L 107 Forslag til lov om ændring af lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere.

(Ny forlængelse af det midlertidige børnetilskud).

Af: Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S)
Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Samling: 2021-22
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 11-01-2022

Fremsat: 11-01-2022

Fremsat den 11. januar 2022 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)

20211_l107_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 11. januar 2022 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere

(Ny forlængelse af det midlertidige børnetilskud)

§ 1

I lov nr. 1550 af 27. december 2019 om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere, som ændret ved § 19 i lov nr. 1558 af 27. december 2019 og lov nr. 781 af 4. maj 2021, foretages følgende ændringer:

1. I § 7, stk. 1, 3. pkt., ændres »den 31. august 2021« til: »den 31. august 2022«.

2. I § 17, 3. pkt., ændres »2019-2021« til: »2019-2022«.

3. I § 19, stk. 2, ændres »den 31. december 2021« til: »den 30. juni 2022«.

4. I § 19, stk. 3, indsættes efter 2. pkt.:

»Midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere for januar 2022 udbetales i marts 2022. Midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere for februar 2022 udbetales i april 2022.«

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger
 
Indholdsfortegnelse
1.
Indledning
2.
Lovforslagets hovedpunkt
2.1.
Forlængelse af perioden for det midlertidige børnetilskud til visse forsørgere
2.1.1.
Gældende ret
2.1.2.
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.
Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5.
Administrative konsekvenser for borgerne
6.
Klimamæssige konsekvenser
7.
Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8.
Forholdet til EU-retten
9.
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10.
Sammenfattende skema


1. Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet) og Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten blev den 3. september 2019 enige om at indføre et nyt midlertidigt børnetilskud for forsørgere pr. 1. januar 2020.

Aftalen om et midlertidigt børnetilskud har baggrund i den politiske forståelse "Retfærdig retning for Danmark" mellem Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten fra den 25. juni 2019.

Formålet med det midlertidige børnetilskud er at sikre en mere ensartet levestandard på tværs af børnefamilier i Danmark, og at børn af forældre i kontanthjælpssystemet indgår aktivt i fællesskabet på lige fod med deres jævnaldrende.

Lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere trådte i kraft den 1. januar 2020 og fik virkning fra den 1. august 2019 til og med den 30. juni 2021. Udbetalingen af det midlertidige børnetilskud er sidenhen blevet forlænget til og med den 31. december 2021.

Det midlertidige børnetilskud er et skattefrit tilskud og ydes til forældre, som er berørt af kontanthjælpsloftet og/eller modtager selvforsørgelses- og hjemrejse- eller overgangsydelsen. Det midlertidige børnetilskud ydes til forældre med børn i alderen 0-14 år og skal sikre familierne bedre økonomiske vilkår og bedre mulighed for at være en del af fællesskabet. Tilskuddet udgør i 2021 717 kr. pr. barn af ydelsesmodtagere på de laveste ydelser - det vil sige selvforsørgelses-, hjemrejse- og overgangsydelsesmodtagere samt uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, 615 kr. pr. barn af enlige, og 563 kr. pr. barn af øvrige personer i målgruppen. Derudover får enlige forsørgere et supplerende tilskud på 665 kr. månedligt. Der er dog et loft for midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere, idet det maksimale børnetilskud ikke kan overstige det beløb, som den enkelte børnefamilie har mistet som følge af kontanthjælpsloftet og som følge af indførelsen af selvforsørgelses-, hjemrejse- og overgangsydelsen.

Regeringen nedsatte i december 2019 en ydelseskommission til at gentænke kontanthjælpssystemet og finde en afløser for kontanthjælpsloftet, uden at det bliver muligt at modtage offentlige ydelser i ubegrænset omfang.

Ydelseskommissionen afleverede sine anbefalinger til et nyt kontanthjælpssystem den 31. maj 2021.

Da regeringen fortsat drøfter Ydelseskommissionens arbejde med de øvrige partier i Folketinget, kan et nyt ydelsessystem ikke kan nå at træde i kraft inden udgangen af 2021. Derfor er regeringen sammen med Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne med aftalen om finansloven for 2022 blevet enige om, at virkningsperioden for det midlertidige børnetilskud forlænges til den 1. juli 2022.

2. Lovforslagets hovedpunkt

2.1. Forlængelse af perioden for det midlertidige børnetilskud til visse forsørgere

2.1.1. Gældende ret

Lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere blev vedtaget den 20. december 2019 og trådte i kraft den 1. januar 2020 med virkning fra den 1. august 2019 til og med den 30. juni 2021.

En forlængelse af udbetalingen af det midlertidige børnetilskud blev indført ved lov nr. 781 af 4. maj 2021 om forlængelse af det midlertidige børnetilskud.

Det fremgår af de gældende regler, at ordningen har virkning fra og med den 1. august 2019 og frem i hele perioden til og med den 31. december 2021.

For forsørgere med børn i alderen 0-14 år, der er berørt af kontanthjælpsloftet og/eller indførelsen af integrationsydelse - det vil sige modtager selvforsørgelses- og hjemrejse- eller overgangsydelsen - udgør det midlertidige børnetilskud følgende forskellige satser:

Det midlertidige børnetilskud udgør 615 kr. pr. barn (2021-niveau) for enlige personer, der forsørger eget barn under 15 år i hjemmet og modtager uddannelseshjælp med aktivitetstillæg, uddannelseshjælp med barselstillæg, uddannelseshjælp med satsen for gravide kvinder, der har passeret 12. svangerskabsuge, uddannelseshjælp med satsen for personer, der har en dokumenteret psykisk lidelse som nævnt i lov om aktiv socialpolitik og har forsørgelsespligt over for et barn, eller kontanthjælp. Den enkelte skal være berørt af kontanthjælpsloftet og skal således have fået nedsat en eller begge af disse ydelser: boligstøtten efter lov om individuel boligstøtte og særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik.

Det midlertidige børnetilskud udgør 717 kr. pr. barn (2021-niveau) for personer, der forsørger eget barn under 15 år i hjemmet og modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, eller overgangsydelse, eller som modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp og er gift eller samlevende med en person, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, og derfor får beregnet deres hjælp, således at begge i parret mindst modtager det beløb, de hver ville have modtaget i selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse og danskbonus, samt personer, der forsørger eget barn under 15 år i hjemmet, og som modtager uddannelseshjælp som uddannelsesparat og er berørt af kontanthjælpsloftet, og således får nedsat en eller begge af disse ydelser: boligstøtten efter lov om individuel boligstøtte og særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik.

Det midlertidige børnetilskud udgør 563 kr. pr. barn (2021-niveau) for gifte eller samlevende personer, der forsørger eget barn under 15 år i hjemmet og modtager uddannelseshjælp med aktivitetstillæg, uddannelseshjælp med barselstillæg, uddannelseshjælp med satsen for gravide kvinder, der har passeret 12. svangerskabsuge, uddannelseshjælp med satsen for personer, der har en dokumenteret psykisk lidelse som nævnt i lov om aktiv socialpolitik og har forsørgelsespligt over for et barn, eller kontanthjælp. Den enkelte skal være berørt af kontanthjælpsloftet og skal således have fået nedsat en eller begge af disse ydelser: boligstøtten efter lov om individuel boligstøtte og særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik.

Samtidig modtager enlige forsørgere et særligt tillæg - tillæg til enlige forsørgere - på 665 kr. pr. måned (2021-niveau), som er uafhængigt af antallet af børn under 15 år i hjemmet.

Det betyder, at personer, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp, og som i den gældende virkningsperiode har fået nedsat boligstøtten eller den særlige støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik, er omfattet i de hele kalendermåneder, hvor deres boligstøtte eller særlig støtte bliver reduceret som konsekvens af kontanthjælpsloftet. Kontanthjælpsloftet beregnes alene på hele kalendermåneder, og betingelserne skal være opfyldt fra den første dag i måneden.

Modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22 i lov om aktiv socialpolitik er tilsvarende omfattet af loven i de hele kalendermåneder, hvor de opfylder betingelserne for at modtage midlertidigt børnetilskud og eventuelt tillæg til enlige forsørgere den første dag i måneden.

Det betyder blandt andet, at revalidender, som modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22 i lov om aktiv socialpolitik i stedet for revalideringsydelse efter § 71 i samme lov, fordi de ikke opfylder betingelserne om ophold her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år og ordinær beskæftigelse svarende til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år jf. § 11, stk. 3 og 8, i lov om aktiv socialpolitik, er omfattet af personkredsen for det midlertidige børnetilskud. Disse personer er dog ikke omfattet af reglerne om kontanthjælpsloftet i § 25 b, stk. 1-5, jf. stk. 11, i lov om aktiv socialpolitik. Det samme gør sig gældende for personer, der har nået efterlønsalderen som fastsat i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og ikke kan få social pension på grund af betingelserne om optjening, og som modtager hjælp efter § 27 i lov om aktiv socialpolitik, hvis de opfylder betingelserne om ophold og beskæftigelse i § 11, stk. 3 og 8, i lov om aktiv socialpolitik, og derfor modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.

Det er således en betingelse for modtagere af uddannelseshjælp og kontanthjælp, at den enkelte forsørger er omfattet af kontanthjælpsloftet for at kunne få udbetalt midlertidigt børnetilskud og eventuelt tillæg til enlige forsørgere, mens modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse (integrationsydelsesmodtagere indtil 1. januar 2020) dog ikke skal være berørt af kontanthjælpsloftet, men skal alene modtage selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelsen efter § 22 i lov om aktiv socialpolitik for at kunne modtage midlertidigt børnetilskud og evt. tillæg til enlige forsørgere.

