Betænkning afgivet af
Beskæftigelsesudvalget den 2. februar 2022
1. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (S, EL, SF, RV og ALT) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal i
udvalget (V, DF, KF og LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Et andet
mindretal i udvalget (NB) vil ved 3. behandling af
lovforslaget redegøre for sin stilling til lovforslaget.
Frie Grønne, Kristendemokraterne,
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske bemærkninger i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Venstre
Venstres medlemmer af udvalget bakker ikke
op om lovforslaget, der fastholder de højere sociale ydelser
- særlig til arbejdsløse indvandrere og flygtninge.
Med lovforslaget kan en integrationsydelsesmodtager med to
børn modtage ekstra 2.000 kr. skattefrit hver måned i
sociale ydelser. V mener, at flere skal bidrage til
fællesskabet. V mener, at det burde være en
selvstændig målsætning for enhver regering at
føre en politik, der får flere til at stå op om
morgenen og gå på arbejde. Desværre trækker
det midlertidige børnetilskud i den modsatte retning og
reducerer både arbejdsudbud og beskæftigelse. Det
betyder, at færre børn kommer til at opleve, at deres
forældre står op om morgenen og går på
arbejde. Det er et skridt i den forkerte retning, for vi ved, at
det øger børnenes chancer for selv at finde
fodfæste på arbejdsmarkedet, hvis deres forældre
er i beskæftigelse. Samtidig skader det integrationen,
når færre indvandrere og flygtninge forsørger
sig selv og dermed ikke bidrager til fællesskabet.
V konstaterer med bekymring, at Danmarks
udlændingepolitik bliver lempet som en konsekvens af dette
lovforslag. V ved, at ydelsernes størrelse spiller en rolle
i forhold til, hvor flygtninge vælger at søge asyl, og
derfor er det dybt bekymrende, at regeringen nu vil hæve
ydelserne og dermed gøre det mere attraktivt at søge
mod Danmark.
3. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 11. januar
2022 og var til 1. behandling den 25. januar 2022. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i
Beskæftigelsesudvalget.
Oversigt over lovforslagets
sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse
med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på
Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 1
møde.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
beskæftigelsesministeren sendte den 14. december 2021 dette
udkast til udvalget, jf. BEU alm. del - bilag 97. Den 11. januar
2022 sendte beskæftigelsesministeren høringssvarene og
et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag
på lovforslaget.
Bjørn Brandenborg (S)
Bjarne Laustsen (S) fmd. Jan
Johansen (S) Jens Joel (S) Kasper Roug (S) Kasper Sand Kjær
(S) Henrik Møller (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Karsten
Hønge (SF) Halime Oguz (SF) Samira Nawa (RV) Kathrine Olldag
(RV) Jette Gottlieb (EL) Victoria Velasquez (EL) Christian Juhl
(EL) Torsten Gejl (ALT) Hans Andersen (V) Anne Honoré
Østergaard (V) nfmd. Anne
Rasmussen (V) Morten Dahlin (V) Stén Knuth (V) Ulla
Tørnæs (V) Bent Bøgsted (DF) Jens Henrik
Thulesen Dahl (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Niels Flemming
Hansen (KF) Birgitte Bergman (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Alex
Vanopslagh (LA)
Frie Grønne, Kristendemokraterne,
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 49 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 39 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 16 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 | |
Radikale Venstre (RV) | 14 | |
Enhedslisten (EL) | 13 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 13 | |
Nye Borgerlige (NB) | 4 | |
Liberal Alliance (LA) | 3 | |
Frie Grønne, Danmarks Nye
Venstrefløjsparti (FG) | 3 | |
Alternativet (ALT) | 1 | |
Kristendemokraterne (KD) | 1 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Siumut (SIU) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 4 | |