Det sidste punkt på dagsordenen er:

10) Forespørgsel nr. F 30:

Forespørgsel til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:

Hvad vil regeringen foretage sig, set i lyset af at Klimarådet er kommet med en række konkrete anbefalinger til, hvordan vi kan fremme en mere klimavenlig kost med mindre kød, og samtidig har konkluderet, at et skift i danskernes kost i retning af de nye kostråd vil kunne medføre betydelige gevinster for klimaet?

Af Carl Valentin (SF) og Signe Munk (SF).

(Anmeldelse 28.01.2022. Fremme 01.02.2022).

Inden vi går i gang med forespørgslen, vil jeg gerne bede ordførerne om at tage plads helt fremme på forreste række. Så kan man være gruppeformand eller politisk ordfører for en dag.

Jeg tror, vi er ved at være klar.

Jeg vil gøre opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til tirsdag den 15. marts, 2022.

Jeg giver ordet til ordføreren for forespørgerne, hr. Carl Valentin, Socialistisk Folkeparti, for begrundelsen. Værsgo.

Mange tak for det, og tusind tak til alle ordførerne og ministeren for at møde op i dag. Jeg synes, det er sådan lidt underligt at skulle ind i Folketingssalen og snakke om noget andet end Ukraine, når det er det, der fylder alt i vores hoveder lige nu, men ikke desto mindre har jeg glædet mig rigtig meget til den her debat. Det er også et ekstremt vigtigt emne, nemlig vores kostvaner og den betydning, som de har for vores klima, så jeg er meget glad for, at folk er mødt op.

Socialistisk Folkeparti har jo indkaldt til den her debat i forlængelse af Klimarådets rapport, som meget klart siger, at danskerne spiser alt for meget animalsk. Danskernes mad har meget stor betydning for vores samlede klimabelastning, og selv om mange egentlig gerne vil spise mere klimavenligt, har de svært ved at få det gjort. I den forbindelse siger Klimarådet også, at de offentlige køkkener spiller en nøglerolle. De peger på, at klimabelastningen på landbrugsproduktion omtrent kunne halveres, hvis alle spiste en bæredygtig kost med mere grønt og mindre kød. Ifølge Klimarådet vil vi derudover kunne frigøre store landbrugsarealer til andre formål, herunder ikke mindst natur, hvis vi ændrer vores kost i retning af de nye kostråd, som jeg er helt sikker på fødevareministeren også vil tale en masse om i dag.

Mit håb med debatten her er, at vi efter en længere snak kommer til at se flere partier, som indtager en langt mere progressiv position på den her dagsorden, for det nytter ikke noget, det er så svært at vælge grønt i det offentlige. Det skal være let at gøre det gode, det skal være let at være klimavenlig, og det har vi politikere et kæmpe ansvar for at sikre. Og jeg mener, at vi går glip af en kæmpestor potentiel frivillig omstilling, hvis ikke vi gør det let for folk at træffe de valg, de egentlig gerne vil træffe. Derfor glæder jeg mig meget til den her debat. Tak for ordet.

Selv tak. Så er det ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, der har mulighed for en besvarelse.

Efter ministerens besvarelse er der adgang til én kort bemærkning fra hver ordfører, der ønsker at benytte sig af det.

Værsgo til ministeren.

Tak, formand. Først og fremmest mange tak til hr. Carl Valentin og fru Signe Munk for at stille det her meget relevante spørgsmål om sammenhængen mellem klima og kost. Det er noget, der virkelig er vigtigt. Dagsordenen om klimavenlig mad er en dagsorden, der i den grad rykker. Det er noget, der fylder rigtig meget hos danskerne, og heldigvis for det.

Det er kun et år siden, at regeringen lancerede nye klimavenlige kostråd. Siden er der sat mange initiativer i gang. Kort før jul lancerede Klimarådet sin rapport »Klimavenlig mad og forbrugeradfærd«, for få uger siden gik sangen »Hvad fuck er en bælgfrugt« viralt, og det syder og bobler derude i de danske hjem, i supermarkederne, i kantinerne, i tænketankene – herligt, herligt. Maden har altid været rigtig vigtig i forhold til det gode liv og sundheden. Du er, hvad du spiser, har man sagt, og det nye er nu, at man kan sige: Dit klima er, hvad du spiser. Klimadebatten har løftet maden op til at være storpolitik. Det er også en bunden opgave. Maden står nemlig for en alt for stor del af de samlede udledninger af drivhusgasser. Vi er nødt til at handle. Ordføreren for forespørgerne var også inde på i sin begrundelse, at det fylder rigtig meget. Vi kan faktisk gøre noget her.

