Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 151:

Forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. (Skærpede krav til kommunalbestyrelsens opfølgning på danmarkskortet m.v.).

Af social- og ældreministeren (Astrid Krag).

(Fremsættelse 30.03.2022).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Daniel Toft Jakobsen, Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Lovforslaget, som vi skal drøfte nu, udmønter en lille del af en meget bred politisk aftale om reserven til foranstaltninger på bl.a. socialområdet for 2022-2025. Med i aftalen er Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Konservative, Alternativet, Liberal Alliance og Kristendemokraterne. Og tak for det, det er nemlig godt, at vi er så mange partier, der står bag den her række af initiativer, som jo dybest set har til formål at gøre livet og hverdagen en lille smule bedre for nogle af dem i vores samfund, der på den ene eller den anden måde har det svært. Og det er jo sådan set også det, som lovforslaget her handler om.

Formålet med lovforslaget er nemlig at styrke borgernes retssikkerhed på socialområdet og ikke mindst også på handicapområdet. Det skal altså bidrage til at sikre, at borgerne får den hjælp og støtte, som de har ret til. Lovforslaget her står på ingen måde alene. Hvis vi bare ser på den nævnte brede aftale om reserven på socialområdet, er der fire forskellige overordnede temaer inden for de initiativer, som handler om at sikre bedre retssikkerhed for mennesker med handicap. Og lovforslaget her handler så om en del af det tema, der hedder skærpet opfølgning og tilsyn med kommunerne.

For det første handler forslaget om at stille nogle skærpede krav til kommunernes behandling af det såkaldte danmarkskort over omgørelsesprocenter, altså den her oversigt, som kommer en gang om året, over, i hvor høj grad de forskellige kommuners afgørelser omgøres, når de ankes til Ankestyrelsen. Fremover skal kommunalbestyrelserne ikke bare forholde sig til danmarkskortet; de skal også beslutte, hvorvidt der er behov for at lave en handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunernes sagsbehandling. Og hvis de når frem til, at det er der ikke behov for, skal de meddele det til Ankestyrelsen, som derefter får mulighed for at pålægge kommunen alligevel at lave en handlingsplan, hvis Ankestyrelsen vurderer, at det er der faktisk brug for i den pågældende kommune. Det er rigtig vigtigt, at alle landets kommuner har fokus på retssikkerheden på socialområdet, og det skulle det her forslag meget gerne komme til at bidrage til.

For det andet indeholder lovforslaget et forslag om at udvide kommunalbestyrelsens forpligtelse til at drøfte resultater og konklusioner fra Ankestyrelsen, som har betydning for kommunen. I dag skal kommunalbestyrelsen nemlig kun drøfte Ankestyrelsens praksisundersøgelse, og med forslaget her giver vi Ankestyrelsen mulighed for at beslutte, at en kommunalbestyrelse også skal behandle andre af Ankestyrelsens undersøgelser og aktiviteter, der vedrører den pågældende kommune.

Det her lovforslag kan som sagt selvfølgelig ikke stå alene, og det gør det heller ikke. Men sammen med en række andre initiativer tror og håber jeg, at også dette forslag kan bidrage til at styrke retssikkerheden på socialområdet og handicapområdet, hvilket der også er brug for. Derfor støtter Socialdemokratiet selvfølgelig forslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning til fru Mette Thiesen. Værsgo.

Tusind tak. Der er virkelig brug for handling på det specialiserede socialområde, altså konkret på handicapområdet. Det sejler ude i kommunerne. Mener ordføreren reelt set, at det her forslag er nok i forhold til netop at sikre retssikkerheden og sikre, at de mennesker med handicap, der bor rundtomkring i de forskellige kommuner, også får den rigtige hjælp første gang?

Ordføreren.

