Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 185:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelsesstatus).

Af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye).

(Fremsættelse 28.04.2022).

Forhandlingen er åbnet. Først er det hr. Kasper Sand Kjær, Socialdemokratiet.

Tak for ordet. Med lovforslaget her foreslår vi at sikre, at mindreårige udlændinge ikke mister deres opholdstilladelse i Danmark, når de bliver sendt på genopdragelsesrejse. Som reglerne er indrettet i dag, bortfalder opholdstilladelsen efter 3 måneder, når en ung mindreårig udlænding er sendt på genopdragelsesrejse.

Derudover foreslås det i lovforslaget at indføre en udvidet pligt for kommunerne til at videregive oplysninger til henholdsvis Udlændingestyrelsen og SIRI, hvis de får kendskab til, at et ungt menneske enten er i risiko for at blive eller allerede er blevet sendt af sted på genopdragelsesrejse.

Det foreslås også i lovforslaget, at disse styrelser, altså Udlændingestyrelsen og SIRI, skal kunne tilbyde en samtale med en mindreårig udlænding, uden at forældrene er til stede eller er vidende omkring det. I Socialdemokratiet er vi optaget af, at vi gør alt, hvad vi kan, for at forhindre, at unge, der bor i Danmark, udsættes for negativ social kontrol og bliver sendt af sted på genopdragelsesrejse, fordi de er blevet for danske.

Med lovforslaget her foreslås det desuden at indføre en særlig adgang til permanent ophold for personer, der har været sendt på genopdragelsesrejse og af den årsag ikke har haft mulighed for at opnå permanent ophold efter de lempelige regler, som andre unge udlændinge mellem 18 og 19 år har mulighed for.

Endelig og sluttelig foreslås det at ændre udlændingeloven, så den er i overensstemmelse med en dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som forpligter os til at sænke 3-årsreglen for familiesammenføring til en 2-årsregel. Vi har jo stadig væk mulighed for midlertidigt at hæve perioden fra 2 til 3 år ved fremtidige store flygtninge- og migrantstrømme.

Med de ord kan jeg meddele, at Socialdemokratiet støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører, jeg ser i salen, er fru Halime Oguz, SF.

Tak for det, tak for ordet. Jeg var rigtig glad sidste år, da vi behandlede beslutningsforslaget om, at opholdstilladelser ikke automatisk bortfalder for mindreårige, der er blevet sendt på genopdragelsesrejse. Derfor er jeg selvfølgelig også rigtig glad og taknemlig for, at regeringen lyttede og nu vil lave loven om. For jeg m.fl. har længe været ude at problematisere det her hul i lovgivningen, der bevirker, at mennesker, der i forvejen har det rigtig svært, bliver svigtet.

Hvem husker ikke Samias fortælling om hendes genopdragelsesrejse, der udkom ved Informations Forlag for halvandet år siden? Det drejede sig om en ung håbefuld pige, der bare ville være som sine danske jævnaldrende venner, men det var åbenbart ikke velset, for hun blev revet væk fra sine venner, skole og søskende og sendt til Pakistan, hvor hun endte med at være i 7 år – 7 år med daglige ydmygelser og vold. I dette tidsrum skulle hun som en anden askepot agere som hushjælp for familien dernede, og i modsætning til Askepot endte hun ikke med at møde prinsen på den hvide hest og leve lykkeligt til sine dages ende. Nej, hun blev tvangsgift, og da hun endelig efter 7 år vendte tilbage til Danmark, måtte hun søge asyl, fordi hendes opholdstilladelse var bortfaldet.

Unge, der vender hjem fra genopdragelsesrejser, skal ikke dobbeltstraffes, ved at de mister deres danske opholdstilladelse. De skal ikke bøde for deres forældres handlinger. Derfor er det kun godt, at deres opholdstilladelse i Danmark vedbliver at gælde. Men det er kun den ene del af lovforslaget, for de unge skal selvfølgelig som udgangspunkt slet ikke sendes på genopdragelsesrejse. De har ret til at vælge deres eget liv og til at råde over deres egen krop.

