetales det
midlertidige børnetilskud for november 2021 i januar 2022,
mens tilskuddet for december 2021 udbetales i februar 2022.
Til §
2
Det foreslås, at loven træder i
kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Da lovforslaget fremsættes og behandles
i januar og februar 2022 foreslås det, at loven træder
i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Fra lovens ikrafttræden kan Udbetaling
Danmark behandle oplysninger til brug for udbetalingen af det
midlertidige børnetilskud for januar og februar 2022.
Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland, idet lov om et
midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere ikke
gælder for disse dele af riget og ikke indeholder hjemmel til
at sætte loven i kraft for Færøerne og
Grønland.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | | | | Gældende
formulering | | Lovforslaget | | | | | | § 1 | | | | | | I lov nr. 1550 af 27. december 2019 om et
midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere, som
ændret ved § 19 i lov nr. 1558 af 27. december 2019 og
lov nr. 781 af 4. maj 2021, foretages følgende
ændringer: | | | | § 7.
Udbetaling Danmark udbetaler uden ansøgning det midlertidige
børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere
efter denne lov til personer, der er berettiget, efter §§
1-5. Der kan dog efter ansøgning træffes
afgørelse om, hvorvidt en person er omfattet af den
berettigede personkreds for midlertidigt børnetilskud og
tillæg til enlige forsørgere, selv om personen ikke
har modtaget en afgørelse fra Udbetaling Danmark.
Ansøgning skal være modtaget hos Udbetaling Danmark
senest den 31. august 2021. Stk. 2.
--- | | 1. I § 7, stk. 1, 3. pkt., ændres
»den 31. august 2021« til: » den 31. august
2022«. | | | | § 17. De
beløb, der er nævnt i §§ 1-3, § 4, stk.
1 og § 6, stk. 2, reguleres en gang årligt den 1. januar
med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det
pågældende finansår, jf. lov om en
satsreguleringsprocent. Ved den årlige regulering af
beløbene i §§ 1-3, § 4, stk. 1 og § 6,
stk. 2, fradrages reguleringen for det pågældende
finansår en procentsats. For finansårene 2019-2021
udgør procentsatsen 0,75. Beskæftigelsesministeren
bekendtgør størrelsen af de regulerede beløb.
Der afrundes til nærmeste hele kronebeløb. | | 2. I § 17, 3. pkt., ændres
»2019-2021« til: »2019-2022«. | | | | §
19. --- Stk. 2.
§§ 1-18 har virkning for perioden fra og med den 1.
august 2019 til og med den 31. december 2021. Stk. 3.
Midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige
forsørgere for perioden fra og med den 1. august 2019 til og
med den 30. november 2019 udbetales i januar 2020. Midlertidigt
børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere
for december 2019 udbetales i februar 2020. Stk. 4.
--- | | 3. I § 19, stk. 2, ændres »den
31. december 2021« til: »den 30. juni
2022«. | | 4. I § 19, stk. 3, indsættes efter 2.
pkt.: »Midlertidigt børnetilskud og tillæg til
enlige forsørgere for januar 2022 udbetales i marts 2022.
Midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige
forsørgere for februar 2022 udbetales i april
2022.« |
|