Fremsat den 14. december 2021 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om adgang til
iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i
håndteringen af covid-19 og lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
(Forlængelse af den midlertidige
arbejdsfordelingsordning m.v.)
§ 1
I lov nr. 1336 af 11. september 2020 om adgang
til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som
led i håndteringen af covid-19, som ændret ved § 1
i lov nr. 1964 af 15. december 2020, foretages følgende
ændring:
1. § 1,
stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»En arbejdsfordeling, der
iværksættes i henhold til 1. pkt., kan være i
kraft til og med den 31. marts 2022.«
§ 2
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 215 af 12. februar 2021, som
ændret senest ved § 1 i lov nr. 1438 af 29. juni 2021,
foretages følgende ændring:
1. I
§ 49, stk. 3, nr. 4, § 53, stk. 17,
nr. 5, § 55, stk. 4, nr. 1, § 55, stk. 5, nr. 4, §
56 a, stk. 10, 1. pkt., og § 62 c,
stk. 1, ændres »31. december 2021« til:
»31. marts 2022«.
§ 3
Stk. 1. Loven
træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Lovforslaget kan
stadfæstes straks efter dets vedtagelse.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger | | | Indholdsfortegnelse | 1. | Indledning | 2. | Lovforslagets
hovedpunkter | 2.1. | Forlængelse af
adgangen til at iværksætte midlertidig
arbejdsfordeling | 2.1.1. | Gældende ret | 2.1.2. | Beskæftigelsesministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning | 2.2. | Forlængelse af
perioden med ret til arbejdsløshedsdagpenge for medlemmer
omfattet af en arbejdsfordelingsordning og en midlertidig
arbejdsfordelingsordning | 2.2.1. | Gældende ret | 2.2.2. | Beskæftigelsesministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning | 3. | Økonomiske
konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige | 4. | Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. | 5. | Administrative
konsekvenser for borgerne | 6. | Klimamæssige
konsekvenser | 7. | Miljø- og
naturmæssige konsekvenser | 8. | Forholdet til
EU-retten | 9. | Hørte myndigheder
og organisationer m.v. | 10. | Sammenfattende
skema |
|
1. Indledning
Danmark står fortsat i en krise som
følge af covid-19‐pandemien. Målet i den danske
håndtering af covid-19 er at holde aktiviteten i alle dele af
samfundet så høj som muligt og samtidig holde smitten
nede. Men et stigende smittetryk har nødvendiggjort, at der
efter anbefaling fra sundhedsmyndighederne er indført en
række restriktioner fra den 10. december 2021, som bl.a.
berører og får negativ virkning for det private
erhvervsliv og deres aktiviteter.
Siden starten af covid-19-pandemien har
regeringen og arbejdsmarkedets parter indgået en række
trepartsaftaler, som bl.a. har haft til formål at undgå
fyringer, sikre og fastholde arbejdspladser og virksomheders
fortsatte eksistens. Dette er bl.a. sikret med diverse
hjælpepakker, lønkompensationsordninger og
fleksibilitet i virksomhedernes virke og
arbejdstilrettelæggelse. Siden september 2020 har det
været muligt for private virksomheder at etablere midlertidig
arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19.
Iværksættelse af en midlertidig arbejdsfordeling
betyder, at ansatte sættes ned i tid og løn og
får i stedet forhøjet dagpengesats for den resterende
tid. Ansatte får samtidig mulighed for at uddanne sig i
perioder uden arbejde.
Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik
allerede den 31. august 2020 en trepartsaftale om en ny midlertidig
arbejdsfordelingsordning på det private arbejdsmarked som led
i håndteringen af covid-19, som har til formål at
undgå afskedigelser. Efterfølgende blev regeringen og
arbejdsmarkedets parter ved aftale af 1. november 2020 enige om at
forlænge ordningen frem til 31. december 2021 med en
række tilpasninger og præciseringer af ordningen. Og
senest har regeringen og arbejdsmarkedets parter ved aftale af 10.
december 2021 aftalt at forlænge den midlertidige
arbejdsfordelingsordning, herunder retten til dagpenge, i perioden
fra den 1. januar til og med den 31. marts 2022 på samme
vilkår, som efter den gældende ordning.
Det foreslås, at de eksisterende regler
om den midlertidige arbejdsfordelingsordning fortsætter
uændret, herunder at virksomheder, der vil gøre brug
af ordningen, skal informere og høre deres medarbejdere
herom efter de regler, der gælder i samarbejdsaftaler,
tilsvarende aftaler eller lov om information og høring.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Forlængelse af adgangen til at
iværksætte midlertidig arbejdsfordeling
2.1.1. Gældende ret
Lov om adgang til at iværksætte
midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af
covid-19 indeholder vilkårene for, at en arbejdsgiver i den
private sektor kan beslutte at iværksætte midlertidig
arbejdsfordeling.
En arbejdsfordeling, der er iværksat
efter loven, kan være i kraft indtil udgangen af 2021, jf.
lovens § 1, stk. 1, 2. pkt. Herefter er der ikke hjemmel til
at iværksætte midlertidig arbejdsfordeling som led i
håndteringen af covid-19.
Efter lovens § 1, stk. 2, kan en
arbejdsfordeling iværksættes uanset bestemmelser i
kollektive overenskomster, eller hvad der måtte være
aftalt mellem lønmodtager og arbejdsgiver om løn,
omfang af arbejdstid m.v., herunder eventuelle
overenskomstbestemmelser om arbejdsfordeling.
Efter lovens § 1, stk. 3, skal
iværksættelse af arbejdsfordeling være sagligt
begrundet. En arbejdsgiver, der ønsker at
iværksætte arbejdsfordeling efter loven skal oplyse
alle ansatte, der kan blive omfattet af arbejdsfordelingen, herom
og oplyse om de vilkår, der vil være gældende
under arbejdsfordelingen, og arbejdsfordelingens forventede
starttidspunkt og sluttidspunkt, jf. lovens § 2, stk. 1.
