Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af lovforslag nr. L 176:

Forslag til lov om ændring af skatteindberetningsloven og forskellige andre love. (Gennemførelse af direktiv om ændring af direktiv om administrativt samarbejde på beskatningsområdet om indberetning og udveksling af oplysninger fra digitale platforme m.v.).

Af skatteministeren (Jeppe Bruus).

(Fremsættelse 27.04.2022).

Forhandlingen er åbnet, og vi skal sige velkommen til Socialdemokratiets ordfører. Værsgo til hr. Troels Ravn.

Tak for ordet. Vi behandler her et lovforslag, der skal gennemføre DAC7, som er en ændring af direktivet om administrativt skattesamarbejde. Og hvad er så DAC7 helt præcis? DAC7 sætter rammerne for samarbejdet om og udveksling af skatteoplysninger mellem EU-landene, og det skal modvirke skatteundgåelse og -unddragelse. DAC1 blev gennemført i Danmark i 2012 og er ændret seks gange siden, så i dag står vi altså med DAC7, som udvider EU's gennemsigtighedsregler og lovgivning herom. Reglerne træder i anvendelse fra og med den 1. januar 2023.

I løbet af de senere år har vi nemlig været vidne til flere tilfælde af skatteunddragelse og skattesvig, både herhjemme, men også i EU. Denne form for økonomisk kriminalitet, hvor personer eller virksomheder undlader at betale den skat, som de er forpligtet til at betale, er mildest talt uacceptabel, og derfor skal vi gøre, hvad vi kan, for at bekæmpe den. Det er vi forpligtet til.

Det er en prioritet for Socialdemokratiet at sikre en ambitiøs international indsats på det her område, og vi arbejder derfor løbende aktivt for, at skattemyndighederne i EU skal blive endnu bedre til at arbejde sammen over grænserne og udveksle oplysninger.

En evaluering af direktivet for administrativt skattesamarbejde har vist, at der er behov for at styrke de nuværende tiltag, og med implementeringen af DAC7 imødekommer vi evalueringens konklusioner og styrker skattemyndighederne i deres arbejde. Konkret betyder det bl.a., at operatører bag digitale platforme forpligtes til at indsamle og indberette oplysninger om brugere, der sælger varer eller leverer tjenesteydelser eller udlejer fast ejendom eller transportmidler via en digital platform. Indberetningspligten vil give skattemyndighederne et bedre overblik over aktiviteter, der på nuværende tidspunkt ikke indberettes efter de gældende regler.

Derudover indebærer implementeringen, at de fradragsregler, der gælder på nuværende tidspunkt for borgere, der udlejer helårs- og fritidsboliger eller både, videreføres. Det vil betyde, at de er gældende i de situationer, hvor der sker indberetninger efter DAC7. Og så foreslås det at etablere hjemmel til at opretholde den frivillige indberetningsordning, der gælder i dag. Det betyder, at de danske platforme, der ønsker det, kan foretage frivillig indberetning, som muliggør, at oplysninger kan udstilles for borgerne og fortrykkes på årsopgørelsen, ligesom det er tilfældet i dag.

Så konklusionen er altså, at med bedre kontrolmuligheder, mere gennemsigtighed på skatteområdet og en styrket koordineret indsats mellem skattemyndigheder i EU kan vi tage et ekstra skridt i kampen mod den uacceptable økonomiske kriminalitet. Socialdemokratiet støtter naturligvis lovforslaget, og det samme gør Enhedslisten, skulle jeg hilse og sige fra Rune Lund.

Tak for ordførertalen. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Derefter skal vi sige velkommen til Venstres ordfører. Værsgo til hr. Kim Valentin. 5 minutter.