Følgende betingelser er gældende for retten til det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere:

- at personen har den privatretlige forsørgelsespligt over for barnet,

- at personen og barnet har fælles folkeregisteradresse, og

- at barnet ikke er fyldt 15 år.

Alle betingelser skal være opfyldt den første dag i den måned, som den enkelte udbetaling af det midlertidige børnetilskud og evt. tillæg til enlige forsørgere vedrører.

Der gælder et maksimum for, hvor meget den enkelte person samlet kan få udbetalt af det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere. Beløbet kan sammenlagt ikke overstige det beløb, hvormed boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte og/eller særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik til den enkelte forsørger er nedsat efter reglerne om kontanthjælpsloftet i §§ 25 b-25 d i lov om aktiv socialpolitik. Ved omfanget af nedsættelsen ses der på den ny beregning for nedsættelse af den samlede hjælp (kontanthjælpsloftet) efter § 25 c, stk. 1 og 2, jf. stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, som Udbetaling Danmark foretager samtidig med, at Udbetaling Danmark genberegner boligstøtten for den pågældende måned på baggrund af oplysninger fra indkomstregisteret og kommunen.

For modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse kan der ud over beløbet, hvormed den enkelte forsørger er nedsat som følge af kontanthjælpsloftet, udbetales yderligere midlertidigt børnetilskud og eventuelt tillæg til enlige forsørgere op til et grænsebeløb på 1.937 kr. (2021-niveau) månedligt for en enlig modtager af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse og på 4.261 kr. (2021-niveau) månedligt for en modtager af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, der anses for gift eller samlevende.

Vurderingen af, om en person er gift eller samlevende, følger den afgørelse, som kommunen træffer efter lov om aktiv socialpolitik forud for indplaceringen på loftsstørrelsen for den enkelte. Det vil sige den afgørelse, som kommunen træffer om, hvorvidt en person i relation til kontanthjælpsloftet kan anses for samlevende eller enlig, jf. lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Det fremgår af lov om aktiv socialpolitik, at personer, der modtager ordinært børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, anses for enlige ved indplacering på loftstørrelsen for den enkelte. En person, der indplaceres som enlig forsørger i forhold til kontanthjælpsloftet, anses som enlig forsørger i lovens forstand og kan dermed modtage midlertidigt børnetilskud som enlig samt tillæg til enlige forsørgere, når de øvrige betingelser er opfyldt.

Revalidender, som ville have modtaget hjælp efter § 71 i lov om aktiv socialpolitik, hvis de havde opfyldt betingelserne om ophold her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år og ordinær beskæftigelse svarende til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år jf. § 11, stk. 3 og 8, i lov om aktiv socialpolitik, men som derfor modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22 i stedet for revalideringsydelse efter § 71, stk. 5, i samme lov, bliver anset som enlige, hvis de modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse som enlig forsørger, idet disse personer ikke er omfattet af reglerne om kontanthjælpsloftet i lov om aktiv socialpolitik. Det samme gælder for personer, der har nået efterlønsalderen som fastsat i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og ikke kan få social pension på grund af betingelserne om optjening, og som ville have modtaget hjælp efter § 27 i lov om aktiv socialpolitik, hvis de havde opfyldt betingelserne om ophold og beskæftigelse i § 11, stk. 3 og 8, i lov om aktiv socialpolitik, og derfor modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.

Der kan ydes ét midlertidigt børnetilskud pr. barn, mens tillæg til enlige forsørgere udbetales som et fast månedligt tillæg uanset antallet af børn. Det betyder, at modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse eller uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, der tillige er enlige forsørgere, kan modtage midlertidigt børnetilskud på 717 kr. pr. barn og samtidig modtage ét tillæg på 665 kr. som enlig forsørger, hvorimod de øvrige enlige forsørgere på højere ydelser modtager et midlertidigt børnetilskud pr. barn på 615 kr., samtidig med tillægget på 665 kr. Det anførte satser er for 2021.

Er barnets forældre gift eller samlevende, sker udbetaling af det midlertidige børnetilskud til den registrerede moder. Forældre med fælles børn kan dog sammenlægge deres maksimale udbetaling, det vil sige det beløb, som det midlertidige børnetilskud ikke kan overstige, til brug for deres fælles børn ved udbetaling af det midlertidige børnetilskud. Således sammenlægges hver forælders beløb, når forældre, der anses for gifte eller samlevende, har fælles bopæl og fælles børn.