Ansatte, som arbejdsgiveren ønsker
omfattet af en arbejdsfordeling efter loven, har 24 timer til at
beslutte, om de vil omfattes af arbejdsfordelingen. Hvis en ansat
ikke inden 24 timer meddeler arbejdsgiveren, at vedkommende ikke
ønsker at indgå i arbejdsfordelingen, bliver den
ansatte omfattet af arbejdsfordelingen, hvis den
iværksættes, jf. lovens § 2, stk. 2.
Arbejdsgiveren afgør på baggrund
af tilbagemeldingerne fra de ansatte, om arbejdsfordeling
sættes i værk, og giver de enkelte berørte
ansatte meddelelse herom. I forhold til ansatte, der har givet
arbejdsgiveren meddelelse om, at de ikke ønsker at blive
omfattet af arbejdsfordelingen, beslutter arbejdsgiveren, om de
ansatte skal afskediges, jf. lovens § 2, stk. 3.
Efter lovens § 3 skal en arbejdsgiver,
der ønsker at iværksætte arbejdsfordeling,
informere og høre lønmodtagernes repræsentanter
i overensstemmelse med samarbejdsaftalen, lignende aftaler eller
lov om information og høring af lønmodtagere, der er
gældende på den pågældende virksomhed.
En ansat, der er omfattet af en
arbejdsfordeling, kan ikke under arbejdsfordelingen opsiges af de
årsager, der begrundede iværksættelse af
arbejdsfordelingen, jf. lovens § 4, stk. 1.
Hvis en ansat opsiges under en
arbejdsfordeling af andre årsager end dem, der begrundede
iværksættelse af arbejdsfordelingen, vil de
vilkår, der var gældende forud for
iværksættelse af arbejdsfordelingen, være
gældende i forbindelse med opsigelsen, jf. lovens § 4,
stk. 2.
En ansat kan under arbejdsfordelingen uden
forudgående varsel fratræde for at overtage andet
arbejde med en længere arbejdstid, jf. lovens § 5.
En ansat er under perioden med
arbejdsfordeling med visse undtagelser omfattet af sine
sædvanlige ansættelsesvilkår og optjener
anciennitet på sædvanlig vis under arbejdsfordelingen.
Hvis arbejdsgiveren beslutter at afslutte arbejdsfordelingen,
bliver den ansatte omfattet af de fulde
ansættelsesvilkår, der var gældende på
tidspunktet for iværksættelse af arbejdsfordeling, jf.
lovens § 7.
Tvister om anvendelse af lovens bestemmelser
behandles i det fagretlige system, hvis virksomheden er
overenskomstdækket, eller ved de almindelige domstole, jf.
lovens § 8.
2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Den midlertidige arbejdsfordelingsordning har
bidraget til, at mange lønmodtagere ikke har mistet deres
job som følge af den økonomiske situation, som
covid-19 har medført.
Med ordningen kan virksomheder, som på
grund af covid-19 er udfordret, benytte sig af arbejdsfordeling,
hvor medarbejderne deler det arbejde, der er, og i den resterende
tid uddanner de sig eller er hjemme på dagpenge. Ordningen
giver virksomhederne større fleksibilitet til at indlede
arbejdsfordeling, og virksomhederne skal kun betale løn for
arbejdstiden.
Med de indførte restriktioner, som er
indført pr. 10. december 2021, og som berører det
private erhvervsliv, har regeringen og arbejdsmarkedets parter
aftalt at forlænge den midlertidige arbejdsfordelingsordning
til og med den 31. marts 2022 på de hidtil gældende
vilkår for ordningen. Det foreslås derfor at
ændre lovens § 1, stk. 1, 2. pkt., således at en
midlertidig arbejdsfordeling efter loven kan være i kraft til
og med den 31. marts 2022.
2.2. Forlængelse af perioden med ret til
arbejdsløshedsdagpenge for medlemmer omfattet af en
arbejdsfordelingsordning og en midlertidig
arbejdsfordelingsordning
2.2.1. Gældende ret
Ved lov nr. 1337 af 11. september 2020 om
ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov
om sygedagpenge og barselsloven (Midlertidig dagpengeret,
højere dagpengemaksimum, beregning på grundlag af
ikke-medlemsperioder, suspension af dagpengeforbrug, bedre
uddannelsesmuligheder til personer omfattet af en
arbejdsfordelingsordning og fast arbejdsgiverbidrag m.v.), som
trådte i kraft den 14. september 2020, blev der i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 215 af 12. februar 2021, indført regler om ret til
dagpenge til medlemmer omfattet af en arbejdsfordelingsordning og
en midlertidig arbejdsfordelingsordning, jf. lov nr. 1336 af 11.
september 2020 om adgang til iværksættelse af
arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19.
Reglerne gav bl.a. en særlig ret til
optagelse i en a-kasse med umiddelbar ret til
arbejdsløshedsdagpenge og ret til en højere
dagpengesats svarende til 120,53 pct. af dagpengenes højeste
beløb som fuldtids- eller deltidsforsikret for personer
omfattet af en midlertidig arbejdsfordeling, jf. lovens § 41,
stk. 8, og § 48, stk. 7. Endvidere blev der indført
regler om suspension af forbrug af dagpenge- og referenceperioden,
suspension af dagpengeforbruget ved opgørelsen af
4-månedersperioden ved opgørelsen af karens og ret til
dagpenge under uddannelse i forbindelse med en
arbejdsfordelingsordning og en midlertidig
arbejdsfordelingsordning, jf. lovens § 55, stk. 4, nr. 1,
§ 55, stk. 5, nr. 4, § 56 a, stk. 10 og § 62 c.
Endelig blev der indført regler om arbejdsgivernes betaling
af et fast dagpengegodtgørelsesbeløb til ledige
omfattet af den midlertidige arbejdsfordelingsordning. Til
gengæld blev arbejdsgiverne fritaget for betaling af
dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage), jf.
lovens § 84, stk. 11.