Heldigvis er der et kæmpestort potentiale i at handle. Det fremgår af Klimarådets rapport, at en gennemsnitlig dansker kan reducere sit klimaaftryk mellem 31 pct. og 45 pct. alene ved at følge kostrådene. Dertil kommer hele sundhedsvinklen på det. Der er nemlig også en betydelig gevinst for folkesundheden ved at spise efter kostrådene. Det, man skal spise for at tænke på klimaet, er faktisk en til en det samme, man skal spise i forhold til at tænke på sundheden. Vi kan altså få nogle flere gode leveår, og færre vil få kroniske sygdomme som diabetes og hjerte-kar-sygdomme, hvis man spiser efter kostrådene. Vi kan også forstå på en organisation som Kræftens Bekæmpelse, at der er visse kræftformer, man kan forebygge, hvis man spiser efter kostrådene. Så det er altså klima, det er folkesundhed og det er forebyggelse på en og samme tid. Faktisk kan vi samfundsmæssigt hente hele 12 mia. kr. årligt bare i sundhedsøkonomiske gevinster, hvis vi spiser efter kostrådene. De potentialer skal vi indfri, men hvordan?

Klimarådet understreger i sin rapport, at offentlige køkkener spiller en central rolle, hvis vi skal omstille danskernes kost. Jeg er helt enig. Hver eneste dag bliver der serveret hele 650.000 måltider i de offentlige kantiner, skoler og børnehaver. Tænk nu, hvis der blev tilberedt endnu flere klimavenlige måltider – så ville vi for alvor kunne flytte noget tallerken for tallerken. Og så er der effekten på længere sigt. Hvis man får klimavenlig mad hver eneste dag i kantinen eller i skolen, vil man være mere tilbøjelig til at tilberede klimavenlig mad derhjemme, simpelt hen fordi man bliver inspireret af den gode mad, man får i kantinen. Derfor har regeringen sat en række initiativer i gang, der flugter med Klimarådets anbefalinger.

For det første er der afsat penge til puljer, der skal fremme brugen af de nye kostråd i professionelle køkkener. Regeringen og partierne bag finansloven for 2021 har afsat 40 mio. kr. til en såkaldt køkkenomstillingspulje. Og sammen med Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance har regeringen med aftalen om erstatning m.v. til minkavlere og følgeerhverv afsat 7 mio. kr. årligt i 2021 og 2022 til omstilling af professionelle køkkener. For det andet har Fødevarestyrelsen for nylig lanceret »Kostråd til måltider«, der skal inspirere professionelle køkkener til at servere endnu mere sund og klimavenlig mad. For det tredje arbejder Fødevareministeriet på et udspil, der skal fastsætte obligatoriske minimumskriterier for bæredygtigt indkøb af fødevarer i staten, regioner og kommuner.

Klimamæssigt er det ikke kun den mad, vi putter i munden, der er interessant. Det er den mad, der aldrig når frem til munden også. Over 800.000 t mad smider vi ud. Forestil jer et kæmpe bjerg af kød, grønsager, mejeriprodukter m.v., som det har krævet 1,8 mio. t CO2 at producere, og som bare går til spilde! Det skal vi have gjort noget ved.

Man taler faktisk om, at det svarer til hele 2 måneders aftensmad, som den gennemsnitlige dansker smider ud hvert år. Men vi kan heldigvis gøre noget ved det her madspild, hvis det er, vi vil. Derfor har regeringen sat en række tiltag i gang. Det sker bl.a. i regi af tænketanken ONE\THIRD og gennem Danmark mod Madspild, som er en frivillig aftale for fødevarevirksomheder. Ud over alle initiativerne i forhold til kostråd, offentlige køkkener og madspild vil regeringen lancere et udspil om klimavenlige valg i hverdagen senere på året. Her vil Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri se nærmere på Klimarådets anbefalinger på fødevareområdet.

