L 162 A Forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed og lov om vagtvirksomhed.

(Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet i nattelivszoner og udvidelse af adgangen til at udøve vagtvirksomhed på offentlige områder).

Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2021-22
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
2. behandlet/direkte til 3. behandling 07-06-2022
3. behandlet, vedtaget 09-06-2022
Oprindeligt forslag:
Ministerområde:
Justitsministeriet
Resumé:
Lovforslaget vil knytte flere retsvirkninger til de udpegede nattelivszoner; blandt andet foreslås det at give politiet bedre mulighed for under visse betingelser at bortvise potentielle uromagere fra en eller flere nattelivszoner resten af aftenen og natten.

Desuden foreslås det, at politiet med samtykke fra vejmyndighederne kan træffe beslutning om forbud mod ikkenødvendig kørsel i nattelivszonerne. Det foreslås endvidere, at serveringssteder, der sælger alkoholholdige drikkevarer og holder åbent efter kl. 2, skal gøre brug af autoriserede dørmænd eller vagter i tidsrummet kl. 24 til kl. 5.

Derudover foreslås det at indføre regler, der giver mulighed for, at private vagtvirksomheder kan udøve vagtvirksomhed på jernbanestationer.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2022.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 72 (S, V, SF, KF, DF, Bent Bøgsted (UFG), Hans Kristian Skibby (UFG), Karina Adsbøl (UFG), Naser Khader (UFG) og Orla Østerby (UFG)), imod stemte 24 (RV, EL, NB, LA, FG og ALT), hverken for eller imod stemte 0.