Disse regler var gældende indtil den 31.
december 2020, dog højst i 4 måneder. Ved lov nr. 1964
af 15. december 2020 om ændring af lov om adgang til
iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i
håndteringen af covid-19 og lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forlængelse af den
midlertidige arbejdsfordelingsordning, forlængelse af
suspension af forbrug af dagpenge, undtagelse for automatisk
genindplacering, undtagelse for månedskontrol m.v.) blev
perioden med ret til modtagelse af dagpenge efter ovenstående
regler til medlemmer omfattet af en arbejdsfordelingsordning og en
midlertidig arbejdsfordelingsordning forlænget til og med den
31. december 2021.
Desuden blev der indført regler om, at
dagpenge udbetalt under den midlertidige arbejdsfordelingsordning
kan forlænge beregningsperioden og referenceperioden for ret
til dagpenge, jf. § 49, stk. 3, nr. 4, og § 53, stk. 17,
i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Lovændringen betyder, at dagpenge, der
udbetales som følge af, at medlemmet er omfattet af en
arbejdsfordelingsordning (både den almindelige ordning og den
midlertidige ordning om arbejdsfordeling), ikke forbruger af
hverken den 2-årige ydelsesperiode eller den 3 årige
referenceperiode til og med den 31. december 2021. Der forbruges
heller ikke af en eventuel forlænget ydelsesperiode på
højst 1 år eller den 1½-årige
referenceperiode.
Lovændringen betyder videre, at reglerne
om, at beregningsperioden kan forlænges med perioder, hvor
der er udbetalt dagpenge under den midlertidige
arbejdsformidlingsordning, og at modtagelse af dagpenge under
arbejdsfordeling (både den almindelige og den midlertidige
arbejdsfordeling), ikke indgår i opgørelsen af
4-månedersperioden ved opgørelsen af karens, blev
forlænget til og med den 31. december 2021. Perioden
betragtes derfor som en såkaldt død periode.
Lovændringen betyder endvidere, at
personer omfattet af en arbejdsfordeling (både den
almindelige og den midlertidige arbejdsfordeling) i samarbejde med
virksomheden kan iværksætte og gennemføre
opkvalificeringsforløb, der helt eller delvist ligger i
perioder, hvor medarbejderen er ledig og modtager supplerende
dagpenge. Derudover er der mulighed for, at medarbejdere under
uddannelse med løn kan undtages fra en arbejdsfordeling uden
godkendelse i Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR), hvis der
på virksomheden er enighed herom. Et medlem kan således
få udbetalt dagpenge under deltagelse i uddannelse frem til
og med den 31. december 2021, hvis deltagelsen i uddannelsen er
aftalt mellem medlemmet og arbejdsgiveren i forbindelse med, at
medlemmet er omfattet af en arbejdsfordelingsordning.
For udbetalinger efter den midlertidige
arbejdsfordelingsordning, vil der kunne udbetales dagpenge indtil
den 31. december 2021.
Endelig betød lovændringen, at
mindsteudbetalingsreglen er suspenderet frem til og med den 31.
december 2021 for medlemmer, hvis ledighed skyldes, at medlemmet er
omfattet af en midlertidig arbejdsfordelingsordning, jf. lov om
adgang til iværksættelse af midlertidig
arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19.
2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Regeringen og arbejdsmarkedets parter kan
konstatere, at den midlertidige arbejdsfordelingsordning har
bidraget til, at mange lønmodtagere ikke har mistet deres
job som følge af den økonomiske situation, som
covid-19 har medført.
Med ordningen kan virksomheder, som på
grund af covid-19 er udfordrede, benytte sig af arbejdsfordeling.
Medarbejderne deler det arbejde, der er, og i den resterende tid
uddanner de sig eller er hjemme på dagpenge. Ordningen giver
virksomhederne større fleksibilitet til at indlede
arbejdsfordeling, og virksomhederne skal kun betale løn for
arbejdstiden.
Lønmodtagerne får med en
forhøjet dagpengesats mulighed for uddanne sig i perioderne
uden arbejde.
Regeringen og arbejdsmarkedets parter er
på den baggrund enige om at forlænge den midlertidige
arbejdsfordelingsordning, herunder retten til dagpenge m.v.,
så den kan bruges af virksomhederne i perioden fra den 1.
januar til og med den 31. marts 2022.
Som følge af den foreslåede
forlængelse af perioden med mulighed for at oprette en
midlertidig arbejdsfordelingsordning til og med den 31. marts 2022
foreslås det, at reglerne i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. ændres i
overensstemmelse hermed, herunder i forhold til den almindelige
arbejdsfordelingsordning.
Den 31. marts 2022 er således den sidste
dag med midlertidig arbejdsfordeling og dermed mulighed for
dagpenge under særligt gunstige vilkår. Virksomhederne
vil kunne bruge ordningen frem til og med den 31. marts 2022,
uanset om de har benyttet ordningen i 2020 og i 2021.
Det foreslås således, at perioden
med ret til modtagelse af dagpenge til medlemmer omfattet af en
arbejdsfordelingsordning og en midlertidig arbejdsfordelingsordning
vil blive forlænget til og med den 31. marts 2022.
Det foreslås videre, at reglerne om, at
dagpenge udbetalt under den midlertidige arbejdsfordelingsordning
kan forlænge beregningsperioden og referenceperioden for ret
til dagpenge, vil blive forlænget til og med den 31. marts
2022.
Det foreslås videre, at reglerne om, at
dagpenge, der vil blive udbetalt som følge af, at medlemmet
er omfattet af en arbejdsfordelingsordning (både den
almindelige ordning og den midlertidige ordning om
arbejdsfordeling), ikke forbruger af hverken den 2-årige
ydelsesperiode eller den 3-årige referenceperiode, vil blive
forlænget frem til og med den 31. marts 2022.
Det foreslås endvidere, at reglerne om,
at der ikke forbruges af en eventuel forlænget ydelsesperiode
på højst 1 år eller den 1½-årige
referenceperiode, ligeledes forlænges til og med den 31.
marts 2022.