Ligesom vi skal gøre op med al negativ social kontrol i øvrigt, skal vi også på dette område forebygge, at unge overhovedet bliver sendt på genopdragelsesrejse. Derfor glæder det SF og mig, at lovforslaget indeholder en udvidet pligt for kommunerne til at videregive informationer, som kan hjælpe myndighederne med at identificere eventuelle genopdragelsesrejser eller andre udlandsophold af negativ betydning. Sammen med den foreslåede samtale mellem den unge, mindreårige udlænding og udlændingemyndighederne, der bl.a. kan indebære at nægte udstedelse af særlig rejselegitimation, har myndighederne således nu nogle værktøjer, som jeg håber og tror vil hjælpe med til at identificere eventuelle forestående genopdragelsesrejser, og det vil forhåbentlig være med til at gribe og redde de unge, før det er for sent.

På den baggrund er jeg meget glad for at behandle det her lovforslag, som vi i SF bakker hundrede procent op om. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Marcus Knuth, Det Konservative Folkeparti.

Den her gang er det noget andet, end hvad ordføreren er vant til at jeg spørger ind til. Som ordføreren selv siger, er det jo to vidt forskellige dele, der er i det her lovforslag. Der er reglerne om familiesammenføring, og så er der det om genopdragelsesrejser, og jeg synes, at det er mærkeligt at tage to ting, der overhovedet ikke har noget med hinanden at gøre og blande dem sammen. Vil ordførerens parti bakke op om, at vi deler lovforslaget?

Ordføreren.

Det kan jeg ikke på stående fod tage stilling til, men det kan vi jo tage op i udvalgsarbejdet.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og så går vi videre til fru Kathrine Olldag, Radikale Venstre.

Tak, formand. Det er en fornøjelse, at vi i dag skal behandle det her lovforslag, som jo retter reglerne til for den her gruppe af de allermest sårbare børn, som sendes ud på genopdragelsesrejser, og som ikke har noget opholdsgrundlag i Danmark andet end det, der er knyttet op på deres forældre; de blev ifølge de gamle regler straffet med at få frataget deres opholdstilladelse. For Radikale Venstre er det en proportionsforvrængning, hvor man straffer dem, der i forvejen er straffet eller i forvejen er de allersvageste. Så at vi nu får rettet reglerne til, således at kommunen i sager med børn, der bliver udsat for genopdragelse, holder øje med, om det er det, der foregår, og har indberetningspligt, synes jeg er en fremragende måde at bekæmpe det her uvæsen på, som social kontrol og genopdragelsesrejser er.

Det andet element handler selvfølgelig om, at børnene ikke længere får frataget deres opholdstilladelse. Det er jo også kun ret og rimeligt. At børn så også ved deres 18-årsfødselsdag kan blive tildelt permanent opholdstilladelse, på baggrund af at de tidligere har fået det frataget, synes jeg selvfølgelig også er en glimrende idé.

Så alt i alt retter det her lovforslag op på nogle stramme regler, der har ramt helt skævt, og som faktisk heller ikke har levet op til det formål, som reglerne var indført med, og derfor støtter Radikale Venstre naturligvis varmt det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og det betyder, at vi går videre til den næste ordfører, som er fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Tak. Det sker jo, desværre vil jeg sige, alt for sjældent, at et beslutningsforslag fra Enhedslisten bliver vedtaget og så derefter bliver til et lovforslag fra regeringen, men da vi sidste år fremsatte B 275 om at få ændret reglerne i udlændingeloven, kunne vi heldigvis konstatere, at kun Dansk Folkeparti og Liberal Alliance var imod. Forslaget blev dengang fremsat, fordi vi kunne konstatere, at en af mange, vil jeg sige, uhensigtsmæssigheder i udlændingeloven i vidt omfang straffede mindreårige børn, hvis de blev udsat for negativ social kontrol i form af at blive sendt på genopdragelsesrejser.

