Fremsat 27-04-2022
1. behandlet / henvist til udvalg 06-05-2022
Betænkning afgivet 02-06-2022
2. behandlet/direkte til 3. behandling 07-06-2022
3. behandlet, vedtaget 09-06-2022
Ministerområde:
Justitsministeriet
Formålet med lovforslaget er at undtage den uafhængige taskforce om reder-, ejer- og forsikringsforholdene vedrørende Scandinavian Star fra reglerne i lov om offentlighed i forvaltningen (offentlighedsloven), for så vidt angår materiale, der indgår i taskforcens undersøgelse.
Formålet med lovforslaget er desuden at begrænse retten til indsigt i personoplysninger, jf. artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesforordningen) i relation til taskforcens virksomhed.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 15. juni 2022.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 84 (S, V, SF, EL, KF, DF, NB, LA, Bent Bøgsted (UFG), Hans Kristian Skibby (UFG), Karina Adsbøl (UFG), Naser Khader (UFG) og Orla Østerby (UFG)), imod stemte 2 (FG), hverken for eller imod stemte 10 (RV og ALT).