Tak for det. Jeg vil ikke stå her og gentage alt, hvad Socialdemokratiets ordfører har sagt, men jeg vil godt have lov til i den her sammenhæng at sige, at det her jo er et af de steder, hvor vi ser EU virkelig har en effekt på, hvordan vi gør tingene. Det glemmer vi nogle gange at sige, og derfor vil jeg også gerne benytte lejligheden til her at sige, at det er rart, at vi står sammen om sådan nogle ting for at finde nogle huller, hvor der kan opstå snyd og bedrag, og gøre det på den samme måde over det hele. Det her er et af de steder, som vi netop kan finde ud af at samarbejde på. Og så er det, som det blev sagt, en del af skattegennemsigtighedsreglerne på digitale platforme, og det er rart, at det går ud på, at man kan indsamle, rapportere kommercielle aktiviteter i fuld åbenhed – der er altså gennemsigtighed igennem det hele.

Jeg vil også gerne pege på noget andet, og det er, at vi i Danmark er lidt foran andre, nogle steder meget foran andre, og det gør selvfølgelig, at der måske er nogle ting, man skal tilpasse mere i Danmark, end man skal andre steder. Det stiller jeg nogle spørgsmål til, fordi jeg tror, at vi måske nogle steder kan gøre det lidt mere smidigt for dem, som allerede gør det godt i Danmark. Det er bare for at sige, at det godt kunne være, at der var nogle enkelte hår i suppen, vi kunne tage op for de danske virksomheder, så vi kan gøre det så smidigt som overhovedet muligt for dem.

Så giver det også en mulighed for at skabe en lige konkurrencesituation, for når man har de samme regler fra land til land, er konkurrencesituationen meget ens, og det er også rart. Snyd og bedrag gør jo også, at man nogle gange kommer lidt lettere om ved det i et andet land, end man kan i eksempelvis Danmark, fordi vi har nogle rigtig gode evner til at implementere og faktisk også gøre det relativt effektivt. Med den her lov tror jeg også vi kommer noget af det til livs, for det bliver fuldstændig det samme, man skal gøre over det hele.

Men som sagt er vi i Venstre for det her lovforslag. Vi stiller nogle enkelte spørgsmål, og når vi har fået svar på dem, tror jeg, at vi er tæt på at have en perfekt løsning på det her problem. Tak.

Tak til Venstres ordfører for ordførertalen. Der er lige en kort bemærkning. Jeg vil gerne give ordet til DF's ordfører. Værsgo, hr. Dennis Flydtkjær.

Tak for det. Jeg har taget ordet, fordi jeg blev opmærksom på, at Venstre sagde tak til EU for det her. Men jeg vil høre, om Venstres ordfører er klar over, at med det her lovforslag bliver man som sommerhusudlejningsbureau pålagt at indberette det til Skattestyrelsen. Det gør man så i forvejen ifølge de danske regler. Hvis man udlejer sin lejlighed via Airbnb, indberetter man det allerede i forvejen automatisk til Skattestyrelsen. Udlejer man sin bil via GoMore, siger det her lovforslag, at så skal man indberette det til Skattestyrelsen, men det sker også i forvejen. Så hvad er det for en dyb tallerken, man har opfundet her, som der er behov for at takke EU for? Altså, det eneste, der sker, er bare, at det koster statskassen 295 mio. kr., og måske er der tilsvarende udgifter for virksomhederne for at omstille sig til noget, som de allerede gør i forvejen. Så hvad er det præcis, man synes at man skal takke EU for?

Hr. Kim Valentin, værsgo.

Tak. Det er altid rart, når man prøver at sige, at den måde, man gør det på i ét land, også er den måde, man gør det på i et andet land. For der kan opstå unfair konkurrencevilkår, ved at man ikke har de samme regler. Det er den ene del. Det synes jeg EU er fantastisk gode til. Så er det rigtigt, som jeg også siger, at Danmark er en del foran nogle af de andre lande, og derfor kan der også være nogle ting, som man er nødt til lige at tilpasse. Det er i hvert fald det, jeg har hørt, altså at man er nødt til lige at tilpasse det en lille smule i forhold til den måde, man gør det på i Danmark, sådan at det ikke bliver alt for besværligt for vores virksomheder. Og det var derfor, jeg sagde det tidligere. Men grundlæggende er det her et sted, hvor EU giver rigtig god mening for vores virksomheder og for den måde, man gør det på, fordi det altså skaber lige vilkår for alle.