Vil det blive nemt at ændre vores spisevaner? Næppe! Forleden skrev psykologen Sven Brinkmann en opdatering på Facebook, og der var et betydeligt glimt i øjet:

»Du tror sikkert, det er løgn, men hvis du vælger gulerødder frem for fredagsslik, vand i stedet for kaffe, og bruger fuldkornspasta til din bolognese, er det faktisk muligt at reducere din livsglæde med helt op til 93%. God weekend!«

Jeg synes, det var humoristisk og spot on, i forhold til at man godt en gang imellem kan blive lidt træt af for meget formaneri. Så tak til hr. Sven Brinkmann for den kvikke bemærkning. Og der er et andet eksempel: I den uge, hvor Klimarådet udgav sin rapport, læste jeg en tankevækkende forsideartikel i Weekendavisen skrevet af journalisten Pernille Stensgaard. Hun skrev:

»Hvis bare vi var nogle helt andre, kunne Jorden reddes. Ny rapport fra Klimarådet beder om mirakler.«

Pointen i de her to citater er, at indgroede vaner, som er et resultat af et levet liv, er supersvære at ændre. Pointen er også, at mange af os forbinder madoplevelser med livskvalitet, med det gode liv, og vi har alt andet end lyst til at skære ned på vores livskvalitet og det gode liv. Vi synes, det er træls, når vi skal det. Det er vigtigt. Hvis budskabet om klimavenlig mad bliver for prædikende, støder man mennesker fra sig, så det skal vi holde os fra. Vi skal inspirere i stedet for. Vi skal tale op til danskerne i stedet for at tale ned til danskerne.

Vi skal også gøre det klart, at hvis den klimavenlige mad forbliver en snak, den højere middelklasse tager med sig, så sker der ikke noget. Det er først, når de nye klimavenlige madvaner bliver allemandseje, at den store forandring kommer. At flytte menneskers kostvaner bliver supersvært, men det er ikke umuligt. Vi kan gøre noget; vi skal gøre noget.

Tidligere på året lavede nogle journaliststuderende en video til Fødevarestyrelsens kostrådskampagne med ørehængersangen »Hvad fuck er en bælgfrugt« med firservibes og neonfarver. Jeg synes, den er sjov. Jeg synes, den er original og effektfuld, og jeg er vild med den. Videoen er et godt eksempel på, at vi ikke kan nøjes med den værktøjskasse, som politikere og embedsmænd har brugt i årevis, hvis vi vil ændre noget. I stedet for at vi kun taler om love og regler og forbud, skal vi tænke nyt og anderledes. Vi skal inspirere. Det kræver bl.a. greb hentet i nudgingskuffen, men det handler også om at indgå alliancer med organisationer, tænketanke, kendisser, køkkenpersonale og mange flere helt ud i de yderste led.

Jeg vil bare nævne, at jeg den anden dag var til bælgfrugternes dag, og det var ikke blandt eliten i samfundet eller på et universitet. Nej, det var i fagforbundet FOA, hvor forbundsformand Mona Striib sad i vellyst og spiste bælgfrugter og slog et slag for, at man ude på plejehjem og andre steder gerne vil være med til at inspirere til at spise anderledes. Der kunne sagtens have været korslagte arme og modstand. Her var der vilje til forandring. Det synes jeg var inspirerende.

Her til sidst vil jeg fremhæve landbrugsaftalen. Den er nemlig et offensivt og stærkt svar på den klimaudfordring, hele verden står med. Gennem landbrugsaftalen skaber vi et helt nyt nybrud af klimavenlige fødevarer for at gøre op med forestillingen om, at mange forbinder klimavenlig kost med fravalg og svækket livskvalitet. F.eks. etablerer vi en ny fond for plantebaserede fødevarer, og vi afsætter 580 mio. kr. til at støtte produktionen af plantebaserede fødevarer. Vi ruller med andre ord paletten med helt nye herlige smagsoplevelser og klimavenlige fødevarer ud.

Derfor er jeg også optimist, og jeg vil bare minde om, at når man tager et kig ud i restaurationsverdenen, fastfoodverdenen, så ser man, at der bliver stadig flere superlækre gode oplevelser, hvor det er, man kan spise plantebaseret. Også når det skal gå stærkt, hvor man skal have en burger eller noget andet, så findes der rigtig gode smagsoplevelser derude.

