Det næste punkt på dagsordenen er:

27) 1. behandling af lovforslag nr. L 66:

Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om arbejdsmiljø. (Forlængelse af retten til uddannelse for personer, der har arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv, inden for en pulje til og med 2022 og bemyndigelse til at fastsætte regler om Arbejdstilsynets behandling af personoplysninger i forbindelse med brug af hjælpeværktøjer m.v.).

Af beskæftigelsesministeren (Mattias Tesfaye fg.).

(Fremsættelse 10.11.2021).

Forhandlingen er åbnet. Første ordfører kommer fra Socialdemokratiet, og det er hr. Henrik Møller. Velkommen.

Tak. Man kan sige, at det her jo er en følge af den politiske aftale om erstatning til minkavlere og følgeerhverv, som er berørt af covid-19, hvor det fremgik, at der skal etableres en særlig indsats, der kan understøtte fornyet udvikling, vækst og beskæftigelse i de kommuner, der i særlig grad er berørt af aflivningen af mink, og hjælpe de beskæftigede i erhvervene videre i nyt job.

Aftalepartierne var enige om at afsætte 50 mio. kr. til en målrettet opkvalificeringsindsats af ledige fra minkbranchen i 2021. Det er imidlertid sådan, at en del af de her personer, som har arbejdet i branchen, først forventes at blive ledige i 2022 og derfor ikke får udbytte af den ret, der er, til uddannelse. Derudover har der været et begrænset forbrug af omstillingspuljen. Det er derfor, det nu foreslås at forlænge retten til uddannelse for ledige, som har arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv. Det er aftalekredsen bag den brede aftale om erstatning m.v. til minkavlere og følgeerhverv berørt af covid-19 blevet enige om. Lovforslaget er derfor en udmøntning af den aftalte forlængelse.

Konkret indebærer lovforslaget en forlængelse af ordningen med ret til tilbud om uddannelse til personer, der har arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv, inden for omstillingspuljen.

Derudover indeholder lovforslaget også en ændring af arbejdsmiljøloven. Det er sådan, at der i dag er problemer i forhold til GDPR. Det vil sige, at den her ændring betyder, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte nogle nærmere regler om ansvar og opgaver i forbindelse med behandling af personoplysninger om ledige i forhold til Arbejdstilsynets nuværende og fremtidige hjælpeværktøjer og løsninger, som kan hjælpe virksomhederne til at skabe et sikkert og sundt miljø. Med den her ændring vil det være sådan, at arbejdsmiljøloven vil opfylde GDPR-lovgivningens krav i forhold til apv-værktøjer, og de kan efter lovforslagets vedtagelse igen bruges af virksomhederne.

Socialdemokratiet kan støtte op om begge dele af lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg skal bare lige høre ordføreren, om ordføreren har nogen anelse om, hvad årsagen er til, at puljen ikke er blevet brugt bedre, og om det måske skyldes regeringens indsats på det her område: at det ikke er kommet godt nok ud, og at regeringen selv måske spænder ben for minkavlere og ansatte i minkbranchen, der skulle have brugt den her pulje.

Ordføreren.

Det har jeg enormt svært ved at forestille mig skulle være hovedårsagen til det her. Jeg ville da anbefale, at man sendte et skriftligt spørgsmål og så på den måde kunne få ministeriet til at svare. Jeg kan kun svare ud fra, hvad der sådan er min opfattelse af det, men jeg ved det jo ikke præcist. En af tingene er jo, at vi i dag sådan set skal behandle en forlængelse, hvilket vil sige, at der jo er en del, som ikke har været inde at søge, simpelt hen fordi de ikke er ophørt med deres beskæftigelse endnu, og det er jo så årsagen til, at vi også forlænger til 2022.

Hr. Bent Bøgsted.

Jeg går ud fra, at ordføreren er klar over, at der er minkavlere og også nogle ansatte, der stadig væk er beskæftiget, fordi regeringen har tvunget dem til, at de skal holde deres farme vedlige i 3 år, før de eventuelt får en erstatning. Hvis regeringen sørgede for at få det afsluttet, var der også flere, der kunne være klar til at komme videre. Men der er mange, der er låst fast, på grund af at der er så mange uafsluttede sager vedrørende erstatning af farmene. Jeg ved godt, at nogle har fået erstatning for skindene, men der er meget andet, der halter og mangler, inden de kan komme videre.

Ordføreren.