Hr. Dennis Flydtkjær, værsgo.

Så lad os prøve at tage en anden vinkel på det. I forhold til at takke EU er det jo sådan set rigtigt nok, at det kan være fair nok med ens spilleregler rundtomkring, så man ved, hvordan man bliver beskattet, ikke bare i EU, men sådan set også bredere. Men baggrunden for, at EU har lavet de her regler, er jo en OECD-model – altså en model fra OECD, som er et langt større organ. Men EU kan jo aldrig vente på det, så man tvinger det ned i halsen på bl.a. Danmark, som har reglerne i forvejen. Så er der virkelig noget at takke EU for? Kunne man ikke bare have nøjedes med at implementere OECD-reglerne, som det her forslag så i øvrigt også gør, i forhold til de lande, som ligger uden for EU?

Ordføreren, værsgo.

Jeg synes jo, det er godt, at vi gør det i EU-regi, fordi vi så kan standardisere noget på tværs af lande. Og det kan vi jo netop i det her tilfælde. OECD-reglerne er også gode, men hvorfor skulle vi vente på det, hvis vi er enige om det inden for EU's grænser? Så kan vi lige så godt stoppe snyd og bedrag så hurtigt som muligt.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så jeg vil gerne sige tak til Venstres ordfører, hr. Kim Valentin. Og så bliver det sagt lidt muntert her, at vi har Valentinsdag herinde i dag, for vi skal nemlig sige velkommen til SF's ordfører, hr. Carl Valentin. Værsgo.

Det hænder jo en gang imellem, og jeg synes altid, det er hyggeligt. Det er ikke mange, jeg kender, der hedder Valentin, som jeg ikke er i familie med.

I SF er vi først og fremmest positivt indstillet over for intentionerne om at styrke myndighedernes mulighed for at opkræve skat, og det er vi, fordi vi ønsker et mere effektivt skattesystem, der sikrer, at færrest mulige kommer til at have held med skatteunddragelse m.v. Vi skal nemlig sikre skattemyndighederne de nødvendige betingelser for at kunne kontrollere, så de kan fange dem, der forsøger at snyde. Når folk omgår skattereglerne og snyder, er der tale om penge, der kunne være brugt på grundlæggende velfærd – skoler, ældrepleje, sygeplejersker og meget andet.

Med forslaget lægges der op til, at myndighederne sikres mere optimale og effektive betingelser til at opkræve skat og gennemskue brugen af digitale tjenester, der omhandler brugen af personlige tjenester og salg og udlejning af aktiver. Det er vi positive over for. I forslaget er det også indeholdt, at der skal ske en forbedring af det eksisterende skattesamarbejde på tværs af EU-landene, og også her er vi positive.

SF arbejder for bedre og mere effektive regler på skatteområdet, også internationalt. Der er stadig huller i skattelovgivningen på tværs af landegrænser, og de skal lukkes. Det skal være slut med, at rigmænd og store virksomheder slipper af sted med at benytte skattely og udnytte huller i lovgivningen. De skal selvfølgelig ikke slippe for at bidrage til fællesskabet.

For at dykke mere ned i den substantielle del af forslaget har jeg et par spørgsmål, som jeg ser frem til at tage fat på i den yderligere behandling. Spørgsmålene går først og fremmest på det særlige deleøkonomiske fradrag, som jeg mener der er behov for at få afklaret lidt nærmere. Er det regeringens hensigt, at det her særlige deleøkonomiske fradrag stadig er nødvendigt af hensyn til at sikre korrekt skattebetaling efter implementeringen af DAC7? Derudover ønsker vi også svar på, hvor stor en del af de administrative udgifter for Skatteforvaltningen på de ca. 295 mio. kr. i perioden 2022 til 2029 der ventes at være knyttet til opretholdelsen og den systemmæssige understøttelse af det særlige deleøkonomiske fradrag.

