Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 104:

Forslag til lov om ændring af barselsloven. (Indførelse af øremærket orlov, ligedeling af retten til barselsdagpenge og ret til overdragelse af barselsdagpenge til sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer m.v.).

Af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard).

(Fremsættelse 22.12.2021).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører kommer fra Socialdemokratiet, og det er hr. Henrik Møller.

Det lovforslag, som vi nu skal i gang med at behandle, handler jo om en implementering af EU's orlovsdirektiv fra juni 2019 og om udmøntningen af den efterfølgende politiske aftale, som et flertal af Folketingets partier indgik i oktober sidste år. Man kan sige, at vi jo er lidt kritiske, når EU blander sig i forhold, der i danske sammenhænge er et anliggende for arbejdsmarkedets parter. Men når det så er sagt, vil jeg også sige, at jeg er tilfreds med det resultat, vi er endt med, nemlig en bedre fordeling af orloven, som styrker ligestillingen både i hjemmet og på arbejdsmarkedet. Jeg er også glad for, at parterne har taget del i ansvaret for at få implementeret EU-direktivet med et fælles forståelsespapir, som de politiske forhandlinger har taget udgangspunkt i. Det synes jeg er et udtryk for, at den danske model stadig har et spillerum på trods af EU's indblanding i arbejdsmarkedsforhold.

Nu er vi så kommet til den del, der handler om at implementere direktivet med udgangspunkt i den politiske aftale om udmøntningen af lovgivning. Med lovforslaget er det sådan, at det foreslås, at orlovsdirektivet implementeres i en 24-24-model, hvor hver forælder får ret til 24 ugers orlov med ret til dagpenge, hvoraf 9 af ugerne øremærkes til faren eller medmoren. Derudover har faren eller medmoren fortsat ret til 2 ugers orlov i forlængelse af fødslen. Aftalepartierne er i den forbindelse enige om, at selvstændige og ledige ikke omfattes af retten til øremærkning.

Derudover er det også en del af den politiske aftale at skabe bedre muligheder for større fleksibilitet for lgbt+-familier, hvor sociale forældre får mulighed for at tage del i orloven med deres barn, ved at barnets forældre kan overdrage en del af orloven til barnets sociale forældre. Vi giver i tillæg hertil også soloforældre mulighed for at dele deres orlov med et nærtstående familiemedlem. Den nye orlovsmodel tilrettelægges, så den tilpasses den moderne måde at være familie på i dag. Det er vigtigt, at lovgivningen og lønmodtagerrettighederne følger med udviklingen i samfundet, også når det kommer til familielivet. Kvinder betragtes ikke længere som den eneste og primære omsorgsperson i familien. Forældre består ikke kun af par af samme køn, og i nogle familier er der ikke nødvendigvis to forældre.

Det glæder mig, at vi nu tager et stort skridt på ligestillingsområdet. Det vil gavne familier, virksomheder og ligestillingen i samfundet. Jeg ved samtidig, at der er nogle familier, der stadig har et stort behov for at kunne tilrettelægge orloven fleksibelt, ligesom nogle vil kritisere den nye orlovsmodel for at anfægte familiernes mulighed for at kunne planlægge barslen mellem to forældre. Derfor tager den nye orlovsmodel også udgangspunkt i at bevare størst mulig fleksibilitet for familierne. Men vi må også se i øjnene, at udviklingen på ligestillingsområdet går ekstremt langsomt. Undersøgelser peger på, at cirka hver tredje far gerne ville have holdt mere orlov, end han gjorde. I 2019 holdt nye fædre i gennemsnit 34 dages orlov, mens mødre holdt 280 dages orlov. Og ser man på udviklingen over de seneste 5 år, har fædrene i gennemsnit taget 1 dags orlov mere om året. Der er med andre ord behov for, at vi fra politisk side skubber på udviklingen.

På den baggrund kan vi fra Socialdemokratiets side støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er et ønske om en kort bemærkning, og det er fra hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg skal bare lige høre ordføreren, hvordan Socialdemokratiet har det med at tage familiernes selvbestemmelse fra dem, for det gør man på området vedrørende barsel. Man fjerner familiens ret til selv at bestemme over, hvem der skal have barsel. Er det ikke lidt vanskeligt for Socialdemokratiet at gøre det? Man siger, at det er i ligestillingens navn, men jeg er ret overbevist om, at forældrene hellere ville have, at de selv kunne få lov at bestemme, hvem der skulle have barsel og hvornår.

Ordføreren.

Vi går jo ind for en høj grad af fleksibilitet, og vi har jo også tidligere sagt, at vi egentlig synes, at det her i høj grad skal være familiernes ansvar, men vi må også sige, at tiden har indhentet noget af det. Og som det sidste er der her tale om et direktiv fra EU's side, der på en eller anden måde skal implementeres, og vi synes så, at der, som det foreligger her, stadig væk er en høj grad af fleksibilitet for familierne på det her område, plus at vi giver ligestillingen et ordentligt skub. Det kan vi sådan set godt stå inde for

Hr. Bent Bøgsted.

Med den eksisterende barselsorlov har familierne alle muligheder for at planlægge. De har endda den mulighed, at faren kan tage al den barsel, moren ikke vil have. Men her bøjer Socialdemokratiet nakken for EU og siger: Okay, det kommer fra EU, så må vi nok hellere gennemføre det. Jeg er ikke sikker på, at det orlovsdirektiv, som ordføreren står og taler for her, inderst inde er socialdemokratisk politik.

Ordføreren.

For mig er det også ekstremt vigtigt, at arbejdsmarkedets parter faktisk er gået ind og har drøftet det her, og at man både fra lønmodtagere og arbejdsgiveres side har kunnet se nogle perspektiver i, at man på en eller anden måde skabte noget mere ligestilling og gav fædrene nogle bedre muligheder på det her område. Så jeg står inde for det her lovforslag. Jeg mener, at der også er nogle rigtig gode og positive perspektiver i det.

Næste korte bemærkning er til hr. Niels Flemming Hansen, Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Kan ordføreren oplyse mig om, hvad de skønnede udgifter ved implementeringen af det her forslag vil være?

Ordføreren.

Jeg har ikke på stående fod beløbet.

Hr. Niels Flemming Hansen.

Kan ordføreren prøve at give en beskrivelse af, hvad det er, der sker i det her forslag, som gør, at EU-borgere på tværs af landene kan rejse ind i Danmark og få danske barselsforhold – og om der er udgifter forbundet med det?

Ordføreren.

Det bliver jeg simpelt hen nødt til at undersøge; jeg kan ikke svare på det.

Den næste korte bemærkning er til hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Jeg er lidt nysgerrig. Hvis det nu ikke var kommet som et krav fra EU, ville det her så have været politik, som Socialdemokratiet ville have fremlagt i Folketingssalen?

Ordføreren.

Det er jo en sjov måde at spørge på. Jeg tror, at hr. Mattias Tesfaye sagde det tydeligt, nemlig at fra Socialdemokratiets side var det ikke det, der var vores udgangspunkt i forhold til det her. Nu ligger der et direktiv, og det er sådan set det, vi forholder os til. Så vi kan jo godt snakke om, hvordan situationen kunne have set ud, hvis virkeligheden var anderledes. Problemet er bare, at virkeligheden ikke er anderledes. Nu har vi en virkelighed, hvor der ligger et direktiv, og hvor vi har valgt at omfavne det og sige, at her synes vi også der er nogle perspektiver, som trækker i den rigtige retning, når vi snakker ligestilling.

Jeg antager, at der refereres til den på daværende tidspunkt fungerende beskæftigelsesminister, bare for at få det helt korrekt. (Henrik Møller (S): Korrekt).

Hr. Lars Boje Mathiesen, værsgo.

Jamen virkeligheden og grunden til, at jeg stiller spørgsmålet, er jo, at spørgsmålet er, om Socialdemokratiet ligger under for, hvad der kommer fra EU, og siger, at lige meget hvad der kommer fra EU, så bliver vi bare nødt til at indføre det, eller om man faktisk siger: Det er vi sådan set enige i. Altså, hvad siger man til den danske befolkning? Er man enig i, at danske familier ikke selv skal bestemme, men at det skal være politisk bestemt, eller er man ikke enig i det? Så ved jeg godt, at man føler sig tvunget til det, fordi det er kommet. Men spørgsmålet er: Hvad er holdningen? Og derfor spørger jeg bare ind til, om man, hvis det ikke var kommet, så også ville have fremlagt et forslag som det her, for det ville man jo godt kunne have gjort, hvis man havde haft ønsket om det.

Ordføreren.

Det synes jeg at jeg svarede på før i mit første indlæg, nemlig at vi har valgt, når nu det er kommet, at omfavne det. Men det var jo ikke noget, der som udgangspunkt var groet i vores baghave, i forhold til det her område, men vi synes, at der er nogle perspektiver i det, som går i den rigtige retning i forhold til ligestilling. Vi synes til gengæld også, at der stadig væk er en høj grad af fleksibilitet i det her forslag, som foreligger, og som i øvrigt er en forlængelse af en aftale, som arbejdsmarkedets parter har lavet.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Venstre, og det er Hans Andersen. Velkommen.

Tak for det. Venstre er med i aftalen om at øremærke den samme mængde barsel til både Danmarks fædre og Danmarks mødre, og det er vi, fordi det er et stort og tidssvarende fremskridt for ligestillingen at give landets forældre lige ret til at være sammen med deres nyfødte.

Grundlæggende er Venstre dog imod, at vi overhovedet skal diskutere at øremærke barselsuger til forældre, men nu står vi med et EU-direktiv, hvor vi senest til august i år skal have implementeret, at hver forælder i dette land har ret til barsel på 9 uger, som kun er deres og ikke kan overføres til den anden forælder. Venstre ønsker at tage et ansvar for, at det kommer til at ske på den mest ansvarlige måde, fordi vi ikke bare kan lade EU-direktiver være, hvis ikke vi kan lide dem. Det er en bunden opgave, som vi skal løse, og det skal selvfølgelig ske på den bedst tænkelige måde.

Arbejdsmarkedets parter i form af DA og FO er blevet enige om et overordnet bud på, hvordan man kunne implementere sådan et EU-direktiv på en måde, så de også kunne se sig selv i det. Det synes vi i Venstre er en god demonstration af, at den danske model virker, og at arbejdsmarkedets parter ligesom Venstre er indstillede på at tage ansvar for den lovgivning, der også kommer fra EU. Venstre er også tilfredse med, at det lykkedes at blive enig med andre aftalepartier om en barselsordning, der lægger sig tæt op ad det, som netop arbejdsmarkedets parter foreslår, også fordi vi ikke med denne aftale øremærker mere barsel end det, EU-direktivet stiller som minimumskrav.

Havde det stået til andre aftalepartier, var aftalen jo ikke kommet til at se præcis sådan ud, som den ligger. Der havde været tale om en større mængde øremærket barsel til hver af forældrene. Venstre var også det parti, der trak regeringen i en mere borgerlig retning, og som har været med til at sikre, at selvstændige ikke er blevet omfattet af de nye regler. Det er et vigtigt aftryk fra Venstre.

Nu noterer Venstre sig med tilfredshed, at der nu ligger et forslag til, hvordan barselsaftalen konkret skal udmøntes, og høringssvarene har også givet anledning til bekymringer om, hvordan den helt konkrete udmøntning sker, fordi det er et voldsomt kompliceret område for såvel arbejdsgivere som arbejdstagere. Derfor er det også vigtigt for Venstre at sige, at den nye barselsordning skal ledsages af en grundig vejledning og information, så det bliver så let forståeligt som overhovedet muligt. Det er også vigtigt at understrege, at bl.a. varslingsreglerne til arbejdsgivere skal tilpasses den nye situation, hvor forældre får større frihed til at udveksle orlov mellem hinanden, således at også arbejdsgiver får den fornødne tid til at tilrettelægge arbejdet.

Så med de ord vil vi støtte op omkring det lovforslag, der ligger. Jeg vil også sige tak til aftalepartierne for de gode drøftelser, som vi har haft, og vi synes i Venstre, at vi har fået en god aftale om øremærket barsel i hus her. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Det her handler jo om kvoter – hvor meget må den ene tage, og hvor meget må den anden tage af barsel? Og så hører jeg ordføreren sige, at det er et vigtigt skridt for ligestillingen. Hvornår er kvoter blevet en del af Venstres politik for at fremme mere ligestilling?

Ordføreren.

Det er det bestemt heller ikke, men, som jeg sagde, er det her et EU-direktiv. Og som et ansvarligt parti, og et parti, der gerne meget snart vil i regering, så tager vi ansvar for de EU-direktiver, der kommer. Her har vi så forsøgt på bedst mulig måde at håndtere både et EU-direktiv og så fremme størst mulig frihed inden for de rammer, der er givet af EU-direktivet. Men kvoter? Nej, kvoter er ikke blevet en del af Venstres ordbog for at fremme ligestilling.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Det var heller ikke mig, der nævnte det. Det var ordføreren, der nævnte, at det her var et skridt i ligestillingens navn, og det mener jeg jo ikke kvoter er. Synes Venstre, at det er okay, at EU skal bestemme på det her område? Altså, nu siger man, at man har fået et direktiv, og at man så vil følge det. Man synes Venstre grundlæggende, at det er okay, at EU skal bestemme her? Og hvilke skridt vil man tage, for at EU ikke kan blive ved med at bestemme på de her områder?

Ordføreren.

Da vi havde regeringsmagten, kæmpede vi imod det EU-direktiv i EU. Vi blev desværre stemt ned. Sådan er spillereglerne i EU. Vi er et EU-positivt parti, der siger, at så må vi jo tage det EU-direktiv og implementere det på bedst mulig måde i dansk ret. Men det skal jo ikke være nogen hemmelighed, at det her ikke har groet i vores have. Vi synes ikke, at øremærket barsel er måden, hvorpå vi kan fremme ligestillingen. Men det her er et EU-direktiv, der er kommet hertil, og vi tager altså det ansvar på os at sørge for, at det også bliver til dansk lov.

Næste korte bemærkning er til hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg kan konstatere, at Venstre åbenbart synes, det er helt o.k. at fratage moren en mulighed for 9 ugers barsel, hvis det er sådan, at faren ikke har mulighed for at holde barsel. Så tager Venstre 9 ugers barsel fra familien.

Noget andet er: Synes Venstre, det er i orden, at man med den her lovgivning giver udenlandske arbejdere ret til at få barselsorlov til de børn, de har nede i f.eks. Rumænien? Med den her lov kan en udenlandsk arbejder, der har børn på 2, 4, 6 og 8 år, få 9 ugers barsel til hvert barn, der er i Rumænien – som aldrig har set Danmark; som ikke er født i Danmark. Synes Venstre virkelig, det er i orden, at det er den politik, der skal være – at man er så meget underlagt EU?

Ordføreren.

I første omgang vil jeg sige, at jeg i hvert fald er af den opfattelse, at langt, langt flere fædre vil tage barsel fremadrettet. Og det betyder også, når man kigger på det samlede barselsforløb, at børnene ikke oplever, at de kommer hurtigere tilbage i institution, og at barselsugerne faktisk vil blive opbrugt af forældrene, både af kvinden og af manden.

I forhold til spørgsmålet om, at vandrende arbejdstagere kommer hertil for at bruge det system, vi nu har omkring barselsorlov, vil jeg sige, at det jo netop er derfor, at aftalepartierne har begrænset det og sagt: Vi er nødt til at stille krav om, at de 9 uger øremærket barsel holdes inden for det første år – netop for at imødekomme den bekymring, som hr. Bent Bøgsted rejser her.

Hr. Bent Bøgsted.

Nå ja, men fire gange 9 uger er 36 uger, og det vil sige, at de samlet kan tage 36 uger til deres fire børn nede i Rumænien. Det er inden for det første år, man kan tage det. Man har ret til at få 9 uger til hvert barn – det har man ret til.

Noget andet er, at man fratager familierne retten til selv at fordele det, i forhold til at faren ikke kan tage barsel. Der er så mange, der siger: Jamen de får løn under barsel. Nej, det er langtfra alle. Alle timelønnede får ikke løn under barsel – det er almindelige barselsdagpenge. Og så vurderer familierne selvfølgelig økonomien. Hvis nu faren har en indkomst på 30.000-40.000 om måneden og moren ikke har så stor en indkomst, siger man jo ikke, at faren skal have barselsorlov. Det er ikke engang sikkert, at moren er ude på arbejdsmarkedet.

Men okay, Venstre fratager familierne den selvbestemmelse og retten til selv at fordele barslen. Det er noteret.

Ordføreren.

Vi implementerer den EU-lovgivning, som vi er forpligtet til at implementere i Danmark, på den bedst mulige måde og med det for øje at skabe mest mulig frihed og mest mulig ligestilling i familierne. Vi er med på, at de enkelte familier i udgangspunktet skal bestemme selv, og det ønsker vi også at fremme bedst muligt. Men det her er altså en bunden opgave, og den tager vi på os, og dermed tager vi også det ansvar, som jeg synes tjener Venstre bedst. Tak.

Tak til Venstres ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Dansk Folkeparti, og det er hr. Bent Bøgsted. Velkommen.

Tak for det, formand. Jeg vil starte med at sige, at Dansk Folkeparti selvfølgelig siger nej til det her forslag. Det er noget af det mest sindssyge, som EU har fundet på. Man fratager simpelt hen den danske familie selvbestemmelsen; man fratager familierne retten til selv at fordele barslen.

I dag er det sådan, at faren, hvis familien bliver enige om det, kan tage stort set al barslen, undtagen de første uger, som moren tager. Så det kan faren tage, hvis det er det, man vil, og det er der nogle familier der bruger, hvis kvinden gerne vil hurtigt ud på arbejdsmarkedet og de kan blive enige om det. Men med den her lovgivning siger man, at der er 9 uger, der skal øremærkes til faren, og det var sådan set o.k., hvis man havde lagt dem oveni. Men man tager 9 uger af den eksisterende barsel på 1 år og siger, at det er 9 uger til faren, og at familien, hvis ikke faren tager de 9 uger, mister dem. De kan kigge i vejviseren efter de 9 uger, hvis ikke faren tager den barsel.

Som jeg sagde til ordføreren fra Venstre før, går de jo i en familie, hvor moren har en lav indkomst og faren har en høj indkomst, ikke ud og siger, at faren skal tage barslen, for de tænker også på økonomien. Der er mange steder, hvor de har løn under barslen, og hvor det så er uden betydning, men for alle de familier, der ikke har løn under barslen, og som er på barselsdagpenge, har det selvfølgelig en betydning. Det kan også være omvendt, altså at moren har en meget høj indkomst, og at faren har en lav indkomst, og så kan familien planlægge det og sige, at faren tager det meste af barslen.

Så det er simpelt hen noget af det værste, der er sket, og man tænker ikke på familierne. Man tænker bare, at man er underlagt EU, og regeringen har ikke engang prøvet på at sætte en stopklods i over for EU – de har i hvert fald ikke gjort et særligt ihærdigt forsøg på det – men man bøjer bare nakken og siger, at det kommer fra EU, og at man så er nødt til at acceptere det, og så skal det bare gå ud over de danske børnefamilier. Det er helt vanvittigt, som det er. Dansk Folkeparti kunne godt have været med til de 9 øremærkede uger, hvis man havde lagt dem oveni, ligesom Finland har gjort, og at de 9 uger, hvis faren ikke tog dem, faldt væk, men det års barsel, der er forbeholdt familien, skulle man have holdt fingrene væk fra.

Man har også lavet det sådan, at udenlandsk arbejdskraft, hvis de har et par børn i Rumænien eller Polen, kan få 9 ugers barsel til hvert barn. Så bliver der sagt, at det skal holdes inden for det første år. Men det er jo ikke inden for det første år, efter at barnet er født, for det skal bare holdes i løbet af et år. Men de kan så lægge de 9 uger oven i hinanden på skift og sige, at hvert barn har 9 uger. Det hører ingen steder hjemme, og det er derfor, det koster så uhyggeligt mange penge. Men det værste er som sagt, at man har taget selvbestemmelsen fra de danske familier, og man har så gjort det i ligestillingens navn og sagt, at uha, det er så vigtigt med ligestilling. Men ligestilling er også at tage hensyn til familiernes selvbestemmelse, hvor de kan sige, at de gerne vil have, at de selv kan få lov at fordele det.

Jeg har også børn og børnebørn, og jeg skal da lige love for, at mine døtre ikke bryder sig om, at man skal blande sig i, hvordan de fordeler barslen, og det er der mange andre familier der heller ikke gør. De skal nok selv bestemme, og hvis moren vil have mulighed for at amme et nyfødt barn et helt år, skal de da have lov til selv at bestemme det i familien, og hvis det er sådan, at de bestemmer, at faren skal tage det meste af barslen, er det også helt o.k. Men at begyndte at sige, at det er i ligestillingens navn, og det så er et EU-direktiv, som vi desværre er nødt til at følge uden at kæmpe imod, og uden at man kan lave det på en anderledes måde, er det ikke.

Finnerne skulle jo også implementere det, men de gjorde så det, at de lagde 9 uger oveni, og det er også noget, som Dansk Folkeparti har foreslået at man kunne have gjort. Men det ville man ikke. Man tænkte bare på, at et EU-direktiv er man nødt til at følge, og man aftalte så med arbejdsmarkedets parter, at det er sådan, det skal være, men det er bare ikke til gavn for de danske børnefamilier. Man skulle måske have lyttet noget mere til, hvad børnefamilierne havde sagt i den her forbindelse, men det gjorde man ikke, og Dansk Folkeparti kan som sagt ikke støtte det her forslag.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger til ordføreren, og den første er fra fru Astrid Carøe, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil bare høre, om ordføreren er opmærksom på, at før vi lavede den her aftale, altså som det er i dag, og som det har været de sidste 20 år, var der 14 uger øremærket til mor, men kun 14 dage øremærket til far. Jeg er ikke klar over, om ordføreren ved det. Der har ikke været fuldstændig fri selvbestemmelse tidligere. Der har været øremærket barsel tidligere, men bare ikke mere end 14 dage til far.

Ordføreren.

Det er jeg fuldstændig klar over, og jeg var også selv med til at lave barselsorloven tilbage i 2002 eller 2003, hvor den også blev vedtaget. Der lagde vi meget vægt på, at det var familierne, der skulle have selvbestemmelse, det var familierne, der selv skulle fordele barsel, og der var noget øremærket barsel til moren. Siden er der kommet noget mere øremærket barsel til moren, men der er også visse ting, der er naturlige, fordi det er moren, der har født barnet og har haft smerterne ved det. Det er ikke faren, der har haft det, så der er noget barsel, der helt naturligt øremærkes til moren i den forbindelse. Det er klart, og det er jeg fuldstændig klar over.

Fru Astrid Carøe.

Tak for det, det var godt lige at få afklaret. Jeg synes sådan set også, det, ordføreren siger, med at lægge 9 uger oven i, er interessant. Vi havde også gerne set, at der var kommet en udvidelse af barselsorloven. Det vil vi generelt gerne, og vi vil gerne både have flere øremærkede uger og flere uger helt generelt til barsel. Men vi fik også at vide i forhandlingerne, at det ville koste 2,5 mia. kr., og jeg ved ikke, om ordføreren har en idé om, hvor vi skal finde de penge lige pludselig. Måske er det en bedre idé, at vi langsomt bevæger os hen i en retning, hvor vi kan få flere og flere uger generelt til barsel. Kunne vi ikke arbejde på det?

Ordføreren.

Man kunne jo starte med at have ladet være med at sige ja til at give barselsorlov til udenlandsk arbejdskraft, hvor de kan tage de 9 uger, der er øremærket til faren, med hjem. Deri havde der i hvert fald været en god finansiering til de danske børnefamilier.

Den næste korte bemærkning er til fru Pernille Skipper, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil gerne blive lidt i samme spor, for jeg kan forstå på Dansk Folkepartis ordfører, at det, der er det helt store problem med det lovforslag, vi behandler nu, er indgrebet i familiernes valgfrihed, altså, at det helt, helt store problem er, at det skal vi ikke blande os i. Og derfor kunne jeg egentlig godt tænke mig at starte med at bede ordføreren om for det første at bekræfte, at her er tale om barselsdagpenge – der er altså ikke tale om nogen tvang – og for det andet også bekræfte, at der vil være, ligesom der er i dag, hvis ikke vi vedtager det her, 14 uger til moren og 2 uger til partneren, faren, som er øremærket, og som bortfalder, hvis man ikke kan eller ikke vil tage det. Er Dansk Folkeparti imod den øremærkning og det indgreb i familiernes valgfrihed, som der er i de eksisterende regler?

Ordføreren.

Jamen i Dansk Folkeparti så vi faktisk gerne, at det var familierne, der selv bestemte hele barslen, bortset fra de der uger, der er i forbindelse med fødslen, hvor vi ved, at moren måske har behov for at slappe lidt af. Jeg har selv døtre, der har fået børn, så jeg kender godt til de problemer, der kan være i forbindelse med en fødsel, hvor man har behov for lige at kunne slappe lidt af, og der kan det være fornuftigt, at der er noget øremærket der, men ellers synes vi, at det er familien, der selv skal have lov til at dele barselen så meget, som det nu kan lade sig gøre. Det er familierne selv, der skal have lov at fordele den barsel.

Vi har ikke noget imod, at faren tager barsel. Vi er bare imod, at man låser den fast og siger: Der er 9 uger til faren, og hvis ikke faren kan afholde dem, så fratager vi familien de 9 uger. Vi har ikke noget imod, hvis det var sådan, at man sagde: Vi øremærker, at faren har ret til 9 uger, men hvis ikke faren kan holde de 9 uger, har moren stadig væk ret til at få de 9 uger. Men det gør man ikke. Man fjerner de 9 uger helt fra børnefamilierne, og det er faktisk det største problem.

Fru Pernille Skipper.

Ordføreren bliver ved med at tale om, at faren ikke kan holde den øremærkede barsel, der er til faren. Men det, jeg spørger til, er den øremærkede barsel, der i dag er til moren, og som jo bortfalder, hvis moren ikke kan holde den, for den går ikke over til faren i dag. Og jeg kan forstå, at det er Dansk Folkeparti så imod. Altså, der er ikke noget, der burde være øremærket, og at det i virkeligheden et kæmpe problem – jeg tror, ordføreren indledte sin ordførertale med at sige, at det jo var fuldstændig sindssygt eller vanvittigt, at man øremærkede noget til faren. Jeg har bare aldrig førend i dag hørt Dansk Folkeparti tale om, hvor sindssygt og vanvittigt det var, at der i dag er øremærket 14 uger til moren, som bortfalder og ikke kan overføres til faren, hvis moren ikke kan holde dem.

Ordføreren.

Jeg tror faktisk, at jeg vil starte med at sige: Vi ser gerne, at så meget som muligt kan fordeles af forældrene selv. Der er nogle uger i forbindelse med fødslen, og det kunne være kort før fødslen og lige efter fødslen, hvor det virkelig er nødvendigt, at moren har barselsorlov. Men hvor mange uger det skal være, må jo være op til den enkelte familie. Og de der 14 uger så vi også gerne kunne fordeles af familien selv.

Tak til hr. Bent Bøgsted. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører kommer fra Socialistisk Folkeparti, og det er fru Astrid Carøe. Velkommen.

Tak for det. For SF er det her en historisk dag. Vi har meget længe gerne villet have øremærket barsel til fædre og medmødre på samme måde, som der er øremærket barsel til mødre i dag. Det er godt for ligestillingen i familierne, og det er godt for ligestillingen på vores arbejdsmarked, for uligelønnen og for rigtig mange andre ting. Og så er det også godt for børnene, fordi de får ret til at være sammen med deres far i den første del af deres liv.

Der er rigtig mange gode ting i den her aftale. Først og fremmest øremærker vi uger til far og ligestiller mor og far i aftalen. Havde vi i SF gerne set, at det var mere? Ja, det havde vi. Vi har selv foreslået 14 uger til hver i første omgang, fordi det er det, der er øremærket til mor i dag. Vi havde også gerne set, at vi havde udvidet orlovsperioden med nogle uger, men fordi det er en meget, meget stor udgift for staten, er det noget, vi i stedet arbejder videre med. Det er altså ikke noget, vi kunne finde flertal for i den forhandling. Så selvfølgelig kan det være bedre.

Men ud over øremærkningen har vi altså også sikret med aftalen, at vi får ligestillet soloforældre. Tidligere har det været sådan, at solomødre har kunnet tage hele barslen, men er man solofar, er der rigtig meget barsel, der er gået tabt. Og så kan soloforældre også bede et nært familiemedlem om at tilbringe det første par uger, hvor baby er helt lille, sammen med dem på barsel i stedet for den forælder, der naturligvis ikke er der, når man er soloforælder. Og så har vi sikret bedre rettigheder til regnbuefamilier. Der er nu mulighed for, at man kan overføre noget af den frie barsel til enten en tredje eller en fjerde forælder. Det er vi også rigtig, rigtig glade for.

Så er jeg også rigtig glad for den fleksibilitet, vi fik sikret i aftalen. Det blev meget teknisk i forhandlingerne, og det er også en meget teknisk aftale. I starten var det meget fastlåst, hvornår mor skulle tage barslen, og hvornår far skulle tage barslen. Men nu er det heldigvis sådan, at det er meget mere fleksibelt, sådan at man i familierne selv kan finde ud af: Hvornår i den her periode vil jeg gerne have barsel, og hvornår skal min partner have barsel? Så det er vi rigtig glade for. Men det vigtige er også, at vi holder øje med fleksibiliteten. Jeg kan jo også læse i høringssvarene, at der er nogle, der er bekymret for, at det ikke vil være sådan, når vi kommer ud i virkeligheden. Men det vigtige er selvfølgelig, at vi holder øje med, at fleksibiliteten eksisterer også i familierne og ude på arbejdspladserne.

Så er også jeg rigtig glad for, at vi har fået skrevet den her evaluering ind i aftalen, sådan at vi holder øje med, hvordan aftalen udvikler sig, hvor mange der tager den her barsel, og hvad det betyder for ligestilling og alle mulige andre ting. Så alt i alt er det en virkelig god aftale, selv om den – hvis det havde stået til SF – gerne måtte have været endnu mere ambitiøs. Men det her er altså i det store og hele rigtig godt. Og SF stemmer selvfølgelig for.

Tak til SF's ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Næste ordfører kommer fra Radikale Venstre, og det er fru Samira Nawa. Velkommen.

Mange tak. Det har ført meget debat med sig, at vi nu i Danmark skal til at have øremærket barsel til fædre, men det er åbenbart opskriften på, hvordan vi får mere og mere ligestilling i Danmark. Det lovforslag, som vi behandler her i dag, giver mænd og kvinder de samme rettigheder til barselsorlov – og lad mig bare sige det: Det er også kun på tide.

Indtil nu har der været øremærket langt mere orlov til kvinder end til mænd, og det er tiden altså løbet fra. Der er ikke noget, der tilsiger, at mødre skulle være bedre forældre end fædre, og med det her lovforslag bliver der nu øremærket 11 ugers barselsorlov til hver forælder, mens resten er til deling.

Sådan som det forholder sig i dag, fordeler orloven sig i gennemsnit på sådan en vis, at kvinder tager 90 pct. af orloven, og mændene tager 10 pct. Og selv om der er langt fra 10 pct. til 50 pct., kan vi jo læne os op ad de nordiske lande, som for længst har ligestillet barslen, og her er erfaringerne altså, at mange mænd vil tage mere barsel end i dag. Og det er jo godt. Det er godt for far og hans tilknytning til sine helt små børn; det er godt for børnene og deres trivsel, at også fædrene er aktive i barnets helt tidlige år; og så er det godt for ligelønnen, hvis der kommer en mere lige fordeling af barslen, for sådan som det er i dag, ser det ud til, at kvinder mister 10 pct. af deres livsindkomst pr. barn, mens mænd ikke mærker på lønnen, når der kommer nye familiemedlemmer til. Og så skaber den her lov jo også et kæmpe fremskridt for lgbt+-familier og for soloforældre.

I Radikale Venstre var vi da gerne gået længere. Vi ville f.eks. gerne have anerkendt medfædre med det her lovforslag; det må vi så tage særskilt med et borgerforslag. Vi havde også gerne set, at de her muligheder for ligestilling også havde været gældende for selvstændige og for ledige, og så havde vi sådan set også gerne øremærket en større del af barslen, end det er tilfældet nu.

Men alting til sin tid, tilsyneladende, selv om det for os egentlig havde været tid nu. I dag vil jeg nøjes med at glæde mig over det historiske fremskridt, som vi i Radikale Venstre har kæmpet for længe, og derfor bakker vi naturligvis også op om lovforslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Næste ordfører kommer fra Enhedslisten, og det er fru Pernille Skipper. Velkommen.

Tak for det, formand. Enhedslisten er også en del af den politiske aftale, som ligger bag det her lovforslag. Enhedslisten var oprindelig modstander af direktivet, fordi vi syntes, det var noget, vi selv kunne gøre nationalt, men har i mange, mange år kæmpet for ligestilling mellem forældre på barselsområdet for at sikre fædre og medmødre de samme rettigheder til barselsorlov, som den fødende har. Det er der mange gode grunde til.

Ligestilling er et af argumenterne. Det er sådan, at vi stadig væk har 12-14 pct.s uligeløn mellem mænd og kvinder i dag, og når vi undersøger hvorfor, kan vi se, at en af årsagerne til det er, at kvinderne tager så meget mere af barselsorloven end mændene, at det sætter sig i lønnen over et langt liv, i pensionen og i forfremmelserne. Kvinder mister i gennemsnit 10 pct. af deres livsindkomst pr. barn, de får – for mænd er det tal 0 pct. Det er en af de ting, som vi skal forsøge at gøre noget ved ved at fremelske, at mænd tager en større del af barselsorloven.

Så handler det om lige rettigheder og anerkendelse af fædre som omsorgspersoner. Der var engang, hvor barsel var noget, der var forbeholdt kvinder, hvor omsorg for børn var noget, der var forbeholdt kvinder, hvor det at tage sig af hjemmet både var kvinders pligt og deres ret, og hvor det var noget, mænd skulle holde sig fra. Den tid er vi heldigvis forbi, og det at give mænd og fædre de samme rettigheder til at være primære omsorgspersoner og have chancen for det er et rigtig, rigtig vigtigt skridt. Det er det også, fordi vi har behov for at skubbe på ude på arbejdspladserne for mænd. Når 3F f.eks. har undersøgt, hvorfor deres medlemmer ikke tager mere barselsorlov, er det tit, fordi de får et nej fra chefen eller fra konen – sådan lidt hårdt sat op. Kulturen på arbejdspladsen er ikke, at mænd tager barselsorlov; der bliver set lidt skævt til mænd, der tager en længere orlov. Den kulturforandring skal vi have skubbet på. Vi skal give de mænd, som gerne vil noget mere, nogle argumenter for det.

Men det handler også om barnets tarv. Og i den debat, der har været i forbindelse med direktivets implementering og den politiske aftale – og den har været stor – er mange blevet anklaget for at lade børnene lide på ligestillingens alter, tror jeg der ligefrem er blevet sagt nogle gange. Og det mener jeg altså ikke er rigtigt. Undersøgelse på undersøgelse viser, at børn har godt af at have to, både far og mor, tæt på, også i de tidlige år af livet, og at hvis fædrene er involveret helt fra starten, er der også en større sandsynlighed for, at de bliver ved med at være det igennem barndommen. Det giver børnene bedre livschancer, når det kommer til uddannelse og job og til at holde sig ude af kriminalitet. Det har rigtig, rigtig mange gode effekter for børnene, at de har fædre, som er tæt på, engagerede og involverede, og det får vi i højere grad, hvis de også er til stede tidligt.

Vi ville også gerne ligesom mange andre udvide barselsorloven – ingen tvivl om det. Men det her handler altså om at skubbe på af mange gode grunde som sagt, så fædre tager en større andel. Og pengene var der ikke til at udvide den her gang.

Derudover kommer vi også til nu at sikre, at lgbt+-familier får nogle bedre muligheder for at være flere, der deles om barslen, end kun de to forældre, og vi sørger for, at soloforældre også får nogle bedre forhold. Det synes jeg er rigtig vigtigt og et skridt i moderniseringen af vores barselslovgivning.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Det Konservative Folkeparti. Og det er så fint netop lige at gøre klar til den næste, mange tak. Velkommen til hr. Niels Flemming Hansen, Det Konservative Folkeparti.

Mange tak for det. Det kan jo ikke komme som nogen overraskelse for nogen, at vi har svært ved at støtte dette forslag, som det ligger lige nu. Jeg er klar over, at dette lovforslag udspringer af et EU-direktiv, der konkret er fra 2019, og det slår som bekendt fast, at der skal være mindst 9 ugers barsel øremærket til fædrene. I Danmark bliver det så 11 uger grundet vores eksisterende regler.

Konkret har vi foreslået, at landets kommuner skulle forpligtes til at give støtte til mindst 9 ugers hjemmepasning af spædbørn. Dette var sådan en måde at begrænse nogle af de her lidt negative konsekvenser af den øremærkede barsel på. Vi synes, at den fjerner for meget frihed fra familien, og ikke mindst synes vi, at det vil have nogle negative konsekvenser, at børn skal starte tidligere i institution, hvis forældrene ikke har mulighed for at tage de barselsuger på grund af arbejde, økonomi eller andet, som det har været nævnt i dag. Vi skal ikke umyndiggøre og presse et ensartet sæt regler ned over hovedet på alle danske familier. Forældre er forskellige, og de prioriterer forskelligt og på forskellige måder. Det skal de have lov til.

Vi vil stille os negativt til dette forslag for børnene og for deres forældre, og det er lidt ubegribeligt, at man ikke vil imødegå de negative konsekvenser, der er ved det her lovforslag. Som jeg nævnte, synes vi, at vi er kommet med nogle gode forslag til, hvordan det kan gøres. Øremærket barsel er et indgreb i familiernes frihed til at prioritere, hvordan de ønsker at indrette sig i den periode, hvor deres lille nye barn vænner sig til verden. Det skal aldrig være statens anliggende at bestemme, hvordan en familie vælger at holde barsel. I Det Konservative Folkeparti tror vi på, at forældrene bedst selv ved, hvad der er bedst for deres familier, for deres økonomi og for deres lille nye barn. På den baggrund kan vi jo ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger til ordføreren. Først er det fru Astrid Carøe, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg er simpelt hen så nysgerrig på, hvordan Konservative stiller sig, i forhold til at det her er et forslag fra EU, som skal implementeres. I SF så vi det gerne implementeret uanset hvad, og jeg så også gerne, at det var mere udvidet, end det er nu, men man må indrømme, at det her er en minimumsimplementering. Vil Konservative så bare ikke følge de ting, der kommer fra EU? Er det en ny linje fra Det Konservative Folkeparti, eller hvordan skal vi forstå det her?

Nej, det er bestemt ikke en ny linje. Vi ønsker som regel altid at bakke op om EU-direktiverne. Vi synes måske bare, at det her er meget, meget groft. Vi synes, det er meget groft, i forhold til at borgere fra andre EU-lande kan komme her og holde deres barsel, når deres familier bor i udlandet. Og det handler også om, at 9 uger lige pludselig bliver til 11 uger, på grund af at vi har 2 uger i forvejen.

Fru Astrid Carøe.

Jamen de 2 uger kommer jo også fra EU, så det her er en minimumsimplementering. Og selv om SF nu gerne havde set, at det var mere, så må man bare indrømme, at det her er en minimumsimplementering. Der er meget EU-politik, jeg er uenig i, men vi bliver jo nødt til at implementere det i Folketinget. Så det, jeg egentlig godt kunne tænke mig at spørge ordføreren om, er: Vil man så afskaffe det her, hvis man på et tidspunkt kommer i regering, og hvordan forestiller man sig i så fald, at man så skal leve op til det her EU-direktiv?

Ordføreren.

Der er jeg nødt til at sige, at jeg simpelt hen ikke kan svare på den sidste del af spørgsmålet, for det er ikke noget, vi har vendt i vores gruppe på nuværende tidspunkt, så der må jeg være dig svar skyldig.

Den næste korte bemærkning er til fru Pernille Skipper, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg er lidt nysgerrig i samme retning, for hvis det her er så vanvittigt, at Konservative er villige til ikke at implementere et EU-direktiv med alt det, der er af konsekvenser der – det plejer ellers virkelig at være Konservatives linje – hvis det er en umyndiggørelse, og hvis staten aldrig nogen sinde må gribe ind i familiers frihed på den måde, så forstår jeg bare ikke, hvor de mange forslag fra Konservative til at afskaffe de 14 ugers øremærkning til kvinderne, der har eksisteret i 15 år eller sådan noget, er blevet af. Hvor har vi set Konservative bekæmpe det kæmpe indgreb, der har været i familiernes frihed, når man i dag jo har øremærket mere end 9 uger til kvinderne?

Ordføreren.

Jamen prøv at høre, det er jo sådan, at det jo er rigtigt, at der er 14 uger til kvinderne i dag. Som min kollega fra Dansk Folkeparti sagde før, er det jo også i forhold til nogle af dem meget naturligt, at kvinderne får dem. Derefter har der jo så været 32 uger til deling mellem forældrene, som forældrene frit kan vælge imellem. Det skal de jo sådan set have lov til, og det så vi egentlig bare gerne fik lov at fortsætte.

Fru Pernille Skipper.

Det giver ingen mening i forhold til det, jeg spurgte om – altså, undskyld. Der er i dag 14 uger øremærket til moren og 2 uger til faren. Tager man dem ikke som familie, bortfalder de; altså, hvis moren ikke vil eller kan eller er selvstændig – det sker, vil jeg bare sige (Niels Flemming Hansen (KF): Jeg ved det.), bortfalder de. Så kan faren ikke få lov til at tage dem. Og når man nu, i stedet for at det hedder 14-2, fordeler dem, så det hedder 9-9, så synes man pludselig, at det er et kæmpe indgreb. Det lyder bare en lille smule, som om det er blevet et enormt indgreb i familiernes frihed, det sekund at det er mændene, der får øremærket noget barselsorlov, men så længe det er kvinderne, er det ikke et indgreb.

Ordføreren.

Så gentager jeg, hvad jeg sagde før: I dag er det sådan, at der er 14 uger til moren, og derefter er der 32 uger til fordeling, som familierne selv kan fordele, fuldstændig som de har lyst til. Det er der sådan set ikke nogen der sætter spørgsmålstegn ved. Det er der ikke nogen der vil noget ondt med. Vi så gerne, at man lavede en model, hvor det hele var frit, altså så vi implementerede det og sagde, at det må forældrene jo sådan set selv finde ud af. Så nævner jeg bare, at der er nogle uger efter en fødsel, hvor det kan være nødvendigt, at det er moren, der holder orloven. Der er også noget med amning osv. Men vi så jo gerne, at det her var fordelt, således at familierne fuldstændig selv kunne få lov til at bestemme.

Næste korte bemærkning er til hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Jeg kan slet ikke forstå den her side af salens negativitet omkring det her. Jeg synes, det er en dejlig dag i dag, hvor Konservative nu stiller sig op og kæmper mod EU. Vi skal bare lige have Venstre med – så begynder vi at rykke den rigtige vej. For at citere ordføreren var det her for groft. Altså, når der kommer noget fra EU, som simpelt hen er for groft, til at vi kan være med, så er det okay, at den danske stat går imod et EU-direktiv. Er det korrekt forstået, altså at det fra nu af er en vurderingssag fra sag til sag, om man synes, det er for groft, til at man vil implementere det? Det var i hvert fald ordførerens egne ord.

Ja, i det her tilfælde er det i hvert fald en vurderingssag, altså en vurderingssag, i forhold til at det jo gå ud over familierne, og en vurderingssag, i forhold til at det jo koster vanvittig mange penge at implementere det. Så vidt jeg husker, er beløbet alene i 2023 1,3 mia. kr. Det er jo helt sort.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Jeg er fuldstændig enig i, at det her forslag dernede fra EU er fuldstændig sort. Jeg må sige, at jeg er glædeligt overrasket over og glad for, at Konservative nu siger, at nu bliver det en vurderingssag fra gang til gang. For enten har man det princip, at man vedtager alt, eller også er det en vurderingssag fra gang til gang. Og det princip, at man altid følger det, er jo væk nu, fordi man siger, at det er en vurderingssag, og at man har foretaget en vurdering den her gang, og det vil jeg bare gerne komplimentere. Jeg synes, det er dejligt og nye toner fra Konservative. Det går den rigtige vej – vi skal bare lige have Venstre med, så kører det.

Ordføreren.

Tak for det.

Den næste korte bemærkning er til fru Samira Nawa, Radikale Venstre. Værsgo.

Mange tak. Jeg bed mærke i, at den konservative ordfører ad et par omgange i sine svar til mine kollegaer her i salen nævnte, at med det nuværende system er der jo en række uger til fri fordeling mellem forældrene. Altså, der er 14 plus 2 ugers øremærket barsel, og så er der en række uger til fri fordeling.

Vil den konservative ordfører ikke lige bekræfte, at med det her lovforslag er der 26 uger til fri fordeling mellem forældrene?

Jo, der er 4 uger før fødslen, 11 uger til mor, 26 uger til fri fordeling og 11 uger til far.

Fru Samira Nawa.

Godt, jamen så er der nemlig lige præcis en række uger, som man frit kan fordele, og de kan jo så tilfalde mor eller far, eller man kan dele dem mellem sig.

Noget andet, jeg egentlig også er lidt nysgerrig på, er jo det her i forhold til EU, for så fremmed en tanke er det jo ikke, at Konservative på et tidspunkt kunne havne i regering og, tænk engang, måske også indtage statsministerposten i sådan en regering. Så helt ærligt, hvordan ville Konservative som et regeringsparti, et regeringsdygtigt parti, føre sådan et EU-direktiv ud i livet? Eller ville man bare vende ryggen til – med de konsekvenser, som det så har?

Ordføreren.

Så tænker jeg, at vi havde sat os til forhandlingsbordet med de forslag, vi selv er kommet op med, og havde fundet en god løsning på det.

Tak til hr. Niels Flemming Hansen, Det Konservative Folkeparti. Der er ikke flere korte bemærkninger. Næste ordfører kommer fra Nye Borgerlige, og det er hr. Lars Boje Mathiesen. Velkommen.

Tak for det, formand. Jeg står her med listen over de folketingsmedlemmer, som bedst ved, hvordan familierne skal holde barsel. Som folk kan se, er listen tom. Der er absolut ingen navne på listen, for der er ikke nogen folketingsmedlemmer herinde, ikke nogen som helst, heller ikke mig, så vi kommer op på 179, som ved bedst, hvordan en familie skal afholde deres barsel. Derfor skal man selvfølgelig afholde sig fra at diktere det ene eller det andet, og det gælder, om det kommer fra EU, om det kommer fra Folketingssalen, for noget som helst andet ville være fuldstændig utilgiveligt. Familierne ved bedst selv.

Den eneste måde, den rigtige måde at lave barsel på er, at man laver en ramme til det. Det er det, vi siger skal være barsel, og så lader vi familierne selv udfylde det. Og det gælder, om det skal være mor, om det skal være far, om det skal være bedstemor eller bedstefar, eller hvem ellers i familien de synes er de rette til at løse den opgave, så familiernes liv kan hænge sammen. Det ville være moderne familiepolitik. Det ville være at rykke familiepolitikken hen til 2022. Men forestillingen om, at kvoter, hvor politikerne skal bestemme, hvordan familierne skal indrette sig, skulle være et udtryk for en moderne familiepolitik – aldrig nogen sinde. Så vil man tilmed putte sådan et prædikat på, at det er godt for ligestillingen, men kvoter har aldrig nogen sinde været godt for ligestillingen, og det kommer aldrig til at virke.

Så det her forslag handler om mere tvang, mindre selvbestemmelse til familierne, og derfor kan vi selvfølgelig ikke støtte det i Nye Borgerlige.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger til ordføreren. Jeg ser således ikke flere ordførere i salen, der ønsker at sige noget til denne debat, og hermed kan jeg give ordet til beskæftigelsesministeren. Velkommen.

Mange tak for ordet, og mange tak til alle ordførere for drøftelserne i dag, også for den brede opbakning, der tegner sig til det her lovforslag. Det er jo altså ingen hemmelighed, hvad flere også har været inde på i debatten i dag, at vi i Danmark helst havde set, at EU havde overladt orlovstilrettelæggelsen til medlemslandene. Men nu er direktivet her, og jeg synes, vi har håndteret opgaven, så den både løser det, vi skal, og også fremmer det, vi ønsker, nemlig en mere ligelig fordeling af orlov mellem forældrene, men med mulighed for stor individuel fleksibilitet. Samtidig skaber vi bedre rammer for lgbt+-familier og soloforældre.

Det er nu et faktum, at kvinder stadig tager meget mere orlov end mænd, hvilket medvirker til at skabe en skævvridning af ligestillingen i hjemmene og på arbejdsmarkedet. Det glæder mig derfor også, at regeringen sammen med Venstre, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet den 26. oktober sidste år indgik en bred politisk aftale om implementering af direktivet, som bygger på et fælles oplæg fra Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation, og som også er anbefalet af arbejdsmarkedets parter bredt. Stor tak til både partierne og ikke mindst parterne for det meget store arbejde, alle har lagt i opgaven.

Med lovforslaget indfører vi som noget nyt en såkaldt 24-24-model, hvor forældrene stilles lige efter fødslen, og hvor vi øremærker det, som orlovsdirektivet pålægger os. Øremærkningen skal understøtte, at forældrene i endnu højere grad end i dag tager ligelig del i orloven med barnet. Det giver begge forældre mulighed for at skabe en tidlig og reel tilknytning til barnet. At vi med lovforslaget giver forældre ret til at overføre orlov til sociale forældre, så de også kan tage del i orloven, er noget, jeg personligt er virkelig glad for. Det er et meget vigtigt skridt for lgbt+-familier i Danmark.

Derudover giver lovforslaget mulighed for, at soloforældre kan dele deres orlov med et nærstående familiemedlem, så de kan blive aflastet i den første tid med det lille barn. Jeg er sikker på, at de nye regler nok skal give anledning til spørgsmål og debat, men det er min klare forventning, at vi med de nye regler får skabt bedre rammer for ligestillingen i familierne og understøtter de nye familieformer, som vi ser herhjemme.

Jeg ser frem til Folketingets velvillige behandling, og jeg stiller mig naturligvis til rådighed for den forestående udvalgsbehandling. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Ministeren taler om ligestilling i folks eget hjem – jeg tror, ministeren kaldte det ligestilling i eget hjem – og at man skulle sørge for ligestilling i forbindelse med barsel. Bliver det næste så, at ministeren mener, at regeringen skal tale om ligestilling, i forbindelse med hvem der skal tage opvasken, hvem der skal gøre rent, hvem der skal støvsuge eller slå græsplænen? For hvad angår ligestilling i eget hjem, er det vel familien, der er bedst til at finde ud af, hvordan fordelingen skal være i eget hjem, og det gælder dermed også barselsorloven.

Jeg synes, det er noget mærkeligt noget, at man taler om ligestilling i eget hjem. Ministeren kan lige så godt sige, at man har fået et direktiv om, at man skal fordele barslen mellem mand og kvinde på den her måde, og så kunne ministeren sige: Det er vi imod, men vi er nødt til at indordne os under EU-reglerne. Det havde lydt bedre. Men ministeren taler om ligestilling i folks eget hjem – det må da være familien selv, der skal afgøre, hvem der skal gøre hvad i hjemmet.

Ministeren.

Jeg vil starte med sige, at vi ikke har nogen konkrete planer om at blande os i, hvem der tager opvasken, eller hvem der slår græsplænen. Jeg tror generelt – sådan tror jeg også udviklingen er – at langt de fleste familier opdager, at man også har et mere harmonisk parforhold, hvis der er en eller anden form for fordeling af det. Men det har jeg altså ikke tænkt mig at blande mig i – det er bare sagt ud fra egen erfaring. Men det er klart, at vi ikke skal lovgive om det.

Men hr. Bent Bøgsted har jo ret i, at det er regeringens position – og det var også Socialdemokratiets position, da vi var i opposition og gav den daværende regering opbakning til forhandlingsmandatet – at arbejdsmarkedets parter selv skal løse det her. Det var så et slag, vi tabte i EU, og nu er direktivet her, og fra det tidspunkt har vi jo haft den indgangsvinkel, at så kan vi lige så godt få det bedste ud af det.

Hr. Bent Bøgsted.

Jeg er egentlig glad for, at ministeren siger, at jeg har ret. Ministeren har adskillige gange fra talerstolen sagt: Hr. Bent Bøgsted har jo ret, men det er ikke den måde, vi arbejder på herinde i Folketinget – vi gør det, som vi selv vil. Men hr. Bent Bøgsted har ret.

Jeg har efterhånden fundet ud af, at når jeg har ret, agerer ministeren og regeringen direkte modsat, men det har jeg lært at leve med igennem lang tid her, så det går nok. Men jeg ved, at hver eneste gang ministeren har sagt, at jeg har haft ret, så har ministeren klokket i det.

Ministeren.

Jeg tror, du kan betragte det, som du vil. Jeg mener, at der er mange sager, hvor hr. Bent Bøgsted har ret, og hr. Bent Bøgsted har også vist sig at have stor indflydelse, både på den her regering og i det hele taget i al den tid, hvor hr. Bent Bøgsted har siddet som medlem af Folketinget. Men vi synes jo, at når nu direktivet er her, kan vi lige så godt også benytte muligheden for at lave en ordning, som giver mest mulig frihed for familierne inden for rammerne af direktivet, og så tror og håber vi, at det så samtidig også har den indvirkning, at mor og far begge vil få mere tid sammen med barnet.

Den næste korte bemærkning er til hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Nu fandt vi tidligere ud af, at der var en grænse for Konservative, i forhold til hvilke ting der kommer fra EU, som man vil implementere, og så bliver jeg nysgerrig. Er der også en grænse for Socialdemokratiet? Kan der komme et direktiv eller noget andet fra EU, hvor Socialdemokratiet siger: Nej, ikke på vores vagt. Det vil vi simpelt hen ikke byde danskerne; hertil og ikke længere! Eller vil man altid implementere det, der kommer, ligegyldigt hvilket slag det så måtte være – nu siger ministeren selv, at man har tabt det her slag. Så kan man forestille sig, at der kunne være et slag, som man taber, men hvor man alligevel siger, at det vil man simpelt hen ikke være med til?

Som hr. Lars Boje Mathiesen sikkert også har bemærket, er vi jo ikke bange for at tage slagsmål om lovgivningen i EU, heller ikke når det er, vi på forhånd ved, at vi er et mindretal. Det er klart, at der kan komme lovgivning. Det har vi jo allerede set. Nogle gange rejser Danmark jo også sager ved Domstolen. Vi kommer heller ikke til på forhånd at afskrive muligheden for eksempelvis at indlede et annullationssøgsmål, hvis det er, der kommer et mindstelønsdirektiv, som for alvor underminerer den måde, der forhandles lønninger på på det danske arbejdsmarked. Det er bare for at give et konkret eksempel.

Men du kommer ikke til at se Socialdemokratiet, hverken i regering eller i opposition, stille sig op, efter at der er vedtaget et direktiv, og sige: Vi vil ikke vedstå det ansvar at implementere det. Så må vi jo tage den slagne vej og forsøge at anlægge et annullationssøgsmål eller lignende. Vi må bygge de alliancer, der kan bygges mellem lande, så vi for alvor kan få det lavet om. Men du kommer ikke til at se Socialdemokratiet indtage den position, som vi hørte Konservative, synes jeg, ret glat indtage før.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Hvad er årsagen til, at man ikke har indtaget den position ved det her direktiv og måske anlagt en sag? Jeg går ud fra, at man ud fra en vurdering har besluttet, at det vil man ikke gøre i den her sag. Når man kan vurdere, at man måske godt vil gøre det, når det kommer til minimumsløn, hvad er bevæggrundene så til, at man ikke vil gøre det her? Synes man ikke, at det var vigtigt nok?

Ministeren.

Den helt klare forskel er, at der ikke er noget hverken traktatstridigt eller hjemmelsstridigt ved orlovsdirektivet. Vi kan i Danmark have nogle politiske årsager til, at vi ikke synes, at EU skulle lægge rammerne for det, fordi vi har en anden måde at aftale både løn og orlov og alt muligt andet på herhjemme. Det, der så trods alt er positivt oven på direktivet, er jo, at arbejdsmarkedets parter har fundet sammen om en, synes jeg, rigtig god og balanceret løsning, som gør, at vi nu i Folketinget på ryggen af det kan implementere det her med alle balancer intakte.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)