Jeg betragter det mere som en kommentar end et egentlig spørgsmål.

Så er der ikke flere korte bemærkninger til ordføreren, tak til hr. Henrik Møller, Socialdemokratiet. Den næste ordfører kommer fra Venstre, og det er hr. Hans Andersen. Velkommen.

Tak for det. I januar indgik Venstre, regeringen, Radikale Venstre, SF og Liberal Alliance sammen en aftale om erstatning m.v. til minkavlere og følgeerhverv berørt af covid-19. Og vi har sammen besluttet at forlænge retten til uddannelse for personer, der har arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv, inden for en pulje. Og nu er forslaget så – som følge af, at den ikke er brugt, og at mennesker stadig væk er aktive i minkerhvervet – at forlænge den pulje til og med 2022. Der er jo lige nu mange ukendte faktorer for de mennesker, der er ansat i minkerhvervet og følgeerhverv. Mange står fortsat som nævnt i en uafklaret situation vedrørende muligheden for at genoptage erhverv.

Derfor giver det mening at forlænge puljen. Og for Venstre er det vigtigt, at alle, der har været berørt af minkskandalen, får den fornødne hjælp til at komme videre i deres arbejdsliv såvel som privatliv. Derfor er det ligeledes afgørende for Venstre, at denne proces sker med mindst muligt bureaukratisk bøvl. Det ventes gennemført med det her lovforslag, og det kan Venstre godt bakke op om. Vi finder det helt afgørende, at man følger opgaven meget tæt.

Vi har en klar forventning om, at hvis der er behov for at forlænge den pulje yderligere ind i 2023, så skal vi have en drøftelse om det. Og vi skal også følge opgaven på en sådan måde, at vi sikrer, at de penge, vi taler om her, faktisk også kommer ud og bliver til gavn for de mennesker, der er berørt af, at de ikke længere kan arbejde i minkerhvervet. Det ser vi frem til, og det vil vi følge tæt. På den baggrund kan Venstre godt støtte lovforslaget. Tak.

Tak til Venstres ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Dansk Folkeparti, og det er hr. Bent Bøgsted. Velkommen.

Tak for det, formand. Jeg vil starte med at sige, at vi i Dansk Folkeparti støtter forslaget. For det er altid godt, at når der er nogle, der ufrivilligt er kommet i klemme i systemet og har behov for at komme videre, så får de også hjælp. Det er helt naturligt, og jeg er også enig med hr. Hans Andersen i det her med, om det skal køre videre i 2023. Det er også en mulighed, for der er så mange minkavlere og ansatte, der er uafklarede. Vi ved også, at pelsauktionerne også kommer til at lukke på et tidspunkt, hvor der også er nogle ansatte, der skal videre.

Men noget af det, der er årsag til, at der måske ikke er blevet brugt så meget, er, at der er rigtig mange minkavlere, der er låst fast i systemet, fordi regeringen – med deres støttepartier, der har sagt ja til at lukke minkbranchen – har sagt: I skal holde jeres farme ved lige i 3 år, for de skal ikke tabe værdi. Hvis nu regeringen tog sig sammen og så fik afsluttet de erstatningssager, fik udbetalt pengene til minkavlerne, så de kunne komme videre, og til de følgeerhverv, som også skal have penge, altså, hvis det blev afklaret hurtigt, så de kunne komme videre, så havde vi en anden situation. Og så er der nogle, der kunne sige: Okay, det her er slut for mig nu. Nu har jeg grundlag for at kunne komme videre.

Men de er låst fast, fordi de stadig væk er erhvervsdrivende, så lang tid de har de her farme, de skal holde ved lige. Og det er en udgift for dem at holde farmene ved lige, men de har ingen indtægter til at holde dem ved lige for. Så min opfordring er, at regeringen tager sig sammen og får afsluttet de sager hurtigst muligt. Det er uforskammet af regeringen, at der skal gå 3 år, før de kan få en erstatning for de minkfarme, som de er blevet tvunget til at lukke ned. Det hører ingen steder hjemme, og jeg synes virkelig, at regeringen skulle skamme sig.