Jeg ser frem til at få svar på de her spørgsmål, og så ser jeg ellers positivt frem mod den videre behandling. Tak for ordet.

Tak til hr. Carl Valentin. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Jeg ser ikke umiddelbart nogen ordfører fra Radikale Venstre, så vi skal sige velkommen til Det Konservative Folkepartis ordfører. Værsgo.

Mange tak for det. Jeg er her som standin for Rasmus Jarlov, der er forhindret i at være her i dag, og derfor læser jeg hans tale op. Det er et lovforslag om et EU-direktiv, som specificerer og ensretter, hvordan operatører af digitale platforme, som leverer varer og tjenesteydelser, skal indberette deres indtægter. Formålet er, at skattemyndighederne i de forskellige lande kan udveksle oplysninger og bekæmpe skatteunddragelse. Der bliver en overgangsordning, så man i en periode kan fortsætte med den nuværende danske måde at indberette på, hvis man ønsker dette.

Man kan diskutere detaljerne i lovforslaget, men grundlæggende har vi ikke noget valg, da det som bekendt er et EU-direktiv, der skal implementeres. Vi stemmer naturligvis for.

Tak til hr. Niels Flemming Hansen. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det DF's ordfører. Værsgo til hr. Dennis Flydtkjær.

Tak for det. Som nævnt handler det her om implementering af et EU-direktiv i dansk lovgivning. Det hedder DAC7, og det handler om indberetning og udveksling af skatteoplysninger mellem lande, hovedsagelig for at tage hånd om den digitale platformsøkonomi. Lad mig nævne et nogle eksempler på, hvad det kunne være.

Det er bl.a. et sommerhus, der udlejes via et bureau, og det skal så automatisk indberettes til Skattestyrelsen, eller det kan være en lejlighed, der udlejes via Airbnb, hvor Airbnb så skal indberette det til Skattestyrelsen, eller det kan være en, der udlejer sin bil via GoMore, og der er det det samme, altså at det automatisk skal indberettes. Det lyder umiddelbart som en god idé og godt, at EU sikrer det, for hvem kan være imod, at folk betaler den skat, de skal? Men hov, den vakse lytter vil nok vide, at det sådan set allerede sker i dag. Lejer man sit sommerhus ud, bliver det automatisk indberettet til Skattestyrelsen, lejer man sin lejlighed ud via Airbnb, bliver det allerede indberettet til Skattestyrelsen, og det er sådan set det samme med bilen.

Så vi står med et forslag, hvor EU har opfundet den dybe tallerken igen. De har løst et problem, som Danmark som medlemsland allerede har løst. Til gengæld er prisen 295 mio. kr., og fra 2029 og frem koster det 27 mio. kr., så skulle man ikke sende en tak til EU for at give os en regning på små 300 mio. kr. for at løse et problem, vi allerede har løst!

Hvorfor gør EU så det? Det skyldes jo, at OECD har lavet en model for, hvordan man håndterer platformsøkonomi, altså deleøkonomi, en model, som er god i den forstand, at den rammer langt flere lande, end hvis man har en EU-regulering. Så det er jo sådan set langt bedre, at vi bruger et forum som OECD, når det handler om international skatteret. Men det kan EU aldrig vente på. Vi ser gang på gang, at når OECD kommer med en god model, skal man skynde sig at kopiere den, og så skal den tvinges ned i halsen på alle EU-landene.

Jeg synes, det er så ærgerligt, at man ikke bare kan vente og få den model fra OECD til at virke. Der er i øvrigt et godt bevis på, at det er den løsning, man lægger sig op ad, for hvad med sådan noget som Airbnb, der ikke ligger i Europa? Der har man brug for OECD-modellen. Så en del af lovforslaget handler faktisk også om at implementere OECD-modellen, så vi kan håndtere de lande, der ligger uden for Europa. Så hvorfor kunne man ikke bare nøjes med det?