Nej, jeg mener bestemt ikke, det er nok. Men som jeg også sagde i min tale, er det jo heller ikke et forslag, der står alene. Dels er det jo en del af en noget større samling af initiativer i den her aftale om reserven på social-, beskæftigelses- og sundhedsområdet, dels gør vi jo også andre ting. Altså, i finansloven er der f.eks. også det her med at udvide varslingsordningerne. Og så er vi jo i gang med en evaluering af hele det specialiserede socialområde, netop fordi der er mange udfordringer på området, og den evaluering skal der jo inden så forfærdelig længe følges op på politisk, så der håber jeg virkelig også at noget af det her bliver adresseret.

Mette Thiesen.

Tak for det. Ja, vi går og venter spændt på den her evaluering. Altså, i Nye Borgerlige kan vi se klart og tydeligt, at kommunerne ikke magter opgaven med handicapområdet. Vi kan desværre se, at alt for mange ikke får den hjælp, de har krav på, at man ikke kan tage hjælpen med, hvis man flytter kommune, at man sådan set bliver stavnsbundet. Der er masser af problemer. Tænker ordføreren ikke, at kommunerne har haft chancen i så mange år, og at det er på tide, at vi finder en anden løsning, f.eks. at få handicapområdet ud af kommunerne?

Ordføreren.

Igen er jeg fuldstændig enig i, at der er ting, som ikke fungerer godt nok, og som ikke er i orden, sådan som det fungerer i dag. Der er borgere, som skal kæmpe en lang kamp med kommunen for at få den hjælp, som de har brug for og krav på. Så så langt er jeg enig, men jeg er ikke sikker på, at det vil løse alle de problemer, der er på det her område, hvis bare man flytter området til et andet sted. Jeg er bange for, at mange af problemerne vil følge med. Men alt det er jo noget, vi skal snakke om i forlængelse af den evaluering, som snart kommer.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Jeg skal lige sikre mig, hvem der er SF's ordfører. Det er lidt svært, når det er sådan, at der bliver skiftet ordfører i forhold til det, der er meldt ind – så kan man jo ikke sådan helt fuldstændig styre det. Men det vil sige, at nu går vi så til Venstres ordfører, som er fru Anni Matthiesen.

Tak for ordet, formand. I dag førstebehandler vi et lovforslag, der ligger i direkte forlængelse af den politiske aftale om ssa-reserven, som med et bredt forlig i Folketinget blev indgået tilbage i november sidste år. Og derfor glæder det også mig, at vi i dag endelig med lovforslaget kan vedtage dele af de beslutninger, som vi tog allerede tilbage for et halvt år siden. For med det her lovforslag sikrer vi nemlig først og fremmest en skærpelse af kravene til kommunalbestyrelsens behandling af danmarkskortet. Og det er faktisk en vigtig skærpelse. For selv om vi i Venstre værner om det kommunale selvstyre og kommunernes selvbestemmelse, må vi sige, at her er vi nødt til at stå på borgernes side. Og det er jo desværre nødvendigt, at vi strammer op på det her område, når vi taler om retssikkerhed og handicappolitik.

Senest kom Rigsrevisionens beretning om forvaltningen af handicapområdet i marts, og her lød det i dommen dengang, at Social- og Ældreministeriet har ført et utilfredsstillende tilsyn med kommunernes forvaltning af servicelovens bestemmelser på handicapområdet, og at Social- og Ældreministeriet i adskillige år ikke har fulgt op på deres viden om problemer med forvaltningen på handicapområdet – og vigtigst, at Ankestyrelsen har omgjort kommunernes afgørelser i mere end en tredjedel af de sager, der har været påklaget til Ankestyrelsen, bl.a. fordi kommunerne ikke har overholdt gældende regler og love.

En lignende konklusion kom tilbage i 2020 med Advokatrådets og embedsværkets analyse af retssikkerheden for udsatte borgere. Og jeg kunne blive ved. For problemerne med retssikkerheden for borgere med handicap er jo desværre ikke en ny problemstilling, og derfor er det skuffende, at ministeren gentagne gange har udskudt forhandlingerne om den længe ventede evaluering af det specialiserede socialområde. Senest hørte vi, at den skulle præsenteres i begyndelsen af 2022, men min kalender siger nu snart maj måned, og vi har stadig væk ikke set skyggen af den evaluering.

