Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 14:

Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, hvidvaskloven og forskellige andre love. (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023, herunder etablering af National enhed for Særlig Kriminalitet).

Af justitsministeren (Nick Hækkerup).

(Fremsættelse 06.10.2021).

Forhandlingen er nu åbnet, og vi kan gå i gang med ordførerrækken. Den første er Socialdemokratiets ordfører, og det er hr. Kasper Sand Kjær. Værsgo.

Tak for ordet. Det lovforslag, vi behandler nu, har jo sin baggrund i, at vi i december sidste år indgik en meget bred aftale med næsten alle Folketingets partier om politiet og anklagemyndighedens økonomi for 2021 til 2023, og det er jo en aftale, som vi oprigtigt er meget glade for. Den indeholder et omfattende katalog af vigtige tiltag, som skal styrke politiet og anklagemyndigheden, og som skal sikre, at myndighederne er rustet til at bekæmpe den alvorlige organiserede kriminalitet. Og i dag førstebehandler vi så lovforslaget, som gennemfører en række af aftalens initiativer, og det er initiativer, som virkelig kommer til at gøre en forskel for politiet og anklagemyndighedens arbejde og for borgernes tryghed.

Lovforslaget indeholder bl.a. en begrænsning af muligheden for, at en lang sagsbehandlingstid kan indgå som en formildende omstændighed i en straffesag. Det betyder, at domstolene fremover kun kan tage sagsbehandlingstiden i betragtning som en formildende omstændighed, hvis det er nødvendigt på grund af menneskerettighedskonventionen, og den begrænsning synes vi jo er ganske rimelig af hensyn til de ofre, som også venter i måneder eller måske endda år på, at retfærdigheden sker fyldest.

Lovforslaget indeholder også en skærpelse af straffen for trusler mod ytringsfriheden. Der er jo faktisk tale om en fordobling af straffen for trusler, der har baggrund i den forurettedes lovlige ytringer eller til formål at forhindre den forurettede i at gøre brug af sin ytringsfrihed. Det er jo fuldstændig afgørende, at vi beskytter alle, der bruger deres ytringsfrihed til at deltage i debatten, herunder også politikere, journalister, debattører, offentligt ansatte og selvfølgelig alle andre borgere. Ingen skal føle sig truet ud af den offentlige debat, og strafskærpelsen vil sætte en streg under, at vi ikke vil acceptere sådanne handlinger.

I den lidt mere tunge ende af lovforslaget sætter vi også ind over for den alvorlige økonomiske og organiserede kriminalitet. Det gør vi bl.a., ved at der etableres en ny national enhed i politiet kaldet National enhed for Særlig Kriminalitet, hvor man samler de mest specialiserede politi- og anklagefaglige kompetencer og dermed styrker indsatsen mod den komplekse og svære økonomiske og organiserede kriminalitet. Lovforslaget indeholder endvidere en styrkelse af den vigtige indsats mod hvidvask. Der er en række tiltag, som skal give politiet et mere målrettet og kvalificeret efterretningsbillede til brug for efterforskning af alvorlig hvidvask, terrorfinansiering og de forbrydelser, som ligger bag.

Det er et meget, meget vigtigt lovforslag, som udmønter en meget vigtig aftale, og jeg tror bare, jeg vil slutte med at sige, at vi fra Socialdemokratiets side naturligvis bakker op. Så vil jeg bare benytte anledningen til at glæde mig over, at vi har kunnet samle så bred en palet af partier om så vigtig en aftale med så mange vigtige tiltag. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en enkelt, der ønsker en kort bemærkning, og det er hr. Peter Skaarup.

Tak for det. Som ordføreren er inde på, er mange af de ting, der ligger i lovforslaget, jo grundlæggende fornuftige ting – måske burde det i virkeligheden have været mange lovforslag, for det er jo en ordentlig pærevælling, der er blandet sammen her.

Men når det så er sagt, vil jeg godt stille et spørgsmål om strafrabatten, som der jo har været et stort ønske i Folketinget om at afskaffe. Strafrabat til kriminelle på grund af lang sagsbehandlingstid synes Dansk Folkeparti er noget værre skidt. Og alligevel fremgår det jo af det her lovforslag, at der er begrænsninger i, hvordan man vil kunne fjerne – mener regeringen – den her strafrabat. Kan ordføreren ikke fortælle, hvad det er for nogle begrænsninger, og hvorfor vi skal bøje os for, at der er andre, der så tilsyneladende forhindrer os i at gøre det rigtige, nemlig at fjerne enhver rabat på grund af lang sagsbehandlingstid?

Ordføreren.

Det er jo nok et spørgsmål, som går videre end det, der ligger i det konkrete spørgsmål om strafrabat. Det er jo et velkendt synspunkt, at Dansk Folkeparti, hr. Peter Skaarups parti, gerne så, at menneskerettighedskonventionen ikke nødvendigvis fandt anvendelse i Danmark. Der mener vi jo så sammen med et bredt flertal i Folketinget, at det er afgørende, at Danmark også bakker op om internationale konventioner og aftaler som en del af det at have et internationalt retssamfund, og her er menneskerettighedskonventionen en del af det. Så kan vi nogle gange godt stå med konkrete domme, der fortolker denne eller andre konventioner, og som vi så er uenige i. Det er jo spillereglerne, når man indgår i et internationalt samarbejde.

Hr. Peter Skaarup.

Men jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren: Er det virkelig rigtigt, at menneskerettighedskonventionen gør, at vi ikke kan gennemføre den lovgivning i Danmark, som vi gerne vil? Og hvis Socialdemokratiet nu kunne bestemme, ville det så ikke være sådan, at man netop skulle fjerne enhver rabat i forhold til at få strafnedsættelse ved domstolene, sådan som det er tilfældet i dag – altså hvis vi selv kunne bestemme?

Ordføreren.

Jamen som jeg også sagde i min tale, synes jeg, at det her grundlæggende også er et spørgsmål om retfærdighed i forhold til ofrene, for de går jo også og venter på, at en sag bliver afgjort, hvor nogle har udsat dem for en forbrydelse. Og derfor er det rigtigt og godt, at vi går så langt, som vi overhovedet kan, men inden for rammerne af menneskerettighedskonventionen.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Vi går videre til Venstres ordfører, og det er hr. Preben Bang Henriksen. Værsgo.

Tak for det. Hvad gennemføres der med det her lovforslag? Jeg må starte med at give ordføreren for Dansk Folkeparti ret i, at det godt nok er en sammenblanding af mange forskellige ting. Men det går igen på Justitsministeriets område, og ja, alternativet var nok, at vi fik ti gange så mange lovforslag at behandle her i Folketinget, men det gør det ikke nemmere at behandle det enkelte lovforslag – der er så mange forskellige ting.