Når gifte og samlevende forældre har forsørgelsespligt over for både særbørn og fælles børn, som personen har fælles folkeregisteradresse med, anvendes denne forælders maksimale beløb for udbetaling først på det midlertidige børnetilskud til personens særbørn og derefter på forældrenes fælles børn.

Udbetaling Danmark er en offentligt reguleret, selvejende institution med myndighedsansvar. Rammevilkårene for myndigheden er reguleret i lov om Udbetaling Danmark. Udbetaling Danmark varetager de opgaver, der tillægges Udbetaling Danmark i henhold til lov. Udbetaling Danmark administrerer ud over det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlig forsørgere blandt andet boligstøtte, herunder beregningen af nedsættelsen som følge af kontanthjælpsloftet og en række familieydelser, og indsamler således i vidt omfang de nødvendige oplysninger om borgerne til at administrere det midlertidige børnetilskud og tillægget til enlige forsørgere. Derudover administrerer Udbetaling Danmark en lang række andre ydelser og tilskud, der primært afgøres på et objektivt grundlag. Det vil sige, at der træffes afgørelser uden skøn, og som er baseret på primært oplysninger fra registre.

Det fremgår af de gældende regler, at Udbetaling Danmark udbetaler det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere uden ansøgning. Der er tale om en automatisk udbetaling, hvor borgerne som udgangspunkt ikke selv skal henvende sig til myndighederne og søge om udbetaling og indsende dokumentation for, at betingelserne er opfyldt. Personer, der ikke har modtaget en automatisk afgørelse fra Udbetaling Danmark efter loven, kan rette henvendelse til Udbetaling Danmark, der kan træffe afgørelse om, hvorvidt en person er berettiget til at modtage midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere, hvis personen selv ansøger om det, jf. lovens § 7, stk. 1. Ansøgningen skal være modtaget hos Udbetaling Danmark senest den 31. august 2021.

Administrationen af det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere er underlagt de generelle regler, der i øvrigt gælder for Udbetaling Danmarks administration, jf. § 1 i lov om Udbetaling Danmark.

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det midlertidige børnetilskud har til formål at sikre børn med forældre i kontanthjælpssystemet rimelige vilkår og lige muligheder, indtil et nyt kontanthjælpssystem kan træde i kraft. Lovens virkningsperiode blev med lov nr. 781 af 4. maj 2021 forlænget til og med 31. december 2021.

Da et nyt ydelsessystem ikke kan nå at træde i kraft inden udgangen af 2021, er det med finanslovsaftalen 2022 blevet aftalt at forlænge det midlertidige børnetilskud til den 1. juli 2022.

Med lovforslaget foreslås det, at loven ændres, så det midlertidige børnetilskud kan ydes til og med den 30. juni 2022. Juni 2022 bliver dermed den sidste måned, som det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere kan ydes for. Det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere for juni 2022 udbetales i august 2022.

Efter lovforslagets indhold kan det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere udbetales fra lovens ikrafttrædelse. Da lovforslaget først fremsættes og behandles i Folketinget i januar og februar 2022, foreslås det, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Det betyder, at der fra udløbet af den tidligere gældende virkningsperiode den 31. december 2021 og frem til ikrafttrædelsen af dette lovforslag ikke vil være hjemmel til at udbetale det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere. Dette vil dog ikke få betydning for den berettigede personkreds, da tilskuddet udbetales to måneder forskudt bagud.

Det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere for januar og februar 2022 skal således beregnes efter lovforslagets ikrafttræden med henblik på udbetaling i henholdsvis marts og april 2022 i direkte forlængelse af udbetalingerne for november og december 2021, der udbetales i henholdsvis januar og februar 2022.

Lovforslaget træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og får virkning fra den 1. januar 2022. Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at dette ikke er betænkeligt, idet der er tale om en ordning, der udelukkende begunstiger den berettigede personkreds.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser af det midlertidige børnetilskud

Det foreslås at forlænge det midlertidige børnetilskud, så tilskuddet kan udbetales til og med den 30. juni 2022. Ordningen vil i øvrigt fortsætte uændret.

Det midlertidige børnetilskud er målrettet børn fra 0-14 år i familier, hvor forældrene er berørt af kontanthjælpsloftet og/eller modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse. Det månedlige tilskud vil i 2022 komme til at udgøre 718 kr. pr. barn for modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse og uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, 616 kr. pr. barn af enlige, og 564 kr. pr. barn af øvrige i målgruppen. Derudover vil det supplerende tillæg til enlige forsørgere komme til at udgøre 666 kr. månedligt.

Det forventes, at omkring 6.000 fuldtidspersoner vil modtage det midlertidige børnetilskud i forlængelsesperioden fra den 1. januar 2022 til og med den 30. juni 2022.