Så kan man jo spørge sig selv, hvordan man som parti stiller sig i sådan en sag. Vi er jo for indberetning af oplysninger. Det sker så også allerede. Vi er for udveksling af oplysninger mellem lande. Det gør man så også allerede. Vi er også for OECD-modellen. Men vi er altså imod, at EU hver gang forsøger at overtrumfe de her OECD-regler. Så er spørgsmålet, hvad man så skal gøre. Nu er det et EU-direktiv, så Danmark er nødt til at sige ja til det, men derfor behøver vi jo ikke sige ja til det i Folketinget, og det gør vi heller ikke i mit parti.

Lovforslaget indeholder også en række andre elementer. Der indføres bl.a. regler om mulighed for at gennemføre fælles revisioner mellem landene. Andre landes skattemedarbejdere får også adgang til at komme ind på dansk jord. I dag har de faktisk også mulighed for at være i Danmark, men de må ikke interviewe eller afhøre en virksomhedsejer eller en borger eller aktivt deltage i undersøgelser, men med DAC7 kan vi regne med, at udenlandske embedsmænd skal have lov til at gå ud på virksomheden, hive virksomhedsejeren til side og interviewe ham samt deltage i undersøgelser.

Jeg synes ærlig talt, det er en dårlig idé, at vi skal have rumænske, græske eller lettiske skattemedarbejdere, der kan møde op på en virksomhed og bede om at få lov til at se bilagene og være med til at afhøre en medarbejder. Det hører altså ikke hjemme i Danmark. Det er altså danske myndigheder, der skal have den her kontrol. Det er klart, at man skal samarbejde med de andre lande, men hvis vi har en virksomhed, der både har afdelinger i Tyskland og Danmark, må tyskerne tage sig af kontrollen i Tyskland og danskerne i Danmark. Vi skal altså ikke have udenlandske skattemedarbejdere til at rende rundt i Danmark og føre kontrol. Så den del kan vi altså heller ikke støtte i Dansk Folkeparti.

Så samlet set er det altså et nej til det her lovforslag fra vores side.

Tak til hr. Dennis Flydtkjær. Der er en kort bemærkning. Jeg vil gerne give ordet til hr. Kim Valentin fra Venstre. Værsgo.

Det er bare et spørgsmål om, hvor vigtigt det her med en level playing field egentlig er for Dansk Folkeparti.

Værsgo til ordføreren.

Tak. Jamen det er supervigtigt, og det er jo netop det, OECD-modellen, som er et langt bredere og bedre forum, går ud på. Altså, det er jo langt over 100 lande, som er med i det. Det, man prøver på at lave en regulering af, er jo typisk de her store platforme, men hvor ligger de henne? Ja, de ligger i USA, og hvad hjælper det så, at man laver DAC7, altså et EU-direktiv? Det hjælper jo ikke noget. Altså, der er stort set ingen af dem, der er hjemmehørende i EU. Der er nogle mindre nogle, f.eks. GoMore, en dansk platform, men den indberetter allerede.

Så jo, jeg er enig i, at der skal være en level playing field, og at man sørger for, at de bliver beskattet af de her indkomster, så de ikke kan udkonkurrere alle mulige andre, men det er jo det, OECD-modellen går ud på. Hvad er behovet så for, at der skal være en EU-regulering oveni?

Ønsker spørgeren sin anden korte bemærkning? Ja. Værsgo, hr. Kim Valentin.

Er det her så ikke bare fra ordførerens side et forsøg på at sige, at EU er dårligt, og at OECD er godt? Altså, alt, hvad EU sådan set ville komme med, ville bare være dårligt, for i OECD gør de det rigtig godt. Kan ordføreren slet ikke se noget positivt i, at vi i EU går sammen om at bekæmpe snyd og bedrag og så får lavet en level playing field meget hurtigere, end man kan andre steder?