Det foreslås yderligere, at reglen om,
at modtagelse af dagpenge under arbejdsfordeling (både den
almindelige og den midlertidige arbejdsfordeling), ikke
indgår i opgørelsen af 4-månedersperioden ved
opgørelsen af karens, vil blive forlænget frem til og
med den 31. marts 2022.
Endeligt foreslås det, at reglerne om,
at personer omfattet af en arbejdsfordelingsordning (både den
almindelige og den midlertidige arbejdsfordelingsordning) i
samarbejde med virksomheden kan iværksætte og
gennemføre opkvalificeringsforløb, der helt eller
delvist ligger i perioder, hvor medarbejderen er ledig og modtager
supplerende dagpenge, vil blive forlænget frem til og med den
31. marts 2022.
Reglerne om en særlig ret til optagelse
i en a-kasse med umiddelbar ret til arbejdsløshedsdagpenge,
ret til en højere dagpengesats svarende til 120,53 pct. af
dagpengenes højeste beløb som fuldtids- eller
deltidsforsikret for personer omfattet en midlertidig
arbejdsfordeling og reglerne om arbejdsgivernes betaling af et fast
dagpengegodtgørelsesbeløb til ledige omfattet af den
midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. pkt. 2.2.1., vil fortsat
finde anvendelse, men der er lovteknisk ikke behov for at foretage
en ændring af disse regelsæt.
Det bemærkes, at reglerne om suspension
af mindsteudbetalingsreglen vil blive videreført frem til og
med den 31. marts 2022 for medlemmer, hvis ledighed skyldes, at
medlemmet er omfattet af en midlertidig arbejdsfordelingsordning,
jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig
arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19. Dette
vil ske i form af en ændring af bekendtgørelse om
udbetaling af dagpenge.
3. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Der er indgået en aftale mellem
arbejdsmarkedets parter om en forlængelse af den midlertidige
arbejdsfordelingsordning, herunder retten til dagpenge, så
den kan bruges af virksomhederne i perioden 1. januar - 31. marts
2022.
Nedenfor beskrives de økonomiske
konsekvenser af forlængelsen opdelt på de enkelte
elementer af ordningen
3.1 Forlængelse af umiddelbar ret til
arbejdsløshedsdagpenge for personer omfattet af den
midlertidige arbejdsfordelingsordning
Forslaget medfører merudgifter til
dagpenge (herunder supplerende dagpenge), samt endvidere
mindreudgifter til kontanthjælp og aktivering af
kontanthjælpsmodtagere i 2022.
Endvidere medfører forslaget
merindtægter fra medlemsbidrag som følge af den
særlige ret til optagelse i en a-kasse med umiddelbar ret til
arbejdsløshedsdagpenge.
De økonomiske konsekvenser fordelt
mellem stat og kommune fremgår af nedenstående
tabel.
Tabel
1. Forlængelse af umiddelbar
ret til arbejdsløshedsdagpenge for personer omfattet af den
midlertidige arbejdsfordelingsordning | | 2022 | 2023 | 2024 | I alt statslige
udgifter | 8,1 | 0,0 | 0,0 | Heraf til medlemsbidrag
(indtægt) | -3,2 | 0,0 | 0,0 | Heraf til
arbejdsløshedsdagpenge | 14,4 | 0,0 | 0,0 | Heraf til kontanthjælp | -3,1 | 0,0 | 0,0 | I alt kommunale
udgifter | 15,3 | 0,0 | 0,0 | Heraf budgetgaranti | 15,3 | 0,0 | 0,0 | I alt før skat og
tilbageløb og inkl. adfærd | 23,4 | 0,0 | 0,0 | Anm. Der er foretaget afrundinger.
Tallene er afrundet til nærmest 100.000 kr., og
beløbene i rækkerne summer derfor ikke
nødvendigvis. |
|
3.2 Midlertidig suspension af forbrug af
dagpenge for ledige omfattet af den midlertidige
arbejdsfordelingsordning
Dagpenge som udbetales som følge af, at
medlemmet vil være omfattet af en arbejdsfordelingsordning i
perioden fra og med den 1. januar 2022 til og med den 31. marts
2022, vil ikke forbruge af dagpengeperioden på to år
(ydelsesperioden) inden for en periode på tre år
(referenceperioden).
Forslaget medfører merudgifter til
dagpenge, samt mindreudgifter til kontanthjælp, sygedagpenge,
og seniorjob. Endvidere mindreudgifter i 2024 til aktivering af
modtagere af kontanthjælp. Dette er en følge af, at
perioden på dagpenge forlænges, og overgangen til disse
ydelser dermed udskydes.
De økonomiske konsekvenser fordelt
mellem stat og kommune fremgår af nedenstående
tabel.
Tabel
2. Forlængelse af midlertidig
suspension af forbrug af dagpenge for personer omfattet af den
midlertidige arbejdsfordelingsordning | | 2022 | 2023 | 2024 | I alt statslige
udgifter | 0,1 | 0,3 | 1,1 | Heraf til
arbejdsløshedsdagpenge | 0,2 | 0,4 | 1,4 | Heraf til kontanthjælp | 0,0 | 0,0 | -0,2 | Heraf til seniorjob | 0,0 | 0,0 | -0,1 | I alt kommunale
udgifter | 0,3 | 0,5 | 1,7 | Heraf budgetgaranti | 0,3 | 0,6 | 2,1 | Heraf øvrige
indkomstoverførsler | 0,0 | -0,1 | -0,5 | I alt før skat og
tilbageløb og inkl. adfærd | 0,4 | 0,8 | 2,8 | Anm. Der er foretaget afrundinger.
Tallene er afrundet til nærmest 100.000 kr., og
beløbene i rækkerne summer derfor ikke
nødvendigvis. |
|
3.3 Højere dagpengemaksimum for
ledige omfattet af den midlertidige arbejdsfordelingsordning, samt
dækningsbidrag, teknisk belægning og midlertidig
suspension af rådighedsforpligtelse
Ledige medlemmer af en
arbejdsløshedskasse omfattet af den midlertidige
arbejdsfordelingsordning modtager en højere dagpengesats op
til, men ikke mere end 120,53 pct. af dagpengesatsen.