Jeg vil opfordre ministeren til at gå tilbage og sige, at det her skal afsluttes. Jeg ved godt, at den fungerende minister ikke er den minister, der har været ansvarlig for det her miskmask, der er lavet, men ministeren har forbindelser til statsministeren, forhåbentlig – med mindre det er forsvundet i en sms. Så ministeren bør gå tilbage til statsministeren og til den nuværende fødevareminister og sige: Det her skal vi have afsluttet. Vi kan ikke være det bekendt over for minkavlerne. Vi skal have det afsluttet, så de folk, der er låst fast i et system, kan få erstatning for deres farme, de kan komme videre og sige: Nu er det et afsluttet kapital – vi kommer aldrig til at have mink mere, men det er ikke afsluttet kapitel. Så kan de få den erstatning. Så kan de komme ud på det private arbejdsmarked, og så kan de få en opkvalificering, så de kan få et nyt job.

Det er min opfordring til regeringen her i dag. Og jeg synes virkelig, at ministeren skulle tage det alvorligt. Jeg ved godt, ministeren ikke er skyld i det her. Det er andre ministerier, der er skyld i det. Men det er en skandale, at statsministeren har bragt alle de minkavlere ud i den situation, som de står i nu, uden at de kan få en afslutning på deres minkavl. Men Dansk Folkeparti støtter forslaget.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Jeg skal beklage, at tidsangivelsen åbenbart er forsvundet lige nu, men det holdt sig fint inden for taletiden – og så må vi prøve at være behjælpelige med tidsoverholdelsen, hvis det skulle blive nødvendigt.

Den næste ordfører kommer fra Socialistisk Folkeparti. Velkommen til hr. Karsten Hønge.

Altså, det, vi skal behandle nu, er jo, hvordan vi bringer de mennesker videre, som kommer fra et erhverv, der de facto er blevet nedlagt. Det skal vi selvfølgelig, og ovenikøbet vil jeg sige, at den måde, vi har grebet den her sag an på, kunne være en god inspiration til andre brancher og erhverv, der i fremtiden måtte blive udsat for ugunsten i erhvervslivet og derfor oplever, at deres jobs forsvinder. Der skal vi føle et ansvar for at få bragt mennesker videre – selvfølgelig især i en situation, hvor det er grundet en politisk beslutning, at et erhverv i virkeligheden er blevet nedlagt. Men selve tanken bag synes jeg faktisk at vi også skal videreføre til de erhverv, der er andre grunde vil opleve, at de forsvinder.

Når det præcis handler om at få folk videre gennem uddannelse og over til nye jobs, skal man jo ikke snuble på mellemvejen, fordi man ikke når at få del i puljen i det år, hvor pengene er afsat til det. Derfor er det selvfølgelig en god idé at forlænge det, og hvis det skulle komme til det, må vi have en diskussion om, om det skal forlænges yderligere.

Så vil jeg sige til den anden del af lovforslaget, at det jo også er helt indlysende, at vi skal sikre lovgivningen omkring det sammenstød, der kan være, mellem GDPR-lovgivningen og apv-værktøjet, altså have bragt dem i overensstemmelse med hinanden.

Så SF støtter lovforslaget. Og så skal jeg hilse fra vores venner, skulle jeg til at sige, altså fra vores bekendte, kolleger, samarbejdspartnere i Radikale Venstre og sige, at de også stemmer for.

Det er noteret. Tak til SF's ordfører. Så kan jeg se, at Enhedslistens ordfører er klar, og det er fru Jette Gottlieb. Velkommen til.

Tak. Lovforslaget handler jo om at lette vejen til omskoling, opkvalificering og uddannelse for folk, der har arbejdet med mink. Nej, det gør det faktisk ikke – det handler § 1 om, og det kan Enhedslisten støtte. Vi ønsker, at de, der har arbejdet i minkerhvervet, kan komme godt videre. Men vi er også interesserede i at se en vurdering af, hvor meget opkvalificering der kommer ud af, at man fjerner alle de sædvanlige snubletråde, karensperioder m.m. og giver de her ekstraordinære betingelser, og vi vil gerne se en vurdering af, hvor meget man kunne øge omskoling og opkvalificering generelt, hvis man tilbød lignende vilkår inden for andre brancher. Vi synes, det i orden at forlænge ordningen med et år til den 31. december 2022, men vi vil også være åbne, hvis ministeren inden da møder op med et velbegrundet ønske om at forlænge ordningen yderligere.

Men så er der § 2, og den handler om noget helt andet, som intet har med det her at gøre. Igen er der lavet et lovforslag med sammenblanding af ting, der ikke har noget med hinanden at gøre, og § 2 handler om Arbejdstilsynet. Så vores første indsats vil derfor være at få forslaget delt op i to.

