Spm. om lovbemærkningerne til den nye formulering af årsregnskabslovens § 99 b (s. 38) er der en direkte sammenhæng mellem de virksomheder, der skal opstille måltal mm., og de, som skal rapportere herom. Tilsvarende fremgår det af lovbemærkningerne, at forslaget til § 99 b viderefører det eksisterende anvendelsesområde for bestemmelsen. Dette passer dog ikke med lovteksten, idet der i § 99 b, stk. 1, er indsat en ny bisætning om, at de pågældende rapporteringskrav i stk. 1 gælder »uanset om virksomheden måtte opfylde betingelserne for at være undtaget for forpligtelsen til at opstille måltal«. Ingen steder i lovforslagets bemærkninger er det forklaret, hvorfor virksomheder, der er undtaget fra pligten til at opstille måltal og politik, er foreslået alligevel at skulle rapportere diverse ting herom. Ifølge det foreslåede § 99 b, stk. 5, skal de undtagne virksomheder tilsyneladende også oplyse om måltallets opfyldelse, hvilket forekommer selvmodsigende, til erhvervsministeren
|