Jeg må sige, at det virkelig glæder mig, at vi står her i dag og behandler det lovforslag, som kommer på baggrund af den debat, vi havde dengang, men i det hele taget på baggrund af den debat, vi ofte har herinde, om, hvordan vi kommer negativ social kontrol til livs. Vi har jo det sidste par år fået gjort mere ved problemet med negativ social kontrol, for der findes desværre for mange sager i Danmark, hvor unge mennesker bliver udsat for negativ social kontrol. Vi har fået paragraffen mod psykisk vold, hvor negativ social kontrol er blevet rykket fra bemærkningerne ind i lovteksten. Vi har fået afsat penge på finansloven til efteruddannelse af lærere og pædagoger. Vi har fået et krisecenter til unge med dobbeltminoritetsbaggrund, som jo desværre er ekstra udsat for negativ social kontrol. Jeg er rigtig ked af, at det er et fænomen, der eksisterer i Danmark, og lige præcis derfor er jeg glad for, at vi kan samarbejde om at gøre noget ved det.

Vi har i mange år lavet en så stram udlændingepolitik, at det faktisk har spændt ben for de mennesker, man har ønsket at hjælpe. Nu lemper vi så lidt på de regler, så vi rent faktisk kan hjælpe de mennesker, det handler om, og jeg tror, at man i sin iver efter at stramme reglerne for opholdstilladelser skal passe på med at stirre sig så meget blind, at man faktisk kommer til at sætte de mennesker i klemme, som man egentlig prøver at hjælpe, og lige præcis derfor er vi i Enhedslisten jo også glade for, at både Venstre og Konservative bakkede op om vores beslutningsforslag for et år siden.

Så vil jeg gerne gøre noget, jeg ikke gør så tit. Jeg vil nemlig gerne rose regeringen i dag, og det er måske, fordi vi har fået en ny minister, måske fordi det endelig er sådan, at regeringen lytter bare en lille smule både til Enhedslisten, men sådan set også til Menneskerettighedsdomstolen, som også afspejler sig i det her lovforslag, for anden halvdel af lovforslaget handler jo netop om, hvordan vi kan få nogle bedre familiesammenføringsregler. Nu bliver det sådan fremover med det her lovforslag, at man kan søge om familiesammenføring, hvis man er flygtning efter § 7, stk. 3, efter 2 år i stedet for efter 3 år.

Jeg håber, at det her vil betyde, at vi fremover også kan lægge de overordnede uenigheder bag os og snakke lidt om substansen, nemlig om de mennesker, vi ønsker at hjælpe, særlig dem, der bliver udsat for negativ social kontrol, men jo også dem, som egentlig har krav på at få familiesammenføring til Danmark, hvilket jeg også tror vil give bedre forudsætninger for integrationen.

Vi skal jo ikke i Danmark som land lave lovgivning, der er i strid med menneskerettighedskonventionen, og nu skal vi også – og jeg vil sige, at heldigvis er vi blevet dømt til det – respektere retten til familieliv, så vi skal selvfølgelig også ændre reglerne. Vi støtter i Enhedslisten varmt det her lovforslag og håber, at det er et tegn på en helt ny linje fra en helt ny minister. Enhedslisten kan varmt støtte lovforslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning til hr. Marcus Knuth, Konservative Folkeparti.

Tak. Ordføreren siger, at det ikke er hver dag, at beslutningsforslag fra Enhedslisten bliver fremsat som lovforslag. Det er heller ikke hver dag, der så rent faktisk er opbakning fra Venstre og Konservative. Så tillykke med det. Jeg tror ikke, at vi skal overfortolke det, som om det er et nyt, tæt samarbejde mellem Konservative og Enhedslisten på udlændingepolitikken, men jeg er glad for, at vi kan være enige om det her.

Det, jeg vil spørge om, handler om, at det jo, som ordføreren selv siger – og jeg spurgte også ordføreren fra SF før – er to vidt forskellige ting, der ligger i det her lovforslag. Enhedslisten plejer at støtte op om at dele lovforslag, hvis der er et ønske om det. Vil Enhedslisten bakke op om det i det her tilfælde?

Ordføreren.

Jamen hr. Marcus Knuth kan tage det helt roligt. Jeg tror, at vi senere i dag, når vi skal behandle nogle forslag på indfødsretsområdet, vil opdage, at der ikke på den måde er opstået et nyt, tæt samarbejde mellem Enhedslisten og Konservative Folkeparti på udlændingeområdet. Men om ikke andet tak for støtten.