Hvis vi kigger på det mest kontroversielle, er det jo det, som hr. Peter Skaarup allerede har haft fat i, nemlig det forhold, at der gives rabat ved lang tids politimæssig efterforskning. Det fremgår i dag af straffelovens § 82, nr. 13, og det er så den bestemmelse, som ophæves eller modificeres, hvad man nu siger, således at der kun gives strafrabat, hvis det er nødvendigt af hensyn til artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det er fuldt forståeligt i forhold til ofrene. Jeg må dog sige – for sikkert at foregribe de efterfølgende spørgsmål – at det måske er knap så forståeligt for den cykeltyv, som har sin sag liggende i radiatordyngen hos politiet i årevis og dermed har en straffesag og en straf, som gerne skulle virke over for vedkommende og tidsmæssigt komme rimelig hurtigt efter forbrydelsen. Det er så måske knap så forståeligt for den pågældende, at der ikke gives rabat i den situation. Men det er et spørgsmål om hensynet til ofre kontra hensynet til forbrydere, og der har man altså valgt en efter vores opfattelse rimelig mellemløsning ved at sige, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention lægger grænsen her.

Herudover vil man så fordoble straffen for trusler, der vedrører personers ytringsfrihed, og det er ganske forståeligt. Ytringsfriheden er noget, vi skal værne om i Danmark, og det gør vi ikke i tilstrækkeligt omfang med det niveau, vi har i dag. Så vi giver helt tilslutning til det også.

Der oprettes det, jeg vil kalde et FBI, hvor specialicerede politi- og anklagerkompetencer samles i én enhed fordelt på to geografiske lokationer i henholdsvis Aarhus og København. Det er jo altså svært at sige, at man er imod sådan en strukturel ændring, som de, der sidder med det, går ind for. Jeg kan bare ikke undlade at bemærke, at jeg kunne frygte, at det her kan resultere i, at de økonomiske sager, som efter min opfattelse efterforskes alt, alt for dårligt i et alt, alt for ringe omfang – Danmark er et eldorado for økonomiske forbrydere – kommer til at køre endnu langsommere. Og der kunne jeg måske bede justitsministeren om på et relevant tidspunkt at forholde sig til bemærkningerne, hvor der står, at »Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet« – det er altså den nye enhed – »vil således i et vist omfang overtage nogle af de opgaver, der allerede ligger hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet«, altså SØIK. Fortsætter SØIK, og i hvilket omfang fortsætter SØIK? Og får vi så nu tre enheder, altså én i København, én i Aarhus og SØIK i København? Og kan vi være rimelig sikre på, at det her giver større effektivitet? Jeg er alvorligt bange for, at det ikke gør det, men lad os nu håbe på det bedste. Det er dog folk med forstand på det, der har indstillet, at det skal være sådan.

Så er der det med voldtægtsofres forklaringer. Det kan være meget belastende for et voldtægtsoffer at sidde måske allerede i et grundlovsforhør, senere i byretten, senere i landsretten og skulle udpensle ned i mindste detalje, hvordan forbrydelsen har fundet sted. Og det bliver nu sådan, at voldtægtsofferet videoafhøres allerede i forbindelse med politianmeldelsen, hvor hændelsen i øvrigt også desværre er i frisk erindring – eller heldigvis i relation til retsordenen – og så kan man efterfølgende under retssagen videre udspørge offeret, hvis der er noget, der ikke er korrekt belyst eller giver anledning til tvivl. Men det er, og det synes jeg er vigtigt, jo ikke meningen med det her, at offeret nu måske for fjerde gang skal i gang med at redegøre for det. Så det er altså tillægsspørgsmål, uddybende spørgsmål, der kan stilles under retssagen i forhold til det, der allerede er dokumenteret i videoen.

Så skal personfarlig kriminalitet prioriteres, og det er vældig fint. Jeg håber også, at det kan ske. Men som vanen traditionelt er i dette høje Ting, opprioriterer vi en masse ting uden samtidig at fortælle, hvad vi nedprioriterer, og det kunne jeg måske nok bede om en bedre forklaring på, men ingen kan vel være i tvivl om, at det er ganske fornuftigt.

Til sidst bliver der lavet en fasttrackordning i hvidvasksager og fastfrysning af transaktioner.

Venstre kan støtte lovforslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken til Dansk Folkepartis ordfører. Det er hr. Peter Skaarup.

Tak for det. Vi behandler i dag L 14, et forslag til ændring af lov om retspleje, hvidvask, straffelov og forskellige andre love. Når man sådan sidder og kigger lovforslaget igennem, må vi sige fra Dansk Folkepartis side, at der er mange gode elementer i det her lovforslag, og meget af det er jo også ret nøje aftalt mellem de politiske partier. Derfor vil vi fra Dansk Folkepartis side også ende ud med at støtte forslaget. I forhold til de fleste punkter er det også noget, vi kender meget til, men der er også punkter, hvor der er åbentstående ting, som vi gerne vil spørge lidt mere ind til under udvalgsbehandlingen.

Det, man kan sige, er, at det tit i den her folketingsperiode er sådan, at regeringen roser sig selv ret meget. Det gør de på mange områder. Det er jo fair nok. Når man har ordet, kan man godt rose sig selv, og det har regeringen jo tit gjort. Men en af de ting, som de så i regeringen har rost sig selv meget for, er, at de har begrænset antallet af lovforslag. Det har jeg hørt fra statsministeren, og jeg har også hørt det fra justitsministeren. Og når man så ser den her bunke under L 14, som vel i virkeligheden indeholder syv lovforslag, så kan man måske godt tænke, at det er meget fint, at man roser sig selv for, at der er væsentlig færre – mener man selv – lovforslag, men hvis virkeligheden er, at man pakker syv lovforslag ind i ét lovforslag, så er det jo nemt nok at få lavet færre lovforslag.

For det her lovforslag betyder jo, at man på syv forskellige områder gennemfører ændringer, som er ret markante, må man sige. Det går selvfølgelig fint, hvis alle partierne er enige i de syv lovforslag, der er samlet i ét lovforslag. Sværere kan det jo være, hvis der er partier, der siger, at lige det der synes de ikke om. For så bliver det jo svært for de partier at gøre deres synspunkter gældende i forhold til de enkelte områder, fordi de så vil komme til regeringen og sige: Kan vi ikke dele lovforslaget op? Og så har vi miseren.

Men altså, vi har som sagt helt grundlæggende en positiv vurdering af lovforslaget. Vi er særlig glade for, at vi begrænser muligheden for strafrabat, hvis straffesagen har taget længere tid end forventet. Det er jo desværre tit situationen. For helt grundlæggende bør en kriminel efter vores opfattelse ikke tildeles rabat, efter at vedkommende har begået noget kriminelt – heller ikke selv om straffesagen har taget lang tid at få afsluttet. Det må stadig væk være sådan, at begår man kriminalitet, må man også stå til regnskab for den kriminalitet, man har begået, også selv om det har taget noget tid ved domstolene og hos politiet og hos anklagemyndigheden.

