Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 1. marts 2022
Forslag
til
Lov om ændring af straffeloven
(Kriminalisering af identitetsmisbrug)
§ 1
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1851 af 20. september 2021, som ændret ved § 4 i lov
nr. 2591 af 28. december 2021, § 1 i lov nr. 2600 af 28.
december 2021, § 1 i lov nr. 2601 af 28. december 2021 og
§ 1 i lov nr. 226 af 15. februar 2022, foretages
følgende ændringer:
1.
Efter § 264 d indsættes:
Ȥ 264 e. For
identitetsmisbrug straffes med bøde eller fængsel
indtil 6 måneder den, der uberettiget
1) anvender
oplysninger om en anden person, herunder cpr-nummer, navn og
billede, til på utilbørlig vis at udgive sig for at
være denne person eller
2) videregiver
materiale, hvor der er gjort brug af oplysninger om en anden
person, herunder cpr-nummer, navn og billede, til på
utilbørlig vis at manipulere denne persons
fremtræden.«
2. I
§ 271, stk. 1, indsættes
efter »§§ 264 d,«: »264 e,«.
3. I
§ 271, stk. 1, indsættes
efter »eller et billede«: »m.v.«
4. I
§ 275, stk. 2, nr. 1, ændres
»264 d« til: »264 e«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. april 2022.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland.