Det næste punkt på dagsordenen er:

20) 1. behandling af lovforslag nr. L 94:

Forslag til lov om arbejdsgiveres adgang til at pålægge lønmodtagere forevisning af coronapas, test for covid-19 m.v.

Af beskæftigelsesministeren (Mattias Tesfaye fg.).

(Fremsættelse 18.11.2021).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Henrik Møller, Socialdemokratiet.

Tak, formand. Ja, så er det jo desværre sådan, at coronasmitten igen er blevet en uvelkommen gæst i vores samfund, og jeg synes, at trepartsaftalen i dag et eller andet sted meget tydeligt vidner om det. Der kan man sige, at hvis det er sådan, at vi stadig væk skal have vores samfund åbent og vi skal have vores sundhed intakt, er det nødvendigt, at vi kigger lidt på, hvilke mulige skridt vi kan tage for at inddæmme smitten.

Det er sådan, at den 12. november indgik regeringen, FH og DA endnu en trepartsaftale, som skal give virksomhederne mulighed for at kræve coronapas af ansatte. Som en del af den her trepartsaftale sendte parterne også en klar opfordring til, at vi i Folketinget genindfører den lov, som gav arbejdsgiverne mulighed for at pålægge ansatte at lade sig coronateste. Den her anbefaling bakker vi selvfølgelig op om i Socialdemokratiet. For ligesom coronapas og coronatest kan være et effektivt redskab til at inddæmme smitten, er det også med til at skabe mere tryghed på arbejdspladsen, også for de medarbejdere, som er bekymrede for at blive udsat for smitterisiko, mens de passer deres arbejde. Med trepartsaftalen er der enighed om, at det er vigtigt, at arbejdsgiverne har de rette redskaber til at håndtere den stigende smittespredning i samfundet og på arbejdspladserne, så de ansatte kan gå trygt på arbejde og virksomhederne kan fortsætte driften uhindret.

Det er vores mål at holde aktiviteten i samfundet i gang, uden at vi skal gå på kompromis med danskernes sundhed, men det forudsætter altså igen, at der er nogle redskaber og nogle forholdsregler, der kan anvendes lokalt. Derfor bakker vi også i Socialdemokratiet op om arbejdsgivernes mulighed for at kunne kræve, at ansatte viser coronapas, som skal kunne opnås ved enten vaccination, tidligere sygdomsforløb med covid-19 eller ved negative testresultater. Vi bakker ligeledes op om arbejdsgivernes mulighed for at kunne kræve test af de ansatte.

Jeg tror, det er vigtigt at understrege, at det her jo ikke er et krav, men en mulighed, som vi giver virksomhederne, men i og for sig også de ansatte, der er på virksomhederne. Og det er klart, at jeg også synes, at jeg her i Folketinget er nødt til at sige, at vi må sende et klart og tydeligt signal til de danskere, som stadig væk ikke er vaccineret: Gå ned og bliv vaccineret, gør det for din egen skyld, gør det for dine forældres skyld, for dine bedsteforældres skyld, for dine venners eller kærestes skyld. For hvis det er sådan, at vi skal kunne vende tilbage til et normalt samfund, uden at vi årligt skal have restriktioner og potentielle nedlukninger, når vi nærmer os vintertiden, kræver det, at endnu flere lader sig vaccinere. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning til hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Mange tak. Og tak for redegørelsen. Det fremgår af § 1, stk. 5, at »beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvad der forstås ved et coronapas ...«. Betyder det, at beskæftigelsesministeren er bemyndiget til at definere et coronapas på den måde, at man f.eks. kun kan få et coronapas, hvis man er vaccineret og har dannet antistoffer, og at f.eks. en negativ test ikke er god nok?

Ordføreren.

Jeg synes, jeg i indledningen af min tale nævnte, at det sådan set var hele paletten, nemlig at det var coronatest, immunitet, men at det også kunne være almindelig testning, som var en del af coronapasset.

Torsten Gejl.

Så vi kan være hundrede procent sikre på, at det her lovforslag ikke giver beskæftigelsesministeren bemyndigelse til at trække de negative tests ud af coronapasset?

Ordføreren.

Det er mig bekendt i hvert fald ikke det, der er tilfældet, men nu vil jeg jo så give ministeren muligheden for at svare, når det bliver ministerens tur.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, hvilket betyder, at vi kan gå videre til hr. Hans Andersen, Venstre.

Corona er igen over os i samfundet, og vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at undgå, at dele af erhvervslivet igen lukker ned og aktiviteten i samfundet drosles ned. Derfor er jeg rigtig glad for, at arbejdsmarkedets parter har fundet sammen om at finde en løsning, der imødekommer dette.

For Venstre er det vigtigt, at vi kan opretholde vækst og velstand og også kan det under en ny coronabølge. Smitten her er heldigvis stadig væk på et lavere blus, vi står i en anden situation, end vi gjorde for et år siden, og en stor del – heldigvis – af danskerne er blevet vaccineret. Samtidig har vi med det her lovforslag mulighed for at imødekomme erhvervslivets ønske om et coronapas. På den måde kan vi blive ved med at opretholde aktiviteten i samfundet, uden at det bidrager til yderligere smitte blandt medarbejdere.

Indførelse af muligheden for, at virksomhederne kan stille krav om coronapas, medfører jo også – og det er det, vi skal arbejde med i udvalgsbehandlingen – en række spørgsmål om, hvordan påbuddet konkret skal implementeres ude på den enkelte virksomhed, og i den forbindelse vil Venstre også i udvalgsbehandlingen stille en række spørgsmål til ministeren med henblik på at få foldet disse uklarheder ud.

Det er bl.a. spørgsmålet om udenlandske medarbejderes retsstilling i forhold til loven, vi skal have afklaret, da virksomhederne jo fortsat også har brug for international arbejdskraft, ligesom vi skal have afklaret muligheden for lokalt at bruge CE-godkendte selvtest som en del af værktøjerne for at begrænse smitten lokalt. Og så skal vi også, som hr. Torsten Gejl var inde på, have afklaret og være præcise og skarpe på, hvad det er, der menes med et coronapas: Hvad skal det indeholde? Der forventer jeg også, at der i forbindelse med udvalgsbehandlingen vil blive stillet en række spørgsmål, med henblik på at få det præciseret, sådan at der ikke kan være tvivl om det. Der ligger jo også i ønsket om, at man skal vise et coronapas, diskussionen af, at man, når man viser det, kan have en forventning om, at man så også er blevet testet, og at man altså ikke har vist et coronapas, der ikke indeholder noget om test, for det vil måske efterfølgende medføre, at man skal bruge mange dage på at blive testet for at kunne få et gyldigt coronapas.

Det skal vi have afklaret i forbindelse med udvalgsbehandlingen, og den ser jeg frem til at vi får, men grundlæggende bakker Venstre op om lovforslagets intentioner.

Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, hvilket betyder, at vi går videre i ordførerrækken til hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Man kan næsten sige, at det er naturligt, at det her lovforslag kommer, med den stigning, der har været i smitten på landsplan. Det er selvfølgelig lidt forskelligt, alt efter hvor i landet det er. Det er nok især i de store byer, at det er helt galt, men der er stigende smittetal overalt, og derfor er det selvfølgelig også naturligt, at arbejdsgiverne ser på: Hvordan er situationen for os med vores medarbejdere – kan vi risikere, at der kommer nogen ind på arbejdspladsen, der er smittede, uden at vi ved det, eller uden at de er blevet testet, så de smitter andre, der er på arbejdspladsen?

Derfor er det, arbejdsgiverne gerne vil, selvfølgelig, at de gerne vil sikre, at de kan få lov til at sige til deres medarbejdere: I skal have et coronapas; I skal testes. Og vi skal lige gøre opmærksom på, at det her ikke er noget med, at man kræver en vaccination. Men altså, man får et coronapas, hvis man er vaccineret eller immun eller har fået en almindelig hurtig test eller en pcr-test – så får man et coronapas. Selvfølgelig skal vi sikre os, at vi ikke går og smitter andre. Jeg ville da være ked af det, hvis man er blevet smittet og går til et selskab og så smitter mange andre, fordi man ikke vil tage det alvorligt.

Men som sagt er det frivilligt for arbejdsgiverne at bruge, og det er nok heller ikke alle arbejdsgivere, der vil gøre det. Men det her betyder også, at hvis arbejdsgiverne har vandrende arbejdstagere, udenlandske tjenesteudbydere, så kan man også forlange, at de er testet, før de begynder på arbejdspladsen. Og det er en god ting. I Dansk Folkeparti havde vi selvfølgelig gerne set, at de skulle være testet, før de kom over grænsen, sådan som det har været tidligere, men der har jeg fået at vide, at det er en anden lovgivning, vi skal ind at kigge på i det tilfælde. Men nu må vi se, hvordan det udvikler sig.

Det er også sådan, at hvis der så er nogle, der ikke vil testes, er det de almindelige arbejdsretlige regler for ansættelse, der træder i kraft i den forbindelse. Og selvfølgelig er det en alvorlig sag, hvis man bliver bortvist fra sin arbejdsplads eller i værste fald bliver afskediget. Men det er noget, som ligger i arbejdsrettens regler, som både arbejdsgivere og lønmodtagere er indforstået med og arbejder under. Det er ikke nogle regler, vi som sådan fastsætter med den her lovgivning – det er regler, der allerede er eksisterende.

Så er der noget, jeg synes er lidt mærkeligt, men som jeg ikke lige har kunnet fange. Det her gælder til den 11. december, og betyder det så, at hvis det skal forlænges, skal der ny lovgivning til, eller kan man i Epidemiudvalget sige, at man forlænger den her lov? Det må ministeren godt lige svare på, når ministeren kommer herop, for det er værd at vide, om vi så skal til det igen – den 11. december ligger ikke ret langt ud i fremtiden.

Men som sagt synes vi i Dansk Folkeparti, at det er o.k. med den her lov, og vi kan stemme for lovforslaget. Vi skal selvfølgelig være opmærksomme på, at det ikke giver flere problemer end godt er. Og så skal man huske på, at det ikke er noget med, at der er en vaccinetvang indbygget i det her. Det har ikke noget med det at gøre; det er simpelt hen bare et spørgsmål om test, som vi har haft hele året, når vi skulle noget – man skal også testes for at komme ind på arbejdspladsen, hvis arbejdsgiveren kræver det. Det er ikke alle arbejdsgivere, der vil sige, at man behøver at blive testet. Det har selvfølgelig også lidt at gøre med, hvordan arbejdspladsen er indrettet. Sidste gang så vi jo en stor smittespredning på bl.a. slagterier, hvor der lige pludselig var rigtig mange smittede – på slagteriet i Ringsted og også andre steder – og hvor man var nødt til at lukke produktionen på grund af det. Der er også udenlandske kunder, der siger, at de ikke vil købe varen, hvis ikke de er sikre på, at folk, der arbejder med den, er coronafri.

Så der er mange ting, der skal tages hensyn til. Men vi siger ja til forslaget. Og så vil jeg bede ministeren om lige at gøre rede for den her mulighed for, at der kan ske en forlængelse. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, hvilket betyder, at vi går videre til fru Halime Oguz, SF. Værsgo.

Tak, formand. Jeg vil for god ordens skyld starte med at sige, at jeg ikke er beskæftigelsesordfører. Det er min kollega, hr. Karsten Hønge, som desværre ikke har mulighed for selv at være her.

Det her lovforslag udmønter en trepartsaftale og går ud på at give arbejdsgivere mulighed for at pålægge ansatte at vise coronapas, så længe covid-19 kategoriseres som en samfundskritisk sygdom. Derudover genindføres de regler, der giver arbejdsgivere adgang til at pålægge ansatte at blive testet for covid-19 og at blive oplyst om testens resultat, som også gjaldt tidligere.

SF støtter lovforslaget, men vi er samtidig opmærksomme på den bekymring, der er i HK's høringssvar, vedrørende saglighedskriterium for medarbejdere, der fuldt ud arbejder hjemme. Vi har derfor stillet en række skriftlige spørgsmål, og vi håber, at ministeren i besvarelsen af dem vil betrygge os i, at intentionen med det her lovforslag selvfølgelig er, at den sunde fornuft stadig væk skal gælde. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til fru Samira Nawa, Radikale Venstre.

Mange tak, formand. Det her lovforslag udmønter en trepartsaftale indgået mellem arbejdsmarkedets parter og regeringen. Det er en aftale, som giver arbejdsgiverne mulighed for at kræve coronapas af deres medarbejdere. Det skaber en tryghed på arbejdsmarkedet, både blandt arbejdsgiverne, der ikke i samme omfang som ellers behøver at frygte, at virksomheder skal lukke ned, og at det kommer til at have negative konsekvenser for deres omsætning, men også en tryghed for de medarbejdere, der skal gå på arbejde, at de ikke behøver at frygte, at andre kollegaer møder ind og er smittet. Det vil formentlig ikke være alle arbejdsgivere, der vil gøre brug af den her mulighed. Det er netop en mulighed.

I Radikale Venstre støtter vi det her lovforslag. Ligesom andre partier har vi også en række ting, som bør præciseres, bl.a. en ting, som hr. Torsten Gejl rejste før, nemlig hvordan et coronapas skal forstås. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre. Fru Jette Gottlieb, Enhedslisten, værsgo.

Tak for det. Når coronaen vinder frem igen, må vi jo gøre noget, og trepartsaftalen nævner udtrykkeligt, at der er en sammenhæng mellem den her lov og så definitionen af covid-19 som en samfundskritisk sygdom. Vi havde en lignende lov, der udløb for 3 måneder siden, og jeg morede mig med at sammenligne de to love, og der må jeg indrømme, at jeg hæftede mig ved, at der i § 2 i den gamle lov stod, »hvis det er sagligt begrundet«. Det er faldet ud i § 2 i den her lov. Men så er jeg blevet beroliget af, at der i § 3 står, at en arbejdsgiver alene kan pålægge en ansat en test, hvis det er sagligt begrundet. Så der er taget højde for, at der skal være en saglig begrundelse, og det hænger selvfølgelig sammen med, at der kan være hjemmearbejdspladser eller folk, der arbejder enkeltvis udendørs, eller lignende ting, der gør, at det ikke giver mening at kræve et coronapas eller en test. Men det er vel foreløbigt, og ministeren må gerne bekræfte, at det forholder sig sådan.

Så vil jeg sige, at loven jo løber til den 11. december, men under særlige betingelser kan ministeren så udskyde bortfald af loven, men dog højst til den 31. december 2022, og der formoder jeg, at de særlige omstændigheder alene betyder, at det er, så længe som covid-19 klassificeres som en samfundskritisk sygdom. Og der vil jeg meget gerne bede ministeren om at bekræfte, at det er sådan, de særlige omstændigheder skal forstås – det er § 10.

Men Enhedslisten støtter forslaget. (Formanden (Henrik Dam Kristensen): Tak til ordføreren).

Der er en lille ting til, og det er, at hvis man skal betrygge de ansatte helt og eftertrykkeligt, må man også bede arbejdsgiveren om at fremvise en coronatest.

Tak. Så var ordføreren færdig, og så er det videre til De Konservative. Niels Flemming Hansen, værsgo.

Tak, og således opløftet. Det er klart, at vi skal sikre os så meget, vi nu kan, mod en yderligere nedlukning, og det er ikke for meget at forlange, at en virksomhed har mulighed for at tjekke medarbejderne for, hvorvidt de skulle have denne forfærdelige sygdom. Det er jo vigtigt for virksomheder både at beskytte de øvrige medarbejdere, men jo selvsagt også deres kunder imod coronaen. Dagens omtalte trepartsforhandlinger understøtter jo også med den aftale det her forslag, og den eneste bemærkning, jeg har til det her, ud over det, der er sagt, er i forhold til det her med selvtest, altså hvis man skal have mulighed for det. Man forestiller sig, at to montører skal ud, den ene er testet, og den anden er ikke testet, og så kan den ene af dem så tage en hurtig selvtest, og der tænker jeg bare, at vi skal have en eller anden form for fireøjnesystem på det, således at man sikrer, at det er den rigtige medarbejder, der har taget en selvtest.

Men ellers kan Konservative bakke op om forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og det betyder, at vi går videre til hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Tak for det. Arbejdsgiverens opgave er at få arbejdspladsen til at fungere og få virksomheden til at trives. Til det formål kan arbejdsgiveren kræve alle mulige former for dokumentation af sine ansatte: en ren straffeattest, et eksamensbevis, et kørekort – og nu altså også med den her lov et coronapas. Det kan man enten få ved at blive vaccineret, ved at have haft sygdommen eller ved at blive testet coronanegativ. Vi ser ingen principielle udfordringer med, at arbejdsgiveren kan kræve det her. Tværtimod ser vi det sådan, at det kan være en oplagt nødvendighed i bestemte funktioner.

Hvis arbejdsgiveren f.eks. har at gøre med hjemmeplejen hos de ældre, er det da helt naturligt at kræve et grønt coronapas af de ansatte. Det gælder, uanset om arbejdsgiveren er kommunal eller privat. Hvis man arbejder i sundhedsvæsenet, offentligt eller privat, er det da helt oplagt, at man skal kunne kræve et grønt coronapas. Hvis man er i et særligt serviceerhverv, hvor man har med mange mennesker at gøre og med mange kunder at gøre, er det da også helt oplagt, at man kan tilbyde den tryghed for kunderne, at de ansatte har et grønt coronapas. Hvis man arbejder i fødevareerhvervet, er det da også helt oplagt, at der ikke skal kunne forefindes coronavirus i de fødevarer, som folk køber og spiser. På andre arbejdspladser kan man have et ønske om at beholde alle medarbejdere på arbejdspladsen, altså de ikke skal lægge sig syge inden for de nærmeste uger, og derfor have et ønske om, at de medarbejdere, som dukker op, har et coronapas, så de ikke smitter resten af medarbejderstaben.

Så vi stemmer for det her lovforslag. Man kan overveje, hvorfor det egentlig er, vi hele tiden skal give lov til det her. Altså, hvorfor har arbejdsgiverne ikke bare lov til det? Hvorfor skal vi give midlertidigt lov til, at man kan bede om den her dokumentation for, at man ikke fører smitte med ind på arbejdspladsen? Når vi accepterer, at arbejdsgivere kan kræve al mulig anden dokumentation, hvorfor skulle de så ikke kunne kræve det her permanent, hvis de ønsker det? Så af disse grunde stemmer vi for lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Det betyder, at vi er kommet til hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

Tak. I Alternativet synes vi også, at det her er sådan nogenlunde det samme, som har været indført før. Vi synes dog, at Enhedslistens bemærkning om, at arbejdsgiverne også skal kunne fremvise sådan et coronapas, er god.

Der er dog en ting, vi lige skal have gjort os klar, før vi finder ud af, hvad vi stemmer til det, og det er jo den her § 1, stk. 5, hvor der står, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvad der forstås ved et coronapas. Som det står der, er vi lidt i tvivl om, om det betyder, at beskæftigelsesministeren f.eks. kan fremsætte regler om, at et coronapas kun består af vaccination og antistoffer – og ikke, at man også kan få et coronapas, hvis man har en negativ test. Det skal vi i hvert fald lige have sikret ikke er det, der er tale om, før vi gør endeligt op, hvad vi stemmer i Alternativet. Tak, formand.