Staten dækker differencen mellem satsen
for G-dage og den højere dagpengesats på de dage, hvor
medarbejderen modtager G-dags betaling fra arbejdsgiveren.
Der er indført en midlertidig justering
af reglerne om teknisk belægning, sådan at
medarbejdere, der arbejder i weekender eller med de samme timers
arbejde koncentreret på færre dage, ikke stilles
ringere end medarbejdere med en 37 timers uge fordelt ligeligt over
fem hverdage.
Der suspenderes for mindsteudbetalingsreglen,
og endelig gælder en lempelse af
rådighedsforpligtelsen, sådan, at der ikke er krav om
jobsøgning under hele arbejdsfordelingen under den nye
midlertidige ordning.
Alle elementer medfører merudgifter til
dagpenge (omend marginalt vedrørende
rådighedsforpligtelsen) i 2022.
De økonomiske konsekvenser fordelt
mellem stat og kommune fremgår af nedenstående
tabel.
Tabel
3. Forlængelse af
højere dagpengemaksimum for personer omfattet af den
midlertidige arbejdsfordelingsordning, samt dækningsbidrag,
teknisk belægning og midlertidig suspension af
rådighedsforpligtelsen | | 2022 | 2023 | 2024 | I alt statslige
udgifter | 18,6 | 0,0 | 0,0 | Heraf til
arbejdsløshedsdagpenge | | | | - forhøjelse af den maksimale
dagpengesats | 13,8 | 0,0 | 0,0 | - dækningsbidrag | 4,2 | 0,0 | 0,0 | - teknisk belægning | 0,6 | 0,0 | 0,0 | I alt kommunale
udgifter | 35,2 | 0,0 | 0,0 | Heraf budgetgaranti | 35,2 | 0,0 | 0,0 | I alt før skat og
tilbageløb og inkl. adfærd | 53,7 | 0,0 | 0,0 | Anm. Der er foretaget afrundinger.
Tallene er afrundet til nærmest 100.000 kr., og
beløbene i rækkerne summer derfor ikke
nødvendigvis. |
|
3.4 Arbejdsgivers betaling af et fast
dagpengegodtgørelsesbeløb til ledige omfattet af den
midlertidige arbejdsfordelingsordning, samt forlængelse af
suspendering af de almindelige to G-dage i den nye midlertidige
arbejdsfordeling
For personer omfattet af den midlertidige
arbejdsfordelingsordning betaler arbejdsgiveren et fast
månedligt bidrag pr. medarbejder i den midlertidige
arbejdsfordelingsordning. Arbejdsgiverbidraget finansierer den
øgede indkomstsikkerhed, jf. den højere dagpengesats
for personer i den nye ordning. Samtidig er arbejdsgivernes
betaling af de almindelige 2 G-dage (godtgørelse for 1. og
2. ledighedsdag) suspenderet, så længe medarbejderen er
omfattet af den midlertidige arbejdsfordelingsordning.
Forslaget medfører samlet set
mindreudgifter til dagpenge som følge af
arbejdsgiverbetalingen i 2022, der delvist er modgået
merudgifter til G-dage som følge af den fortsatte suspension
af de almindelige to G-dage.
De økonomiske konsekvenser fordelt
mellem stat og kommune fremgår af nedenstående
tabel.
Tabel
4. Forlængelse af
arbejdsgivers betaling af et fast
dagpengegodtgørelsesbeløb til personer omfattet af
den midlertidige arbejdsfordelingsordning, herunder samtidig
forlængelse af suspension af de almindelige to
G-dage | | 2022 | 2023 | 2024 | I alt statslige
udgifter | -10,0 | 0,0 | 0,0 | Heraf til
arbejdsløshedsdagpenge | | | | - arbejdsgiverbidrag (indtægt) | -13,5 | 0,0 | 0,0 | - suspension af G-dage | 3,6 | 0,0 | 0,0 | I alt kommunale
udgifter | -18,9 | 0,0 | 0,0 | Heraf budgetgaranti | -18,9 | 0,0 | 0,0 | I alt før skat og
tilbageløb og inkl. adfærd | -28,8 | 0,0 | 0,0 | Anm. Der er foretaget afrundinger.
Tallene er afrundet til nærmest 100.000 kr., og
beløbene i rækkerne summer derfor ikke
nødvendigvis. |
|
3.5 De samlede økonomiske
konsekvenser
Forlængelsen af den midlertidige
arbejdsfordelingsordning med perioden 1. januar 2022 - 31. marts
2022 har økonomiske konsekvenser primært i 2022.
Suspension af dagpengeforbrug har endvidere økonomiske
konsekvenser i 2023 og 2024.
Det er skønnet, at sammenlagt ca. 5.000
personer i gennemsnit om måneden vil være omfattet af
den midlertidige arbejdsfordelingsordning. Endvidere skønnes
forlængelsen af den midlertidige arbejdsfordelingsordning at
medføre en negativ beskæftigelseseffekt på ca.
180 fuldtidspersoner i 2022, og en negativ arbejdsudbudsvirkning
på under 10 fuldtidspersoner i 2023 og 2024.
Samlet set skønnes forslaget med
betydelig usikkerhed at medføre merudgifter for det
offentlige før skat og tilbageløb samt de
adfærdsmæssige konsekvenser på ca. 50 mio. kr. i
hele perioden 2022-2024. Dette svarer til ca. 60 mio. kr. efter
skat og tilbageløb samt de adfærdsmæssige
konsekvenser.
Lovforslaget vil medføre merudgifter
for det offentlige (før skat og tilbageløb) på
48,7 mio. kr. i 2022, 0,8 mio. kr. i 2023, og 2,8 mio. kr. i 2024.