Helt konkret risikerer vi jo, at der er en gruppe af udsatte borgere med handicap, som ikke modtager de ydelser, som de er berettiget til, og i sidste ende kan det betyde en forringet livskvalitet og, måske endnu værre, at livslængden bliver forkortet for de her borgere. Og det mener jeg simpelt hen ikke kan være en retsstat værdigt. Derfor er vi også nødt til at handle, når vi kan se, at vi har en gruppe af borgere, der ikke får den hjælp, de har brug for, og som de ovenikøbet har ret til.

For Venstre er det nemlig helt afgørende, at borgernes retssikkerhed og tillid til handicapforvaltningen bliver forbedret. Det skyldes selvfølgelig, at vi i Venstre ønsker lige muligheder for alle, og det gælder uanset køn, alder og handicap eller ej. Vi vil have et mangfoldigt samfund, hvor der er plads til at være den, man er, og et samfund, hvor man kan få lov til at bidrage med sine evner og sine kompetencer. Og derfor skal borgere med handicap selvfølgelig have fuldstændig den samme retsstilling som borgere uden handicap. For jo flere mennesker med handicap, der bliver en del af fællesskabet, jo flere kommer i uddannelse, og jo flere kommer i beskæftigelse. Den indsats skylder vi ærlig talt at give nogle af vores allermest sårbare borgere, f.eks. borgere med handicap.

Så det er altså på høje tid, at vi kommer i gang med det arbejde. Og under alle omstændigheder skal jeg hilse fra Venstres ordfører på det her område, for det er faktisk ikke mig, men jeg taler på Venstres socialordførers vegne, og sige, at vi stemmer for lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Derfor kan vi gå videre til fru Ina Strøjer-Schmidt, SF.

Tak. Vores ordfører har desværre heller ikke mulighed for at være her i dag, så jeg vil i stedet holde hendes tale.

SF kæmper for en styrkelse af retssikkerheden på det sociale område. Derfor er det et fremskridt, at vi nu kan førstebehandle L 151, der kan være med til at styrke retssikkerheden på det sociale område og dermed sikre, at den rigtige hjælp kommer ud til borgerne på det rigtige tidspunkt. Det gør vi ved at skærpe kravene til kommunalbestyrelsens opfølgning på danmarkskortet og give Ankestyrelsen mulighed for selv at pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan. Retssikkerheden bliver yderligere styrket, ved at Ankestyrelsen nu kan beslutte, at kommunalbestyrelsen skal behandle resultaterne af andre af Ankestyrelsens aktiviteter og undersøgelser end praksisundersøgelser. Det har været rigtig vigtigt for aktørerne på handicapområdet, at Ankestyrelsen fik de her muligheder for aktivt at følge op på danmarkskortet, og at de fik øgede beføjelser over for kommunerne. Det er et vigtigt skridt på vej mod bedre retssikkerhed. Det er med til at styrke kvaliteten i kommunernes sagsbehandling.

Det er ingen hemmelighed, at der længe har været retssikkerhedsmæssige udfordringer på handicapområdet. Der er simpelt hen for mange fejl i den del af kommunernes afgørelser på handicapområdet. På trods af mange sager er der endnu ikke sket en reduktion i hjemvisninger og omgørelsesprocenter, tværtimod er de steget. Det er borgerne med fysiske og psykiske handicap, der virkelig har brug for hjælp, som systemet svigter, når der begås fejl. Så store omgørelsesprocenter ville aldrig blive accepteret på f.eks. skatteområdet.

Vi skal ikke have en situation, hvor området retssikkerhedsmæssigt bliver rangeret og bagatelliseret, som det gør på nuværende tidspunkt. Korrekte afgørelser øger tilliden og styrker velfærden, for disse borgere har brug for hjælp. De har ikke tid til at skulle vente på forkerte afgørelser eller lange sagsbehandlingstider. De har brug for, at den rigtige hjælp kommer frem i rette tid, og at deres udfordringer kan afhjælpes, så de kan blive kompenseret for deres handicap. De kan ikke vente 6-10 måneder ekstra på, at deres sag bliver omgjort. I værste fald vokser behovet for hjælp, og det er hverken borgerne eller samfundet tjent med.

For SF er målet, at vi får en retstilstand, hvor alle borgere med handicap kan modtage den fornødne hjælp rettidigt, og hvor offentlige myndigheder anses som garant for netop dette. Vi skal have et system, som står på borgernes side, og som bidrager med den viden, der sikrer, at man får den rette hjælp i rette tid. Derfor kan SF selvfølgelig stemme for lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og det betyder, at vi går videre til hr. Jakob Sølvhøj, Enhedslisten.

Tak. Med lovforslaget her tager vi et lille skridt i retning af bedre retssikkerhed på handicapområdet og det sociale område i øvrigt. Det er godt, men det er unægtelig også tiltrængt. Det står faktisk ualmindelig skidt til med retssikkerheden på det sociale område og på handicapområdet. Det viser de tårnhøje omgørelsesprocenter i kommunerne. Går man ind og kigger på danmarkskortet med tallene for 2020, kan man se, at omgørelsesprocenten lå på godt en tredjedel på socialområdet, på godt og vel 40 pct., et par og fyrre procent, på voksenhandicapområdet, mens børnehandicapområdet toppede med 52 pct. Forklaringerne i kommunerne er mange, oplever jeg, i den her sag. Til gengæld er de meget sjældent gode, og det gælder også, når man kigger på det høringssvar, som KL har leveret til lovforslaget her. Det er ganske vist rigtigt, som KL påpeger, at omgørelsesprocenterne alene drejer sig om de påklagede sager, men det er jo samtidig sådan, at vi jo faktisk ved fra de praksisundersøgelser, der laves på de her områder, at der også er utrolig mange fejl i de ikkepåklagede sager. Så det her er en hilsen til Kommunernes Landsforening, hvor jeg vil sige, at den argumentation ikke holder.

Når det er sagt, synes jeg også, jeg skylder at sige, at vi selvfølgelig ikke skal skære alle kommuner over én kam. Men samlet set mener jeg ikke, der er tvivl om, at kommunerne ikke forvalter det her område godt nok. Derfor er det også fint, at vi med lovforslaget her skærper kommunernes forpligtelser til at forholde sig aktivt til de årlige sagsopgørelser, og at vi giver Ankestyrelsen hjemmel til at pålægge kommunerne at udarbejde handlingsplaner for en forbedret sagsbehandling og også, som det er værd at nævne, at behandle andre af Ankestyrelsens undersøgelser.

Vi er enige med de høringsparter, og der er jo flere af dem, som påpeger, at det vil være fornuftigt at forpligte kommunerne yderligere. Vi mener, ligesom Danske Handicaporganisationer udtrykkeligt giver udtryk for, at der er behov for helt grundlæggende ændringer af visitation og finansiering for at styrke retssikkerheden mærkbart i første instans, for det er jo ret indlysende bedst, at borgeren ikke skal igennem et klagesystem for at få den hjælp, de har ret til. Vi har brug for en reform af området, som giver de bedst mulige betingelser for, at borgerne faktisk får den rette hjælp første gang, og at de får hjælpen hurtigt. Det er ikke andet end nogle få dage siden – der er muligvis andre af kollegerne her i salen, der så det – der blev rullet sager op, der handlede om ansøgninger til at få en handicapbil, og hvor der var borgere i det fynske, som havde ventet i mere end 1 år på overhovedet at få behandlet deres sag. Det er simpelt hen en sagsbehandling og en sagsgang, som vi som samfund ikke kan være bekendt.