Tak for det, og tak til ordføreren. Ønsker fru Susanne Zimmer ordet? Værsgo, Frie Grønne.

I Frie Grønne synes vi faktisk ikke, at vi skal se corona som en samfundskritisk sygdom på nuværende tidspunkt. Vi får en hel masse tal smækket i hovedet, og de tal rummer folk, der er blevet indlagt med noget andet. Vi kan ikke se af tallene, om folk faktisk har været syge. Det, der faktisk er interessant, er, hvor mange der egentlig er indlagt, og hvor mange der er på intensiv, og hvor mange det faktisk er, der virkelig er ramt af det her.

I første bølge af sidste coronakrise før coronavaccinationen kunne vi se, at der faktisk var færre døde, end der ellers ville have været. I perioden, hvor vi har haft vaccinen, har der ikke været færre døde, end der var før. Derfor har vi et opgørelsesproblem, som skaber en stemning, der måske er lidt mere problematisk, end den behøver at være. I Frie Grønne anerkender vi, at vi på et tidspunkt kan komme til en situation, hvor vi bør erklære corona for at være samfundskritisk, men ikke på nuværende tidspunkt. Der er jo også vaccineforskere, som siger, at vi kan risikere at løbe ind i en influenzaepidemi, som faktisk bliver værre end coronaepidemien, og skal vi så også erklære den for samfundskritisk?

Det, vi faktisk burde se rigtig meget på, er at få sundhedsvæsenet op at stå. Det har været udsat for 2-procentsbesparelser år efter år, og nu er det så også ramt af, at der har været de her i problemer i forhold til lønforhandlinger, som gør, at der er problemer med at få folk ansat og der er folk, der flygter fra sundhedsvæsenet. Derfor er det jo faktisk det rigtig store problem i vores samfund på nuværende tidspunkt. Derfor støtter vi på nuværende tidspunkt ikke op om det her forslag, fordi vi ikke ser sygdommen som samfundskritisk.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og da jeg ikke ser, at der er flere ordførere, der har bedt om ordet, er det nu beskæftigelsesministeren. Værsgo.

Jeg vil godt starte med at takke for den behandling, som lovforslaget har fået i dag, og den opbakning, der har været. Danmark står ligesom resten af verden fortsat i en sundhedskrise som følge af covid-19-pandemien, smitten med corona er igen stigende i samfundet, og det skal vi selvfølgelig tage alvorligt, og vi er derfor igen samlet for at hastebehandle et lovforslag, der er nødvendigt for at sikre, at vi kan inddæmme, og at vi kan afbøde de alvorligste konsekvenser af spredningen af covid-19 i det danske samfund.

Målet i den danske håndtering af covid-19 er at holde aktiviteten i alle dele af samfundet så høj som muligt og samtidig holde smitten så langt nede som muligt. For at kunne opretholde aktiviteten i samfundet mest muligt er det afgørende, at der på landets arbejdspladser kan gennemføres tiltag og træffes nødvendige forholdsregler for at begrænse smitten mest muligt, så ansatte trygt kan gå på arbejde, og så virksomhedernes drift kan fortsætte.

Lovforslaget udmønter en trepartsaftale fra den 12. november i år mellem regeringen, Dansk Arbejdsgiverforening og fagbevægelsen, som skal give arbejdsgivere mulighed for at pålægge ansatte at forevise coronapas. Lovforslaget har til formål at give arbejdsgivere adgang til at pålægge ansatte at forevise coronapas, så længe covid-19 kategoriseres som en samfundskritisk sygdom. Herudover har lovforslaget til formål at genindføre de regler i testloven, der giver arbejdsgivere adgang til at pålægge ansatte at blive testet for covid-19 og til at blive oplyst om testens resultat. Som det fremgår af lovforslaget, kan arbejdsgivere kun pålægge ansatte at blive testet, hvis det er sagligt begrundet i hensynet til at begrænse spredningen af smitte med covid-19, herunder af hensyn til at sikre arbejdsmiljøet, eller i væsentlige driftsmæssige hensyn.