Grunden til, at man så ikke gennemfører det fuldt ud, er jo hensynet til menneskerettighedskonventionen, siger man, altså hvor man sikrer nogle rettigheder for gerningsmanden frem for for ofrene. Helt grundlæggende er der set med Dansk Folkepartis øjne for meget fokus på gerningsmandens perspektiv. Det bør være sådan, at det er ofrene, man først og fremmest hjælper, og ikke gerningsmanden. For hvorfor skal offeret vente urimelig lang tid, før sagen kan blive afsluttet ved domstolene? Hvorfor skal offeret i virkeligheden ikke tildeles kompensation for at vente på sin sag i måske flere år? Hvorfor skal det være gerningsmanden, som menneskerettighedskonventionen udpeger som den, der skal have belønning? For det er jo reelt det, som regeringen siger her. Hvis man skal bryde fuldstændig med konventionens principper, skal man tildele gerningsmanden kompensation, fordi man ikke vil give en strafrabat jævnfør menneskerettighedskonventionen. Sådan må det, som regeringen siger, læses. Og det vil regeringen så ikke gå ind i. Der kan man sige, at ja, det ville da også være urimeligt. Men man kan jo også på den anden side sige, at der faktisk er ret mange gerningsmænd, der har meget stor gæld til det offentlige i forvejen, så derfor ville det måske ikke gøre så meget, hvis en bandedreng, der har lavet meget kriminalitet og har stor gæld, får fratrukket lidt, får en lille kompensation – hvis det endelig skulle være. Det vil formentlig ikke gøre den helt store forskel. Så hvis man endelig skulle gøre noget, så gå da bare hen ad den sti. Det har vi ingen problemer med i Dansk Folkeparti. Så det er en opfordring til regeringen, og det vil vi spørge mere ind til under udvalgsbehandlingen, altså om regeringen vil være med til det.

Så er det også sådan, at man med det her forslag etablerer National enhed for Særlig Kriminalitet. Det er klart, at det rejser nogle spørgsmål om den kompetence, man har i dag. Flytter den med ud, eller bliver den lagt sammen? Det er altså vigtigt, at kompetencen bevares, uanset om man flytter ud eller lægger sammen. Det vil vi have øje for i Dansk Folkeparti.

Men det er som sagt sådan, at vi efter al sandsynlighed kommer til at stemme for lovforslaget, når det bliver færdigbehandlet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren, og vi går videre til SF's ordfører. Og det er fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

»Jeg er ikke bange, Louise. Jeg har 49 andre punkter i mit tiltaleskrift. Jeg er sgu ikke bange. Og før du og jeg kommer i retten ... der kan gå mellem tre og fem år. Tro mig. Jeg er mesteren i at skifte fra pige til pige til pige.«

Sådan sagde en mand med 68 anklagepunkter på samvittigheden, og der gik 8 år med chikanerier, vold og trusler, inden dommen faldt. I alt syv ekskærester blev forulempet. Sagen startede i 2011, og der skulle gå 8 år, inden dommen faldt. Det blev til halvandet års fængsel.

Jeg ved ikke, om der er givet en strafrabat i den sag, men det er vel ikke usandsynligt, at en sag, der varer så lang tid, rent faktisk vil resultere i en strafrabat. Det siger sig selv, at det ikke er acceptabelt, dels at det tager så lang tid for en sag at komme igennem systemet med ventetid til ofrene, dels at man imødeser en lavere straf, fordi sagen trækker ud. Og det var jo bl.a. derfor, at vi i en bred kreds af partier i Folketinget landede et politiforlig, hvor vi har givet hinanden håndslag på, at vi vil adressere de tilfælde, hvor myndighedernes nølen med sagen kan ende med at give gerningsmanden en strafrabat.

Selv om jeg må synes, at det er en lille smule bagvendt at fjerne strafrabatten, fordi hele justitssystemet ressourcemæssigt er vanrøgtet og sagsbehandlingstiden er blevet for lang, fordi der ikke er tilført de nødvendige ressourcer til domstolene og til politiet i tide, så synes jeg alligevel, at vi skal gå den vej. Det er et politisk ansvar, kan man sige, at vi har svigtet og ikke sat ressourcerne af, så sagerne kan fremmes med den fornødne hastighed, men når vi nu alligevel skal vente på, at der kommer til at gå tid med at rette op på det, så virker det jo fornuftigt at gå den her vej og kigge på strafrabatten.

Vi bakker forslaget op, dels fordi det er en del af aftalen, dels fordi det betyder noget for ofrene, men også fordi det så holder sig inden for Den Europæiske Menneskerettighedskonventions bestemmelser om retten til en retfærdig rettergang. Sådan må det være. Om vi så får knækket nødden med det her tiltag, må vi jo se længere henne ad vejen, men forhåbentlig vil det i hvert fald betyde, at der ikke længere kan gives strafrabat, når vi ser den her form for nøleri i de her sager.

Så bliver jeg også nødt til at drysse en lille smule malurt i bægeret, for det er ikke lykkedes at beregne, hvad den her opstramning rent faktisk betyder for kriminalforsorgen. Hvad betyder det for antallet af fængselspladser? Og bedst som vi er i gang med at lave et forlig, som helst skulle rette op på den situation, at vi mangler pladser i kriminalforsorgen, så påfører vi dem nye byrder, som vi ikke kender konsekvenserne af. Det synes jeg faktisk ikke er i orden over for de ansatte, som i forvejen knokler helt utilstedelig meget. Og jeg synes, det mindste, vi kunne gøre i det her tilfælde, var at reservere en sum penge til formålet, mens vi bliver klogere på, hvor mange pladser det så giver.

Forslaget realiserer også delvis det SF-forslag, B 34, som blev behandlet den 24. november sidste år, hvori det bl.a. foreslås, at straffen for at true og intimidere andre, som deltager i den offentlige debat, skulle hæves markant. I vores optik er det grundlæggende, at vi alle kan gøre brug af vores ytringsfrihed i den offentlige debat. Så det er også godt, at vi får den del med. Jeg vil dog sige, at det er afgørende, at vi også får den politimæssige indsats med og får den styrket, for ofrene kan ikke bruge straffeloven til noget som helst, hvis ikke også politiet får efterforsket og retsforfulgt dem, som vil ødelægge vores fine demokrati.

Det var den anden del af vores beslutningsforslag, som vi jo så ikke kom helt i mål med, men som vi stadig væk opfatter som essentielt, nemlig fordi det omfatter selve efterforskningsdelen. Lige præcis her vurderer man så, at forslaget kan holdes inden for rammerne af kriminalforsorgens økonomi. Jeg synes, vi skal holde op med at vedtage den her slags forslag, hvor vi ikke afsætter pengene til de byrder, vi påfører kriminalforsorgen. Jeg synes, vi har lidt for mange lovforslag, hvor vi siger, at det kan holdes inden for rammen. Det kan det måske også et par gange, men når vi efterhånden har brugt den model en hel del gange, sprænger vi altså de rammer, og det duer ikke. Der er brug for et normeringsværktøj, som sikrer en automatik i tildelingen af ressourcerne.