Ja, Enhedslisten mener, at hvis der er partier, der ønsker, at lovforslag skal deles op, så skal man gøre det. Vi forventer i øvrigt også, at andre partier bakker os op, når vi står i den situation, at vi har behov for at få delt lovforslag op. Jeg synes, det er det mest demokratiske, særlig når man tænker på, at vi tit fra Udlændinge- og Integrationsministeriet får de her bunkelovforslag, hvor man som parti måske kan bakke op om to eller tre af initiativerne, men ikke om resten. Så vi kan sagtens støtte i udvalget, at lovforslaget bliver delt op.

Tak for det. Tak til ordføreren. Det betyder, at vi skal videre i ordførerrækken til hr. Marcus Knuth, Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. Jeg vil sige som de tidligere ordførere, at del et i det her lovforslag – netop at det ikke skal være børnene, der bliver straffet for at blive sendt på en genopdragelsesrejse – bakker vi selvfølgelig helhjertet op om. Som sagt stor ros til Enhedslisten for at sætte den her problematik på dagsordenen i form af et beslutningsforslag, som jo så nu bliver støttet af et bredt flertal i Folketinget. Den del skal selvfølgelig også ses som en del af en række andre initiativer fra Folketinget og regeringens side i kampen mod, at unge bliver sendt på genopdragelsesrejse.

Så er der så den anden del, 3-årsreglen i forhold til familiesammenføring. Det var jo noget, som vi – den blå regering i den sidste periode – indførte. Det var et af vores vigtige redskaber i forhold til at få styr på den asyltilstrømning, der var, da vi indførte det. Der sagde vi også, at vi godt var klar over, at der var en procesrisiko, tror jeg ordlyden var, altså at man var klar over, at man gik til kanten af konventionerne. Men vi følte, det var nødvendigt for at få styr på den tilstrømning, der kom.

Nu er der så faldet en dom, der siger, at det åbenbart var at gå for langt. Jeg ved, at Dansk Folkeparti har sat fokus på, om regeringen ikke er lige lovlig hurtig nok til at sige: Fint nok, så går vi bare fra 3 til 2. Kunne man gøre det på en anden måde? Har man undersøgt det her grundigt nok? Jeg synes ikke, man har undersøgt det grundigt nok, hvis det her er det eneste forslag, der ligger fra regeringen. Hvis det er det nuværende, som åbenbart er konventionsstridigt, eller det, regeringen fremlægger her, er vi jo nødt til at læne os i den retning, som regeringen foreslår. Jeg synes bare, det er ærgerligt, at regeringen ikke har igangsat et særskilt, selvstændigt juridisk arbejde for at se, om grænsen skal ligge ved 2 år eller 2½ år. Hvad kan man gøre for at komme så tæt på konventionen som muligt, når nu det er et af de redskaber, vi brugte for at få styr på tilstrømningen?

Så med de ord er jeg i hvert fald glad for og håber, at der er opbakning til at dele lovforslaget her. Det ønsker vi i hvert fald, således at vi kan komme lidt grundigere i dybden med først delen om genopdragelsesrejser, som vi bakker helhjertet op om ikke skal gå ud over børnene, men også den del om at ændre en af vores vigtige asylstramninger og måske komme lidt mere i dybden, i forhold til om regeringen kunne gøre mere for at se, om det er præcis der, hvor skillelinjen her bliver lagt, der er det rigtige snit. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og det betyder, at vi går videre i ordførerrækken til fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Altså, Dansk Folkeparti kan ikke støtte det her forslag. Og jeg må sige, at jeg blev fuldstændig sikker på, at vi vist der var på rette vej, da fru Rosa Lund holdt sin tale her på talerstolen. Det er altså et forslag, som indebærer flere lempelser af udlændingeloven, og det har vi ikke behov for.

Regeringen vil ændre reglerne, således at børn, der bliver sendt på genopdragelse i deres hjemland, ikke mister deres opholdstilladelse i Danmark efter 3 måneder, som situationen er i dag, og som det er tilfældet for andre udlændinge efter 6 eller 12 måneder. Tværtimod vil regeringen sørge for, at opholdstilladelsen slet ikke forsvinder for en udlænding, hvis vedkommende har været på genopdragelsesrejse i hjemlandet. Det bliver altså omkostningsfrit for forældre at sende deres barn på genopdragelse i hjemlandet. De kan regne med, at barnet kan komme tilbage til Danmark, når vedkommende er blevet tilstrækkelig opflasket med tilstrækkelig store mængder af hjemlandets kultur og religion.

Regeringen vil også tillade, at udlændinge kan komme tilbage til Danmark, selv hvis det først sker, når de er blevet voksne, ligesom regeringen vil gøre det lettere for disse børn at få permanent opholdstilladelse.

Vi kan ikke støtte de her lempelser. Tværtimod burde konsekvensen af at sende sine børn på genopdragelsesrejse i hjemlandet være, at forældrene selv mister deres opholdstilladelse i Danmark. Det må være sådan, at udlændinge, der bor i Danmark, må vælge mellem at følge danske skikke eller tage hjem.

Men det er ikke slut med lempelserne. Man vil også lette adgangen til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelsesstatus i Danmark på baggrund af en sag fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvor en syrisk mand fik medhold i, at Udlændingestyrelsens nægtelse af at bevilge ham familiesammenføring med sin kone var en knægtelse af menneskerettighedskonventionens artikel 8. Så også i det her lovforslag ser vi, hvordan Menneskerettighedsdomstolen bruges som argument for at lempe dansk udlændingelovgivning.

Der er et positivt element, der sådan lige har sneget sig ind i lovforslaget, nemlig at skærpe kommunernes underretningspligt, for så vidt angår tilfælde af genopdragelsesrejser i hjemlandet, og muligheden for at føre samtaler med børn, der er i fare for at blive sendt på genopdragelsesrejser, uden forældrenes viden. Disse to initiativer vil vi kunne støtte.

Men disse forslag er en dråbe i havet i det her forslag, som risikerer at medføre, at flere børn bliver sendt på genopdragelsesrejser, fordi det bliver omkostningsfrit. Vi er faktisk af den opfattelse, at udlændingeloven skal strammes – ikke lempes – og derfor kan vi ikke støtte forslaget. Til gengæld synes jeg, at det vil være fint, hvis man, som hr. Marcus Knuth siger, deler forslaget op, og det ville være rart, hvis vi kunne få ministerens holdning til det, for det kan vi godt støtte. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så går vi videre i ordførerrækken til hr. Mads Fuglede, Venstre.

Tak for ordet. Og tak, fordi man bar over med, at jeg lige blev fanget på det forkerte ben. Det var en stor hast, hvormed det foregående forslag blev behandlet, og så kom jeg nu bagerst i køen. Det skal ikke gentage sig, håber jeg.

Tilbage i 2020 blev jeg gjort opmærksom på problemerne med unges opholdsgrundlag, når de bliver sendt på genopdragelsesrejse mod deres vilje. Det var, efter at jeg havde læst bogen – skrevet under pseudonym – der hedder »Genopdragelsen«. Den handler om en ung kvinde, der mister sin opholdstilladelse i Danmark, efter at hun er blevet udsat for voldsom social kontrol og tvunget til forældrenes hjemland Pakistan, hvor hun bliver spærret inde i en meget lang periode. Jeg mødte senere forfatteren bag den ulykkelige historie; hun mistede sit grundlag for liv i Danmark, efter at det lykkedes hende at til slippe ud af Pakistan.

Jeg vil meget gerne takke regeringen for endelig at fremsætte det her lovforslag. Vi har længe presset på for at få reglerne for opholdsgrundlag ved genopdragelsesrejser ændret. Jeg kan også godt sige, at blandt de ting, jeg har været med til at gennemføre, er min lille andel i, at der nu er et forslag af den her karakter på vej, noget af det, jeg faktisk er mest stolt af ved mit arbejde her i Folketinget.

Grundlæggende ser vi i Venstre med dyb alvor på, at børn og unge i Danmark udsættes for social kontrol af deres forældre og sendes til forældrenes hjemlande for at fralægge sig danske normer og værdier. De nuværende regler rammer skævt. De var tænkt med bedste mening for øje, men de virker ikke, og de virkede ikke til at afskrække forældrene fra at sende deres børn af sted. Derfor skal vi selvfølgelig ændre reglerne.