Det midlertidige børnetilskud er 100 procent statslig finansieret, og forlængelsen forventes at medføre statslige merudgifter til udbetaling af tilskuddet på ca. 116 mio. kr. i 2022, jf. tabel 1, svarende til ca. 89 mio. kr. efter tilbageløb. Det midlertidige børnetilskud er skattefrit. Skattefritagelsen har karakter af en skatteudgift, der skønnes til ca. 43 mio. kr. i 2022.

Samlet set skønnes forlængelsen at medføre offentlige merudgifter i 2022 på ca. 132 mio. kr. før skat og tilbageløb svarende til ca. 117 mio. kr. i 2022 efter skat og tilbageløb, jf. tabel 1. Heri indgår administrationsudgifter samt ydelses- og aktiveringsudgifter som følge af en negativ beskæftigelseseffekt, jf. nedenstående afsnit. I 2022 skønnes forlængelsen at medføre et merbevillingsbehov til administration i Udbetaling Danmark på 0,4 mio. kr.

Tabel 1. Økonomiske konsekvenser af lovforslaget (2022-pl)
 
 
2022
2023
2024
2025
I alt statslige udgifter
119,3
0,0
0,0
0,0
Heraf til det midlertidige børnetilskud
115,9
0,0
0,0
0,0
Heraf til kontanthjælp - adfærd
2,1
0,0
0,0
0,0
Heraf til uddannelseshjælp - adfærd
0,2
0,0
0,0
0,0
Heraf til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse - adfærd
0,7
0,0
0,0
0,0
Heraf til aktiveringsudgifter - adfærd
0,0
0,0
0,0
0,0
Heraf til administration i Udbetaling Danmark
0,4
0,0
0,0
0,0
I alt kommunale udgifter
13,0
0,0
0,0
0,0
Heraf til kontanthjælp - adfærd
7,7
0,0
0,0
0,0
Heraf til uddannelseshjælp - adfærd
0,8
0,0
0,0
0,0
Heraf til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse - adfærd
2,2
0,0
0,0
0,0
Heraf til aktiveringsudgifter - adfærd
2,3
0,0
0,0
0,0
I alt (inklusiv adfærd) før skat og tilbageløb
132,3
0,0
0,0
0,0
I alt (inklusiv adfærd) efter skat og tilbageløb
117,3
0,0
0,0
0,0


Udbetalingen af det midlertidige børnetilskud skønnes at indebære, at den enkelte modtager i gennemsnit vil afgå langsommere til beskæftigelse end i en situation uden det midlertidige børnetilskud. Samlet skønnes forlængelsen med betydelig usikkerhed at indebære en negativ beskæftigelseseffekt på omkring 110 fuldtidspersoner i 2022.

Den forventede svækkelse af beskæftigelsen indebærer offentlige merudgifter til kontanthjælp på ca. 9,8 mio. kr., uddannelseshjælp på ca. 1,0 mio. kr. og selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse på ca. 2,9 mio. kr. i 2022 før skat og tilbageløb. Som følge heraf forventes afledte merudgifter til aktivering på 2,3 mio. kr. i 2022. Efter skat og tilbageløb udgør de samlede adfærdsmæssige merudgifter ca. 27,7 mio. kr. i 2022.

Det midlertidige børnetilskud udbetales af Udbetaling Danmark. Udbetaling Danmark estimerer, at der samlet set vil være et merbevillingsbehov i 2022 på 0,4 mio. kr. til administration af det midlertidige børnetilskud. Administrationsomkostningerne afholdes af staten.

De økonomiske konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter for så vidt angår ydelses- og aktiveringsudgifterne.

3.2. Implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige

Nærværende lovforslag følger de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning - som den første forlængelse - helt svarende til det lovforslag, der indførte midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere, lovforslag nr. L45, Folketingsamlingen 2019-20, se nærmere hertil i bemærkningerne til lovforslag nr. L 45 om forslag til lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere, jf. Folketingstidende 2019-20, 1. samling, Tillæg A, side 18.

Ordningen vil efter lovforslagets indhold blive forlænget yderligere med 6 måneder og i øvrigt fortsætte uændret. Det vil betyde, at der i den forlængede periode fortsat vil kunne udbetales midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere, når betingelserne er opfyldt. Udbetaling af ydelsen vil fortsat ske automatisk og dermed uden ansøgning fra borgeren. Retten til tilskuddet er baseret på objektive kriterier, og udbetalingen sker alene på baggrund af genbrug af data fra kommunerne og data, som i forvejen er tilgængelige i Udbetaling Danmark. Dataunderstøttelsen i Udbetaling Danmark baserer sig til dels på Udbetaling Danmarks eksisterende it-systemer.