Forslaget betyder også, at vi får en styrket efterforskning af hvidvask og økonomisk kriminalitet. Det var noget af det, som vi også var optaget af i forhandlingerne, hvor vi bl.a. ønskede et tættere samarbejde mellem finanssektoren og politiet. Det kommer også nu, så det er rigtig godt. Og så fik vi udvidet muligheden for videoafhøring – det er vi også stærkt tilfredse med – så man nu i voldtægtssager kan undgå den her meget belastende del med at skulle afgive sin forklaring igen og igen og risikere en retraumatisering.

Så alt i alt synes vi, at der er mange positive takter i det her lovforslag, og det vil få opbakning fra SF.

Tak for det. Der er en kort bemærkning, og den er fra hr. Preben Bang Henriksen.

Tak for det. Jeg vil bare bede ordføreren om at kommentere følgende: Kan det ikke virke lidt bagvendt? Vi sidder alle sammen her, inklusive Venstre, og støtter forslaget om strafrabattens bortfald.Det gør vi af hensyn til ofrene, men samtidig må vi også sige: Det forhold, at vi ikke tager tegnebogen frem og lægger penge på bordet til politiet, betyder nu, at vedkommende, som har været sigtet i flere år, uden at politiet og anklagemyndigheden får taget sig sammen til at lave et anklageskrift, ikke længere får nogen rabat. Er det ikke sådan lidt at rette bager for smed, hvor man siger: Vi kan ikke finde pengene, nå men så sætter vi folk længere tid i spjældet? Kan ordføreren kommentere på det?

Ordføreren.

Jeg tror egentlig, jeg gjorde det lidt i min tale, for jeg synes faktisk, det er bagvendt, at vi står og har en diskussion om at fjerne strafrabatten. Det gør vi jo kun af én årsag. Det er, fordi der ikke har været afsat ressourcer til politiet og til domstolene, så sagerne kan komme igennem med den fornødne hastighed. Hvis sagerne gjorde det, stod vi ikke her og diskuterede strafrabatten, og det er derfor, jeg synes, det er lidt bagvendt. Pilen peger på os alle sammen. Vi har ikke fået gjort det, vi skulle, i tide. Vi har ikke fået afsat penge, og det synes jeg et eller andet sted er dybt beklageligt.

Jeg synes, der er et rigtig stort hensyn at tage til ofrene her, og det er jo også derfor, at vi kigger på det her forslag. Men man må også sige, at der er nogle gerningsmænd, for hvem det kan have enorme konsekvenser, at tiden trækker ud. Man kan sige: De skulle lade være med at begå kriminalitet – det er jeg sådan set enig i, for så stod vi slet ikke i den her situation, men for dem betyder det jo også, at de venter meget, meget lang tid på at kunne komme videre med deres liv.

Hr. Preben Bang Henriksen.

Ja, som i alt for mange tilfælde – hvor mange ved jeg ikke – er vi ikke uenige på de her områder. Men lad mig så lige kort vende blikket mod noget andet: Jeg frygter, at det her i højere grad kunne gå hen og blive en sovepude inden for nogle politienheder, der vil medføre endnu længere sagsbehandlingstider. Er ordføreren enig i, at vi på en eller anden måde i højere grad bør søge at kontrollere sagsbehandlingstidens længde i fremtiden for at sikre, at det her ikke bliver tilfældet?

Ordføreren.

Her tror jeg ikke jeg er uenig med hr. Preben Bang Henriksen, for det tror jeg godt kunne risikere at blive tilfældet. Man kan dog sige, at man har nogle incitamenter til at fremme sagen i dag, men hvis det ikke får betydning for sagens udfald, kunne man da godt forestille sig, at sagsbehandlingstiderne bare bliver længere og længere. Så det vil jeg gerne holde hr. Preben Bang Henriksen op på, altså at vi sammen skal sørge for at holde hånd i hanke med det.

Så er det hr. Peter Skaarup.

Tak. Jeg forstår på ordføreren, at SF er af den opfattelse, at strafrabat er skidt, og at det er træls, at vi overhovedet skal diskutere det, men at når nu vi er nødt til at diskutere det, vil SF egentlig gerne af med strafrabatter på grund af lang sagsbehandlingstid, og så vil jeg egentlig godt spørge fru Karina Lorentzen Dehnhardt, om det så ikke er et problem for SF, at der åbenbart er den begrænsning, at der er ting omkring strafrabatter, vi ikke må fjerne, og som gavner gerningsmanden – ting omkring strafrabatter, vi ikke må fjerne på grund af menneskerettighedskonventionen. Er det ikke et problem for SF, at der er konventioner, altså udefrakommende ting, der i virkeligheden forhindrer os i at gøre det rigtige til gavn for de ofre, der har været udsat for kriminalitet?

Ordføreren.

Jeg tror, at SF altid vil være optaget af at overholde konventionerne, så på den led har jeg ikke et problem med, at vi selvfølgelig overholder menneskerettighedskonventionen her; det er jo fuldstændig rigtigt.

Jeg synes nogle gange, at det er lidt kedeligt, at straf er det eneste, vi tilbyder ofrene. Jeg er klar over, at det også er en del af helingsprocessen at kunne få sat et punktum, og at det rent faktisk giver en straf, men jeg synes, at vi er for dårlige i øvrigt til at imødekomme ofrene. Altså, hvad bliver der f.eks. af gratis psykologhjælp til ofrene? Hvorfor er det, at der stadig væk skal være en egenbetaling, når man er et offer i en sag? For det er nogle gange det, der kan hjælpe ofrene videre. Jeg tror, at vi også skal kere os en lille smule om, hvad det så er, vi ellers i øvrigt tilbyder ofrene, når de har været udsat for et overgreb. Straf er én del, men der ligger rigtig mange flere elementer, som jeg synes vi skulle være mere opmærksomme på også.

Hr. Peter Skaarup.

Der er vi jo fuldstændig enige i Dansk Folkeparti: Vi skal være bedre til at holde ofrene i hånden igennem systemet og tilbyde dem hjælp, f.eks. psykologbistand, sådan at det ikke er et problem for dem, når de har været udsat for noget kriminalitet.

Når vi så lige vender tilbage til strafrabatterne, er det, fordi jeg vil spørge til det, som regeringen skriver i lovforslaget, nemlig at hvis man skal fjerne strafrabatter fuldstændig, uanset konventionerne, skal man give en eller en form for kompensation til gerningsmanden, altså en økonomisk kompensation. Vil SF gå ind at være med til at diskutere, om det så var en mulighed, hvis man nu er enig i synspunktet om, at strafrabatter er noget skidt?

Ordføreren.

Altså, vi er altid klar til at diskutere forslag. Jeg kan ikke lige vurdere konsekvenserne af det, hr. Peter Skaarup kommer med her – vi vil i hvert fald være optaget af at overholde konventionerne. Og så synes jeg i virkeligheden, at vi står med et mindst lige så alvorligt problem, når det handler om retten til at kunne pulje sagerne. Det er jo det, der betyder, at nogle sager også trækker ud: Fordi gerningsmanden begår noget nyt, skal det efterforskes, og så skal det med i sagskomplekset. Dermed trækkes tiden også rigtig meget ud, og vi ser desværre fra tid til anden, at der er nogle gerningsmænd, som jeg også startede med at læse op her, som spekulerer i det, og det tror jeg altså også vi er nødt til at kigge på.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi kan gå videre til Radikale Venstres ordfører, og det er fru Samira Nawa.