Hvis vi kan gøre den samlede spilleplade op, vil det så lykkes at flytte vores kostvaner i en mere klimavenlig retning? Det bliver hamrende svært, ingen tvivl om det, og det kræver en vedvarende indsats fra os alle sammen, men jeg er optimist. Jeg synes, der er grund til optimisme, og min optimisme bygger på den hastighed, der er over den her dagsorden. Den går som en steppebrand. Alle, der har siddet ved et køkkenbord i en almindelig børnefamilie i Danmark, ved, at man taler om det her. Der er en nysgerrighed efter det her, og man vil gerne rykke på det. Alle, der besøger en restaurant i Danmark, vil opleve, at der bliver et stadig større udbud på det her felt. Man vil den her dagsorden. Der sker en revolution. Det rykker i den rigtige retning. Der er rigtig mange, der bakker op.

Nu glæder jeg mig til en rigtig inspirerende og livgivende debat sammen med jer, som er Folketingets ordførere på det her felt, og jeg er sikker på, at vi sammen kan få en rigtig god drøftelse af, hvordan vi er med til at forandre det her kostbillede, så vi kan trække i en mere klimavenlig, men også en mere sund og en mere forebyggende retning. Tak for ordet.

Selv tak. Så er det, at ordførerne har en chance for at stille et enkelt spørgsmål til en veloplagt minister, og den, der starter, er hr. Erling Bonnesen fra Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak for det. Frihed til at vælge er fuldstændig centralt for mig og for os som Venstrefolk. Vi skal ikke have et Big Brother-samfund, der siger, at man skal vælge det eller man skal vælge det, eller at man skal have så og så meget af en bestemt kategori inden for en uge, eller hvad det kan være. Det er fuldstændig afgørende. Og så synes jeg, det er godt, at man fra centralt hold er gode til at sørge for en god forbrugeroplysning omkring tingene, og derfor deltager vi selvfølgelig også i formidlingen af de her forskellige puljer, som også ministeren var inde på.

Det, jeg godt kunne tænke mig lige at spørge til, er, om ministeren, når han i sin på lange stræk ganske udmærkede tale siger, at vi skal gøre noget, så lige kunne sætte sådan to ord på det: om det netop er for at forbedre mulighederne for, at borgerne kan vælge frit, at institutionerne kan vælge frit, og at kommunerne kan vælge frit, og at vi ikke skal have et Big Brother-samfund. Så det er egentlig, om ministeren kan bekræfte, at det, der ligger bag ordene, når ministeren i sin tale siger, at vi skal gøre noget, er at sikre den bedst mulige information og forbrugeroplysning, og at så er det fuldstændig overladt til netop lige præcis forbrugerne, kommunerne, regionerne og institutionerne selv at vælge og sammensætte sine kostplaner og i sidste ende selv bestemme, hvad der skal på tallerkenen.

Ministeren.

Mit klare budskab i dag er nej til tvang og ja til frie valg, og jeg kan berolige hr. Erling Bonnesen og Danmarks Liberale Parti med, at det ikke bliver mig som fødevareminister eller nogen myndigheder, der vil hjemsøge hr. Erling Bonnesen i privaten for at lure, om der er aubergine eller steg i ovnen. Det er helt frit, hvad man vælger. Men der skal være mulighed for at vide, hvad der er godt for klimaet, og hvad der er godt for helbredet, så man kan træffe oplyste valg, og det er det, vi arbejder på her. Og så skal der være også være en mulighed, hvis man vil vælge, for, at man så kan gå hen og tage plantebaserede valg, og det kniber det med for mange steder, og derfor vil vi gerne inspirere til at give bedre muligheder for at vælge det sunde og det klimavenlige.

Hr. Carl Valentin, Socialistisk Folkeparti.

Tak. Må jeg ikke bare lige starte med at sige tak til fødevareministeren. Jeg kan mærke, at fødevareministeren er meget passioneret omkring det her emne, og jeg synes, det er ret stort, at vi har en fødevareminister, som er progressiv i forhold til den her dagsorden på den måde, at han faktisk taler den op og gerne vil den rigtige vej. Det synes jeg er enormt vigtigt, for det er altså ikke mange år siden, at debatter om kød gik totalt i kage hver eneste gang, fordi folk syntes, at det var identitetspolitik og ligegyldigt. Det forstår fødevareministeren at det ikke er, og det er jeg rigtig glad for.

Fødevareministeren snakker også om det her med, at det er svært at ændre vaner, og det er jeg meget enig i. Derfor er jeg også enig med fødevareministeren i, at vi ikke bare skal slå folk oven i hovedet og sige: Du skal ændre dine kostvaner. Vi skal som politikere gøre det nemt. Og én måde at gøre det nemt på er ved at sikre, at maden i de offentlige køkkener generelt er langt grønnere. Kunne ministeren ikke se for sig, at vi satte nogle måltal, i forhold til hvor meget man skal sænke udledningen fra maden i de offentlige køkkener i 2025 og 2030? Det kunne være en vej til en langt mere klimavenlig kost i de offentlige køkkener.

Ministeren.

Mange tak til hr. Carl Valentin for de pæne ord om det her engagement. Jeg er på mange måder, må jeg indrømme, en traditionalist. Jeg kan rigtig godt lide at få en stor, rød bøf om fredagen, og jeg kan også godt lide at få en stadionplatte, når jeg er til fodbold. Jeg synes, det er hyggeligt, jeg synes, det er rart, og jeg synes, det er trygt. Men jeg kan bare se, at der er så kæmpestort et potentiale i det her, at jeg synes, at det simpelt hen vil være for ærgerligt og for dumt ikke at rykke i den her retning. Når det er, at man kan få så store gevinster i forhold til klima og folkesundhed, kan vi simpelt hen ikke lade være med det her.

Derfor har jeg selv kastet mig over det her og har besluttet mig for konkret, at de måltider, jeg indtager som frokost i Fødevareministeriet, som udgangspunkt er plantebaserede. Jeg prøver så vidt muligt at leve plantebaseret, og så kan jeg glæde mig til de der dage, hvor jeg kan kaste mig frådende over flæskesteg og stadionplatter og bøffer og andet. Så jeg tror, man kan rykke noget, hvis man gør det på den rigtige måde.

Men konkrete måltal vil jeg være en lille smule bekymret for. Jeg vil gerne kigge på det og diskutere det, men jeg tror, at vi skal starte forsigtigt ud, for der er en kulturkamp, vi skal have, hvor vi skal have danskerne med på det her hold, og når man ser, hvad der er af gevinster ved det her, begynder man at rykke. Når man kan se, at man kan undgå alvorlige sygdomme eller i hvert fald forebygge alvorlige sygdomme og få nogle bedre leveår, samtidig med at man gør noget for klimaet, tror jeg at folk begynder at rykke på den her dagsorden uden at være nyreligiøse på det her område.

Fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige.

Tusind tak. Der bliver ingen ros herfra, sådan som der var fra Socialistisk Folkeparti. Jeg står bare og bliver sådan lidt ærgerlig over, at man fra regeringens og ministerens side har så lidt tiltro til danskerne, at man mener, at man skal belære dem om, hvordan de skal spise. Vi i Nye Borgerlige har sådan set meget stor tiltro til, at det kan de godt selv finde ud af – danskerne er da et meget oplyst folk.

Men jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre ministeren sådan helt konkret om, hvor mange millioner kroner man har brugt på det her fråds. For det var godt 4 mio. kr. til det her med kostrådene og udbredelsen af kampagner osv., og ministeren nævnte noget med 40 mio. kr., og der var noget med 7 mio. kr. i forbindelse med mink og en omstilling af nogle køkkener. Så jeg kunne bare godt tænke mig sådan et samlet overblik over, hvor mange millioner venstrefløjen har brugt på at gå i den her retning og på den måde indoktrinere danskerne.

Ministeren.

Jeg er rigtig ked af, hvis det er blevet opfattet sådan, at vi ikke har tiltro til danskerne, for det har vi i den grad. Men det, vi også har tiltro til, er, at information og oplysning batter noget, og på samme måde som det kan være rigtig hensigtsmæssigt i trafikken, at der er skilte, hvor der står, hvor hurtigt man må køre, på samme måde er det en rigtig god idé, at man også oplyser om, hvad der er sundt at spise, og hvad der er klimavenligt at spise, for så har man en mulighed for at træffe sine frie valg. Så kan det godt være, at man en gang imellem vælger at gøre noget andet, fordi man har lyst til det, og det skal man have lov til. Jeg kunne aldrig drømme om at bestemme, hvad danskerne skal spise. Men vi vil gerne oplyse om, hvad konsekvenserne er. Vi har i Danmark en årelang tradition for at oplyse omkring det her.

Så har vi også igangsat nogle initiativer for at skabe mulighederne ude i de offentlige køkkener, og det er der så sat nogle millioner kroner af til. Jeg foreslår, at vi laver et skriftligt svar, hvor vi simpelt hen ridser op, hvad der er brugt på det her område. Men jeg vil bare sige, at det er småpenge – småpenge – i forhold til de gigantiske udgifter, der er i forbindelse med f.eks. kræftbekæmpelse, diabetesindsats, hjerte-kar-sygdomme, og hvad der også er af klimabelastning. Det er jo milliarder af kroner, der ryger på den konto, hvor det er nogle få millioner, vi bruger på at lave en lille indsats i forhold til at oplyse, informere og give mulighed for at lære, hvordan man kan lave mad på en anden måde.

Fru Susanne Zimmer fra Frie Grønne.

Tak til ministeren for den passionerede tale. Jeg har et spørgsmål: Giver staten stadigvæk penge til kødreklamer? Nu kan jeg høre, at det har gjort indtryk på ministeren med de her reklamer for plantebaseret kost. Kunne det være en overvejelse værd at stoppe kødreklamer generelt? For ligesom ministeren bliver påvirket, bliver vi alle samme påvirket af reklamer.

Den sidste ting er om klimamærkning, så folk kan se, når de køber noget, hvor stor klimabelastning det faktisk har. Kunne ministeren være interesseret i at arbejde for at få etableret sådan et mærke?

Ministeren.

Mange tak til fru Susanne Zimmer også for opbakningen og rosen for engagementet her. Det er en vigtig dagsorden. Det er sådan, at vi stadig væk også bruger midler fra staten til at lave reklamer for kød. Det har også været kritiseret. Der er en række af vores støttepartier, røde partier, der har sagt: Lad nu være med at bruge penge på det; det kan ikke være rigtigt med den her klimadagsorden, at man så gør det. Det har vi haft en årelang tradition for, også fordi vi har store indtægter fra en meget stor eksport af bl.a. svinekød. Vi har været stolte af, når man besøger vores venner i Storbritannien, at de så taler om Danish bacon. Det er et produkt, som har en høj kvalitet, og som vi har været glade for at sælge.

Det, vi har været bange for fra regeringens side og fra Socialdemokratiets side, er, at man, hvis man bare hen over natten laver om på det her, trækker tæppet væk under folks økonomi – folk, der har en stor gæld i en svinefarm. Der er slagteriarbejdere, der står derude og er bange for, at deres slagteri bliver lukket, og hvordan får de råd til næste husleje, hvordan får de råd til deres datters konfirmation osv.? Så det er ikke bare lige at trykke på stikkontakten og slukke alt lyset i dansk animalsk produktion. Der skal være en transformation, hvor vi gør det i et fornuftigt tempo.

Vi vil gerne diskutere, hvordan vi bruger reklamepenge offensivt. Jeg tror, vi skal være meget bedre på de nye dagsordener, som handler om det plantebaserede, og så kan vi godt gå lidt væk fra noget af det traditionelle. Men vi kan ikke bare knipse med fingrene og lave det om fra den ene dag til den anden. Og så i forhold til klimamærket: Det arbejder vi på.

Så er det hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten, de rød-grønne.

Ministeren har jo helt ret i, at det er småpenge, vi har disponeret på finansloven til køkkenomlægning og mere økologi og den slags, i forhold til de 40-50 mia. kr., som samfundet kunne spare, hvis det var sådan, at danskerne bare fulgte klimakostrådene, som jo ikke er sådan vildt vidtgående. Set i lyset af det kunne jeg godt tænke mig at høre – når nu regeringen er begyndt at italesætte sig, som om den skal være grøn, og jeg har oplevet to finanslovsforslag fra regeringen, hvor vi i det parlamentariske grundlag har kæmpet for at gøre finanslovsaftalen grøn, og det er jo så lykkedes i et vist omfang – om regeringen forbereder et grønt finanslovsforslag, der ligesom kan sætte det her i perspektiv, når nu der er så mange penge for samfundet at spare på sundhedsudgifterne, hvis vi kommer frem til at have en bedre kost. Når nu ministeren selv italesætter det som småpenge, kan vi så se frem til, at regeringen kommer med et grønt finanslovsforslag?