Det er derfor ministeriets vurdering, at lovforslaget er i overensstemmelse med principperne nr. 3-7 fra den politiske aftale om digitaliseringsklar lovgivning. Ministeriet vurderer endvidere, at princip nr. 2 om digital kommunikation fortsat ikke er relevant for nærværende lovforslag, idet ydelsen bliver beregnet og udbetalt automatisk uden behov for forudgående kontakt fra borgerne til Udbetaling Danmark.

Samtidig skal det bemærkes, at det var ministeriets vurdering, at enkelte dele af lov nr. 1550 af 27. december 2019 om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere i mindre grad tilgodeså princip nr. 1 om enkle og klare regler, idet der blev tilført yderligere kompleksitet til regelsættet på kontanthjælpsområdet. Ministeriet skal i den forbindelse særligt fremhæve, at der er tale om en yderligere forlængelse af en eksisterende ydelse, der beregnes på grundlag af den enkelte persons nedsættelse af boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte og/ eller særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik som følge af reglerne om kontanthjælpsloftet og/eller personens modtagelse af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.

Forlængelsen af det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere sker på baggrund af et politisk ønske om at yde en økonomisk hjælp til børnefamilier, der i kontanthjælpssystemet er berørt af kontanthjælpsloftet eller indførelsen af integrationsydelse (nu selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse). En økonomisk hjælp, der skal ydes, indtil et nyt kontanthjælpssystem er trådt i kraft.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Forslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Forlængelse af det midlertidige børnetilskud vurderes ikke at være omfattet af forordning nr. 883/2004/EF om koordinering af de sociale sikringsordninger, idet det midlertidige børnetilskuds intention er at tilføre ekstra økonomiske ressourcer til bopælsforælderens økonomiske situation som følge af kontanthjælpsloftet og indførelsen af integrationsydelsen (nu selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse). Ydelser i kontanthjælpssystemet kan alene udbetales til personer med ophold her i landet og er ikke en social sikringsydelse omfattet af forordning nr. 883/2004/EF om koordinering af de sociale sikringsordninger.

Endvidere vurderes det midlertidige børnetilskud at være i overensstemmelse med ligebehandlingsprincippet i forordning 492/2011/EU om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen, da kravet om, at barnet skal være bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR) hos modtageren af det midlertidige børnetilskud, gælder for såvel danske statsborgere som for øvrige statsborgere, herunder EU/EØS statsborgere.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 16. december til den 20. december 2021 kl. 12.00 været i høring. Den korte høringsperiode skyldes, at lovforslaget skal fremsættes allerede i januar 2022 med henblik på, at det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere kan udbetales til den berettigede personkreds uden afbrydelse i de månedlige udbetalinger af tilskuddet. Udkast til lovforslag har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Ankestyrelsen, ATP, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE), Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Business Danmark, Børnerådet, Børns Vilkår, DAK, Danmarks Frie Fagforening, Danske Advokater, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Dansk Retspolitisk Forening, Danske Revisorer, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Det faglige hus, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forhandlingsfællesskabet, Frie Funktionærer, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, KL, Landsforeningen af nuværende og tidligere Psykiatribrugere (LAP), Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Mødrehjælpen, Red Barnet, Rigsrevisionen, Rådet for Psykisk Sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, SAND - De hjemløses landsorganisation, Udbetaling Danmark og Ældresagen.

10. Sammenfattende skema
 
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Lovforslaget medfører samlet set merudgifter før skat og tilbageløb på:
Stat
2022: 119,3 mio. kr.
Kommuner
2022: 13,0 mio. kr.
Regioner:
Ingen
Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Klimamæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Midlertidigt børnetilskud vurderes ikke at være en social sikringsydelse omfattet af forordning nr. 883/2004/EF om koordinering af de sociale sikringsordninger.
Kravet om, at barnet skal være bopælsregisteret hos modtageren af det midlertidige børnetilskud gælder for såvel danske som for øvrige statsborgere, herunder EU/EØS-statsborgere. Midlertidigt børnetilskud vurderes således at være i overensstemmelse med ligebehandlingsprincippet 19 i forordning 492/2011/EU. Der henvises til pkt. 7 om forholdet til EU-retten.
Er i strid med de principper for implementering
af erhvervsrettet EU-regulering/
Går videre end minimumskrav i EU-regulering
(sæt X)
Ja
Nej
 
X


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af den gældende § 7, stk.1, i lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere, at Udbetaling Danmark udbetaler det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere uden ansøgning til personer, der er berettiget, efter lovens §§ 1-3, 4 og 5. Der er tale om en automatisk udbetaling, hvor borgerne som udgangspunkt ikke selv skal henvende sig til myndighederne og søge om udbetaling og indsende dokumentation for, at betingelserne er opfyldt.

Det fremgår endvidere af samme bestemmelses stk. 1, 2. pkt., at der efter ansøgning kan træffes afgørelse om, hvorvidt en person er omfattet af den berettigede personkreds for midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere, selvom personen ikke har modtaget en afgørelse fra Udbetaling Danmark. Det betyder, at hvis en person ikke har modtaget en automatisk afgørelse fra Udbetaling Danmark efter lovens § 7, stk. 1, 1. pkt., kan personen rette henvendelse til Udbetaling Danmark, som på baggrund af ansøgningen kan træffe afgørelse om, hvorvidt en person er berettiget til at modtage midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere. Det fremgår videre af bestemmelsens stk. 1, 3. pkt., at ansøgningen skulle være modtaget hos Udbetaling Danmark senest 31. august 2021. Baggrunden for denne frist er et hensyn til, at der er tale om administration af en midlertidig ordning med midlertidigt børnetilskud, som efter lovens indhold ydes månedsvis. Oprindeligt var juni 2021 den sidste måned, som midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlig forsørgere kunne ydes for.

Fristen i § 7, stk. 1, 3. pkt., skulle rettelig have været forlænget med lov nr. 781 af 4. maj 2021 om forlængelse af det midlertidige børnetilskud, hvor det midlertidige børnetilskud blev forlænget med 6 måneder første gang. Det betyder, at der ikke har eksisteret en ret til at indgive en ansøgning til Udbetaling Danmark i perioden fra 1. september 2021 til og med den 31. december 2021.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 1, at ændre lovens § 7, stk. 1, 3. pkt., så den 31. august 2021 ændres til den 31. august 2022. Med forslaget forlænges perioden for ansøgninger til og med den 31. august 2022.

Det betyder, at ansøgningen skal være modtaget hos Udbetaling Danmark senest den 31. august 2022. Med forslaget forlænges fristen for adgangen til at sende en ansøgning til Udbetaling Danmark dermed som følge af lovforslagets § 1, nr. 3. om forlængelsen af virkningsperioden for lovens øvrige bestemmelser.

Efter lovforslagets indhold sikres adgangen til at indgive en ansøgning til Udbetaling Danmark for hele den samlede virkningsperiode for det midlertidige børnetilskud. Beskæftigelsesministeriet er ikke bekendt med, at den manglende ret til indgivelse af ansøgning har givet problemer ved administrationen af det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere.

Til nr. 2

Det fremgår af den gældende § 17, 1. pkt., at de beløb, der er nævnt i §§ 1-3, § 4, stk. 1 og § 6, stk. 2, reguleres en gang årligt den 1. januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Der er tale om de beløb, som er nævnt i §§ 1-3 om de månedlige beløb for det midlertidigt børnetilskud, § 4, stk. 1, om det månedlige beløb for tillæg til enlige forsørgere og § 6, stk. 2, om de to grænsebeløb for henholdsvis enlige og gifte/samlevende selvforsørgelses-og hjemrejseydelse eller overgangsydelsesmodtagere. Det fremgår af § 17, 2. og 3. pkt., at ved den årlige regulering af beløbene fradrages reguleringen for det pågældende finansår med en procentsats. For finansårene 2019-2021 udgør procentsatsen 0,75.

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 2, at ændre 2019-2021 til 2019-2022.

Det betyder, at der ved den årlige regulering af beløbene anvendes reguleringsprocenten på 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår på samme måde som for ydelserne i kontanthjælpssystemet. Reguleringen fradrages en procentsats for det pågældende finansår. For finansårene 2019-2022, svarende til den foreslåede virkningsperiode for midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere (fra og med 1. august 2019 til og med 30. juni 2022), udgør procentsatsen 0,75.

Til nr. 3

Det fremgår af den gældende § 19, stk. 2, i lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere, at §§ 1-18 har virkning i perioden fra og med den 1. august 2019 til og med den 31. december 2021.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 3, at ændre § 19, stk. 2, i lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere således, at virkningsperioden for lovens §§ 1-18 fortsætter til og med den 30. juni 2022. Forslaget medfører, at §§ 1-18 får virkning i perioden fra og med den 1. august 2019 til og med den 30. juni 2022.

Med forslaget vil det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere kunne udbetales for yderligere 6 måneder, mens betingelserne for tildeling og udmåling i øvrigt vil være uændret. Det betyder, at der vil kunne udbetales midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere for månederne januar til og med juni 2022, når betingelserne er opfyldt. Juni 2022 bliver dermed den sidste måned, som det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere kan ydes for. Det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere for juni 2022 udbetales i august 2022.

Efter lovforslagets indhold kan det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere udbetales fra lovens ikrafttrædelse. Da lovforslaget først fremsættes og behandles i Folketinget i januar og februar 2022, foreslås det, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Det betyder, at der fra udløbet af den tidligere gældende virkningsperiode den 31. december 2021 og frem til ikrafttrædelsen af dette lovforslag ikke vil være hjemmel til at udbetale det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere. Dette vil dog ikke få betydning for den berettigede personkreds, da tilskuddet udbetales to måneder forskudt bagud.