Med lovforslaget får arbejdsgivere desuden adgang til at pålægge ansatte at anvende selvtest på arbejdspladsen i det omfang, de er CE-godkendte og anvendes i overensstemmelse med anvisningerne. Der er et stort behov for, at vi handler nu og får sat reglerne i kraft hurtigt, så ansatte trygt kan gå på arbejde og virksomhedernes drift uhindret kan fortsætte. Lovforslaget vil gælde frem til den 11. december 2021, medmindre regeringen og Folketinget beslutter at forlænge perioden, hvor covid-19 anses for en samfundskritisk sygdom, og det er så måske et svar til det, der bliver rejst fra Dansk Folkeparti. Det kræver ikke en ny lovbehandling til december, men så længe Folketingets Epidemiudvalg vil forlænge vurderingen af, at covid-19 er en samfundskritisk sygdom, så vil arbejdsgivernes adgang til at kunne kræve at se coronapas så også automatisk blive forlænget, i hvert fald indtil den 31. december 2022, hvor loven udløber.

Jeg er som fungerende beskæftigelsesminister selvfølgelig glad for, at arbejdsgiverforeningen og fagbevægelsen endnu en gang har taget ansvar og vist samfundssind, når krisen rammer det danske samfund. Vi har så sent som her til morgen diskuteret og lavet en ny trepartsaftale, som jeg også glæder mig til at diskutere med Folketinget, og jeg håber også, at Folketinget kan bakke op omkring det her lovforslag, og det er jo det, jeg allerede kan høre på førstebehandlingen at der er et komfortabelt flertal for. Jeg kan også høre, at der er en lang række spørgsmål, der vil blive stillet i udvalgsbehandlingen, og dem ser vi selvfølgelig frem til at svare på. Jeg vil gerne takke for drøftelsen i dag og ser frem til udvalgsbehandlingen.

Tak for det. Der er en kort bemærkning til hr. Torsten Gejl.

Mange tak. Et af de spørgsmål bad ministerens ordfører mig sende videre til ministeren. Det vil jeg gøre her, og det er jo det, der handler om § 1, stk. 5, hvor der står, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte en regel om, hvad der forstås ved et coronapas.

Betyder det, at beskæftigelsesministeren bliver bemyndiget til at tage en negativ test ud af coronapasset?

Ministeren.

Nej, det er ikke det, der er tanken. Vi har tænkt os at udstede en administrativ bekendtgørelse, der definerer et gyldigt coronapas, men også at sikre, at det coronapas følger de øvrige definitioner, der er i lovgivningen, så vi ikke har seks-syv forskellige definitioner af, hvad der er et coronapas. Der vil altså ikke blive tale om særlige regler i forhold til hvad der i øvrigt er gældende i forhold til reguleringen af, hvad et coronapas er.

Men der er f.eks. nogle gange en justering i, hvilke grupper der kan undtages fra et coronapas, og der vil sundhedsmyndighederne justere det, og så vil det automatisk også blive justeret her.

Torsten Gejl.

Skal jeg forstå det sådan, at når der står, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte en regel om, hvad der forstås ved et coronapas, så er det bare, at de regler, som sundhedsministeren måtte fastsætte, skal beskæftigelsesministeren efterleve? Er det korrekt forstået?

Ministeren.

Altså, det er jo en bemyndigelsesbestemmelse til beskæftigelsesministeren, men jeg kan så sige her fra Folketingets talerstol og sørge for, at det bliver ført til referat, at jeg ikke kommer til at udstede nogen bekendtgørelser, der opfinder min egen definition af, hvad et coronapas er. Vi kommer til at køre snævert med den definition, der i øvrigt gælder, for at sørge for, at danskerne kan være trygge ved, at de, når de har et coronapas i forhold til én lovgivning, så også har det i forhold en anden lovgivning.

Ministeren behøver ikke gøre nogen foranstaltninger. Det bliver automatisk ført til referat.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.