Når Arbejdstilsynet stiller hjælpeværktøjer til rådighed for virksomheder til f.eks. at lave apv'er, er det klart, at der kan blive behov for fastlæggelse af regler om fordeling af dataansvar. Men det ikke bare lige sådan at gøre, for der er en anden faktor, der spiller ind. Arbejdstilsynet har en vejledningspligt, men hvis der stilles service til rådighed, der går over i rådgivning, bliver Arbejdstilsynet sat til at bruge deres bevilgede midler forkert, eller også må man skaffe dem midler til at løse en rådgivningsopgave, for den har de nemlig ikke i forvejen.

I høringssvaret udtrykker DA og FH da også, at det er en meget kort høringsfrist til noget nyt, og det er vi enige i. Vi har bemærket, at ministeren i den forbindelse har tilkendegivet, at parterne vil blive hørt, inden han vil gøre brug af en bemyndigelse, men det betyder vel, at Beskæftigelsesudvalget vil blive inddraget på samme måde, forventer jeg.

Men altså, for os er det vigtigt, at der bliver stillet et forslag til at dele lovforslaget op i sine to bestanddele, og jeg håber, at adskillige jurister vil nikke ja til, at det er en god idé.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Det Konservative Folkeparti. Velkommen til hr. Niels Flemming Hansen.

Mange tak for det. Man har valgt at nedslagte et helt erhverv og deres dyr, og man har lavet en aftale om erstatning, som vi ikke er med i, og nu sidder vi så og kigger på den her lov omkring beskæftigelsesindsatsen og også det her med uddannelse til medarbejderne i minkerhvervet, som jo skal gælde for 2022, og vi er sådan set også positive over for at kigge på det i 2023, hvis det måtte blive nødvendigt.

I forhold til den anden del af det har min forgænger på talerstolen nemlig fuldstændig ret: Der er tale om rådgivning. Og der vil jeg i udvalgsbehandlingen være en lille smule bekymret i forhold til de private virksomheder, som jo også laver apv inden for arbejdsmiljøområdet, og det vil vi stille nogle spørgsmål om under andenbehandlingen. Men som udgangspunkt bakker Konservative op om forslaget.

Tak til ordføreren. Så kan jeg ikke se flere ordførere, der ønsker ordet – i hvert fald ikke her i første runde. Og hermed kan jeg give ordet til beskæftigelsesministeren.

Lad mig starte med at takke for den positive behandling, lovforslaget har fået i dag, og for de bemærkninger, der er faldet, fra de forskellige partier. Det er rigtigt, som det allerede er blevet sagt, at lovforslaget jo har to paragraffer; det indeholder to lovændringer. Den ene forlænger retten til uddannelse for personer, der har arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv til og med 2022. Den anden giver bemyndigelse til at fastsætte regler om Arbejdstilsynets behandling af personoplysninger, så apv-værktøjet igen kan bruges af landets virksomheder.

Coronakrisen har haft store konsekvenser for virksomheder og lønmodtagere på tværs af landet, og det gælder i særdeleshed for minkerhvervet, som af hensyn til den danske folkesundhed måtte aflive deres dyr. Og derfor gav vi med den politiske aftale om erstatning til minkavlerne og følgeerhverv ledige fra minkerhvervet og følgeerhverv ret til uddannelse i resten af 2021 inden for en pulje på 50 mio. kr.

Men branchen er fortsat under afvikling og vil også være det i 2022. Derfor foreslår vi at forlænge retten til tilbud om uddannelse for ledige, der har arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv, så de også har ret til uddannelse hele næste år. Retten gælder alle typer af uddannelse, lige fra de korte, erhvervsrettede kurser til hele erhvervsuddannelser. Det giver den ledige de bedste kort på hånden til at foretage et brancheskift eller til at tage skridtet fra ufaglært til svendebrev. Retten til uddannelse sikrer, at de berørte ledige hurtigst muligt kan starte på en uddannelse, fordi jobcenteret ikke først skal vurdere den enkelte uddannelse. Samtidig får kommunerne dækket 100 pct. af omkostningerne ved uddannelsen fra puljen. Jeg håber, at lovforslaget kan gøre det nemmere for de berørte ledige at finde fodfæste i nye brancher, der kan drage nytte af og bygge videre på deres kompetencer.