Værsgo til ordføreren.

Spørgsmålet var jo, om vi i Dansk Folkeparti ikke bare synes, at EU er rigtig dårlige, og jo, det er rigtigt på det her område. Jeg ser virkelig ikke noget behov for, at EU skal opfinde den dybe tallerken igen og påføre os 300 mio. kr. i udgifter for at løse et problem, som vi allerede har løst i Danmark, i øvrigt i en tro kopi af OECD-modellen, fordi man ikke kan vente på at lade den model blive implementeret rundtomkring i landene, og så skal EU så prøve at tvinge det ned i halsen på os. Så jo, det er rigtigt, at vi virkelig synes, at EU har været ringe i den her sag.

Tak til hr. Dennis Flydtkjær. Der er ikke flere korte bemærkninger, og så skal vi sige velkommen til Nye Borgerliges ordfører. Hr. Lars Boje Mathiesen, værsgo.

Tak. Jeg kan starte med at tage spørgsmålet fra Venstres ordfører op og svare: Nej, vi ser heller ikke så meget positivt i EU, så man behøver ikke at stille spørgsmål om det – det behøver hr. Kim Valentin ikke. Der er store problemer med EU, ja, vi kan holde et helt foredrag om de problemer, der er med EU. Men lad os forholde os til det her lovforslag.

Jeg er meget enig med min kollega fra Dansk Folkeparti. Vi har en række spørgsmål om nødvendigheden i det her. Vi føler os ikke på nogen som helst måde bundet af bare at skulle acceptere alt, der kommer fra EU. Vi mener tværtimod, det vil være en forbedring, hvis Folketinget gang på gang satte sig op imod EU og sagde: Nej, ikke på vilkår, nu må det der vanvid stoppe. Der er ikke noget, der tyder på, at flertallet i Folketinget vil gøre det, men det skal ikke forhindre os i, at vi er nogle partier, der siger stop og nej. Og man skal slet ikke pålægge erhvervslivet flere byrder, end hvad der er nødvendigt, fordi der skal være noget mere administration og bureaukrati dernedefra.

Tak til hr. Lars Boje Mathiesen. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Jeg ser ikke umiddelbart flere ordførere i salen, så vi skal sige velkommen til skatteministeren. Værsgo.

Tak for det. Og tak for en god og seriøs behandling af det her lovforslag. Lad mig først lige slå fast, at jeg simpelt hen tror, der er noget, man har misforstået lidt, hvis man tror, at det her lovforslag betyder, at det bare er præcis det samme, som der foregår i dag. Det er jo ikke rigtigt. Med det her lovforslag udvides antallet af tjenesteydelser, som der bliver indberetning fra i forhold til den danske ordning, og hvis man f.eks. som dansker udlejer sit sommerhus via et udlejningsselskab i Danmark eller i Spanien, får de danske myndigheder adgang til de oplysninger og kan beskatte det. Og det vil sige, at så udvides mulighederne for at udveksle oplysninger og have et reelt grundlag for også at føre kontrol med det. Det er to ting, der er væsentlig forskellige fra det, der foregår i dag, og derfor mener jeg, at billedet af, at det her bare er EU, der gør noget, vi i forvejen gør i Danmark, simpelt hen ikke er korrekt.

Det lovforslag, vi behandler her, gennemfører netop DAC7, som det også er fremført. Og DAC7 er altså en ændring af direktivet om administrativt samarbejde, som er en del af en styrket indsats, som EU-landene i de senere år har gennemført for at modvirke skatteundgåelse og skatteunddragelse gennem øget gennemsigtighed på skatteområdet. Der er foretaget væsentlige forbedringer og sket store fremskridt, herunder også med hensyn til udveksling af oplysninger. En evaluering af direktivet for administrativt skattesamarbejde viste dog, at der fortsat er behov for at forbedre eksisterende bestemmelser, der vedrører alle former for udveksling af oplysninger og administrativt samarbejde.