Derfor er det fint med det lovforslag, der ligger her. Vi kunne sagtens have ønsket os, at der også i det her forslag lå langt mere for at styrke retssikkerheden, men forslaget er jo som bekendt en udmøntning af en konkret aftale, som Enhedslisten har været med til at indgå i forbindelse med forhandlingerne om socialreserven i november 2021, og derfor støtter vi selvfølgelig forslaget. Men jeg skal understrege, bare her til en afslutning, som jeg indledte med, at vi kun betragter det her som et lille skridt i retning af en forbedret retssikkerhed, og at vi ser frem til de forhandlinger, som jeg forventer går i gang lige om lidt, i forhold til en opfølgning på evalueringen af det specialiserede socialområde, sådan at vi kan få en omorganisering af handicapområdet og det øvrige specialiserede socialområde, som sikrer en gennemgribende reform, så vi for alvor får et løft af borgernes retssikkerhed.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Vi går videre til fru Brigitte Klintskov Jerkel, Det Konservative Folkeparti.

Med lovforslaget her udmøntes dele af den aftale omkring reserven, som vi indgik i november måned sidste år. Og den aftale, som det her er en del af, har til formål at styrke retssikkerheden for borgerne på socialområdet og skærpe det politiske fokus på retssikkerheden og sagsbehandlingen på social- og handicapområdet i kommunerne. I Det Konservative Folkeparti er vi meget optaget af at styrke retssikkerheden og sagsbehandlingen på social- og handicapområdet.

Et af værktøjerne til at skabe øget fokus på området er bl.a. gennem danmarkskortet, hvor aftalen om reserven, som vi indgik i november måned, og lovforslaget her er med til at få øget fokus på en styrkelse af retssikkerheden og sagsbehandlingen i social- og handicapsagerne. Det her er et område, som vedrører mennesker, som virkelig har brug for hjælp, og derfor er det vigtigt, at kommunerne fremover forholder sig særskilt til, hvorvidt der er behov for at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunernes sagsbehandling, når de behandler den årlige opgørelse over omgørelsesprocenterne i kommunalbestyrelserne.

Det Konservative Folkeparti er med i aftalen omkring reserven og om at styrke retssikkerheden og sagsbehandlingen på socialområdet, og derfor støtter vi selvfølgelig også lovforslaget her.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre til fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Det er selvfølgelig positivt, at vi i dag skal behandle et forslag, der sigter efter bedre retssikkerhed for borgerne på bl.a. handicapområdet, som jo desværre i mange tilfælde ikke får deres sager behandlet ordentligt ude i kommunerne. Men samtidig er jeg nødt til at sige, at det ikke er sådan særlig ambitiøst, at kommunalbestyrelserne får mulighed for selv at udarbejde en handlingsplan for at styrke den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen, og at Ankestyrelsen skal kunne pålægge kommunerne at gøre det, hvis de ikke har gjort det af egen drift. Jeg er glad for, at der nu er et forslag til behandling her i salen, men jeg ville også ønske, at regeringen ville mere. Se bare på den rapport, som kom i 2020, om retssikkerhed for udsatte borgere, der slog fast, hvor slemt det står til med sagsbehandlingen ude i kommunerne. På børnehandicapområdet var der fejl i over halvdelen af de sager, der blev påklaget til Ankestyrelsen i 2019, endda så grelle fejl, at afgørelsen blev omgjort i Ankestyrelsen.

I DF har vi jo foreslået, at man satte en stopper for kommunernes mulighed for at spare penge – for det er det, det handler om – ved at træffe forkerte afgørelser på socialområdet. Faktisk var det også noget, som de gode folk bag rapporten fra 2020 havde foreslået, nemlig at man oprettede en retssikkerhedsfond, hvor kommunen skal betale de beløb ind, som de sparer på grund af ulovlige afgørelser, og så skal beløbene gå til kompensation og støtte til borgerne, som det er gået ud over. Altså, jeg synes, at det lyder så logisk. Det var der desværre ikke opbakning til her i Folketinget.