I 2019 blev det gjort strafbart at sende sine børn på genopdragelsesrejse. Strafferammen er op til 4 års fængsel og mulighed for udvisning. Det faktum, at det i 2019 blev gjort strafbart at sende sine børn på genopdragelsesrejser, skal alene have afskrækkende effekt; det skal derimod ikke have indflydelse på børnenes opholdsgrundlag i Danmark.

Derudover lægger lovforslaget bl.a. op til yderligere tiltag, der skal sikre, at flere sager om social kontrol bliver behandlet i tide, og at flere sager bliver behandlet som sager, der handler om netop genopdragelsesrejser. Det er vi i Venstre meget, meget positive over for. Derfor støtter Venstre nærværende lovforslag.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og da der ikke er flere ordførere, der har bedt om ordet, er det nu udlændinge- og integrationsministeren.

Tak for det, og tak til ordførerne for debatten om lovforslaget og for den brede opbakning, der er på tværs af partierne. I sidste folketingssamling behandlede Folketinget regeringens lovforslag om en styrket indsats mod social kontrol. Det handlede mest om social kontrol i forbindelse med indgåelse af ægteskaber og tvangsmæssig fastholdelse i ægteskaber og lignende forhold.

Under behandlingen blev spørgsmålet om genopdragelsesrejser også drøftet, og der har været sager fremme om børn, der har været sendt på genopdragelse, og som har mistet deres opholdstilladelse, fordi de har været for længe væk fra Danmark, og det er ikke rimeligt. Derfor støtter regeringen sammen med næsten alle øvrige partier beslutningsforslag nr. B 275 fra Enhedslisten om, at en opholdstilladelse ikke automatisk skal bortfalde, når mindreårige har været sendt på genopdragelsesrejse. Det er ikke børnene, der er blevet fanget i et forkert verdenssyn, og det er ikke dem, som skal rammes. Vi må sørge for, at de får hjælp, for det er trods alt også dem, der er ofrene i de her sager.

Med dette lovforslag kommer regeringen nu med sit svar på debatten og efterspørgslen på ændrede regler. Vi vender reglerne på hovedet; vi foreslår et nyt udgangspunkt for bortfald af opholdstilladelser i forhold til udlændinge, der som mindreårige er sendt på genopdragelsesrejse eller et andet udlandsophold af negativ betydning for personen. Det indebærer, at opholdstilladelsen som det klare udgangspunkt ikke vil bortfalde, når det i den enkelte sag lægges til grund, at en udlænding har været sendt på en genopdragelsesrejse som mindreårig, og det vil være uden betydning, at udlændingen eventuelt er blevet myndig under opholdet. Forslaget skal virke som en forsikring for den unge om, at den pågældende ved tilbagevenden til Danmark ikke skal risikere usikkerhed om sit opholdsgrundlag og opleve at skulle bøde for forældrenes handlinger.

Samtidig foreslås den såkaldte 3-månedersregel ophævet, så en opholdstilladelse ikke længere bortfalder, 3 måneder efter at en udlænding er sendt på genopdragelsesrejse. Som supplement til ordningen foreslår regeringen også, at kommunerne i større grad end i dag skal videregive oplysninger til Udlændingestyrelsen og SIRI, sådan at styrelserne på et tidligere stadie er i besiddelse af de relevante oplysninger, der kan identificere tilfælde af genopdragelsesrejser.

Det foreslås derudover, at styrelserne kan afholde en samtale med en mindreårig udlænding, uden at forældremyndighedens indehaver underrettes og deltager. Der er ikke tale om et forhør, men om en mulighed for, at den unge frit kan fortælle om risikoen for at blive sendt af sted, og under hvilke omstændigheder den unge allerede har været sendt af sted. En sådan samtale kan have betydning for oplysning i en sag, hvor en opholdstilladelse efter det nye udgangspunkt ikke skal anses for bortfaldet, eller i en sag, hvor der kan være grundlag for at nægte at udstede særlig rejselegitimation.

Endvidere foreslår regeringen en helt ny særlig adgang til permanent opholdstilladelse for udlændinge, der har været sendt på genopdragelsesrejse, og som derfor ikke som andre unge udlændinge har haft mulighed for at kunne opfylde kravene til permanent opholdstilladelse. Det særlige regelsæt vil alene gælde for denne gruppe og kun i 2 år efter afgørelse om, at opholdstilladelsen ikke er bortfaldet, eller i visse tilfælde senest 2 år efter genindrejsen til Danmark. Derefter vil man kunne opnå permanent opholdstilladelse efter de helt almindelige regler.

Ud over ændringerne af bortfaldsreglerne vedrørende genopdragelsesrejser foreslår regeringen med dette lovforslag en ændring af reglerne for familiesammenføring for flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus. Forslaget kommer som følge af den såkaldte M.A.-dom, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har afsagt. Forslaget går ud på, at den venteperiode på 3 år, der som udgangspunkt gælder for familiesammenføring til flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus, i loven ændres til en 2-årsregel. Udlændingestyrelsen har siden efteråret administreret i overensstemmelse med dommen, så der allerede i dag tillades familiesammenføring efter 2 år ved brug af en anden bestemmelse i udlændingeloven. Forslaget har derfor til formål at bringe udlændingelovens hovedregel i overensstemmelse med virkeligheden.

Vores vurdering af M.A.-dommen er, at der inden for rammerne af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention kan indføres en 3-årsventeperiode, hvis Danmark igen oplever en massetilstrømning af asylansøgere til Danmark. Regeringen foreslår derfor, at venteperioden vil kunne sættes op til 3 år, hvis der igen opstår en sådan situation.

Til sidst kan jeg sige, at jeg ser frem til den videre behandling, og jeg vil selvfølgelig bestræbe mig på at svare på alle spørgsmål, der kommer.

Der er en kort bemærkning til hr. Marcus Knuth. Værsgo.

Tak til ministeren. Jeg tror jo, vi er enige om, at børn, der bliver sendt på genopdragelsesrejse med tvang, selvfølgelig ikke skal straffes, idet de selv er ofre. Men er ministeren – og det er måske en lille bekymring, jeg har i forhold til den del af lovgivningen – sikker på, at loven her er god nok til også at fange dem, der måske i de senere ungdomsår, som 17-årig eller måske endda 18-årig, frivilligt tager på f.eks. koranskole i et land som Pakistan eller i Saudi-Arabien, således at det her er en lov, der værner om ofrene, men ikke samtidig giver beskyttelse til dem, der frivilligt rejser ud for at være en del af en ideologi, som vi jo ikke bakker op om?

Ministeren.

Det er jo klart, at når man laver sådan en lov her, så kan man jo ikke lade være med også at tænke over, om der så er nogle, der udnytter det på den ene eller den anden måde. Det kan jo både være den enkelte, men det kan i princippet også være forældrene, som på den måde prøver at få bedre, gunstigere vilkår i forhold til opholdstilladelse.

Derfor er det heller ikke sådan, at man automatisk får bedre vilkår for opholdstilladelse, hvis man har været på genopdragelsesrejse. Det vil også være baseret på en vurdering i de enkelte tilfælde.

Hr. Marcus Knuth.

Tak for det. Jeg ville ønske, at vi havde tid til flere spørgsmål, og det har vi selvfølgelig også i udvalgsbehandlingen. Men jeg vil springe videre til den anden del. Som ministeren nok bemærkede, var jeg kritisk, i forhold til at man bare sådan automatisk går fra 3 år til 2 år i forhold til familiesammenføring uden at afprøve grænserne lidt nærmere. Nu ved jeg godt, at ministeren er ny på området, men vi har været flere partier, der har syntes, at regeringen har været lige lovlig hurtige til at skære ned på en af de vigtige asylstramninger, som vi havde. Mener ministeren, at man har gjort nok for at sikre, præcis hvor grænsen skal gå? Er man måske ikke gået lidt for hurtigt til værks?

Ministeren.

Det, jeg har fået at vide af min forgænger, er, at han har gjort, hvad han kunne, for at trykke folk på maven og teste af, om der var mulighed for at strække det længere. For det er jo ikke med vores gode vilje, at man sænker antallet af år. Vi indførte selv under SR-regeringen i sin tid 1 år, og så blev det forlænget til 3 år. Det var en god ordning. Nu har vi så fået en dom, der gør, at den skal ned på 2 år. Som jeg har fået det fremlagt, er det blevet testet af, og vi har ingen interesse i at gøre det kortere end højst nødvendigt.