Ministeren.

Når vi kigger på den tid, vi lever i nu, er en af de allermest vigtige dagsordener – ud over at der er uro og desværre også krig, endda på europæisk jord – den grønne dagsorden, klimadagsordenen. Jeg ved godt, der har været kritik, og at man kunne have været endnu mere ambitiøs, men jeg vil sige i al beskedenhed, at når jeg rejser rundt i Europa og i resten af verden og taler med kollegaer andre steder fra, er folk dybt imponerede over, hvor grøn den her regering i Danmark er. Vi er en af de mest grønne regeringer i hele verden, og de finanslove, vi har lavet indtil nu, har været grønne. Kan man så være endnu mere grøn? Ja.

Derfor er det oplagt, at når vi kommer med et udspil til finanslov, vil det selvfølgelig også være ambitiøs på det grønne, også fordi vi har så stærkt og godt et samarbejde med vores meget grønne støttepartier, og derfor vil vi selvfølgelig lægge op til et fortsat godt samarbejde med dem. For eftertiden vil måle vores generation på, hvad vi har gjort for klimaet, hvad vi har gjort for miljøet, hvad vi har gjort for biodiversiteten, hvad vi har gjort for den grønne omstilling. Der vil vi gerne være bedre. Vi vil jeg gerne fortsætte det gode arbejde, og vi vil gerne være bedre sammen med dem, der er med på den dagsorden.

Tak til ministeren. Der er ikke flere, som har ønsket korte bemærkninger i den her omgang. Ministeren kommer tilbage senere i programmet. Og vi går nu over til forhandlingerne og de almindelige regler for korte bemærkninger, og ordføreren for forespørgerne får først ordet, og det er Carl Valentin fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Hvis man ser på, hvordan menneskeheden har indrettet sig sådan på globalt plan strukturelt, og på de problemer, som der opstår som følge heraf, så mener jeg, at den måde, vi har indrettet vores fødevareproduktion på, er et af de absolut største problemer, vi står over for. Hvordan kan jeg alvorligt mene det? Hvordan kan jeg alvorligt mene, at bacon og cocktailpølser og kødsovs skulle være et problem for os som menneskehed? Jo, det kan jeg, fordi der er så mange voldsomme konsekvenser ved vores animalske fødevarer, at vi slet ikke drømmer om det. Og når først man er dykket ned i de konsekvenser, så er det meget svært at se bort fra igen.

Animalsk landbrug optager kæmpe arealer, fordi der skal produceres så meget foder til de dyr, vi spiser. Bare i Danmark består halvdelen af vores samlede danske areal af foderproduktion til dyr, og 38 pct. af det globale landareal, går til landbrug. Foderproduktionen er en af de ledende årsager til regnskovsfældning. Vores kødforbrug er en af de drivende årsager til klimaforandringerne, som jo også er en trussel mod fred og stabilitet i verden, fordi store områder bliver ubeboelige. Den animalske produktion har kæmpestore konsekvenser for vores miljø, det accelererer biodiversitetskrisen, og det øger risikoen for fremtidige epidemier. Og så har jeg endnu ikke nævnt de etiske problemer, der også er forbundet med at indespærre milliarder af dyr på meget lidt plads i store betonhaller i det, som vi i Danmark kalder konventionelt landbrug, men som man andre steder i verden kalder for factory farming.

Men lad nu det ligge, for det er klimaet, der skal være i fokus i dag. Og jeg tror ikke, jeg kan sige det meget tydeligere end det her: Vi er nødt til at ændre vores madvaner, hvis vi vil redde klimaet, ikke kun i Danmark, men også globalt set. Hvis bare vi forlænger den nuværende udvikling i forhold til befolkningsvækst, økonomi og kostvaner, så vil vi ifølge World Resources Institute, som ministeren ofte citerer, i 2050 have brug for et yderligere landbrugsareal på to gange Indiens areal for at brødføde verdens befolkning. Hvis ikke vi finder en måde at ændre udviklingen i forhold til vores kødforbrug på, så ender vi med at fælde regnskoven og brænde planeten af. Og som et af de lande, der har det højeste kødforbrug i verden pr. indbygger, så har vi da et særligt ansvar for at handle på det.