Den anden del af lovforslaget giver som tidligere nævnt den nødvendige lovhjemmel til at fastsætte fordelingen af dataansvar, så det igen bliver nemmere for landets virksomheder at lave deres arbejdspladsvurdering. Arbejdstilsynet har på baggrund af den politiske aftale om en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats og ordnede forhold på arbejdsmarkedet fra april 2019 udviklet det digitale værktøj, som vi kalder af apv-værktøjet. Værktøjet hjælper virksomhederne med at lave den lovpligtige arbejdspladsvurdering. Arbejdstilsynet har dog konstateret, at der er uklarhed i forhold til databeskyttelseslovgivningen og brugen af apv-værktøjet. Derfor er værktøjet midlertidigt lukket ned. Med lovforslaget om opfølgende bekendtgørelse vil Arbejdstilsynets behandling af personoplysninger, når virksomhederne bruger apv-værktøjet, ske i fuld overensstemmelse med databeskyttelseslovgivningen.

Til slut vil jeg sige, at jeg er glad for, at vi med lovforslaget kan give ledige fra minkerhvervet og følgeerhverv en målrettet indsats, der hurtigt kan hjælpe dem godt videre til job i andre brancher, herunder de mange grønne job, der opstår med den grønne omstilling, og at vi samtidig styrker Arbejdstilsynets behandling af personoplysninger, så virksomhederne igen kan bruge apv-værktøjet. Og jeg ser frem til den videre behandling af forslaget. Jeg kan høre, at der allerede er et par udvalgsspørgsmål på vej, og dem glæder vi os selvfølgelig til at svare på.

Tak til ministeren. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Hans Andersen, Venstre. Værsgo.

Tak for det, og tak for talen. Det, vi er optaget af, er jo at sikre, at minkavlere og ansatte i forskellige følgeerhverv kommer bedst muligt videre, og vi er rigtig glade for og tilfredse med, at vi kan forlænge de her muligheder ind i 2022. Vi er sådan set også af den opfattelse, og det er det, spørgsmålet går på, at hvis det viser sig, at der er behov, og det kan jo sådan set være glædeligt – det er jo, fordi der er nogen mennesker, der også i 2022 arbejder i det her erhverv, og som først får behov for hjælp i 2023 – så synes vi i Venstre, og det er det, jeg ønsker en kommentar til fra ministeren, at vi også skal se på eventuelt at forlænge den her mulighed også ind i 2023, ligesom vi har gjort det nu her med 2022. Tak.

Ministeren.

Jamen lad os da give hinanden håndslag på det. Altså, hvis der skulle være et behov for at forlænge puljen til 2023, vil vi meget gerne diskutere det med aftalepartierne. Når vi kommer lidt længere ind i 2022, kender vi også det egentlige forbrug af puljen og kan måske på baggrund af det diskutere med hinanden, om der er behov for at fortsætte.

Hr. Hans Andersen.

Tak for det tilsagn. Og så handler det jo om, mener vi, at vi i fællesskab også sikrer, at de midler nu også kommer ud, i kommunerne og i jobcentrene, og på en helt ubureaukratisk måde får hjulpet mennesker videre hen til deres næste arbejdsliv og job, og der tror jeg, det er vigtigt, at både ministeren og vi følger det her tæt, således at den her pulje ikke samler støv i et hjørne eller bliver brugt på bureaukrati, men at vi sikrer, at puljen nu faktisk giver reel hjælp til de mennesker, der har behov for det. Tak.

Ministeren.

Jamen det er jeg sådan set helt enig i. Altså, vi afsætter pengene, fordi de skal bruges til uddannelse, og ikke, fordi de skal bruges på bureaukrati. Da vi lavede aftalen i foråret, blev vi også enige om at udmønte puljen, så kommunerne aflægger regnskab senest den 1. april 2022, og det betyder, at vi først efter den 1. april næste år med sikkerhed kan sige, hvad forbruget har været under puljen i 2021.

Jeg synes, at det er en god aftale, vi har lavet, for vi skal sikre os, at kommunerne ikke skal bruge mere tid end højst nødvendigt på regnskabsaflæggelse, og det sikrer vi, ved at de kun gør det en gang. Men jeg tror, at lige så snart vi begynder at nærme os den dato, kan vi begynde at diskutere med hinanden, altså så kan vi begynde at se forbruget, og så kan vi få en kvalificeret diskussion med hinanden af, om der faktisk er aftræk på det her eller der ikke er.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget bliver henvist til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.