Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 52:

Forslag til lov om ændring af lov om pas til danske statsborgere m.v. og lov om Det Centrale Personregister. (Styrkelse af passikkerheden m.v.).

Af justitsministeren (Nick Hækkerup).

(Fremsættelse 27.10.2021).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der har ordet, er hr. Kasper Sand Kjær som ordfører for Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for ordet. Når danskerne tager på ferie rundtom i verden, når vi ikke står i en pandemi, så er det jo nok de færreste af os, som egentlig tænker over, hvor heldige vi er at have det rødbedefarvede pas med os, og hvor stærkt et redskab det er, og hvor mange døre det åbner rundt i verden. Vi har jo lige præcis med det danske pas en nøgle til store dele af verden. Og det såkaldte Passport Index har faktisk år efter år det danske pas i toppen af listen over pas, som man nyder de størst mulige fordele med, og som giver videst mulig adgang til andre lande. Det skal vi være glade for, men det betyder selvfølgelig også, at det danske pas er værdifuldt og er en eftertragtet vare.

Hvert år forsvinder der alt for mange pas, og det er desværre en tendens, som er stigende – pas, der jo i de forkerte hænder kan udgøre en sikkerhedsrisiko for Danmark og for alle de lande, som det danske pas giver adgang til. Det skal vi tage alvorligt, for vi skal have en høj sikkerhed omkring det danske pas, så vi minimerer risikoen for, at det bliver misbrugt til ulovlige formål, og så vi fastholder den store tillid, som i dag er knyttet til det danske pas. Det var også derfor, regeringen i august kom med udspillet »Det danske pas i sikre hænder«, som indeholder syv initiativer, som skal værne om vores pas.

Det lovforslag, som vi behandler i dag, gennemfører nogle af de konkrete initiativer i udspillet, bl.a. de initiativer, som vedrører pasloven. Med lovforslaget får vi bl.a. en begrænsning af, hvor mange pas en borger kan få udstedt inden for en periode, og det skulle jo gerne kunne føre til, at færre borgere mister deres pas. Man har haft samme ordning i Sverige, og der har det ført til en markant nedgang i antallet af borgere, som søger om flere end tre pas i løbet af perioden.

Med lovforslaget kommer der også et krav til, at man, når man skal have fornyet sit pas, henter det nye pas ved personligt at møde op på kommunen. For der er i dag desværre alt for mange pas, som bortkommer på vejen til ansøgeren. Og med kravet om personligt fremmøde kan myndighederne også sikre, at det både kommer frem, men også at der ikke bliver brugt ulovlig dokumentation.

Lovforslaget indeholder også en række yderligere ændringer, bl.a. tilvejebringer det et klarere hjemmelsgrundlag i forhold til den myndighedsudøvelse, som Udenrigsministeriet foretager på pasområdet, altså når danskere får udstedt et pas i udlandet på de danske repræsentationer. Og så indeholder lovforslaget også en ændring af et bilag til CPR-loven, og det vil betyde, at borgere – og det har der været et stort ønske om fra en række borgere – nu vil kunne få registreret Palæstina, Østjerusalem, Vestbredden eller Gaza som fødested i CPR-registeret.

Samlet set er det et lovforslag, som indeholder mange vigtige initiativer, som skal styrke vores passikkerhed og beskytte det gode danske pas, og Socialdemokratiet støtter selvfølgelig lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Preben Bang Henriksen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Forslaget, vi behandler i dag, drejer sig, i hvert fald hvad angår den første del af forslaget, om at styrke passikkerheden i endnu højere grad. Det er, som den foregående ordfører har berettet om, sådan, at danske pas er særdeles attraktive dokumenter. I de sidste år er der blevet stjålet eller i hvert fald bortkommet – det udtryk skal jeg nok bruge – over 300.000 danske pas, og det er alt for mange. Det kan måske have lidt at gøre med, at de også er gode handelsvarer. Det vil regeringen gøre noget ved. Man vil styrke passikkerheden, bl.a. ved hjælp af personligt fremmøde ved afhentning af pas, en begrænsning på tre udleverede pas inden for en 5-årig periode, skrappere regler for folk, der er straffet for salg eller misbrug af pas og så andre omstændigheder omkring reglerne for pasudlevering i udlandet mod gebyr.

Det er alt sammen ting, som Venstre kan støtte. Vi skal dog lige ind og kigge lidt nærmere på, hvad det er for et gebyr, man vil pålægge i forbindelse med udstedelse af pas ved de udenlandske ambassader eller ved de danske ambassader i udlandet.

