Fremsat den 22. december 2021 af skatteministeren (Morten Bødskov)

Forslag

til

Lov om ændring af personskatteloven

(Nedsættelse af bundskatten som følge af kommunale skattestigninger)

§ 1

I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. juni 2021, foretages følgende ændring:

1. § 6, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. For indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 12,09. For personer, der ikke har pligt til at betale indkomstskat efter § 8 c eller kommunal indkomstskat efter lov om kommunal indkomstskat, udgør procenten for indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår 4,09.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 2022.

Stk. 2. Loven har virkning fra og med indkomståret 2022.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Med lovforslaget foreslås en nedsættelse af bundskatten med 0,01 procentpoint som kompensation for en samlet stigning i kommuneskatterne, der ved vedtagelsen af de kommunale budgetter i oktober 2021 er opgjort til ca. 122 mio. kr. i 2022.

Det følger dels af »Aftale om reform af det kommunale tilskuds- og udligningssystem«, som er indgået af regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Alternativet i maj 2020, dels af »Aftale om kommunernes økonomi for 2022«, som er indgået af regeringen (Socialdemokratiet) og KL i juni 2021, at skatterne samlet set skal holdes i ro. Rammerne til skatteforhøjelser og skattenedsættelser med tilskud er således fastsat med henblik på, at de kommunale skatter samlet set holdes i ro.

Kommunerne har vedtaget deres budgetter og skattesatser for 2022, hvilket har medført en samlet stigning af de budgetterede kommuneskatter i 2022, der på baggrund af vedtagelsen af de kommunale budgetter i oktober 2021 er opgjort til ca. 122 mio. kr. Det foreslås derfor at nedsætte den statslige bundskattesats med 0,01 procentpoint svarende til de højere kommunale skattesatser i indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår. Herved neutraliseres det højere kommuneskatteniveau, således at skatterne samlet set holdes i ro.

2. Lovforslagets hovedpunkt

2.1. Nedsættelse af bundskatten som følge af kommunale skattestigninger

2.1.1. Gældende ret

Bundskat er en statslig indkomstskat, der betales af personer, som er skattepligtige til Danmark.

Der betales bundskat af den personlige indkomst, dvs. alle de indkomster, der indgår ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst, med tillæg af eventuel positiv nettokapitalindkomst. Der kan ikke fradrages negativ nettokapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag i grundlaget for bundskatten. For ægtefæller foretages en samlet opgørelse af deres eventuelle positive og negative nettokapitalindkomster, før bundskatten beregnes, så det kun er i det omfang, at de samlet set har positiv nettokapitalindkomst, at denne medregnes til bundskattegrundlaget.

Bundskatten beregnes for indkomståret 2022 med 12,10 pct.

Der gælder særlige regler for indbyggere på Ertholmene, dvs. Christiansø og Frederiksø. De særlige regler blev indført fra og med indkomståret 2010 og skal ses i lyset af den gradvise sammenlægning af sundhedsbidraget og bundskatten. Indbyggere på Ertholmene betaler ikke kommuneskat, fordi Ertholmene hverken er en del af en kommune eller en region, og indbyggerne var ligeledes fritaget for at betale sundhedsbidrag, der medgik til finansiering af kommunale og regionale sundhedsudgifter. Den gradvise forhøjelse af bundskatten som følge af den gradvise udfasning af sundhedsbidraget gjaldt derfor ikke disse personer, som fortsat betaler en lavere bundskattesats.

For disse personer udgør bundskatten 4,10 pct. for indkomståret 2022.

Der er fastsat loft over den samlede skatteprocent, som en skattepligtig kan komme til at betale af sin indkomst, et såkaldt »skatteloft«. Der gælder ét loft for beskatningen af personlig indkomst og ét loft for beskatningen af positiv nettokapitalindkomst.

Et skatteloft virker som en maksimumgrænse for beskatningen. For personlig indkomst finder skatteloftet anvendelse, hvis indkomstskatteprocenterne til staten (bundskat og topskat) samt skatteprocenten til kommunen tilsammen overstiger 52,07 pct. for indkomståret 2022. I dette tilfælde reduceres topskatten af personlig indkomst svarende til, at skatteprocenten ved beregningen af topskatten bliver nedsat med forskellen mellem summen af skatteprocenterne og 52,07 pct. På samme måde finder skatteloftet for positiv nettokapitalindkomst anvendelse, hvis beskatningsprocenten for positiv nettokapitalindkomst overstiger 42 pct. I dette tilfælde reduceres topskatten af positiv nettokapitalindkomst svarende til, at skatteprocenten ved beregning af topskatten bliver nedsat med forskellen mellem summen af skatteprocenterne og 42 pct.

2.1.2. Skatteministeriets overvejelser

Med kommunernes vedtagelse i oktober 2021 af budgetter og skatteprocenter for 2022 kan det konstateres, at kommuneskatterne er opgjort til samlet set at stige med ca. 122 mio. kr. i 2022, hvilket dækker over en stigning på ca. 147 mio. kr. i indkomstskatten og en nedsættelse på ca. 26 mio. i dækningsafgiften for erhvervsejendomme.

Regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Alternativet er med »Aftale om reform af det kommunale tilskuds- og udligningssystem« fra maj 2020 enige om at understøtte, at kommunernes indkomstskat under ét ikke stiger som følge af udligningsreformen, jf. også »Aftale om kommunernes økonomi for 2022«.

Det foreslås derfor at nedsætte den statslige bundskat svarende til de højere kommunale skatter i 2022 for at neutralisere det højere kommuneskatteniveau, således at skatterne samlet set holdes i ro. Der er foretaget tilsvarende justeringer for tidligere år, bl.a. for 2020 og 2021.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at kompensere borgerne for den kommunale skattestigning ved at nedsætte den statslige bundskat for 2022 og efterfølgende indkomstår med 0,01 procentpoint.

For indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår foreslås således en nedsættelse af bundskattesatsen fra 12,10 pct. til 12,09 pct. For indbyggerne på Ertholmene foreslås bundskatten for indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår nedsat fra 4,10 pct. til 4,09 pct.

Herved neutraliseres det højere kommuneskatteniveau i form af ændringer i de kommunale indkomst- og ejendomsskatter, således at skatterne samlet set holdes i ro.

Der foreslås ikke en parallel nedsættelse af skatteloftet for personlig indkomst. Når skatteloftet fastholdes, samtidig med at bundskatten nedsættes, vil det alt andet lige medføre mindre skatteloftsnedslag i topskatten. Herved modsvares det øgede skatteloftsnedslag, der ellers ville blive givet som kompensation for det højere kommuneskatteniveau. Tilsvarende gælder for skatteloftet for kapitalindkomst.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser

Lovforslaget, der vedrører en nedsættelse af bundskatten, har til formål at kompensere borgerne for stigningen i den samlede kommuneskat, som på baggrund af de kommunale budgetter er opgjort til ca. 122 mio. kr. i umiddelbar virkning i 2022. Da bundskattesatsen fastsættes med to decimaler, er det ikke muligt at reducere bundskattesatsen, så det svarer præcist til forhøjelsen af kommuneskatterne.

Reduktionen på 0,01 procentpoint skønnes således at indebære et mindreprovenu i 2022 på ca. 125 mio. kr. i umiddelbar virkning og ca. 90 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd, jf. tabel 1.

For finansåret 2022 skønnes det umiddelbare mindreprovenu at udgøre ca. 60 mio. kr. Den resterende del af mindreprovenuet for 2022 vil blive udmøntet som overskydende skat eller reduceret restskat i forbindelse med årsopgørelsen for 2022 i foråret 2023.

For topskatteydere i kommuner, der er omfattet af skatteloftet for personlig indkomst, medfører den lavere bundskattesats en afledt effekt, idet en del af bundskattenedsættelsen ikke vil slå igennem på skattebetalingen, men blive neutraliseret af et mindre nedslag i topskatten. Tilsvarende vil der i alle kommuner være en afledt effekt på skatteloftet for kapitalindkomst. Samlet set reduceres nedslaget i topskatten med 6 mio. kr., hvilket er indregnet i skønnet over den umiddelbare virkning på ca. 125 mio. kr. En del af de 6 mio. kr. tilfalder kommunerne, da den kommunale medfinansiering af skattenedslaget for personlig indkomst vil reduceres med ca. 3 mio. kr. i 2022.

I forbindelse med det kommunale bloktilskud for 2023 og frem vil skøn over kommunernes skatteindtægter, herunder skøn for medfinansiering af skattenedslaget som følge af skatteloftet for personlig indkomst, være baseret på den nye bundskat. Der vil således i den forbindelse blive taget højde for mindreudgifterne for kommunerne som følge af bundskattenedsættelsens virkning på skatteloftet.

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for regionerne.

3.2. Implementeringskonsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at medføre implementeringskonsekvenser for det offentlige.

Lovforslaget følger principperne for digitaliseringsklar lovgivning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget medfører ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Det vurderes, at principperne for agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante for lovforslaget.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Nedsættelsen af bundskatten vil blive indarbejdet i forskudsændringssystemet for 2022. Skattelettelsen opnås i løbet af 2022, hvis den skattepligtige får ændret sin forskudsopgørelse i løbet af indkomståret, mens de resterende skattepligtige vil få skattelettelsen i forbindelse med årsopgørelsen for 2022, som er tilgængelig i TastSelv i marts 2023. Her vil nedsættelsen af bundskatten alt andet lige resultere i en større overskydende skat eller en lavere restskat.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at indebære klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at indebære miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget har ikke været sendt i ekstern høring, da lovforslaget er af teknisk karakter og udelukkende til gunst for borgerne.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Bundskat er en statslig indkomstskat, der betales af personer, som er skattepligtige til Danmark.

