Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af lovforslag nr. L 195:

Forslag til lov om Det Centrale Dna-profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregister.

Af justitsministeren (Mattias Tesfaye).

(Fremsættelse 04.05.2022).

Forhandlingen er åbnet. Først skal vi sige velkommen til Socialdemokratiets ordfører. Værsgo til hr. Bjørn Brandenborg fra Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Det lovforslag, vi skal behandle nu, er et forslag til en ny hovedlov om politiets behandling af dna-profiler og fingeraftryk. Dna-profiler og fingeraftryk er jo to vigtige typer af bevismidler, som kan have afgørende betydning for en straffesags afgørelse. Derfor er det vigtigt, at politiet har de bedste muligheder for at gøre brug af de her værktøjer, når de skal efterforske og opklare grov kriminalitet.

Dna-profilregisteret er i dag reguleret af dna-profilregisterloven, som er af ældre dato, og der findes ikke specifik lovregulering af fingeraftryksregisteret. Med det her forslag til en ny hovedlov har man valgt at opdatere reglerne og samle dem i en enkelt lov, som så indeholder bestemmelser om bl.a. optagelse, opbevaring og sletning af dna-profiler og fingeraftryk.

Lovforslaget viderefører en del af gældende ret og praksis på området, men det indeholder også en række nye tiltag. Det er især tilfældet i forhold til sletning af oplysninger.

For det første indfører forslaget differentierede slettefrister for oplysninger om sigtede personer. Sigtedes oplysninger bliver i dag opbevaret i 10 år. Med lovforslaget lægges der op til slettefrister på henholdsvis 10, 15 og 20 år. Om det er 10, 15 eller 20 år, fastsættes ud fra strafferammen for den overtrædelse, der er blevet rejst sigtelse for.

For det andet foreslås det, at der også indføres differentierede slettefrister for oplysninger om dømte personer. Vi har i dag en 80-årsaldersgrænse for sletning, som det er vurderet at vi ikke kan fastholde inden for rammerne af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Med lovforslaget lægges der op til slettefrister på henholdsvis 15, 25 år og 40 år for oplysninger om dømte personer. Også her lægges der op til, at opbevaringsperioden bliver fastsat ud fra strafferammen for den overtrædelse, der har været rejst sigtelse og er sket domfældelse for.

For det tredje lægges der med lovforslaget op til, at oplysninger om dømte personer, som er blevet dømt for en forbrydelse med en strafferamme på mere end 16 års fængsel, som udgangspunkt ikke skal slettes.

I Socialdemokratiet mener vi, at politiet skal have de bedst mulige redskaber til at opklare kriminalitet. I den forbindelse er det bl.a. afgørende, at flest mulige vigtige oplysninger bliver bevaret så længe som muligt. Vi synes derfor, det her er et godt forslag, som vil sikre politiets muligheder for at bruge disse vigtige værktøjer. Vi støtter lovforslaget. Tak for ordet.

Tak for ordførertalen. Der er en kort bemærkning. Jeg vil gerne give ordet til fru Lisbeth Bech-Nielsen fra SF. Værsgo.

Tak. Jeg vil bare gerne høre ordføreren om noget. I nogle af høringssvarene bliver det antydet, at der måske kan være et problem i forhold til Menneskerettighedsdomstolens praksis, artikel 8, hvad angår dem, der er sigtede, men ikke dømte, altså at de her lister bliver udvidet. Hvad har Socialdemokratiet af holdning til det i forhold til de høringssvar, der er lidt kritiske?

Hr. Bjørn Brandenborg, værsgo.

Det, jeg har at sige til det, er jo, at det er Justitsministeriets vurdering, at det her er inden for rammerne af konventionerne og vores internationale forpligtelser. Det er jo bl.a. også noget af det, der ligger til grund for, at vi laver ændringer og nu kommer med det her lovforslag. Det er, fordi der også var en vurdering af, at den gamle lovgivning ikke levede op til de forpligtelser, som vi havde. Så vi læner os op ad den vurdering, som kommer fra ministeriet, altså at det her er inden for rammen.

Så vil jeg gerne sige tak til hr. Bjørn Brandenborg. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så skal vi sige velkommen til Venstres ordfører. Værsgo, hr. Preben Bang Henriksen.

Tak for det. Det er et af politiets vigtige efterforskningsredskaber, vi har at gøre med i dag, og her er man ude at lave en fælles lovgivning, der vedrører både optagelse, opbevaring og sletning i henholdsvis dna- og fingeraftryksregisteret. Det er noget, som vi i Venstre kan tilslutte os. Man indretter forslaget på en måde, så ikkedømte personer har en slettefrist, der divergerer efter strafferammen på den forbrydelse, som man er tiltalt for, 10, 15 og 20 år. Og for personer, der er dømt, er det 15, 25 og 40 år. 80-årsperioden er opgivet efter kritik fra Menneskerettighedsrådet . Så det, vi har nu, er jo altså kun, at det er forvaringsdømte og folk, der sidder og har en straf på 16 år, der har evigt hjemme i registrene her.

Vi synes i Venstre, at det er en udmærket afvejning, ministeren har foretaget her. I den forbindelse kan vi heller ikke undlade at bemærke, at der er et hensyn til folk, når det kan konstateres, at de er uskyldige, altså dem, der har deres aftryk i registrene, og hvor man kan konstatere, at de ikke har noget at gøre med den pågældende gerning. Det er et forslag, som vi i enhver henseende kan støtte.

Tak til Venstres ordfører, hr. Preben Bang Henriksen. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det SF's ordfører. Værsgo, fru Lisbeth Bech-Nielsen.

Tak til ministeren for at fremsætte det her lovforslag. Jeg skal med det samme sige, at vores retsordfører ikke kan være til stede i salen i dag, og jeg har derfor lovet at læse talen op på vegne af hende.

Forslaget, vi behandler, udgør en øvelse i at afveje forskellige vigtige hensyn mod hinanden. På den ene side har vi et tungtvejende hensyn til privatlivets fred, som er en fuldstændig grundlæggende ret, der er sikret i både danske og internationale regler, og på den anden side hensynet til politiets arbejde og mulighed for at opklare forbrydelser med det effektive efterforskningsværktøj, som dna-profiler udgør.

I SF hilser vi det generelt velkommen, at lovforslaget lægger op til at indføre en samlet og mere simpel lovregulering af politiets registre. Det må alt andet lige forventes at skabe en større klarhed over retsgrundlaget for dem, der havner i registrene, som Socialdemokratiets ordfører også var inde på. Vi finder det også positivt, at lovforslaget lægger op til at indføre kortere slettefrister for oplysninger, som er optaget i forbindelse med efterforskningen af mindre alvorlig kriminalitet, og hvor sagen fører til domfældelse.

I lovforslaget lægges der samtidig op til væsentlig længere slettefrister på helt op til 20 år for dna-profiler for personer, der er sigtet, men ikke dømt. Det er altså en fordobling af den nuværende 10-årige opbevaringsperiode, og det er i den høje ende. Men vi skal selvfølgelig også huske på, at slettefristerne ved tidligere lovrevisioner har været væsentlig højere oppe, og at de løbende er blevet justeret både op og ned som følge af retspraksis ved Menneskerettighedsdomstolen og politiske tiltag i øvrigt.

Hvad angår de situationer, hvor der faktisk falder dom, er vi i SF af den overbevisning, at slettefrister baseret på den konkret udmålte straf frem for på strafferammen for den rejste sigtelse vil give en bedre balance mellem hensynet til politiets arbejde og hensynet til privatlivets fred. Det er også klart, at sådan en model ikke ligger lige for af rent tekniske grunde.

Spørgsmålet er, om vi med det her forslag har ramt balancen rigtigt. Det er vigtigt for os i SF, at de udvidede slettefrister for sigtede, men ikke dømte personer, ikke kompromitterer Menneskerettighedsdomstolens praksis eller medfører brud på artikel 8. Det er der flere af høringssvarene som antyder vil være tilfældet. Vi har derfor brug for at få belyst foreneligheden med vores internationale forpligtelser, inden vi forholder os endeligt til det her meget vigtige forslag. Tak for ordet.

Tak til fru Lisbeth Bech-Nielsen. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det Radikale Venstres ordfører, fru Samira Nawa. Værsgo.

Mange tak. Forslaget her indfører differentierede slettefrister for sletning af dna-profiler og fingeraftryk, og det er sådan set godt, at vi får de differentierede slettefrister, for der er tvivl om, hvorvidt den nuværende lovgivning lever op til vores internationale forpligtelser.

Men i Radikale Venstre er vi kritiske over for opbevaring af dna-profiler og fingeraftryk, når det kommer til de ikke dømte, sådan som det er formuleret i lovforslaget. Derfor vil vi gerne afsøge muligheden for et ændringsforslag i stil med det, som Institut for Menneskerettigheder anbefaler i deres høringssvar, nemlig at undtage de ikke dømte. Det handler om det samme, som SF's ordfører var inde på for lidt siden, nemlig om vi kommer til at krænke retten til privatliv, og vi vil gerne afsøge muligheden for et ændringsforslag, før vi tager stilling til, hvordan vi stiller os over for det samlede lovforslag. Tak.

Tak til Radikale Venstres ordfører. Der er heller ikke nogen korte bemærkninger her. Så er det Enhedslistens ordfører. Værsgo, fru Rosa Lund.

Tak for det. At optage fingeraftryk og dna i forbindelse med opklaring af visse sager kan godt give god mening. Det giver nemlig mening, hvis det sker til brug for bevisførelsen. Men vi har et register, der i dag indeholder dna-profiler og fingeraftryk på tusindvis af mennesker, der aldrig har overtrådt straffeloven, og det synes vi i Enhedslisten er langt ude. Du kan være uheldig, at dit signalement lige passer med en andens, at politiet har skrevet en forkert etage på en ransagningskendelse, eller at du bare stod på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, og lige pludselig er dine meget personfølsomme oplysninger som fingeraftryk og dna blevet statens ejendom, og så ligger du i et register i årevis, selv om du intet har gjort. Selv hvis du får erstatning for uretmæssig anholdelse, er systemet indrettet sådan i dag, at du stadig vil blive behandlet som skyldig, og selv hvis den rigtige gerningsmand bliver fundet og dømt, er du stadig at betragte som en person, der er farlig for samfundet – en person, der skal holdes ekstra øje med af staten.

Hvordan i alverden skiftende regeringer har kunnet retfærdiggøre det, er mig stadig en gåde. Efter vores opfattelse er det et meget stort indgreb at foretage over for mennesker, som enten er blevet frikendt eller aldrig nogen sinde er blevet tiltalt, at de i mange år skal være registreret i et dna-register. Efter vores opfattelse burde man have den praksis, at når folk er frikendt, eller hvis der ikke bliver rejst sigtelse, skal de behandles som alle mulige andre uskyldige mennesker og derfor ikke længere stå i registeret. Det vil efter vores opfattelse være den rigtige måde at håndtere det på.

Men det er jo ikke det, vi behandler i dag, for de regler findes allerede, og at have reglerne samlet på ét sted, så det er nemmere for borgerne at gennemskue lovgivningen, synes vi sådan set er meget positivt, og det er vi glade for at man forsøger at gøre fra regeringens side. Men det er igen kun en meget lillebitte del af det, vi behandler i dag. For det, vi i virkeligheden behandler i dag, er en yderligere udvidelse af politiets beføjelser til at registrere uskyldige mennesker. Nu skal uskyldige mennesker ikke bare registreres i 10 år, men i stedet for i 15 eller 20 år. Så det, vi behandler, er endnu en indskrænkning i borgernes ret til privatliv. Det er endnu et skridt på vejen mod det overvågningssamfund, som vi ved i hvert fald stod højt på den tidligere justitsministers ønskeliste.

Det fremgår endvidere, at kriminalitetsrisikoen for den persongruppe, der tidligere er sigtet for strafbare forhold, men som ikke efterfølgende og inden for den nærmeste årrække er dømt eller sigtet for kriminalitet, generelt må antages at aftage i styrke, jo længere tid der går, hvor den pågældende ikke bliver sigtet for noget strafbart. Sådan skriver Justitsministeriet i den kommenterede høringsoversigt, og jeg forstår ikke, hvordan man kan bruge det som argument for at udvide den periode, hvor man så vil registrere uskyldige borgere. Det burde jo tværtimod føre til en indskrænkning af perioden. Et andet argument, der fremføres, er, at det gør politiets arbejde nemmere at have mange dna-profiler at slå op i, og sådan kan man jo argumentere for mange ting. Jeg er sikker på, at det også ville være meget nemmere, hvis vi alle sammen var udstyret med en gps, at der var overvågning på ethvert gadehjørne, og at vi havde et forbud mod, at borgerne har gardiner, sådan at man altid kunne se, hvad der foregår i private hjem. Det ville vi forhåbentlig alle sammen synes var helt langt ude.

I Enhedslisten støtter vi ikke masseovervågning af borgerne, bare fordi det gør politiets arbejde nemmere. Vi støtter heller ikke masseovervågning, bare fordi politiets arbejde så kan udføres af en computer i stedet for af en betjent. Derfor kan Enhedslisten heller ikke støtte det her lovforslag.

Tak til fru Rosa Lund. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og så er det Det Konservative Folkepartis ordfører. Værsgo til fru Britt Bager.

Det Centrale Dna-profilregister er af afgørende betydning for politiets mulighed for at efterforske og opklare kriminalitet, herunder at fastslå en persons identitet. Med lovforslaget her laves der en samlet hovedlov, som regulerer både fingeraftryk og dna, og der ændres på slettefristerne.

Jeg synes, at man med forslaget har fundet en god balance mellem hensynet til politiets arbejde og hensynet til privatlivets fred, og derfor bakker Det Konservative Folkeparti op om forslaget.

Tak til fru Britt Bager. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det DF's ordfører. Værsgo, hr. Peter Skaarup.

Tak for det. Jeg vil på vegne af Dansk Folkeparti sige lidt om det her forslag, som vel egentlig er den nye justitsministers debut i Folketingssalen – det tror jeg. Men uanset det handler det her om at opklare kriminalitet, og Dansk Folkeparti har egentlig ikke nogen fine fornemmelser i forhold til det.

Med det her forslag ændrer man nogle slettefrister for fingeraftryks- og dna-registeret, sådan at fristerne for en sletning bliver forlænget. Samtidig lægger man i virkeligheden det her ind under den samme lovgivning, hvilket giver meget god mening, da der principielt ikke skal være stor forskel på, om det er et fingeraftryk eller noget dna, man afgiver. Det giver nemlig nogenlunde samme resultat. Det er et middel til at identificere folk og dermed til – i den her forbindelse – at kunne opklare kriminalitet.

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi i Dansk Folkeparti synes, at har man været sigtet eller dømt for noget kriminelt, bør politiet for altid kunne gemme ens fingeraftryk og dna. For har man begået kriminalitet, er det jo en af de konsekvenser, man må leve med, nemlig at så efterlader man ikke blot spor hos den forurettede, men også i politiets registre. Og støder politiet senere ind i de her spor, kan de nemt opklare forbrydelsen. Det er der jo i øvrigt en del eksempler på har kunnet lade sig gøre, også i nogle af de rigtig, rigtig alvorlige sager.

Nu er der jo så tilsyneladende ikke flertal for det med slettefristerne, så vi må vel i Dansk Folkeparti leve med, at man så omvendt differentierer, i forhold til hvor lang tid sporet skal sikres, afhængigt af hvilken kriminalitet man bliver dømt for. Så fra den nuværende maksimale grænse på de 10 år til henholdsvis 15, 25 og 40 år er der absolut tale om et skridt i den rigtige retning set med Dansk Folkepartis øjne. Der er mærkeligt nok ikke flertal, tilsyneladende, for at gemme de her oplysninger for altid, og det hænger måske sammen med den her dom, som skiftende regeringer har villet rette sig efter. Men kan vi i stedet for være med til, at de bliver gemt i længere tid end nu, er vi selvfølgelig indstillet på det, som der lægges op til i det her forslag. Men det er klart, at vi under udvalgsbehandlingen vil efterprøve, om det kan lade sig gøre at rykke fristerne yderligere, for jo mere kriminalitet, specielt den alvorlige kriminalitet, vi kan opklare ved at have de her oplysninger liggende, jo bedre. Der er jo grimme sager, f.eks. den med Amagermanden, drabet i Herlev for nylig, som heldigvis, måske, bliver opklaret, der er Emilie Meng-sagen, som ikke er opklaret endnu, tilsyneladende, og mange andre sager, hvor det kan være et rigtig godt middel at kunne beholde – også i lang tid – de her oplysninger i systemerne.

Så hvorfor nogen nogen sinde har fundet på, at man skal slette de her oplysninger, har vi svært ved at forstå. Så vi vil under udvalgsbehandlingen efterprøve, om det virkelig ikke kan lade sig gøre at forlænge og gerne helt afskaffe de her frister, sådan at man kan beholde oplysningerne længst muligt til gavn for politiets arbejde.

Tak til hr. Peter Skaarup. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så ser jeg ikke umiddelbart flere ordførere i salen, nej, og derfor vil jeg gerne sige velkommen til justitsministeren, som ikke har debut, men som har været her før. Værsgo til justitsministeren.

Tak til formanden for ordet, og tak til retsordførerne og fru Lisbeth Bech-Nielsen for de gode indlæg, vi har hørt her i dag. Det er jo et betydningsfuldt lovforslag, som vi skal behandle. Det handler om to vigtige redskaber i politiets værktøjskasse, dna-profiler og fingeraftryk. Dna-profiler og fingeraftryk kan have afgørende betydning for, om politiet har mulighed for at finde og pågribe personer, der har begået kriminalitet, og derfor skal regulering af registrene for dna-profiler og fingeraftryk være opdaterede og være tidssvarende.

Dna-profil-registerloven er godt 20 år gammel og trænger til et serviceeftersyn, og der findes ikke en specifik lovregulering af Fingeraftryksregisteret. Da både det ene register og det andet registers formål er at hjælpe politiet med at identificere personer i forbindelse med efterforskninger, bør der fastsættes én samlet lovgivningsmæssig ramme for registrene – noget klart og simpelt, vi kan forholde os til. Vi lægger derfor op til en ny hovedlov, der indfører én samlet, specifik regulering af politiets behandling af både dna-profiler og fingeraftryk. Loven kommer dermed til at regulere både optagelse, opbevaring og sletning af de oplysninger.

Lovforslaget lægger op til at videreføre en del af gældende ret og praksis. Vi foreslår dog samtidig en række nye tiltag, navnlig for sletning af oplysninger.

For det første foreslår vi at indføre differentierede slettefrister for oplysninger om sigtede personer, dvs. for personer, der har været sigtet, men ikke er blevet dømt for overtrædelsen. Sådanne sigtedes oplysninger bliver i dag opbevaret i 10 år, men med lovforslaget lægger vi op til slettefrister på henholdsvis 10, 15 og 20 år. Det gør vi, fordi en længere opbevaringsperiode fremmer politiets muligheder for at opklare forbrydelser. Jo flere oplysninger, jo større sandsynlighed er der for det, man kalder et hit, hvor man kan finde frem til en gerningsperson. Opbevaringsperioden på enten 10, 15 eller 20 år foreslår vi fastsat ud fra strafferammen for den overtrædelse, der er blevet rejst sigtelse for. Det skal være med til at sikre, at oplysninger fra personer, der har været sigtet for grovere overtrædelser, opbevares i længere tid end oplysninger fra personer, der har været sigtet for mindre grove overtrædelser – sagt med andre ord, jo højere strafferamme, jo længere opbevaring, dog maks. 20 år.

Vi foreslår for det andet at indføre differentierede slettefrister på henholdsvis 15, 25 og 40 år for oplysninger om dømte personer, dvs. personer, som har været sigtet og er blevet dømt for overtrædelsen. Forslaget skal ses i lyset af en nyere praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols side, og det er i den forbindelse Justitsministeriets vurdering, at den gældende aldersgrænse på 80 år for sletning ikke kan fastholdes inden for rammerne af konventionen. Lovforslaget lægger op til, at opbevaringsperioden bliver fastsat ud fra strafferammen for den overtrædelse, der har været rejst sigtelse for og i det her tilfælde afsagt dom for. Vi lægger desuden op til, at oplysninger om dømte personer, som er blevet dømt for en forbrydelse med en strafferamme på mere end 16 års fængsel, som udgangspunkt ikke skal slettes. Enhver registreret person har dog mulighed for at begære sletning af sine oplysninger, hvilket politiet skal imødekomme, hvis den politimæssige betydning undtagelsesvis findes og burde vige for hensynet til den registrerede. Tiltagene indebærer, at den gældende 80-årsregel for sletning helt afskaffes. Vi går altså fra en slettefrist baseret på alder til i stedet at indføre slettefrister, der bygger på overtrædelsens karakter og art, og det giver efter min opfattelse bedre mening.

Med de bemærkninger vil jeg endnu en gang takke for indlæggene og ser frem til den videre behandling af lovforslaget.

Tak til justitsministeren. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.