Venstre kan derimod ikke støtte den sidste del af forslaget. Det er jo sådan, at Danmark ikke anerkender Palæstina folkeretligt, og derfor kan vi ikke bakke op om, at man i sit pas kan komme fra Palæstina. Sådan er det. Det betyder jo så også, at Venstre vil begære forslaget opdelt, således at reglerne om passikkerhed kommer til afstemning for sig og reglerne om at få Palæstina anført i passet også kommer for sig.

Med de her ord glæder jeg mig til den videre behandling af forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål. Den næste ordfører er hr. Søren Espersen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg erstatter i dag hr. Peter Skaarup, som normalt er vores ordfører. Vi har et par bemærkninger til et lovforslag, som i øvrigt generelt er ganske godt og helt nødvendigt. Jeg fik faktisk lidt af et chok, da jeg så, at det i en 10-årig periode er 300.000 danske pas, der er forsvundet. Det er altså 30.000 om året, og det tyder jo på, at man skal gøre et eller andet. Det var i øvrigt også, mener jeg, Dansk Folkeparti, som i første omgang fremsatte et lignende forslag. Derfor vil jeg sige, at det generelt er et godt forslag, som vi stemmer for.

Jeg har et par bemærkninger. Det drejer sig om punkt 7, der handler om design, altså hvordan passet skal udformes. Der bliver talt om en modernisering, ikke alene selvfølgelig af sikkerheden, men også i forhold til hvordan det tager sig ud, og der kunne jeg egentlig godt tænke mig en bekræftelse fra justitsministeren af, at vores Jellingsten, altså det, man kalder Danmarks dåbsattest, bliver i passet. Det lægger vi meget vægt på. Det er en af de ting, jeg gerne vil have en bemærkning om bagefter fra ministeren.

Så er der det her med Palæstina, som vi mener er et uheldigt forslag. Jeg mener ikke, at vi skal ind i en situation, hvor vi giver mulighed for, at man kan få indført noget i sit pas, som ikke er et land, en stat. Palæstina er jo ikke og har aldrig nogen sinde været en stat, så det virker forkert. Det kan også skabe præcedens, tror jeg, i forhold til andre omstridte regioner. Man kan i flæng nævne Kashmir, Nordcypern, Kosovo osv. Hvis man går ind på den tankegang, går det galt. Og jeg gentager, at Palæstina altså ikke er en stat, og at Danmark ikke anerkender Palæstina som en stat.

Så er der nogle ting, som vi lagde vægt på, da vi i første omgang fremsatte vores forslag. Det var i forhold til det personlige fremmøde, altså at man, når man har fået sit pas og kan gå ned at hente det, så selv bør møde frem. Det skal ikke bare sendes med posten. Når jeg siger det, er det, fordi det også fremgår af bemærkningerne, at faktisk 200 pas forsvinder i posten hvert år. Sådan er det. Det er mange, ikke? Der synes jeg bestemt, at man skal være opmærksom på det. Lad folk selv gå ned og hente det hos kommunen, og lad dem i øvrigt også få billedet taget hos kommunen, så de ikke selv møder frem med noget.

Så er der det sidste, som vi givetvis også vil stille ændringsforslag til. Det drejer sig om vores ønske om, at når man mister sit pas, så kan man inden for 10 år kun få ét nyt pas. Ellers må man altså vente. Det er temmelig umuligt, at man skulle kunne miste to pas. Hvis man mister et pas, tror jeg, at man passer meget på, næste gang man får et nyt pas. Så forslaget er altså, at man kun får mulighed for at få ét pas efter tab af et pas inden for 10 år.

Regeringen spiller ud med, at det skal være tre pas i løbet af 5 år, og det synes jeg næsten er for let for dem, der har ondt i sinde, at omgå. Selvfølgelig vil der være et eller andet galt, hvis man mister tre pas inden for 5 år. Så er man meget sløset anlagt, eller også er man bare snu, og det er det sidste, jeg tror er tilfældet.

Så der er altså en hel række ting, som vi vil gå ind i i forbindelse med udvalgsbehandlingen, men generelt er vi, som jeg sagde i starten, tilhængere af lovforslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Den næste er hr. Karsten Hønge, ordfører for SF. Værsgo.

I SF er vi særlig glade for, at det nu med loven bliver muligt, at personer, som er født i Palæstina, kan få anført Palæstina, Gaza, Vestbredden eller Østjerusalem som fødested i CPR-registeret og dermed i deres pas. Det er en vigtig sag, som jo bl.a. min kollega hr. Rasmus Nordqvist har kæmpet for længe, og som nu endelig bliver til noget. Derfor ved jeg også, at hr. Rasmus Nordqvist meget gerne ville har stået her i dag, men han er altså til klimakonference i Glasgow. Der er så meget, der skal ordnes.

Det danske pas er et af de mest eksklusive pas i verden, forstået på den måde at man med det i hånden kan rejse visumfrit til 187 lande overalt på kloden. Desværre har vi været vidne til en stigende tendens i antallet af danske pas, der bortkommer. Faktisk kan Rigspolitiet berette, at mere end 310.000 pas er forsvundet siden 2010. Alene i 2019 forsvandt over 33.000 pas, og ca. 5.400 af dem blev meldt stjålet.

Når det danske pas havner i de forkerte hænder, kan det muliggøre menneskesmugling, terror og andre former for kriminalitet. Politiets Efterretningstjeneste vurderer, at misbrug af danske pas kan udgøre en fare for Danmarks sikkerhed, idet personer, der har lånt, købt eller snydt sig til et gyldigt dansk pas, kan rejse ind i Danmark, uden at politiet nogen sinde opdager det. Og på den måde kan passvindel udgøre et element i organiseret kriminalitet og terrorisme. Rigspolitiet har set nærmere på, hvem det er, der mister deres pas, og er kommet frem til, at 65 pct. af de personer, der får udstedt eller mister flere end tre pas, allerede er kendt i Kriminalregisteret.

Konklusion: Vi synes for det første, der er god grund til at få strammet reglerne; vi støtter de foreslåede opstramninger, der ligger her, og vi vil følge arbejdet med et nyt pasregister, som også sættes i gang. Og for det andet glæder vi os over, at personer, som er født i Palæstina, langt om længe kan få anført Palæstina, Gaza, Vestbredden eller Østjerusalem i deres pas.

Der er et spørgsmål fra hr. Søren Espersen. Værsgo.

Tak. Jeg var ikke overrasket over, at SF er begejstret for det her med Palæstina. Jeg vil så alligevel spørge ordføreren, om det her også gælder andre konfliktområder i hele verden, som, hvis man begynder virkelig at tælle op nok, når op på mindst 50-60 stykker. Kashmir har jeg nævnt som et eksempel. Nordcypern, Kosovo – der er masser af de her konfliktområder rundt om i verden, hvor det altså ikke drejer sig om stater. Skal de også have lov, eller er det her kun en særregel for Palæstina?

Ordføreren.

Jeg tror ikke, at det er muligt sådan på forhånd at sige for al fremtid, hvilke områder som det ville være rimeligt på et tidspunkt at nå frem til, at her skal det sted, hvor de er født, anføres, fordi det i realiteten, som vi ser det med det palæstinensiske selvstyreområde, skal være en statsdannelse. Derfor synes jeg ikke, at man nu kan sige, at der vil være nogle områder, hvor vi allerede nu siger, at det ville være en rigtig god idé at afskære andre. Det må jo komme helt an på en konkret, præcis vurdering af, om det område nu har udviklet sig til en de facto-stat eller et de facto-område, som man kan referere sig selv til. Og så er der det særlig ømfindtlige ved Palæstina-Israel-konflikten, at netop på grund af de spændinger, der er, virker det helt unødig provokerende over for de mennesker, der er født i det, vi i dag definerer som Palæstina, at de ikke kan skrive det, men at der tværtimod skal stå Israel.

Hr. Søren Espersen.

Det vil så sige, at det er en særregel, vi nu laver i forhold til Palæstina, eller som SF ønsker at få lavet. Jeg vil gerne have en bekræftelse af, at Palæstina aldrig nogen sinde i hele historien har været en stat. Det er det første, jeg vil bede om.

Så er Palæstina jo også en underlig tingest, fordi Jordan faktisk var en del af det gamle Palæstina, som englænderne fik mandatområde til at køre, og de udskilte så senere Jordan. Så hvis man var født i Jordan, i f.eks. Amman, må man så også skrive Palæstina i sit pas?

Ordføreren.

Det bliver en sådan lidt påtaget diskussion, fordi Jordan jo er en stat. Så hvorfor egentlig forstyrre en anden vigtig diskussion om, hvorvidt man kan skrive Palæstina på, ved så at nævne Jordan, som jo i dag er en anerkendt stat, og de mennesker, der bor i Jordan, og også de palæstinensere, der bor i Jordan, føler, at det er okay, at de skriver det. Men man kan jo diskutere, hvor lang tid den palæstinensiske stat har eksisteret, men at det palæstinensiske folk eksisterer og definerer sig selv som folk, synes jeg er vigtigt.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål. Den næste er fru Samira Nawa, Radikale Venstre. Værsgo.

Mange tak. Vores rødbedefarvede pas betyder måske ikke ret meget i hverdagen, men med det følger jo faktisk en række rettigheder, og passet er en meget værdifuld størrelse. Sikkerheden omkring vores pas er derfor også vigtig. Som det er i dag, er passikkerheden desværre ikke helt i top, da alt for mange pas forsvinder, bliver stjålet, og der bliver forfalsket og videresolgt pas.

Tidligere ordførerkollegaer har redegjort for de tiltag, der skal styrke lige netop passikkerheden, og dem bakker vi i Radikale Venstre op om. Og vi bakker også stærkt op omkring den del af lovforslaget, som gør, at man fremover igen vil kunne anføre Palæstina, Gaza, Vestbredden og Østjerusalem som fødested. Og det gør vi, fordi der er rigtig mange mennesker, for hvem det har betydet, at en fornyelse af passet lige pludselig betød, at de nu var født i Israel eller i Mellemøsten.

En af dem er Hamed El-Beltagi, som udtaler:

»Jeg går fra at være Hamed El-Beltagi, som er født den 5. marts 1946 i Gaza, Palæstina, til at være en eller anden araber, som er født et tilfældigt sted i det enorme område, vi kalder Mellemøsten.«

Det er ikke det eneste, at der så står anført Mellemøsten i nogle menneskers pas. Der kan også stå Israel. Der er lige præcis det her tilfælde med Hamed El-Beltagi, som jo er født i 1946, hvilket er 2 år før oprettelsen af staten Israel. Derfor giver det rigtig god mening, at de mennesker, som er født i Palæstina, Gaza, Vestbredden og Østjerusalem nu igen kan anføre det. Så vi bakker op om lovforslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Den næste er fru Rosa Lund fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Det er et vigtigt lovforslag, vi behandler her i dag. Det er vigtigt, at vi får styr på svindelen med pas, så vi undgår misbrug og identitetstyveri, og så pas ikke havner i de forkerte hænder. Det er vigtigt. Men særlig vigtigt ved det her lovforslag er, at vi nu får slået fast, at man som palæstinenser har ret til at blive anerkendt som lige netop det, man er, nemlig palæstinenser. Jeg ved, at hr. Christian Juhl fra Enhedslisten har brugt lang tid på at få overbevist et flertal herinde om, at det skulle være muligt. Han kan desværre ikke være her i dag.

Det er vigtigt for alle mennesker at føle sig som en del af et fællesskab. Det er vigtigt at føle sig anerkendt og set som den, man er. Kultur og historie er vigtigt – det plejer vi alle sammen at være enige om. Derfor er det vigtigt, at man ikke bliver diskrimineret, på baggrund af hvor man er født. Desværre ser vi jo rundtomkring i hele verden mange befolkningsgrupper, der bliver undertrykt, og hvor det at være født af de forkerte forældre eller det forkerte sted i verden kan gøre livsbetingelserne og mulighederne for at leve et trygt og sikkert liv sværere.

Danmark anerkender, som flere ordførere også har været inde på, ikke Palæstina som stat, og selv om jeg ikke er enig i den officielle holdning, Danmark har her, så troede jeg faktisk, at mange flere herinde godt kunne blive enige om, at palæstinenserne selvfølgelig fortjener de samme rettigheder som alle os andre. Selv om det er en lille ting, vi gør her, altså at man får lov til at skrive Palæstina i sit pas, så troede jeg faktisk at der var flere, der ville være enige i det.

Vi har i Danmark mange medborgere, der har et palæstinensisk ophav. Det er borgere, der ligesom alle os andre går i skole, går på arbejde og er en del af det danske samfund. Men der er ingen tvivl om, at man som palæstinenser oplever diskrimination. Man bliver udsat for racisme, måske hadforbrydelser, man har begrænsede rettigheder, hvis man har været statsløs, og som mange andre undertrykte folk har palæstinenserne jo også oplevet, at de ikke kunne få registreret Palæstina som deres fødested korrekt i deres pas eller kørekort.

Jeg mener ikke, og Enhedslisten mener ikke, at vi skal medvirke til at fratage personer deres identitet, og vi skal ikke være med til at usynliggøre det palæstinensiske folk. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu efter mange års debat – det tror jeg hr. Christian Juhl kan skrive under på – i dag endelig behandler et lovforslag, der styrker palæstinensernes rettigheder og selvfølelse.

Jeg vil gerne have lov til at citere Nik & Jay, som har en sang, hvor de synger: Når min bedste ven han er fra Palæstina, så er det jo egentlig lidt lige meget med mine problemer.

Der burde ikke gå nogen skår af nogen herinde, når vi tager det her lille, men meget vigtige skridt for at hjælpe palæstinenserne med at give dem lov til at skrive deres fødested i deres pas. Enhedslisten kan meget varmt støtte det her lovforslag.

Så siger jeg tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål. Og den næste ordfører er hr. Marcus Knuth fra Konservative. Værsgo.

Tak, hr. formand. Lovforslaget her adresserer, at der hvert år forsvinder alt, alt for mange danske pas. Det kan der være mange årsager til – nogle misbruger dem, fordi de ikke har ret til at bruge dem, og det er jo især den problemstilling, vi prøver at løse her. Det er vurderingen fra Politiets Efterretningstjeneste af de problemer, der er med de her såkaldt bortkomne pas, der dukker op de mærkeligste steder, at look-alike-svindel kan udgøre et sikkerhedsproblem for Danmark. Det er noget, som Frontex også bakker op om. Så vi er rigtig glade for, at regeringen løfter den her problemstilling og i hvert fald forsøger at løse en del af problemstillingen. Sverige er også blevet nævnt som et land, hvor man har gjort noget lignende.

Når det er sagt, er vi meget bekymrede over den del af forslaget, der handler om at sikre hjemmel til, at personer, som er født i Palæstina, dvs. Gaza, Vestbredden og Østjerusalem, kan få det anført i passet. Et lignende forslag blev nemlig behandlet i 2019 – dengang hed justitsministeren Søren Pape Poulsen – og Rigspolitiet oplyste dengang, at det var deres faglige vurdering, at det ville være forbundet med en række ulemper at indføre yderligere valgmuligheder i forhold til angivelsen af fødselsregistreringssted særskilt på pasområdet. Bl.a. ville en sådan ordning indebære, at fødselsregistreringsstedet ikke altid var ens angivet i pas og i CPR. Og det er jo altså vigtigt, fordi det hænger sammen med, at der i forhold til oplysningerne kan opstå tvivl om, hvorvidt borgeren også er den person, borgeren udgiver sig for at være.

Derfor vil vi i Konservative – og jeg tror, det er et fælles løfte fra de blå partier – gerne opfordre ministeren til, at denne del pilles helt ud eller som minimum behandles særskilt blandt de partier, der bakker op om det. Resten af lovforslaget er vi positive over for. Vi mener, det er til gavn for Danmarks Riges sikkerhed. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål. Og den næste ordfører er fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Jeg er her i stedet for fru Pernille Vermund. Jeg kan sådan set tilslutte mig de ting, der er blevet sagt af både Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti. De fleste dele af det her lovforslag er rigtig gode tiltag, som vi bakker op om, men det sidste omkring Palæstina kan vi selvfølgelig ikke støtte. Og derfor opfordrer vi også til, at lovforslaget bliver delt op, så den del omkring ændring af cpr-loven med hensyn til indskrivning af eksempelvis Palæstina i passet bliver udskilt, sådan at vi kan stemme imod den del. Men resten støtter vi.

Tak til ordføreren. Liberal Alliance er ikke til stede, det er Frie Grønne heller ikke, og Kristendemokraterne er heller ikke til stede. Så er det justitsministeren, der har ordet. Værsgo.

Tak, formand, og tak for den overvejende positive modtagelse. Lad mig starte med at adressere det, som blev nævnt til sidst, nemlig om jeg vil være indstillet på at dele lovforslaget op. Ja, det er min grundlæggende opfattelse – og det har jeg også praktiseret i stort set alle de andre tilfælde, hvor der har været ønske om at få delt lovforslag op – at partierne selvfølgelig skal have lov til at kunne stemme så vidt muligt fuldt i overensstemmelse med deres egen overbevisning. Så medmindre der sådan er nogle chikanøse grunde eller andre forhold, som gør, at det skulle betinge, at man ikke kan dele det op, så vil jeg være indstillet på at dele lovforslaget op. Og jeg kan ikke se andet, end at her er det udtryk for, at der er nogle, der simpelt hen politisk er uenige i det, som der er foreslået her, og derfor vil jeg være indstillet på at dele lovforslaget op. Så det er en imødekommelse af det.

Jeg vil dog sige til hr. Marcus Knuth, at den problemstilling, som blev nævnt som Rigspolitiets bekymring sidste gang, altså at der ville opstå en manglende parallelitet mellem CPR-registreret og pasregisteret, er løst, ved at tilretningen her starter med at ske i CPR-registeret og derefter kan føres over i pasregisteret, sådan at hvis du vil registreres med fødested Gaza, så registrerer du det først i CPR-registeret, og så kan det flyttes over til pasregisteret. Så den bekymring om den forskellige registrering dengang er væk . Jeg forstod det dog også sådan, at det ikke var den eneste indvending, man havde mod forslaget, og derfor vil jeg alligevel støtte opdelingen. Men tak for den overvejende støtte.

Så blev der rejst et par spørgsmål, som jeg synes jeg godt vil tillade mig at prøve at besvare med det samme. Hr. Søren Espersen spurgte og gjorde opmærksom på, at det var en vigtig del, at Jellingstenen gik igen i passet. Der vil det være sådan, at det også vil blive bevaret fremadrettet. Der vil blive lavet et nyt pasdesign, som skal øge sikkerheden, men – og her læser jeg op af det forslag, som vi havde, som hed »Det danske pas i sikre hænder«: Passets omslagsfarve vil fortsat være den velkendte rødbedefarvede, og Jellingstenen vil stadig væk være passets gennemgående tema. Men en række nye vandværker, motiver og yderligere sikkerhedselementer vil medføre, at sikkerheden af det danske pas vil blive væsentligt styrket.

Så det skulle der være taget ordentlig hånd om.

Så blev der rejst spørgsmålet om, om det så betyder, at vi anerkender Palæstina som en stat. Nej, jeg tror, alle her er klar over, at Danmark ikke anerkender Palæstina som en selvstændig stat, men også at Danmark jo støtter en forhandlet tostatsløsning i konflikten mellem Israel og Palæstina. Den afgrænsning, der bliver lagt op til her, altså at Palæstina opfattes som Vestbredden, Østjerusalem og Gaza, svarer til den våbenstilstandslinje, man havde efter krigen i 1948. Det svarer også til det, som det internationale samfund generelt ikke anser som en del af staten Israel.

Så havde hr. Søren Espersen jo den, synes jeg, fornuftige betragtning, om det så betyder, at det her i virkeligheden mest er sådan en politisk mere end en international retlig regulering, vi lægger os op ad. Det betyder det nok. Under alle omstændigheder må man sige, at det ikke er første gang, vi gør det. Det klare udgangspunkt er, at for at kunne registreres som fødested skal det være anerkendt som stat. Der er dog den undtagelse, at man også kan have fødested registreret som Taiwan, selv om Danmark jo ikke anerkender Taiwan som en selvstændig stat. Så der er et fortilfælde for, at man også gør det.

Det tror jeg er, hvad jeg skal sige indledningsvis. Tak for støtten til forslaget i øvrigt.

Der er et spørgsmål fra hr. Søren Espersen. Værsgo.

Tak for det, og tak for, at ministeren følger Nye Borgerliges opfordring til at dele forslaget i to. Det er vi meget tilfredse med. Men jeg vil alligevel gerne forholde mig til det her med anerkendt og ikkeanerkendt. Det er muligt, at regeringen ikke ser en anerkendelse af Palæstina i det her, men det er jeg overbevist om at der er mange andre ude i verden der gør – jo ikke mindst palæstinenserne og israelerne, som må synes, at det her på en eller anden måde virker kunstigt. Så jeg synes, at man bevæger sig i et eller andet underligt felt, hvor det hverken er fugl eller fisk; enten anerkender man det, eller også gør man det ikke, og der hører det altså med, at man selvfølgelig får sit land anført i passet, hvis man får et dansk pas. Så jeg vil gerne bede ministeren om lige at forklare sig lidt i forhold til det her med, hvordan man dels kan anerkende det, dels ikkeanerkende det.

Ministeren.

Danmark anerkender ikke Palæstina som en stat, men Danmarks officielle politik er jo, at vi støtter en forhandlet tostatsløsning i konflikten mellem Israel og Palæstina, og det her lægger sig op ad det, der på den måde er Danmarks politik.

Så siger vi tak til justitsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.