Lovforslaget er et skridt i den rigtige retning, men det er ikke nok. I DF ønsker vi at forbedre retssikkerheden på socialområdet markant, og det gør forslaget her ikke. Men da forslaget er et lille skridt i den rigtige retning og en markering af, at man ikke er tilfreds med de høje omgørelsesprocenter, så forventer vi i DF at kunne bakke op om forslaget. Tak.

Tak til fru Pia Kjærsgaard. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og det betyder, at den næste ordfører er fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige.

Mennesker med handicap fortjener bedre. Mennesker med handicap og deres pårørende oplever i dag, at kommunerne i alt for mange tilfælde administrerer ulovligt, så de ikke får den hjælp, de har krav på. Henved halvdelen af alle sager er behæftet med fejl, og 42 pct. af de sager, der ender i Ankestyrelsen, bliver enten omgjort eller sendt tilbage til kommunen til ny behandling. Tilmed er sagsbehandlingstiderne meget lange, fristerne overskrides rutinemæssigt, og mennesker med handicap og deres pårørende fortæller mig igen og igen om nærmest absurde afgørelser, der tyder på udbredt kassetænkning ude i kommunerne.

I Nye Borgerlige er vi altid på borgerens side. Vores forslag om social kompensation dækker faktisk over fire områder. For allerede i dag fastsætter kommunerne vejledende sagsbehandlingstider, men der mangler en konsekvens, når fristerne ikke bliver overholdt. Derfor foreslår Nye Borgerlige, at det skal udløse dagbøder, når kommunerne overskrider sagsbehandlingstiden. Det fremsatte vi faktisk et beslutningsforslag om – det blev desværre ikke vedtaget. For vi ønsker at indføre en kompensation til borgeren i form af overførsel af den fulde berigelse eller besparelse, som kommunen har haft ved at træffe en forkert eller ulovlig afgørelse. Kommunerne skal altså ikke blive belønnet for deres spareiver, der går ud over fagligheden. Træffes der en ulovlig afgørelse, skal kommunen betale kompensation. Borgeren skal derfor have udbetalt et beløb svarende til værdien af velfærdsydelsen for den periode, hvor borgeren uretmæssigt er blevet den nægtet, og det må aldrig være byrdefuldt for borgeren at klage over systemets behandling. Derfor skulle kommuner pålægges at fortsætte udbetalingen af støtten, når borgeren klager over en afgørelse om at fjerne støtten. For danskerne skal have de velfærdsydelser, som de er berettiget til, og det skal ikke kunne betale sig for kommunerne ikke at overholde lovgivningen.

Handicapområdet kom ind under kommunerne i 2007 i forbindelse med kommunalreformen. Vi kan i dag se, at det var en fejl. Kommunerne magter simpelt hen ikke opgaven. Mennesker med handicap og deres familier bliver taberne, og det kan vi som samfund ikke stiltiende acceptere. Der skal gøres noget. Systemet skal brækkes ned, og noget nyt skal bygges op, og jeg og Nye Borgerlige ønsker at give alle mennesker med handicap en ensartet behandling. De vilkår, der gælder for støtte og hjælp, skal være de samme for det enkelte menneske med handicap, uanset om man bor i Gedser eller i Skagen. Og hvis man flytter hen over kommunegrænsen, skal man selvfølgelig kunne tage sin hjælp med sig, og man skal ikke starte forfra med at søge igen i en ny kommune.

Til erstatning for kommunernes lemfældige og fejlbehæftede sagsbehandling, vil vi oprette et nationalt fagligt råd, som vil få ansvaret for at tildele hjælp og ydelser til mennesker med handicap. Ydelser og hjælp finansieres over staten og tages dermed væk fra den kommunale kassetænkning. Rådet etableres med teams i hele landet, så der aldrig er langt til det nærmeste. Vi vil under det nationale faglige råd ansætte teams og fagpersoner til at møde og vurdere den enkelte som et helt menneske, hvor alle aspekter af ens situation inddrages med hensyn til pårørende, venner, boligsituation, funktionsnedsættelse, job, uddannelse osv. Det samme team skal selvfølgelig følge den enkelte helt til dørs, bevilge den nødvendige hjælp og følge op med jævne mellemrum for at tilpasse hjælpen til den enkeltes behov. Det skal være slut med et hav af kommunale sagsbehandlere, hvor den ene hånd ikke ved, hvad den anden gør. De enkelte teams bør være selvorganiserende og selvstyrende under ansvar for loven og det nationale råds koordinering.

Isoleret set vil et nyt system, der bygger på særlig stærkere faglighed i sagsbehandlingen, blive dyrere. Færre omgørelser i ankenævnet og fjernelse af kommunernes mulighed for at spekulere i at give mennesker med handicap mindre, end de har krav på, vil alt andet lige føre til, at flere får mere hurtigere. Men der er også den anden side af mønten, hvor mere enkle regler, korrekte og hurtigere afgørelser vil hjælpe det enkelte menneske med handicap til en hurtigere afklaring og i mange tilfælde en højere grad af selvforsørgelse. Og de pårørendes økonomiske tab i form af tabt arbejdsindkomst, når kommunen trækker tilbud om hjælp i langdrag, så de pårørende i lange perioder må passe familiemedlemmet selv, giver også et samfundsøkonomisk tab og reducerer indtægter fra skatter og afgifter. Samlet set er jeg faktisk ikke overbevist om, at det vil blive dyrere for samfundet at skabe et bedre system og sørge for den rigtige hjælp til mennesker med handicap. Det kan ende med en win-win, hvor både det enkelte menneske med handicap, de pårørende og resten af samfundet får noget rigtig godt ud af det.

Det her forslag er et lille bitte, bitte skridt i den rigtige retning, men der skal meget mere til, for mennesker med handicap fortjener langt bedre.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren, og hermed kan jeg byde velkommen til social- og ældreministeren.

Tak for det. Jeg vil gerne kvittere for modtagelsen af lovforslaget her og for den konstruktive debat, vi har haft her i salen. Som I jo alle sammen har været inde på, er det her et lovforslag, som udmønter dele af temaet »Skærpet opfølgning og tilsyn med kommunerne«, som var en del af aftalen om fordelingen af reserven på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet, som vi indgik i november, og som handlede om forbedret retssikkerhed.

Lovforslaget her indeholder derfor dels, som I har været inde på, en skærpelse af kravene til kommunalbestyrelsernes behandling af danmarkskortet, dels en udvidelse af, hvilke typer af undersøgelser m.v., som Ankestyrelsen kan pålægge kommunalbestyrelsen at behandle på et møde. Det skal også retteligt siges, som en af ordførerne bemærkede, at lovforslaget jo så også er afgrænset til at udmønte de initiativer, vi blev enige om i aftalen sidste år, og også afgrænset af den finansiering, vi blev enige om.

Jeg har meget stor forståelse for den bekymring, der i dag er blevet givet udtryk for, særlig med hensyn til situationen på handicapområdet, og jeg vil takke alle for at tænke med og være konstruktive i forhold til mulige løsningsgreb ud over det nuværende. Og jeg kan komme Nye Borgerliges ordfører i forkøbet ved at sige: Nej, jeg tror ikke, at vi med lovforslaget her er i mål. Jeg tror, der skal mere og andet til, og derfor ser jeg også meget frem til at få færdiggjort evalueringen af det specialiserede socialområde helt og til at få de politiske drøftelser på baggrund af det. Så de input, der er kommet her i dag, og som er kommet gennem tiden, vil jeg tage med videre, og jeg kan heller ikke forestille mig andet, end at de også vil blive rejst af partierne.