Grundlaget for bundskatten består af den personlige indkomst med tillæg af eventuel positiv nettokapitalindkomst, jf. personskattelovens § 6, stk. 1. Der kan ikke fradrages negativ nettokapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag i grundlaget for bundskatten. For ægtefæller foretages der en udligning af deres eventuelle positive og negative nettokapitalindkomster, før bundskatten beregnes, så det kun er i det omfang, at de samlet set har positiv nettokapitalindkomst, at denne medregnes til bundskattegrundlaget, jf. personskattelovens § 6, stk. 3.

Efter personskattelovens § 6, stk. 2, 2. pkt., er bundskattesatsen 12,10 pct. i indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår.

Der gælder ifølge personskattelovens § 6, stk. 2, 3. pkt., særlige regler for personer, der ikke har pligt til at betale indkomstskat efter § 8 c eller kommunal indkomstskat efter lov om kommunal indkomstskat.

De personer, der er omfattet af bestemmelsen, er indbyggere på Ertholmene, dvs. Christiansø og Frederiksø, som er de eneste beboede øer i øgruppen.

De særlige regler blev indført fra og med indkomståret 2010, jf. lov nr. 459 af 12. juni 2009, og skal ses i lyset af den gradvise sammenlægning af sundhedsbidraget og bundskatten. Indbyggere på Ertholmene betaler ikke kommuneskat, fordi Ertholmene hverken er en del af en kommune eller en region, og indbyggerne var ligeledes fri­tag‍et for at betale sundhedsbidrag. Den gradvise forhøjelse af bunds‍­katten som følge af den gradvise udfasning af sundhedsbidraget gjaldt derfor ikke disse personer, som fortsat betaler en lavere bundskattesats.

Efter personskattelovens § 6, stk. 2, 4. pkt. er bundskattesatsen for disse personer 4,10 pct. for indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår.

I personskattelovens § 19 er der fastsat loft over den samlede skatteprocent, som en skattepligtig kan komme til at betale af sin indkomst, et såkaldt »skatteloft«. Der gælder ét loft for beskatningen af personlig indkomst og ét loft for beskatningen af positiv nettokapitalindkomst.

Skatteloftet for personlig indkomst virker på den måde, at hvis indkomstskatteprocenterne til staten bestående af bundskat og topskat samt skatteprocenten til kommunen tilsammen for indkomståret 2022 overstiger 52,07 pct., reduceres topskatten for så vidt angår den personlige indkomst med et antal procentpoint svarende til forskellen mellem summen af skatteprocenterne og 52,07 pct, jf. personskattelovens § 19, stk. 1, 1. og 6. pkt.

Tilsvarende reduceres procenten for topskatten af positiv nettokapitalindkomst med et antal procentpoint svarende til forskellen mellem summen af skatteprocenterne og 42 pct. i medfør af skatteloftet for positiv nettokapitalindkomst, jf. personskattelovens § 19, stk. 2.

Som følge af kommunale skattestigninger i 2022 foreslås det at nyaffatte personskattelovens § 6, stk. 2, for at neutralisere det højere kommuneskatteniveau, således at skatterne samlet set holdes i ro.

Det foreslås i 1. pkt., at bundskattesatsen for indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 12,09.

Det foreslås således, at bundskatten vil blive sænket med 0,01 procentpoint fra 12,10 pct. til 12,09 pct. i 2022 og efterfølgende indkomstår.

Der foreslås i 2. pkt., at bundskattesatsen for personer, der ikke har pligt til at betale indkomstskat efter § 8 c eller kommunal indkomstskat efter lov om kommunal indkomstskat, udgør procenten 4,09 for indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår.

Herved vil bundskatten også blive sænket med 0,01 pro‍centpoint for indbyggere på Ertholmene, således at bund‍s­katten for indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår vil blive nedsat fra 4,10 pct. til 4,09 pct.

Skatteloftet for personlig indkomst på 52,07 pct. i 2022 og efterfølgende indkomstår, jf. personskattelovens § 19, stk. 1, samt skatteloftet for positiv nettokapitalindkomst på 42 pct., jf. personskattelovens § 19, stk. 2, foreslås ikke ændret. Når skatteloftet fastholdes, samtidig med at bundskatten nedsættes, vil det alt andet lige medføre mindre skatteloftsnedslag i topskatten. Herved modsvares det øgede skatteloftsnedslag, der ellers ville blive givet som kompensation for det højere kommuneskatteniveau for 2022.

Til § 2

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. marts 2022.

Det foreslås i stk. 2, at nedsættelsen af bundskatten tillægges virkning fra og med indkomståret 2022.

Nedsættelsen af bundskatten tillægges således virkning tilbage i tid. Det skyldes, at bundskattesatsen skal være gældende for hele indkomståret. Nedsættelsen af bundskatten indebærer en skattelettelse og er udelukkende af begunstigende karakter.

Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi den lov, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte loven i kraft for Færøerne eller Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov