Det næste punkt på dagsordenen er:

15) 1. behandling af lovforslag nr. L 126:

Forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland, kriminallov for Grønland og forskellige andre love. (Gennemførelse af politireform og etablering af ny politiklageordning, indførelse af motivationsbehandlingspladser for seksualforbrydere i Anstalten i Nuuk, forhøjelse af foranstaltningsniveauet for voldtægt af mindreårige, styrkelse af retsstillingen for ofre for forbrydelser m.v.).

Af justitsministeren (Nick Hækkerup).

(Fremsættelse 09.02.2022).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er hr. Kasper Roug fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, formand. Det her lovforslag, som vi skal behandle i dag, har til formål at styrke justitsområdet og retssikkerheden i Grønland på en række forskellige områder. I Socialdemokratiet ønsker vi at sikre et ligeværdigt og styrket partnerskab med Grønland, hvor vi i fællesskab kan udvikle de danske ansvarsområder ved at opdatere lovgivningen og sikre en tidssvarende myndighedsstruktur. Derfor har man i Justitsministeriet udarbejdet det her lovforslag med en række ændringer bl.a. af retsplejeloven for Grønland og kriminalloven for Grønland, og det er sket efter ønske fra Naalakkersuisut. Lovforslaget består af et sæt af forskellige forslag, som indeholder en hel del forskellige elementer, som jeg synes er beskrevet rigtig godt i lovforslagets resumé.

Som grønlandsordfører er jeg selvfølgelig meget optaget af, at al lovgivning, der skal gælde i Grønland, bliver udarbejdet i et tæt, godt og ligeværdigt samarbejde med det grønlandske selvstyre. Og det er mit klare indtryk, at der er en meget bred opbakning til det her lovforslag i Grønland, da det er blevet efterspurgt af Naalakkersuisut og enstemmigt vedtaget i Inatsisartut. Socialdemokratiet støtter selvfølgelig lovforslaget. Jeg siger tak for ordet og ser selvfølgelig frem til en god debat. Og så skal jeg sige, at Radikale Venstre også støtter lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går hastigt videre til hr. Christoffer Aagaard Melson fra Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak for det. Og tak til ministeren for at fremsætte det her lovforslag, som jo imødekommer ønsker fra det grønlandske selvstyre i forhold til at få styrket retssikkerheden og få moderniseret politiet i Grønland. Det kan vi kun bakke op om. Vi mener, at retssikkerheden i Grønland bliver øget med det her lovforslag, og vi tror også, at det bliver godt for politiet, at der nu bliver mere ligestilling mellem Grønlands Politi og danske politikredse.

Når det er sagt, håber vi også, at det her kun er en start på vores gode samarbejde om at få forbedret retsvæsenet i Grønland. Bl.a. synes vi jo, der er en række efterslæb i forhold til at få it-systemerne ført up to date i Grønland, og vi håber på, at det er det næste skridt, vi kommer i gang med, når vi nu har taget hul på den her øvelse. Så tak til ministeren for en god start i forhold til at følge op på de grønlandske ønsker. Og vi ser frem til det fortsatte arbejde med at komme helt i mål med det moderne retsvæsen i Grønland.

Tak for det. Og så skulle vi have haft Enhedslistens ordfører, Christian Juhl, men han er optaget af andre opgaver. Men jeg skulle hilse og sige, at Enhedslisten støtter de gode forslag om Grønland. Den næste ordfører er hr. Peter Seier Christensen fra Nye Borgerlige.

Min opfattelse er, at hvis der skulle være enkelte, der i dag er lidt sent på den, så er det, fordi det er gået enormt stærkt her med de første punkter. De får selvfølgelig muligheden for at få ordet, hvis de når det, inden vi afslutter punktet.

Værsgo til hr. Peter Seier Christensen.

Tak. Lovforslaget omhandler gennemførelse af politireformer og etablering af en ny politiklageordning, indførelse af motivationsbehandlingspladser for seksualforbrydere i Anstalten i Nuuk, forhøjelse af foranstaltningsniveauet for voldtægt af mindreårige samt styrkelse af retsstillingen for ofre for forbrydelser.

Lovforslaget udspringer af ønsker fra Naalakkersuisut og Inatsisartut samt drøftelser i Rådet for Grønlands Retsvæsen. Derudover bygger dele af lovforslaget på anbefalinger fra en fælles grønlandsk-dansk arbejdsgruppe om styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland.

Nye Borgerlige vil som udgangspunkt altid støtte lovgivning, som Grønland selv ønsker indført, og det gælder også i dette tilfælde. Så Nye Borgerlige kan støtte lovforslaget.

Tak for det. Og så er vi kommet til en af vores grønlandske kollegaer, nemlig fru Aaja Chemnitz Larsen fra IA.

Tak for ordet. Det her er et omfattende lovforslag, som flere partier før mig også har redegjort kort for, så jeg vil ikke gå så meget i detaljer, men jeg vil blot fremhæve de dele af lovforslaget, som har en særlig betydning for det grønlandske samfund.

Indledningsvis vil IA gerne rose regeringen for lovforslaget og regeringens indsats for et ligeværdigt, et positivt og et styrket partnerskab med Grønland. Der er med lovforslaget tale om et hav af stramninger, som Inuit Ataqatigiit har efterlyst og arbejdet for, så vi mener, at det er en glædens dag, hvor fokus i høj grad er på at forebygge personfarlig kriminalitet og sikre bedre hjælp til ofrene. Så tak til regeringen for det.

Med en styrket indsats over for sårbare børn skal der ske 50 pct.s forhøjelse af foranstaltninger, når børn oplever seksuelle overgreb, og hertil kommer motivationsbehandling til seksualforbrydere. Ofrene får en vejledning og en underretning, når denne lov træder i kraft. Det er rigtig positivt. Ofrene får også mulighed for at få oplysninger, når overtræder løslades eller deltager i tv- eller radioprogrammer, og der sker en yderligere beskyttelse af vidner. Vi synes, det er rigtig positivt, at der er øget brug af fjernkommunikation og adgang til retsmøder, og endelig kan vi se med det her lovforslag, at Grønlands Politi bliver anerkendt som en politikreds på linje med de øvrige 13 politikredse. Det er sandelig også på tide.

Lad det være sagt med det samme. Inuit Ataqatigiit støtter op om lovforslaget, men vi har nogle kommentarer, som vi også er nødt til at fremhæve.

Først og fremmest mener vi, at det er vigtigt, at der i flere sager bliver oplyst, når der er løsladelse og deltagelse i radio- og tv-programmer. Det er ikke tilstrækkeligt, at det kun sker, hvis man beder om det, for så vil det ramme skævt, sådan at ressourcestærke personer og deres pårørende vil bruge den mulighed, mens dem, der er i sårbare familier, ikke har overskud til at søge om den mulighed, og det bekymrer IA, og det mener vi bør ændres.

I samme ombæring vil vi også gerne henlede opmærksomheden på, at der her i lovforslaget lægges op til, at ofre og pårørende ved anmodning kan blive underrettet, hvis den dømte optræder i tv, radio eller dagblade. Vi vil gerne minde om, at vi i dag også i Grønland lever i en digitaliseret verden, og i Grønland bruger vi de sociale medier rigtig meget. Om den dømte optræder spontant i tv- eller onlineinterview eller på Facebook eller andre steder, er lige grænseoverskridende, så derfor vil vi gerne minde om, at vi også er nødt til at huske på de digitale medier. Mere og mere journalistisk indhold rykker nemlig ud på de digitale medier, og derfor mener vi også, at det er væsentligt at inkludere digitale medier i det her lovforslag.

Med lovforslaget ser vi, at anklagemyndigheden hos politiet bliver styrket, og først og fremmest vil vi gerne sige, at IA støtter dette, men vi har også brug for at gentage behovet for et større uddannelsesmæssigt løft inden for justitsområdet, bl.a. af forsvarerne og kredsdommerne. Det er med til at sikre equality of arms. Vi ved jo, at midlerne til landsforsvareren er blevet skåret væk – nogle penge, som vi var med til at sikre i en justitspulje, som desværre ikke længere er der – så det bliver skævt rent uddannelsesmæssigt. Så det vil vi gerne fremhæve.

På den positive side kan man sige, at det er rigtig godt, at der bliver brugt noget mere fjernkommunikation, og IA opfordrer til, at det bliver brugt endnu mere ude i retterne, særlig i det grønlandske samfund, hvor vi ved, at der er lange sagsbehandlingstider og det kan være svært med den geografiske udfordring, som vi har i det grønlandske samfund.

IA har selv været med til at få afsat penge til en hashhund i kriminalforsorgen, og vi glæder os over, at med det her lovforslag bliver der taget endnu flere initiativer til at modvirke alkohol- og hashforbrug i anstalterne.

Til sidst vil vi sige, at vi fra IA støtter op om ansvarsfordelingen i forhold til de psykisk syge, som begår en kriminel handling. I praksis er det dog vores erfaring, at retspsykiatrien og den psykiatriske indsats både fra social- og sundhedsområdet, som er et grønlandsk ansvarsområde, er stærkt udfordrede, og derfor vil vi gerne rejse et flag her for, at man får styrket indsatsen på det psykiatriske område.

Vi har det som en mærkesag, at grønlandske politi- og anstaltsbetjente skal have de samme aflønninger som deres danske kollegaer. Vi vil gerne minde om, at midlerne til det lønløft, som vi sikrede i Folketinget, udløber med udgangen af 2023. Ligeledes har det været en mærkesag, at kommunefogederne får tidssvarende løn- og arbejdsvilkår, og derfor opfordrer vi endnu en gang regeringen til at arbejde for højere løn til kommunefogederne.

Med disse bemærkninger vil vi gerne takke for lovforslaget og for ordet. Mange tak!

Selv tak. Tak til fru Aaja Chemnitz Larsen. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste i rækkefølgen er fru Aki-Matilda Høegh-Dam fra Siumut.

Tak for ordet. Først er det vigtigt for mig at pointere, at det her lovforslag er yderst vigtigt for Kalaallit Nunaat. Det er et lovforslag, som skulle være kommet for årtier siden. Det er et område, som desværre i lang tid er blevet negligeret, og det er derfor, at Siumut ser med stor glæde på, at det endelig bliver taget op. Det blev taget op i Inatsisartut, det grønlandske parlament, som krævede, at den grønlandske regering tog en snak med justitsministeren netop om dette. Og vi er glade for at se, at denne lovpakke gennemgår så mange nødvendige ting med hensyn til behandlingspladser fra seksualforbrydere, som bliver oprettet i Nuuk; gennemførelse af en ny politireform; ny politiklageordning; forhøjelse af foranstaltningsniveauet for voldtægt af børn med op til 50 pct.; styrkelse af retssikkerheden for ofrene for forbrydelserne og meget mere.

Men jeg må ærligt indrømme, at jeg blev lidt chokeret, da jeg gik herind i salen og så, hvor lidt engagement der var inde fra salen netop omkring det her meget vigtige emne. Og det, der kan gøre mig bekymret i forhold til det her yderst gode lovforslag, er, om det bare bliver til en form for sovepude, hvor man kommer til at tænke, at nå, nu har vi fra Folketinget gjort vores, altså hvad der er vores ansvar for at sikre retssikkerheden og for at sikre, at de børn, der er i Grønland, også bliver behandlet ordentligt. Lad mig minde om, at hele politivæsenet og hele retssystemet er et dansk ansvar i Grønland. Og vi vil ikke have, at det bliver negligeret længere. Så uanset at vi tilslutter os dette gode forslag, så lad mig minde om, at der er meget at gøre endnu.

Vi bliver nødt til også at kigge på den demokratiske form, hvori vi laver de her lovgivninger – hele høringsprocessen. Vi havde også en høring om retsvæsenet for ikke så lang tid siden i Grønlandsudvalget, og det er også vigtigt for mig at pointere, at hvis vi skal sikre os den demokratiske deltagelse fra Grønland, og at den grønlandske befolkning også kan være med til at yde deres bidrag til de her vigtige lovgivninger, så er det også vigtigt, at man kan følge med fra Grønland på grønlandsk. Og det gør vi simpelt hen ikke godt nok fra Folketingets side.

Under Siumuts formandsperiode har vi sikret os, at det bliver muligt, at udvalg kan køre en høring på grønlandsk med en oversætter, men vi kan ikke se det på grønlandsk tv, og det er heller ikke muligt at videreformidle denne lov lige nu her fra salen på kalaallisut. Hvis vi også skal sikre os den demokratiske deltagelse og sikre os, at de her lovgivninger kommer til at have den bedste effekt for Grønland og den bedste effekt i det hele taget, altså hvis det skal komme til at have den virkning, vi ønsker os, så mener jeg, at vi også bliver nødt til at styrke den demokratiske inddragelse. Så lad det ikke blive en sovepude.

Jeg synes, det er godt, at vi tager det her op. Jeg synes, at der er nogle gode initiativer. Men jeg synes, at der er meget, vi skal nå endnu. Eksempelvis når vi kigger på strengere foranstaltning for seksualforbrydere i forhold til børn, er det netop også vigtigt, at vi ikke bare laver en strengere foranstaltning med 50 pct.'s forhøjelse. Vi skal også kigge på, hvad minimum er, for vi har noget, der hedder gerningsmandsprincippet, hvor man også kigger på gerningsmanden i stedet for på gerningen, og det kan have forskellige former for effekt, altså hvordan man så bedømmer en enkelt sag, hvilket også kan være rigtig godt i nogle tilfælde for det grønlandske samfund. Men det har været en form for eksperiment fra tidernes morgen, som i mange tilfælde måske ikke har haft den bedste virkning for det grønlandske samfund. Derfor synes jeg, at vi skal kigge yderligere på gerningsmandsprincippet, især med hensyn til seksualforbrydelser mod børn, altså om ikke det her også skal revurderes yderligere.

Men som sagt er det et godt lovforslag. Med de ord vil Siumut støtte op og bakke op om lovforslaget. Men lad det ikke blive til en sovepude, og lad mig se flere, der engagerer sig. Lad Grønland se flere i det danske parlament, altså Folketinget, der engagerer sig i sådan et yderst vigtigt emne, som netop også berører rigtig mange børn i Grønland. Tak for ordet.

Selv tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Som jeg nævnte under det foregående punkt, skal de første blive de sidste, og derfor tager vi nu dem, der er nået frem under debatten. Så jeg vil gerne byde velkommen til hr. Karsten Hønge fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Det er en omfattende revision, vi behandler i dag. Men min ordførertale bliver kort, fordi det er et godt gennemarbejdet forslag, vi har på bordet. Der er jo i høj grad brug for en opgradering af hele justitsområdet i Grønland, og den revision, vi står med her, er et blandt flere helt nødvendige skridt. SF støtter forslaget, som jo også allerede har været behandlet i både naalakkersuisut og i Inatsisartut.

SF støtter det.

Tak for det. Det gav heller ikke anledning til korte bemærkninger, så vi går videre til den næste, og det er hr. Rasmus Jarlov fra Det Konservative Folkeparti.

Min ordførertale bliver heller ikke den længste i danmarkshistorien. Det er et forlig, som også jeg synes er meget omfattende, og jeg må være ærlig og erkende, at det ikke er alle detaljer, som vi har dykket ned i, men vi hæfter os ved, at der ser ud til at være en bred opbakning til det. Det bliver opfattet som et fremskridt i Grønland, som en styrkelse af retsvæsen og politi. Det vil vi selvfølgelig meget gerne bidrage til fra Folketingets side, og det er hovedårsagen til, at vi synes, det ser ud til, at der er lavet et godt stykke arbejde, som det vil være klogt at stemme igennem. Det agter vi derfor at gøre.

Tak for det. Der var ingen korte bemærkninger til hr. Rasmus Jarlov. Derfor går vi over til hr. Kristian Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Normalt ville hr. Peter Skaarup nok have stået her, da det handler om retsforhold, men jeg har fået æren i dag af at kunne sige, at vi i Dansk Folkeparti støtter forslaget. Der er lagt et meget grundigt forarbejde i at nå hertil, hvor man kan foreslå en reform af politiet og anklagemyndigheden for den grønlandske del. Vi synes, der er mange positive ting i det her, selvfølgelig specielt det med, at man i højere grad kan skride ind over for seksuelt misbrug af børn, men også i forhold til uafhængigheden i politiklagesager, i forhold til at forbedre retsstillingen for ofre for forbrydelser og i forhold til beskyttelse af vidner osv. er der en række gode forslag i det, der er fremlagt for os her i dag, og derfor kan vi støtte forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og så er vi nået til justitsministeren.

Jeg vil gerne starte med at sige tak for de vel hele vejen rundt positive indlæg, som vi har hørt i dag. Og jeg noterer, og det synes jeg vi skal gøre i fællig, at også i Grønland bliver der set positivt på lovforslaget. Det blev vedtaget enstemmigt i det grønlandske parlament, og det forstår jeg godt, for som det også er blevet peget på af forskellige, indeholder lovforslaget jo en lang række gode initiativer, som vil forbedre retsforholdene, retsplejen, i det grønlandske. Så jeg ser frem til den fortsatte behandling af forslaget. Tak.

Tak til ministeren. Det gav ikke anledning til korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingerne sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Grønlandsudvalget. Hvis ikke nogen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.