Hensigten med DAC7 er at styrke de eksisterende regler om automatisk udveksling af oplysninger på skatteområdet og adressere de udfordringer, der er forbundet med den stigende digitalisering af økonomien. Implementeringen af DAC7 skal således bidrage til, at skattemyndighederne bedre og mere effektivt vil kunne opkræve skatter og holde trit med det øgede brug af digitale platforme i forbindelse med personlige tjenester samt salg og udlejning af aktiviteter – det, som jeg nævnte i indledningen.

Efter DAC7 skal digitale platforme forpligtes til at indsamle og indberette oplysninger, der gør det muligt at identificere de brugere, som sælger varer, leverer tjenesteydelser eller udlejer fast ejendom eller transportmidler via en digital platform. Oplysningerne udveksles efterfølgende mellem EU-landene, og DAC7 indebærer dermed en udvidelse af området for udveksling af oplysninger mellem EU-landene – altså noget mere end det, der foregår i dag.

DAC7 lægger op til et bredt område for indberetningspligt, hvor en række aktiviteter, som ikke indberettes i dag efter de nugældende danske regler, bliver omfattet af indberetningspligt. DAC7 pålægger digitale platforme at indberette oplysninger om brugere, som via platforme sælger varer eller tjenesteydelser eller udlejer alle former for fast ejendom eller transportmidler. De nugældende danske regler omhandler alene udlejning af boliger, biler, både m.v. Indberetningspligten efter DAC7 omfatter i øvrigt både platforme i EU og platforme i tredjelande uden fast driftssted i EU, hvis de har brugere i EU. De nugældende danske regler gælder alene danske platforme; for udenlandske platforme er indberetningen frivillig. Ergo sker der en markant udvidelse af tjenesteydelser plus en indberetningspligt plus en udveksling af oplysninger, der gør, at det er en betydelig udvidelse af det område, vi har i dag.

Efter de nugældende skatteregler har skatteydere, der udlejer helårs- eller fritidsboliger samt både, biler og visse andre aktiver, mulighed for at anvende et skematisk fradrag ved indkomstopgørelsen. Beskatning efter disse skematiske regler er afhængig af, om lejeindtægten indberettes af en tredjepart. Det vurderes, at formålet med de danske regler om et særligt bundfradrag, nemlig at sikre beskatning af indkomsten, også vil opnås i de situationer, hvor der sker indberetning efter DAC7. Disse indberetninger giver de samme kontrolmuligheder, som er begrundelsen for at give mulighed for beskatning efter de særlige skematiske regler. Derfor foreslår vi at videreføre fradragene, herunder i situationer, hvor der sker indberetning efter DAC7.

I første omgang vil de oplysninger indberettet efter DAC7 eller modtaget ved udveksling hverken kunne udstilles i borgerens skattemappe eller fortrykkes på årsopgørelsen. Derfor foreslås det at skabe hjemmel til at kunne opretholde den nuværende indberetningsløsning, så de danske platforme, der måtte ønske det, kan foretage en frivillig indberetning, som vil kunne sikre udstilling af oplysninger fra borgerne og fortryk på årsopgørelsen i samme omfang, som det er tilfældet i dag. Det er fortsat under afklaring, om en sådan frivillig indberetningsordning bør etableres. Det er relevant, at interesseorganisationer og virksomheder inddrages i forbindelse med denne afklaring.

DAC7 indeholder ud over de nye regler om indberetningspligt for digitale platforme en række ændringer til forbedring af reglerne om administrativt samarbejde på skatteområdet inden for EU. Ændringerne har til formål at gøre det eksisterende samarbejde mellem skattemyndighederne i EU mere smidigt og effektivt og har baggrund i en evaluering af det administrative samarbejde, som Kommissionen foretog i 2019.

Jeg besvarer selvfølgelig gerne de spørgsmål, der er, og ser frem til den videre behandling af lovforslaget. Tak.

Tak til ministeren for talen. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.