Det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere for januar og februar 2022 skal således beregnes efter lovforslagets ikrafttræden med henblik på udbetaling i henholdsvis marts og april 2022 i direkte forlængelse af udbetalingerne for november og december 2021, der udbetales i henholdsvis januar og februar 2022.

Lovforslaget træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og får virkning fra den 1. januar 2022.

Til nr. 4

Det fremgår af den gældende § 19, stk. 3, i lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere, at midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere for perioden fra og med den 1. august 2019 til og med den 30. november 2019 udbetales i januar 2020, samt at midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere for december udbetales i februar 2020.

Med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås det at indsætte to nye punktummer i lovens § 19, stk. 3. Af disse fremgår det, at det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere for januar 2022 udbetales i marts 2022, og at det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere for februar 2022 udbetales i april 2022.

Det betyder, at udbetalinger for januar og februar 2022 vil kunne ske i henholdsvis marts og april 2022. Med forslaget sikres det, at midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere kan udbetales for januar og februar 2022.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at udbetaling af midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere for en periode forud for tidspunktet for lovens ikrafttræden ikke er betænkeligt, da der alene vil være tale om begunstigende udbetalinger for den berettigede personkreds.

Da lovforslaget fremsættes i januar 2022 og først træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende, vil der ikke være hjemmel til at udbetale det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere i januar og februar 2022. Fra lovens ikrafttrædelsestidspunkt vil der kunne behandles oplysninger til brug for udbetalingerne i januar og februar 2022.

Det vil være uden betydning for udbetalingen af det midlertidige børnetilskud og tillæg for enlige forsørgere for den berettigede personkreds, at der først fra lovens ikrafttrædelsestidspunkt vil kunne behandles oplysninger til brug for udbetalinger. Dette skyldes, at det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere udbetales månedsvis i starten af den anden måned efter den måned, som den enkelte udbetaling af det midlertidige børnetilskud vedrører. Dermed udbetales det midlertidige børnetilskud for november 2021 i januar 2022, mens tilskuddet for december 2021 udbetales i februar 2022.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Da lovforslaget fremsættes og behandles i januar og februar 2022 foreslås det, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Fra lovens ikrafttræden kan Udbetaling Danmark behandle oplysninger til brug for udbetalingen af det midlertidige børnetilskud for januar og februar 2022.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere ikke gælder for disse dele af riget og ikke indeholder hjemmel til at sætte loven i kraft for Færøerne og Grønland.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

   
   
Gældende formulering
 
Lovforslaget
   
  
§ 1
   
  
I lov nr. 1550 af 27. december 2019 om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere, som ændret ved § 19 i lov nr. 1558 af 27. december 2019 og lov nr. 781 af 4. maj 2021, foretages følgende ændringer:
   
§ 7. Udbetaling Danmark udbetaler uden ansøgning det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere efter denne lov til personer, der er berettiget, efter §§ 1-5. Der kan dog efter ansøgning træffes afgørelse om, hvorvidt en person er omfattet af den berettigede personkreds for midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere, selv om personen ikke har modtaget en afgørelse fra Udbetaling Danmark. Ansøgning skal være modtaget hos Udbetaling Danmark senest den 31. august 2021.
Stk. 2. ---
 
1. I § 7, stk. 1, 3. pkt., ændres »den 31. august 2021« til: » den 31. august 2022«.
   
§ 17. De beløb, der er nævnt i §§ 1-3, § 4, stk. 1 og § 6, stk. 2, reguleres en gang årligt den 1. januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Ved den årlige regulering af beløbene i §§ 1-3, § 4, stk. 1 og § 6, stk. 2, fradrages reguleringen for det pågældende finansår en procentsats. For finansårene 2019-2021 udgør procentsatsen 0,75. Beskæftigelsesministeren bekendtgør størrelsen af de regulerede beløb. Der afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
 
2. I § 17, 3. pkt., ændres »2019-2021« til: »2019-2022«.
   
§ 19. ---
Stk. 2. §§ 1-18 har virkning for perioden fra og med den 1. august 2019 til og med den 31. december 2021.
Stk. 3. Midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere for perioden fra og med den 1. august 2019 til og med den 30. november 2019 udbetales i januar 2020. Midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere for december 2019 udbetales i februar 2020.
Stk. 4. ---
 
3. I § 19, stk. 2, ændres »den 31. december 2021« til: »den 30. juni 2022«.
 
4. I § 19, stk. 3, indsættes efter 2. pkt.: »Midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere for januar 2022 udbetales i marts 2022. Midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere for februar 2022 udbetales i april 2022.«