Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 23. november 2021
Forslag
til
Lov om ændring af lov om anvendelsen af
visse af Den Europæiske Unions retsakter om økonomiske
forbindelser til tredjelande m.v.
(Ophævelse af forbud mod teknisk
bistand og indførelse af straffebestemmelse for ny kontrol
med cyberovervågningsprodukter)
§ 1
I lov om anvendelsen af visse af Den
Europæiske Unions retsakter om økonomiske forbindelser
til tredjelande m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 9.
juni 2011, som ændret ved § 21 i lov nr. 1231 af 18.
december 2012, § 3 i lov nr. 1716 af 27. december 2018 og lov
nr. 1732 af 1. december 2020, foretages følgende
ændringer:
1. § 1
a ophæves.
2. I
§ 2, stk. 6, ændres
»udfører« til: »eksporterer«, og
»Rådets forordning om en fællesskabsordning for
kontrol med udførslen af produkter og teknologi med dobbelt
anvendelse« ændres til: »Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om en EU-ordning for kontrol med eksport,
mæglervirksomhed, teknisk bistand, transit og
overførsel i forbindelse med produkter med dobbelt
anvendelse«.
3. I
§ 2, stk. 7, ændres
»overtræder forbuddet efter § 1 a, stk. 1«
til: »undlader at efterkomme kravet om tilladelse til
levering af teknisk bistand i artikel 8, stk. 1, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en EU-ordning for
kontrol med eksport, mæglervirksomhed, teknisk bistand,
transit og overførsel i forbindelse med produkter med
dobbelt anvendelse«.
4. I
§ 2 indsættes efter stk. 7
som nyt stykke:
»Stk. 8.
Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den,
der forsætligt eller groft uagtsomt uden tilladelse fra
Erhvervsstyrelsen eksporterer cyberovervågningsprodukter, som
ikke er opført på listen i bilag 1 til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en EU-ordning for
kontrol med eksport, mæglervirksomhed, teknisk bistand,
transit og overførsel i forbindelse med produkter med
dobbelt anvendelse, når det pågældende produkt
helt eller delvis er eller kan være bestemt til anvendelse i
forbindelse med intern undertrykkelse eller alvorlige
krænkelser af internationale menneskerettigheder og den
humanitære folkeret.«
Stk. 8-12 bliver herefter stk. 9-13.
5. § 2,
stk. 11, der bliver stk. 12, affattes således:
»Stk. 12.
Under dansk straffemyndighed hører overtrædelse af
stk. 7, jf. artikel 8, stk. 1, om teknisk bistand i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en EU-ordning for
kontrol med eksport, mæglervirksomhed, teknisk bistand,
transit og overførsel i forbindelse med produkter med
dobbelt anvendelse, hvis handlingen er foretaget af en person, der
på gerningstidspunktet havde dansk indfødsret eller
var bosat i den danske stat eller havde lignende fast ophold her i
landet, selv om handlingen ikke er strafbar efter lovgivningen
på gerningsstedet.«
6. I
2, stk. 12, der bliver stk. 13,
udgår »og overtrædelse af § 1 a, stk.
1,«.
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.