Til sidst vil jeg blot komme med en enkelt bemærkning til den kritik, som bl.a. KL har rejst af lovforslaget i deres høringssvar. Formålet med lovforslaget her er ikke at detailregulere i forhold til kommunerne og øge bureaukratiet, men at sikre, at kommunalbestyrelsen haft fokus på det, jeg tror vi alle sammen er meget enige om er enormt vigtigt, nemlig retssikkerheden i kommunen til gavn for borgerne, og at give kommunalbestyrelsen redskaber til at tage styring og træffe fornuftige beslutninger på et oplyst grundlag på handicapområdet. Det har jeg hørt mange af jer sige her fra talerstolen i dag der er brug for, og det er jeg enig i.

Skulle der, på trods af at det er en fælles aftale, vi udmønter, være nogle spørgsmål, så ser jeg frem til udvalgsbehandlingen og står selvfølgelig til rådighed for nærmere at få belyst, hvad der måtte være ønske om.

Tak til ministeren. Der er ønske om en kort bemærkning. Det er fra fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tusind tak. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at spørge ministeren om noget. Nu kan vi jo se, at kommunerne – ja, efter vores overbevisning – simpelt hen ikke magter opgaven. Der bliver i hvert fald begået helt ekstremt mange fejl også på det her område i forhold til sagsbehandlingsfrister, der bliver trukket osv. Mener ministeren ikke, at det er på tide at tage lidt hårdere midler i brug, f.eks. at kommunerne skal kompensere borgeren økonomisk, når de simpelt hen ikke giver dem den rigtige hjælp første gang?

Værsgo.

Tak for det. Det er jo en diskussion, vi har haft lejlighed til at have her i salen ad flere omgange gennem de senere år. Det helt afgørende for mig er, at det ikke må være en kamp at få hjælp. Det er der for mange der oplever i dag. Og det skal heller ikke være sådan i vores velfærdssamfund, at man skal klage sig til at få den rette hjælp. Derfor mener jeg, at alt vores fokus og også den økonomiske prioritering må handle om at sørge for, at der bliver truffet den rigtige afgørelse første gang, og ikke at opbygge store bureaukratiske systemer, som – selv om det kan lyde meget enkelt og meget besnærende – kan være svære at få op at stå uden at skulle bruge meget krudt på den bureaukratiske del af det. Så nej, jeg mener, at det rigtige er, at vi fokuserer benhårdt på den del, der handler om at sørge for, at borgerne får den rigtige afgørelse og den rigtige hjælp første gang.

Fru Mette Thiesen.

Det er rigtig fint; det ønsker vi jo alle sammen. Men når kommunerne fuldstændig uden nogen former for konsekvenser i bund og grund kan spekulere i at spare på det her område, mener ministeren så ikke, at det er på tide, at man lukker for den mulighed, og at man simpelt hen siger til kommunerne, at de nu må kompensere de borgere, som de ikke giver den rigtige hjælp, i stedet for at blive ved med bare at tale om det? Tallene taler deres eget tydelige sprog. Rigsrevisionen har lige været ude med, lad os bare kalde det en kras kritik af den måde, området bliver forvaltet på. Så det er vel på tide, at man tager skeen i den anden hånd og siger til kommunerne, at de simpelt hen må leve op til den gældende lovgivning, eller alternativt får området taget helt ud af kommunerne.

Ministeren.

Tak. Rigsrevisionens kritik var jo ud af de fem niveauer, det kan være på, en moderat kritik, og den skal vi selvfølgelig tage alvorligt og lytte til. Men jeg må bare sige, at den præmis, der ligger til grund for spørgerens spørgsmål, nemlig at man i kommunerne helt bevidst og med åbne øjne bryder loven og ikke giver borgerne det, de har ret til, deler jeg ikke. Jeg mener helt afgjort, at vi skal sørge for – bl.a. som vi gør med pakken her og med den aftale, vi lavede i efteråret – at se, hvad vi kan gøre for at understøtte sagsbehandlingen derude, så borgerne både får den hjælp, de har brug for, første gang og ikke oplever, at det er en kamp at få den hjælp, for det er der for mange der oplever i dag.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Social- og Ældreudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.