Heraf vil staten samlet set have merudgifter på 16,9 mio. kr.
i 2022, 0,3 mio. kr. i 2023 og 1,1 mio. kr. i 2024. Kommunerne vil
samlet set have merudgifter på 31,8 mio. kr. i 2022, 0,5 mio.
kr. i 2023 og 1,7 mio. kr. i 2024. Alle beløb er angivet i
2022-pl.
I nedenstående tabel fremgår de
samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget.
Tabel
5. Samlede økonomiske
konsekvenser | | 2022 | 2023 | 2024 | I alt statslige
udgifter | 16,9 | 0,3 | 1,1 | Heraf til medlemsbidrag
(indtægt) | -3,2 | 0,0 | 0,0 | Heraf til
arbejdsløshedsdagpenge | 33,2 | 0,4 | 1,4 | Heraf til arbejdsløshedsdagpenge
(indtægt | | | | fra arbejdsgiverbidraget) | -10,0 | 0,0 | 0,0 | Heraf til kontanthjælp | -3,1 | 0,0 | -0,2 | Heraf til seniorjob | 0,0 | 0,0 | -0,1 | I alt kommunale
udgifter | 31,8 | 0,5 | 1,7 | Heraf budgetgaranti | 31,9 | 0,6 | 2,2 | Heraf øvrige
indkomstoverførsler | 0,0 | -0,1 | -0,5 | I alt før skat og
tilbageløb og inkl. adfærd | 48,7 | 0,8 | 2,8 | I alt efter skat og
tilbageløb og inkl. adfærd | 53,8 | 8 | 2,6 | Anm. Der er foretaget afrundinger.
Tallene er afrundet til nærmest 100.000 kr., og
beløbene i rækkerne summer derfor ikke
nødvendigvis. |
|
I aftalen om forlængelse af midlertidig
arbejdsfordelingsordning er endvidere indeholdt, at
mindsteudbetalingsreglen suspenderes for personer omfattet af
ordningen. Dette udmøntes i særskilt
bekendtgørelse. De økonomiske konsekvenser af, at
mindstereglen suspenderes skønnes at medføre
merudgifter til dagpenge på 0,2 mio. kr. i 2022. Denne udgift
er ikke medtaget i lovforslagets økonomi.
Lovforslagets øvrige elementer vurderes
i øvrigt ikke at have økonomiske konsekvenser.
De økonomiske og administrative
konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med de kommunale
parter.
De økonomiske konsekvenser af
lovforslaget i 2022 på 48,7 mio. kr. (før skat og
tilbageløb) bliver indarbejdet på lov om
tillægsbevilling for 2022.
Tilsvarende reduceres § 35.11.06. Reserve
til håndtering af udfordringer i lyset af COVID-19 mv. uden
for udgiftslofterne med i alt 53,8 mio. kr. i 2022, svarende til
merudgifterne efter skat og tilbageløb. De økonomiske
konsekvenser i 2023-2024 indarbejdes på forslag til
finansloven for 2023.
Lovforslaget vurderes at følge de syv
principper for digitaliseringsklar lovgivning, men på grund
af den meget korte frist for implementering af lovgivningen og
forslagenes kortvarige virkningsperiode vil det ikke være
proportionalt for arbejdsløshedskasserne at udvikle digitale
løsninger til brug for administrationen af lovforslagets
forskellige elementer.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Erhvervslivet har merudgifter (før
skat) vedrørende det faste arbejdsgiverbidrag på 39,1
mio. kr. i 2022, men samtidig mindreudgifter (før skat)
vedrørende forlængelsen af suspensionen af de normale
to G-dage på 10,3 mio. kr. i 2022. Samlet set giver det
merudgifter for erhvervslivet på 28,8 mio. kr. i 2022.
Det samlede lovforslag vurderes ikke at
medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Det har ikke været muligt at få udarbejdet en vurdering
heraf henset til tidsfaktoren for lovforslagets behandling.
Principperne for agil erhvervsrettet regulering vurderes på
denne baggrund ikke at være relevante for de konkrete
ændringer i lovforslaget.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget vurderes ikke at medføre
administrative konsekvenser for borgerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige
konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- eller
naturmæssige konsekvenser.
8. Forholdet
til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige
aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer
m.v.
På grund af lovforslagets hastende
karakter er et lovforslag sendt i høring i perioden den 13.
december 2021 til den 14. december 2021 hos følgende
organisationer og myndigheder m.v.: Advokatsamfundet, Akademikerne
(AC), ASE, Beskæftigelsesrådet,
Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg,
Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Dansk
Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske
Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske
Dommerforening, Det Faglige Hus, Dommerfuldmægtigforeningen,
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Finanssektorens
Arbejdsgiverforening (FA), Forhandlingsfællesskabet, KL,
Kristelig Arbejdsgiverforening (KA), Kristelig Fagbevægelse
(KRIFA) og Lederne.
10. Sammenfattende skema: | Mio. kr. (2022-pl.) | Positive konsekvenser/mindreudgifter | Negative konsekvenser/merudgifter | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Stat 2022: 19,9 2023: 0,1 2024: 0,3 Kommuner 2022: 30,9 2023: 0,3 2024: 1,1 Regioner: Ingen | Stat 2022: 36,7 2023: 0,4 2024: 1,4 Kommuner 2022: 62,7 2023: 0,8 2024: 2,8 Regioner: Ingen | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | 2022: 10,3 | 2022: 39,1 | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Klimamæssige konsekvenser | Ingen | Ingen | Miljø- og naturmæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter. | Er i strid med de principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering/ Går videre end minimumskrav i
EU-regulering (sæt X) | Ja | Nej | | X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1
Det følger af § 1, stk. 1, i lov
om adgang til iværksættelse af midlertidig
arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, at en
iværksat arbejdsfordeling kan være i kraft indtil
udgangen af 2021.
Det foreslås at ændre § 1, stk. 1, 2. pkt., således, at
en arbejdsfordeling, der iværksættes i henhold til 1.
pkt., kan være i kraft til og med den 31. marts 2022.