Mange tak. Det her lovforslag gennemfører flere elementer af den aftale, som et bredt flertal i Folketinget indgik om politiets og anklagemyndighedens økonomi. Det handler f.eks. om etablering af en ny national enhed i politiet, som skal sikre, at indsatsen mod den allermest komplekse økonomiske organiserede kriminalitet styrkes.

Flere ordførere før mig har gennemgået de øvrige elementer, men en ting, som jeg alligevel gerne vil fremhæve, er, at muligheden for videoafhøring udvides, hvilket bl.a. betyder, at ofre i sager om voldtægt f.eks. også får tilbud om videoafhøring. Det mener vi i Radikale Venstre forhåbentlig kan give en anden og bedre tryghed for ofrene i voldtægtssager, så de ikke oplever en retraumatisering ved gentagne gange at skulle forklare sig i de sager.

Radikale Venstre støtter det samlede lovforslag.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Så går vi videre til Enhedslistens ordfører, og det er fru Jette Gottlieb.

Tak. Da Enhedslistens ordfører, fru Rosa Lund, ikke kan være til stede, vil jeg på hendes vegne fremføre følgende:

Som bekendt er Enhedslisten med i det politiforlig, der blev indgået i december, og det, vi forholder os til nu, er jo en delvis implementering af det forlig. Som ved alle forlig er der for alle parter elementer, man er glad for, og elementer, man er knap så glad for.

En af de ting, vi er rigtig glade for i Enhedslisten, er det øgede fokus på økonomisk kriminalitet. I takt med den digitale udvikling er økonomisk kriminalitet også blevet ganske komplekst. Vi er gået fra en situation, hvor man måske forfalskede en underskrift eller et dokument, til en situation, hvor uendelige digitale spor og kryptering gør det enormt svært at opklare forbrydelserne. Derfor er det meget positivt, at vi får lavet en specialenhed, der kun skal fokusere på den her form for alvorlig kriminalitet, så de kan få opbygget de specialistkompetencer, der skal til for at kunne opklare forbrydelserne. Forhåbentlig bliver det ikke lige så nemt for banditter i habitter at stjæle fra vores fælleskasse fremadrettet.

Et af de elementer, vi er knap så glade for, er den del, der handler om strafrabat i straffesager. Det har hidtil været sådan, at såfremt man uden egen skyld var udsat for en urimelig lang sagsbehandlingstid, før man fik sin dom, så fik man automatisk en strafrabat. Det er et princip, der er rigtig mange gode grunde til ikke at fravige. Når man har begået kriminalitet, skal man tage sin straf, men perioden frem til domsfastsættelsen begrænser en i at leve et normalt liv, og derfor er det vigtigt, at straffesager bliver afsluttet hurtigst muligt – det tror jeg at alle kan være enige om. Så kan man afsone sin dom og derefter komme ud og blive en del af det almindelige samfund. Hvis det tager unødig lang tid, er den periode, hvor man ikke kan deltage på lige fod med andre, med til at flytte en længere væk fra at blive en lovlydig borger på den anden side, og det er jo ikke i nogens interesse. Vi skulle helst have det sådan, at man ikke går ud og begår ny kriminalitet, når man først har modtaget en dom.

Vi har set rigtig mange grelle eksempler på, hvorfor sager tager urimelig lang tid at føre. Nogle gange er det blot, fordi sagsbunkerne er så store hos anklagemyndighederne og domstolene, at der simpelt hen ikke er tid. Andre gange har sager skullet gå helt om, f.eks. fordi der har været en anklager, der har været lidt for involveret i en sag og så har instrueret politividner i, hvad de skulle sige. Sådanne situationer kan man ikke med rimelighed lægge den tiltalte til last, og det er ikke rimeligt, at man først kommer ud af fængslet flere år senere end ellers, når man fra statens side ikke har gjort sit arbejde ordentligt.

Den nye bestemmelse giver dog mulighed for, at domstolene kan lave en strafnedsættelse, såfremt den lange sagsbehandlingstid vil være i strid med menneskerettighedskonventionens bestemmelse om ret til en retfærdig rettergang. Vi vil virkelig håbe, at domstolene husker denne bestemmelse. For vi bør ikke straffe kriminelle hårdere, når offentlige instanser ikke leverer til tiden. Vi bør sørge for, at der er midler nok til, at alle sager kommer for domstolen og bliver behandlet inden for en rimelig tid.

Når det er sagt, kan Enhedslisten med stor fokus på de positive elementer i lovforslaget støtte det.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Vi går videre til Det Konservative Folkepartis ordfører, og det er fru Britt Bager.

Tak for det. Som flere andre ordførere har nævnt, udspringer det her lovforslag af politiaftalen. Jeg vil ikke stå og gentage alle elementerne, men blot fremhæve nogle enkelte.

I Det Konservative Folkeparti er vi glade for den ændring, der er, i forhold til at sagsbehandlingen skal indgå som et moment ved strafudmålingen. Sagsbehandlingstiden er et moment, som kan indgå, og i et retssamfund skal det ikke være sådan, at den lange sagsbehandlingstid automatisk fører til en lavere straf.

Vi ser også frem til etableringen af den nye nationale enhed for økonomisk organiseret kriminalitet. Det er vigtigt, at vi opruster på den front. Når forbrydere finder nye metoder og veje for deres kriminelle løbebaner, skal politiet styrkes. Det gør vi med det her tiltag.

Vi har med den her flerårsaftale besluttet at indføre målsætninger for sagsbehandlingstiden i sager om personfarlig kriminalitet, og det er godt. Men der er allerede nu alt for lang ventetid ved domstolene, og derfor hæfter jeg mig særlig ved, at både Dommerforeningen og Domstolsstyrelsen gør opmærksom på, at den her prioritering vil medføre længere sagsbehandlingstid for andre sager. Det kan være vanvidskørsel; det kan være afpresning, indbrudssager eller civile sager, som vi ikke må glemme også kan udgøre en stor belastning for de involverede parter. En opprioritering af én ting betyder en nedprioritering af en anden ting, medmindre der følger ressourcer med. Så jeg kan allerede nu flage over for ministeren, at det her kommer vi altså til at diskutere mere indgående i de kommende forhandlinger om en ny flerårsaftale for domstolene.

Vi etablerer desuden en fasttrackordning i Hvidvasksekretariatet. Det operative myndighedsforum er vigtigt for at opruste og gøre bekæmpelsen og efterforskningen af hvidvask mere effektiv. Men der bliver dog i høringssvaret rejst nogle relevante bekymringer af både Advokatrådet og Justitia. Det må vi diskutere nærmere i udvalgsbehandlingen, ligesom vi skal have en diskussion om, hvorvidt det forslag, der er fra Finans Danmark, om, at udenlandske filialer skal inddrages, er relevant.

Alt i alt er det her et rigtig, rigtig godt lovforslag, som Det Konservative Folkeparti naturligvis støtter.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Vi går videre til Nye Borgerliges ordfører, og det er fru Pernille Vermund.

Tak for det. Det bliver verdens korteste ordførertale. Nye Borgerlige er med i aftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi, som vi indgik i vinter. Det er en aftale, hvor vi bl.a. fik indført udrejsekontrol og en specialenhed mod socialt bedrageri. Det er en aftale, som vi er rigtig glade for at være med i. Lovforslaget, som vi behandler i dag, er jo så også gennemgået af andre partier, og jeg kan på vegne af Nye Borgerlige sige, at vi bakker op om forslaget, som er en udmøntning af den aftale, vi indgik i vinter.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Jeg ser ikke nogen fra Liberal Alliance eller fra Kristendemokraterne, og så går vi videre til justitsministeren. Værsgo.

Tak, formand. Og tak for de generelt gode kommentarer. Lad mig starte med at sige, at der jo i virkeligheden – og det siger alle ordførerne også, men dog med vægt på forskellige ting – er grund til at glæde sig over, at vi står med et lovforslag, hvis indhold er godt, og som vil give vores politi og anklagemyndigheder bedre muligheder for at opklare kriminalitet, og at der i øvrigt er et meget bredt flertal bag det her. Det fik så hr. Peter Skaarup til at sige, at regeringen, han sagde ikke i tide og utide, men det kunne næsten lyde sådan, roser sig selv, og der tror jeg, man bliver nødt til at huske på det, som jeg tror Svend Auken sagde, nemlig at den eneste ros, man er sikker på at få i politik, er selvros, så den skal man ikke være karrig med, og det er regeringen så heller ikke i den her sammenhæng. Jeg synes faktisk, at det er et godt lovforslag, jeg synes faktisk, det er en god aftale.

Det leder mig så frem til det næste element. Flere ordførere har sagt: Er det ikke en urimelig samling af alle mulige forskellige elementer, som sådan set godt kunne fortjene at stå i deres egen ret politisk og få deres egen behandling politisk? Jeg er sådan set enig i, at en række af elementerne godt ville kunne bære det. Når det samles her, er det jo, fordi det netop implementerer den samlede aftale, som vi har lavet, som det også blev påpeget. Som det blev påpeget af Enhedslistens ordfører, vil der for de fleste partier, hvis ikke alle partier, være elementer, som man er mere glad for end andre elementer, og der vil være elementer, som man hellere ville have været foruden, men når nu det er et samlet forlig, der bliver udmøntet her, må man ligesom tage det sure med det søde, og derfor er det en samlet pakke.

Man kan sige, at de to eneste partier, der med rimelighed kunne sige, at det her bør deles op, er Venstre og Liberal Alliance, der så ikke er her i dag. Venstres ordfører, hr. Preben Bang Henriksen, var i øvrigt, skal jeg for historieskrivningens skyld sige, en central forhandler i det, som vi implementerer i dag, indtil Venstre så af mere og mere uklare grunde besluttede sig for ikke at ville være en del af det alligevel. Men hr. Preben Bang Henriksen har så i dag tilkendegivet, at Venstre støtter lovforslaget, hvilket jeg synes er fornuftigt, og derfor er der jo ikke basis for at dele lovforslaget op.

Så til nogle af de indholdsmæssige elementer, som der har været peget på: Det her med, at der gives strafrabat, er blevet rejst af flere. I dag er det jo sådan, at vi, og det blev også nævnt af hr. Preben Bang Henriksen, i straffelovens § 82, nr. 13, har en bestemmelse om, at det skal indgå som en formildende omstændighed, at straffesagen mod gerningsmanden ikke er afgjort inden for rimelig tid, uden at dette kan bebrejdes gerningsmanden. Hvis gerningsmanden selv har været skyld i, at sagen kommer til at tage lang tid, kan det ikke udløse strafrabat, men ellers kan det udløse strafrabat, og retspraksis viser også, at det gør det. Der var sådan set et rimelig bredt ønske om, at den strafrabat ville man gerne gøre op med i forhandlingerne.

Det vil sige, at der igen var nogle partier, der var mere begejstrede for det end andre. Det er korrekt, når hr. Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti gør opmærksom på, at det her var en hjertesag for Dansk Folkeparti og noget af det, som Dansk Folkeparti bragte med ind til forhandlingerne, men i øvrigt jo støttet af en lang række andre partier i det synspunkt. Det, der bare er sagen, er, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i artikel 6, stk. 1, siger, at enhver – nu er det ikke ordret oplæsning, men taget sådan nogenlunde efter hukommelsen – har ret til en retfærdig rettergang inden for en rimelig frist. Hvis man ikke kan levere det, er der to muligheder: Enten skal man have strafrabat, eller også skal man have økonomisk kompensation. Og det er så den, hr. Peter Skaarup nævner: Skulle man i stedet for at give strafrabat give en økonomisk kompensation? Der har vi i aftalen valgt at sige, at vi vil reducere strafrabatten så meget, som det er muligt inden for rammerne af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Men i virkeligheden er den her diskussion om, hvor meget vi så kan reducere, jo en diskussion af et symptom, nemlig et symptom på, at vi har et politi og en anklagemyndighed, domstole, som ikke har de ressourcer til rådighed, som skal til for at kunne behandle sagerne så hurtigt, at vi ikke behøver at give strafrabat. Derfor synes jeg også, at der er grund til at bemærke, hvad der jo er en helt central del af vores politiforlig, at vi har sat måltal for at bringe den lange sagsbehandlingstid ned, sådan at der nødig fremadrettet skulle gives strafrabatter. Navnlig inden for den personfarlige kriminalitet har vi sagt, at her er der nogle relativt korte frister for, hvor hurtigt sagerne skal være afgjort, og det er jo i virkeligheden at bekæmpe årsagen og ikke symptomerne, som vi i den grad får taget fat i.

Så blev der også spurgt om noget andet. Det var hr. Preben Bang Henriksen, der sagde, at den nye nationale enhed, den, som er forkortet NSK, fordi vi ikke kunne finde en måde at få den til at blive forkortet FBI på, skal tage sig af den komplekse, økonomiske organiserede kriminalitet, og hr. Preben Bang Henriksen spurgte så: Fortsætter SØIK så uændret ind i den nye enhed? Den nye enhed er jo grundlæggende skabt ved, at vi samler otte specialiserede enheder, herunder bl.a. SØIK, for at kunne udnytte den synergi mellem enhederne, som vil kunne gøre, at vi kan styrke indsatsen mod den komplekse og organiserede kriminalitet. Der vil være nogle sager, som skal løftes ind i de her enheder, og der vil være situationer, hvor enheden vil skulle støtte politikredsenes lokale arbejde. Den helt præcise organisering tror jeg jeg skal vende tilbage med, men pr. 1. januar er det jo planen at enheden skal være endeligt på plads.

Så er det rigtigt, at der var nogle, der rejste nogle andre spørgsmål. Det blev påpeget, hvad man var glad for, og hvad man ikke var så glad for. Karina Lorentzen Dehnhardt fra SF gjorde opmærksom på, hvad jeg sådan set synes er et sagligt synspunkt, at vi lige skal huske belastningen af kriminalforsorgen. Når vi i øvrigt vedtager initiativer, som vi siger fører til en strafskærpelse, er vi i en situation nu, hvor vores kriminalforsorg er så presset, at vi skylder os selv også i de situationer at forholde os til, hvad det så vil smitte af med på kriminalforsorgen. Men i øvrigt er vi i en situation, hvor vi netop nu sidder og forhandler om at håndtere den besværlige situation, som kriminalforsorgen er i, og som er langt, langt mere kompleks end bare et spørgsmål om eventuelle strafskærpelser i den ene eller anden situation, men også skal forholde sig til en lang række andre elementer.

Tilsvarende pegede fru Britt Bager på et relevant element, nemlig hvad det nytter, at vi giver ekstra penge til politi og anklagemyndighed, hvis domstolene ikke har ressourcerne til så at kunne behandle de sager, som politi og anklagemyndighederne hurtigere får gjort klar til domstolene, så der derved bare opstår en pukkel hos domstolene. Det er jo også sagligt. Det er klart, at selvfølgelig hjælper det på sagsbehandlingstiden, at sagerne kan blive hurtigere klar gennem politi og anklagemyndighed. Der vil også kunne ske en ophobning hos domstolene. Vi har sat nogle ekstra penge af til at håndtere situationen, men grundlæggende skylder vi at se på hele straffesagskæden, dvs. politiets opklarende, efterforskende arbejde, anklagemyndighedens beslutning om tiltalerejsning osv., domstolenes behandling af sagen og også kriminalforsorgen. Det er den samlede straffesagskæde, som vi skal kigge på. Den falder bare i forskellige forlig. Politi og anklagemyndigheden har vi forholdt os til nu, kriminalforsorgen sidder vi netop og forhandler om, og økonomien for domstolene kommer vi også til at forholde os til. Men jeg er grundlæggende enig i, at vi også har en situation, hvor alle led i straffesagskæden er pressede.

Med den her aftale og med det lovforslag, som vi laver, og de øvrige initiativer, som der ligger, bl.a. om at effektivisere straffesagskæden på anden måde, får vi løftet rigtig mange ressourcer ind til politi og anklagemyndighed og deres muligheder for, at deres funktioner bliver bedre, men vi kommer også til at forholde os til, hvordan vi hjælper domstolene igennem. Så summa summarum tror jeg i virkeligheden, at jeg kun kan være rigtig glad for de bemærkninger, som er faldet fra partiernes side.

Tak for det. Der er en række korte bemærkninger, og den første er fra hr. Peter Skaarup.

Det er en kommentar eller et spørgsmål til justitsministeren om det her smådrilleri, eller hvad man nu kan kalde det, med hensyn til om der er syv lovforslag med i et lovforslag. Ministeren siger så, at det egentlig kun er to partier, der er uden for det og kan sætte spørgsmålstegn ved rimeligheden i, at der er sådan syv elementer gravet ind i et lovforslag. Og der vil jeg bare sige, at jeg jo også synes, at der er et spørgsmål om fairness herinde. Altså, jeg nåede slet ikke at sige alt det, jeg gerne ville sige, på talerstolen, for der var jo kun 5 minutter til at dække ret omfangsrige ting. Men når det så er sagt, er det jo også et spørgsmål om fairness.

Der kan jo godt være partier herinde, som er med i en aftale, men som faktisk gerne vil diskutere elementerne og have tid til det – hvor sådan et bunkebryllup her gør, at det faktisk bliver meget svært at få en reel gennemgang af alt, hvad der handler om færdselsloven, straffeloven osv. osv. Det er jo et kæmpe sammensurium, der ligger i det her lovforslag. Er ministeren ikke enig i det?

Ministeren.

Både ja og nej. Behandlingen af lovforslaget slutter jo ikke i dag; den starter i dag. Der er to behandlinger mere i salen, og der er behandling i udvalget, hvor der er rigelig tid til at komme ind i det. Min pointe var sådan set bare, at når man laver et forlig, som det også er blevet påpeget af flere, og implementerer det i lov, så vil man jo ikke kunne bede om at få lovforslaget splittet op, sådan at man siger: De ting, som jeg har bundet mig til i forliget, vil jeg alligevel ikke stemme for, og derfor vil jeg have lovforslaget splittet op.

I øvrigt er det min holdning, og det ved retsordføreren også af erfaring, at hvis folk beder om at få delt lovforslag op, så bør man gøre det, medmindre det er helt usagligt – for det er fair nok, at partier har mulighed for at tilkendegive deres divergerende opfattelser. Men her, hvor vi har været igennem et langt forhandlingsforløb og så efterfølgende implementerer det, vi er blevet enige om, ved lov, må man, som det er blevet sagt – med andre ord – tage det sure med det søde.

Hr. Peter Skaarup.

Nok om det. Jeg tror, at vi skal tage diskussionen om det i nogle andre fora.

Men det andet, jeg godt vil diskutere med ministeren, er det her med strafrabatter. For man siger jo, også her på talerstolen, at en mulighed – fordi vi er bundet af nogle internationale konventioner – kunne være, at man gav en økonomisk kompensation til de gerningsmænd, der skal sidde fuld tid, altså i stedet for at give dem en rabat, kan man sige. Og der kunne jeg godt tænke mig at spørge regeringen: Er det ikke en overvejelse, vi så skal gøre os, altså faktisk at sige ja til det og give en økonomisk kompensation? Vi skal lige huske på, at nogle af de her bandedrenge jo skylder millioner af kroner i forvejen, så det er måske et lille fratræk i den gæld, de i forvejen har. Så derfor vil det måske ikke have den helt store betydning.

Ministeren.

Det er rigtigt, at den mulighed også foreligger. Jeg har det skidt med at tænke, at der er gerningsmænd, som vi skulle begynde at betale penge til, fordi de er igennem retssystemet. Og derfor synes jeg, uanset at jeg også hellere ville have været det foruden, at i det omfang, vi sænker strafrabatten til det, som vi er tvunget til af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, så er det en bedre løsning.

Så er det hr. Preben Bang Henriksen.

Tak. Nu skal jeg ikke fortsætte den diskussion, der er i gang, men gældsfængsel blev vist nok afskaffet for 100 år siden, så vidt jeg husker. Det her kan jo altså nemt blive den måde, man kommer til at genindføre det på – pyt med det.

Det, jeg vil bede ministeren om at forholde sig til, er den situation, at vi jo i dag har en strafrabat, der kan anvendes i et vist omfang, og som fremover kun kan anvendes i et mindre omfang. Har ministeren nogen idé om, hvad differencen egentlig er? Har ministeren nogen idé om, hvor meget det her egentlig reelt betyder? Det, jeg hentyder til, er jo, om ikke EMRK når det samme resultat, som vi når i dag, således at forslaget alene har bevirket, at domstolene tvangsmæssigt skal beskæftige sig med det her problem fremover med deraf følgende sagsbehandlingstid? Tak.

Ministeren.

Jeg har ikke konsoliderede empiriske undersøgelser af, hvordan det ligger nu. Så vidt jeg husker, men det er efter hukommelsen, så har man hos retten i Kolding gennemført en efterprøvning af, i hvilket omfang man giver strafrabat, i hvilke situationer og over for hvilke former for kriminalitet man gør det. Når jeg ikke har mere fast grundlag, synes jeg heller ikke jeg kan svare på, hvad den her ændring vil betyde. Udvalget kan forfølge det i udvalgsarbejdet, men taget efter hukommelsen foreligger der faktisk ikke nogen sådan samlet landsdækkende opgørelse af udmøntning af strafrabatten. Der er som sagt den der undersøgelse, der, så vidt jeg husker, er fra Kolding.

Spørgeren frafalder. Så bliver det fru Pernille Vermund.

Tak for det. Der bliver rejst en sådan helt berettiget bekymring af SF, af De Konservative, og ministeren nævner det jo også selv, nemlig at når man mindsker muligheden for strafrabat, giver det en øget belastning af vores kriminalforsorg. Og der vil jeg da gerne komme ministeren og regeringen lidt i møde med noget af det, som jo allerede er en del af politiaftalen, nemlig at vi har lovet hinanden, at vi i forlængelse af politiaftalen kigger på, hvordan vi kan sikre, at flere udlændinge, altså udenlandske statsborgere, som dømmes for kriminalitet, bliver udvist efter deres dom.

I dag er det jo sådan, at vores fængsler i høj grad er fyldt op med kriminelle udlændinge, og mange af dem er gengangere. Så det vil definitivt betyde, at vi får mere plads i fængslerne – alt andet lige – hvis de mennesker ikke skal sidde i danske fængsler igen og igen. Det vil også betyde, at vi har færre danske ofre – det er jo det, der er vores mål. Men i forhold til at øge kapaciteten i vores danske fængsler er der rent faktisk en mulighed her, og der mangler jeg altså, at regeringen kommer på banen med det, som allerede ligger i aftalen her.

Ministeren.

Det er fuldstændig rigtigt. Altså, analysen er rigtig. Hvis vi kan undgå flere kriminelle udlændinge i vores fængsler, så bliver der bedre plads i vores fængsler. En af vejene at gå er jo at fortsætte det arbejde, der i øvrigt pågår, og som udvalget er vel informeret om, al den stund jeg har været i samråd om det – jeg tror ovenikøbet ad flere omgange – og forklaret, hvad det er for nogle initiativer, som vi tager i forhold til at få sendt de kriminelle udlændinge hjem til afsoning i hjemlandet, og hvilke problemer vi støder på. Det er et spor, som vi også skal forfølge fremadrettet.

Så er det rigtigt, at en del af det, som ligger i aftalen, jo også er det her med at se på øget mulighed for udvisning – et element, som, så vidt jeg husker, er skruet sådan sammen, at der i modsætning til stort set resten af aftalen ikke er en forpligtelse for alle partier til at gå hånd i hånd om den del. Det var jo først og fremmest et hensyn, som blev taget til ikke mindst Enhedslisten og Radikale – måske også SF, det er jeg mere i tvivl om – og det element kommer vi også til at implementere.

Fru Pernille Vermund.

Tak. Men det er jo længe siden, vi indgik aftalen her. Jeg ved godt, at det ligger på udlændinge- og integrationsministerens bord, men vi har jo stadig ikke set noget til det her. Og når vi får tal fra ministeren, som viser, at det kun er godt 60 pct. af de udenlandske statsborgere, som dømmes for voldtægt, der rent faktisk udvises, så tror jeg, at det er et af de steder, hvor der vil være et bredt flertal, som kan bakke op om, at her kunne man måske godt kigge på, om det ikke er ret rimeligt at stille som krav, at hvis man skal være i Danmark, skal man i hvert fald ikke begå voldtægt, når man er her.

Ministeren.

Det tror jeg vi bredt kan blive enige om, altså at det sådan set er meget fornuftigt at stille den type krav. Det er godt at høre, at udlændinge- og integrationsministeren har godt fat om det her, og at processen glider fremad på en tilfredsstillende måde.

Så er det fru Britt Bager.

Tak for det. Og tak til ministeren for at anerkende, at der er en udfordring med domstolene og den sagsbehandlingstid, den ventetid, der er i forbindelse med at få sin sag for domstolene. Det kan være en kæmpe mental belastning, uanset om der er tale om personfarlig kriminalitet, eller om der er tale om en anden form for kriminalitet, eller om det er et civilt søgsmål.

Derfor vil jeg bare høre ministeren, om ministeren er indstillet på, at vi skal tilføre nogle flere ressourcer til vores domstolssystem, når vi skal til at forhandle flerårsaftalen derom.

Ministeren.

Som jeg sagde i talen før, er der allerede tilført ekstra ressourcer til domstolene. Det er ikke noget, som løser det pres, som domstolene er under, men som jeg prøvede at sige, så tror jeg, at vi, hvis vi er rigtig heldige og dygtige, i løbet af den her 4-årsperiode kan få lagt sporene for, at vi får sikret bedre ressourcer og bedre arbejdsforhold for både vores politi, vores anklagemyndighed, vores domstole og vores kriminalforsorg.

Så uden at vi skal forhandle det her, og uden at jeg har været nede i detaljerne om det, så tror jeg, det er svært at komme uden om at lave en flerårsaftale for domstolene, som også sikrer, at domstolene får flere ressourcer til at håndtere de sager, som hurtigere kommer igennem de andre dele af straffesagskæden.

Fru Britt Bager.

Jeg er fuldstændig enig i, at vi selvfølgelig skal se på hele straffesagskæden, og det er vi jo også i gang med. Jeg vil egentlig bare kvittere for, at ministeren anerkender, at der også skal tilføres flere ressourcer til domstolene, for det kommer vi simpelt hen ikke uden om. Nu har vi taget rigtig godt fat med en glimrende politiaftale, og vi sidder nu i nogle kriminalforsorgsforhandlinger, som jeg har en forventning eller i hvert fald forhåbning om at vi får løst, så der bliver bedre forhold, særligt for dem, der arbejder i kriminalforsorgen, og så vi får løst det belægsproblem, der er. Og så håber jeg også, at en ansvarlig regering kommer til at gå til forhandlingerne om domstolene med den indstilling, at der skal flere midler til, så vi får nedbragt ventetiden betragteligt.

Ministeren.

Det var vist mest en kommentar, men lad mig – uden at gå i detaljer om den forhandling, som vi har om kriminalforsorgens forhold i øjeblikket – bare sige, at alle partier, og altså jo i høj grad også spørgerens parti, uden undtagelse har meldt positivt ud og sagt, at der her er en udfordring, som vi bliver nødt til at håndtere sammen.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.