Tak for det. Der er ikke flere spørgsmål til ministeren. Jeg forstår, at der er ønske om, at vi tager en anden runde, og det åbner forretningsordenen jo også mulighed for.

Værsgo til fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige.

Tak for det. Jeg skal starte med at beklage. Jeg havde selv indkaldt til samråd og var nødt til at tage det, og jeg havde i forvejen afkortet det til kun at vare tre kvarter. Det er prisen, når vi er et lille parti. Jeg håber, at det bliver bedre næste gang. Så jeg beklager.

Jeg kommer ikke til, og det vil jeg gerne slå fast igen, at danne en regering, der lemper på udlændingepolitikken. Det har vi gjort meget klart.

Sådan sagde fru Mette Frederiksen forud for valget i 2019. Alligevel har regeringen Mette Frederiksen flere gange lempet udlændingepolitikken de seneste år: højere ydelser til arbejdsløse udlændinge og indvandrere, lettere adgang til dagpenge for udlændinge, afskaffelse af deltagerbetaling for udlændinges danskundervisning. Og nu er der et forslag om, at flygtninge lettere skal kunne få familiesammenføring, samt at der ikke længere er konsekvenser, når børn og unge, typisk fra muslimske familier, sendes på genopdragelse i forældrenes hjemland.

Det er den ene udlændingepolitiske lempelse efter den anden, og det kan ikke være meningen, at politikere skal kunne gå til valg og love et for bagefter at gøre noget andet. Når de så alligevel gør det, skal de være fuldstændig sikre på, at vi i Nye Borgerlige kommer efter dem og udstiller deres hykleri.

Vi vil derfor igen, som vi har lovet danskerne, prøve at få de øvrige fire partier i den borgerlige opposition til at blokere for at lempe udlændingepolitikken ved at aktivere grundlovens § 42 og få sendt lovforslaget til folkeafstemning. Danskernes stemme bør blive hørt, når Socialdemokratiet løber fra sit løfte til vælgerne om at stå vagt om en stram udlændingepolitik. Udlændingepolitikken skal ikke lempes. Den skal løses fra bunden. Danskerne skal have deres frihed og tryghed tilbage.

Et af de utallige problemer, der følger i kølvandet på en åbenlyst fejlslagen udlændinge- og integrationspolitik, er fænomenet genopdragelsesrejser: børn og unge, typisk fra muslimske familier, der bliver sendt på genopdragelse i forældrenes hjemland, fordi de er blevet for danske, eller med henblik på at forberede dem til et arrangeret islamisk ægteskab.

Tænk, at et flertal i Folketinget accepterer, at vi lukker mennesker ind i vores land og lader dem blive iblandt os, altså mennesker, der afskyr vores normer og værdier så meget, at fænomenet genopdragelsesrejse er blevet en del af vores hverdag. Det er næsten ikke til at bære.

Igennem medierne kan vi følge de barske fortællinger om børn og unge, der mod deres vilje bliver sendt på ophold langt væk fra familie, skole og venner for at få en islamisk opdragelse – en opdragelse, der er i stærk kontrast til den danske. Og de historier berører os alle. Men løsningen er ikke at fjerne den mulighed, der er, for at straffe for det her i dag uden at sætte noget andet i stedet.

Nu ved jeg, at der har været en debat, inden jeg kom, og jeg ved også, at fordi det her er en anden runde, så har jeg kortere tid, end jeg havde forberedt min ordførertale til at vare. Men det bliver simpelt hen nødt til at være sådan, at hvis vi lemper for at komme de unge mennesker i møde, der kommer i klemme i dag, så bliver vi nødt til at sætte noget andet i stedet. Og at indføre bedre mulighed for familiesammenføring er vi arge modstandere af.

Tak for det. Det er nemlig korrekt, at der er en forskel fra 5 til 3 minutter mellem første og anden runde.

Jeg skal høre, om der er flere, der ønsker ordet.

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.