Det betyder, at adgangen til at
iværksætte en midlertidig arbejdsfordeling som led i
håndteringen af covid-19 vil være en mulighed til og
med den 31. marts 2022.
Den foreslåede ændring af §
1, stk. 1, vedrører alene spørgsmålet om,
hvornår en arbejdsfordeling efter loven kan
iværksættes, og hvor længe den kan være i
kraft. Der ændres ikke på de øvrige betingelser
for at iværksætte midlertidig arbejdsfordeling efter
loven. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til §
2
Til nr. 1
Det følger af § 49, stk. 3, nr. 4,
i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at
beregningsperioden kan forlænges, hvis medlemmet i perioden
har modtaget dagpenge udbetalt under den midlertidige
arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til
iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i
håndteringen af covid-19, frem til og med den 31. december
2021.
Det foreslås, at i § 49, stk. 3, nr. 4, ændres den
31. december 2021 til den 31. marts 2022.
Forslaget betyder, at udbetalingen af dagpenge
i den forlængede periode med midlertidig arbejdsfordeling vil
kunne forlænge beregningsperioden med en tilsvarende
periode.
Det følger af § 53, stk. 17. nr.
5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at perioderne,
hvor indkomst- og beskæftigelseskravet skal være
opfyldt, kan forlænges med perioder med dagpenge udbetalt
under den midlertidige arbejdsfordeling som led i
håndteringen af covid-19, frem til og med den 31. december
2021.
Det foreslås, at i § 53, stk. 17, nr. 5, ændres den
31. december 2021 til den 31. marts 2022.
Forslaget betyder, at perioder med dagpenge
udbetalt under den midlertidige arbejdsfordeling som led i
håndteringen af covid-19, frem til og med den 31. december
2021, vil forlænge perioderne, hvor indkomst-og
beskæftigelseskravet skal være opfyldt.
Det følger af § 55, stk. 4, nr. 1,
i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at dagpenge udbetalt
under en arbejdsfordeling og dagpenge udbetalt under den
midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til
iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i
håndteringen af covid-19, frem til og med den 31. december
2021, ikke medregnes i den 2-årige ydelsesperiode og i den
forlængede ydelsesperiode.
Det foreslås, at i § 55, stk. 4, nr. 1, ændres den
31. december 2021 til den 31. marts 2022.
Forslaget betyder, at udbetalingen af dagpenge
i den forlængede periode med midlertidig arbejdsfordeling
ikke vil forbruge af den 2-årige ydelsesperiode og heller
ikke af en eventuel forlænget ydelsesperiode.
Det følger af § 55, stk. 5, nr. 4,
i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at udbetalingen af
dagpenge i den forlængede periode med arbejdsfordeling og
midlertidig arbejdsfordeling ikke vil forbruge af den 3-årige
referenceperiode og heller ikke af den eventuelle forlængede
1½-årige referenceperiode.
Det foreslås, at i § 55, stk. 5, nr. 4, ændres den
31. december 2021 til den 31. marts 2022.
Forslaget betyder, at udbetalingen af dagpenge
i den forlængede periode med arbejdsfordeling og midlertidig
arbejdsfordeling ikke vil forbruge af den 3-årige
referenceperiode og heller ikke af en eventuel forlænget
1½-årige referenceperiode.
Det følger af § 56 a, stk. 10, 1.
pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at dagpenge
udbetalt under en arbejdsfordelingsordning til og med den 31.
december 2021 ikke indgår i opgørelsen af
4-månedersperioden for karens. Tilsvarende gælder for
udbetaling af dagpenge under den midlertidige
arbejdsfordelingsordning.
Det foreslås, at i § 56 a, stk. 10, 1.
pkt., ændres den 31. december 2021 til den 31. marts
2022.
Forslaget betyder, at dagpenge, der vil blive
udbetalt under en arbejdsfordelingsordning og under en midlertidig
arbejdsfordelingsordning ikke vil tælle med i
opgørelsen af 4-månedersperioden for karens.
Det følger af § 62 c, stk. 1, i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at et medlem kan
få udbetalt dagpenge under deltagelse i uddannelse til og med
den 31. december 2021, hvis deltagelse i uddannelsen er aftalt
mellem medlemmet og arbejdsgiveren i forbindelse med, at medlemmet
er omfattet af en arbejdsfordelingsordning eller af en midlertidig
arbejdsfordelingsordning.
Det foreslås, at i § 62 c, stk. 1, ændres den 31.
december 2021 til den 31. marts 2022.
Forslaget betyder, at et medlem vil kunne
få udbetalt dagpenge under deltagelse i uddannelse frem til
og med den 31. marts 2022, hvis deltagelsen i uddannelsen er aftalt
mellem medlemmet og arbejdsgiveren i forbindelse med, at medlemmet
er omfattet af en arbejdsfordelingsordning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2. i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
For en nærmere beskrivelse af
forlængelsen af den midlertidige arbejdsfordelingsordning
henvises til dette lovforslags § 1.
Til §
3
Det foreslås i stk.
1, at loven skal træde i kraft ved
bekendtgørelsen i Lovtidende, da der ønskes så
tidlig en ikrafttræden, som Folketingsbehandlingen
muliggør.
Det foreslås i stk.
2, at lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets
vedtagelse. Ifølge grundlovens § 42, stk. 7, kan et
lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, i særdeles
påtrængende tilfælde stadfæstes straks
efter dets vedtagelse, når forslaget indeholder bestemmelse
herom.
I den forbindelse bemærkes, at forslaget
vil skulle medvirke til at afbøde de negative
økonomiske konsekvenser, som den fortsatte spredning af
covid-19 allerede har og vil kunne få, og at det er
afgørende, at dette vil ske snarest. Da de foreslåede
tiltag tidligst vil kunne finde sted efter lovens
ikrafttrædelse, er det derfor nødvendigt, at disse
træder i kraft så hurtigt som muligt, da det er
nødvendigt for at sikre, at virksomhederne kan tage de
foreslåede tiltag for at kunne iværksætte
midlertidig arbejdsfordeling i brug med det samme og dermed
undgå afskedigelser. Desuden er det også
nødvendigt, at de foreslåede tiltag træder i
kraft så hurtigt som muligt af hensyn til, at
arbejdsløshedskasserne og kommunerne kan
iværksætte de fornødne tiltag efter lovens
ikrafttræden med henblik på, at der i praksis kan
administreres efter de nye regler fra de relevante tidspunkter.
Da de love, som i lovforslaget foreslås
ændret, ikke gælder for Færøerne og
Grønland og ikke kan sættes i kraft i disse dele af
riget, vil dette lovforslag ikke gælde for
Færøerne og Grønland, jf. § 10 i lov om
adgang til iværksættelse af midlertidig
arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19 og §
105 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | | | | Gældende
formulering | | Lovforslaget | | | | | | § 1 | | | | | | I lov nr. 1336 af 11. september 2020 om
adgang til iværksættelse af midlertidig
arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, som
ændret ved § 1 i lov nr. 1964 af 15. december 2020,
foretages følgende ændring: | | | | § 1. En
arbejdsgiver i den private sektor kan beslutte at
iværksætte arbejdsfordeling i overensstemmelse med
reglerne i denne lov og regler udstedt i medfør heraf. En
arbejdsfordeling, der iværksættes i henhold til 1.
pkt., kan være i kraft indtil udgangen af 2021. Stk. 2-4. . .
. | | 1. § 1, stk. 1, 2. pkt., affattes
således: »En arbejdsfordeling, der
iværksættes i henhold til 1. pkt., kan være i
kraft til og med den 31. marts 2022.« | | | | | | § 2 | | | | | | I lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 215 af 12. februar 2021, som
ændret senest ved § 1 i lov nr. 1438 af 29. juni 2021,
foretages følgende ændring: | | | | § 49. . .
. Stk. 2. . .
. Stk. 3.
Beregningsperioderne, jf. stk. 2, kan forlænges efter
reglerne i § 53, stk. 17, hvis der i perioden på 24
måneder, jf. stk. 2, 1. pkt., eller perioden på 5
år, jf. stk. 2, 2. pkt., forekommer perioder, hvor medlemmet
modtager 1) sygedagpenge efter lov om
sygedagpenge, 2) dagpenge efter lov om ret til orlov og
dagpenge ved barsel, 3) støtte efter lov om social
service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller
af nærtstående, der ønsker at dø i eget
hjem, eller 4) dagpenge udbetalt under den midlertidige
arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til
iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i
håndteringen af covid-19, frem til og med den 31. december
2021. Stk. 4-7. . .
. § 53. . .
. Stk. 2-16. . .
. Stk. 17.
Perioderne i stk. 2, jf. dog stk. 5, og stk. 8, jf. dog stk. 10,
hvor indkomst- henholdsvis beskæftigelseskravet skal
være opfyldt, forlænges med sammenlagt op til 2
år, hvis der forekommer følgende forhold: 1) Perioder, hvor medlemmet modtager
sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, der overstiger 160,33
timer, 2) perioder, hvor medlemmet modtager
dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, 3) perioder, hvor medlemmet modtager
støtte efter lov om social service til pasning af
handicappet eller alvorligt sygt barn eller af
nærtstående, der ønsker at dø i eget
hjem, 4) perioder, hvor medlemmet har modtaget
dagpenge i den forlængede dagpengeperiode efter
udløbet af perioden i § 55, stk. 1, jf. § 56,
eller 5) perioder med dagpenge udbetalt under den
midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til
iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i
håndteringen af covid-19, frem til og med den 31. december
2021. Stk. 18-26. . .
. § 55. . .
. Stk. 2-3. . .
. Stk. 4.
Forbruget af perioden på 2 år eller på
højst 1 år efter henholdsvis stk. 1 og 2
opgøres i timer. Ved forbruget af perioden medregnes 1) perioder, hvor medlemmet modtager
dagpenge bortset fra dagpenge udbetalt under en
arbejdsfordelingsordning og bortset fra udbetaling af dagpenge
under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang
til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som
led i håndteringen af covid-19, frem til og med den 31.
december 2021, 2-8) . . . Stk. 5.
Perioden på 3 år eller højst 1½ år
efter henholdsvis stk. 1 og 2 opgøres i hele måneder,
og der medregnes ikke 1-3) . . . 4) perioder under en
arbejdsfordelingsordning og perioder under den midlertidige
arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til
iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i
håndteringen af covid-19, frem til og med den 31. december
2021. Stk. 6-8. . .
. § 56 a. . .
. Stk. 2-9. . .
. Stk. 10. Uanset
stk. 1, 2. pkt., medregnes dagpenge udbetalt under en
arbejdsfordelingsordning til og med den 31. december 2021 ikke i
opgørelsen af 4-månedersperioden. Tilsvarende
gælder for udbetaling af dagpenge under den midlertidige
arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til
iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i
håndteringen af covid-19. Stk. 5, nr. 1-3, finder ikke
anvendelse i perioden nævnt i 1. og 2. pkt. Løntimer,
som er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et
indkomstregister, medregnes ved opgørelsen efter stk.
2. § 62 c.
Uanset § 62 a, stk. 1, kan et medlem få udbetalt
dagpenge under deltagelse i uddannelse til og med den 31. december
2021, hvis deltagelsen i uddannelsen er aftalt mellem medlemmet og
arbejdsgiveren, i forbindelse med at medlemmet er omfattet af en
arbejdsfordelingsordning. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for
medlemmer, som er omfattet af den midlertidige
arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til
iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i
håndteringen af covid-19. Stk. 2-3. . .
. | | 1. I § 49, stk. 3, nr. 4, § 53, stk. 17, nr. 5,
§ 55, stk. 4, nr. 1, § 55, stk. 5, nr. 4, § 56 a,
stk. 10, 1. pkt., og § 62 c, stk.
1, ændres »31. december 2021« til:
»31. marts 2022«. | | | |
|