Ifølge FN’s klimapanel står fødevaresystemet for cirka 30 pct. af de globale udledninger, og her i Danmark er landbruget ansvarlig for næsten 40 pct. af det samlede danske drivhusgasudledninger. Derudover er landbrugsproduktionen årsag til store udfordringer i forhold til vores vandmiljø og tilbagegangen i bestandene af vilde dyr, og i den forbindelse er der ingen tvivl om, at den animalske produktion har en helt særlig rolle og er den primære årsag til problemet.

Klimarådet peger på, at klimabelastningen på landbrugsproduktionen omtrent kunne halveres, hvis alle spiste en bæredygtig kost med mere grønt og mindre kød, og ifølge Aarhus Universitet kræver det 40 pct. mindre areal at brødføde en person, der lever efter de nye kostråd, end en person, der spiser en gennemsnitlig dansk kost. Derfor skal der altså handling til nu, og noget af det, vi kunne gøre, var jo at ændre maden i de offentlige køkkener.

I SF foreslår vi, at vi skal have en målsætning om, at man reducerer udledningen fra kosten i de offentlige køkkener med 25 pct. i 2025 og 50 pct. i 2030. Vi vil have endnu mere efteruddannelse af køkkenpersonale, hvad vi i allerede er gået i gang med sammen med regeringen. Vi vil have tilbud om plantebaseret mad i alle offentlige køkkener, vi vil have afgifter på de mest klimabelastende fødevarer, og så vil vi stoppe statsstøttede kødreklamer.

Så der er nok at tage fat på, og nu vil jeg læse et forslag til vedtagelse op, som jeg er meget glad for, og det er på vegne af Socialistisk Folkeparti, Socialdemokratiet, Enhedslisten, Radikale Venstre og Kristendemokraterne. Og det lyder sådan her:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget opfatter klimakrisen som en af tidens vigtigste og mest presserende opgaver. Der er i forskerkredse en global anerkendelse af, at klodens fødevaresystemer har en væsentlig betydning for klima, miljø og sundhed, og potentialet er stort, hvis danskernes madvaner kan ændres i en mere klimavenlig retning. Regeringen er i gang og har taget gode tiltag såsom nye officielle kostråd, indsatser i de offentlige køkkener og væsentlige initiativer på madspildsområdet. Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2022 at undersøge muligheden for, at der i offentlige køkkener kan vælges et 100 pct. plantebaseret måltid.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 48)

Tak.

Selv tak. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Erling Bonnesen. Værsgo.

Tak for det. Jamen jeg er helt klar over, at hvis hr. Carl Valentin kunne få lov til at bestemme, skulle kødproduktionen stort set udfases – jo før, jo bedre. Så det korte spørgsmål er egentlig: Hvis hr. Carl Valentin kunne bestemme, hvor mange dage om ugen måtte der så overhovedet være kød på menuen, f.eks. på plejehjem? Ville det så være 0 dage, 1 dag eller 2 dage, eller skulle der være frit valg? Jeg synes jo, der skal være frit valg, sådan at man selv bestemmer, for man kan sagtens selv finde ud af at sammensætte en god, varieret kostplan. Men hvis hr. Carl Valentin kunne bestemme, ville det så være helt nede på 0 dage nu, med det samme, eller ville det være 1 dag eller 2 dage om ugen?

Ordføreren.

Jamen det er meget sjovt, for SF har aldrig lavet en stor kampagne for, at der ikke må blive serveret kød på plejehjemmene, eller at der f.eks. skal være en masse kødfrie dage. Jeg synes da, det ville være godt, hvis vi generelt serverede meget mindre kød i de offentlige køkkener – det er jeg også tilhænger af – men den der sådan lidt rigide tilgang, som hr. Erling Bonnesen kommer med her, er egentlig ikke den, vi har lagt for dagen.

Det, vi har argumenteret for, er lige præcis det, som hr. Erling Bonnesen ønsker; det er nemlig frihed. Og der er ikke frihed til at vælge i de offentlige køkkener i dag, for rigtig mange mennesker har ikke mulighed for at spise plantebaseret kost, selv om de gerne vil det. Og der er masser af historier om mennesker på plejehjem, i daginstitutioner og på offentlige arbejdspladser, som ønsker at spise grønnere, men ikke kan komme til det, fordi de ikke har mulighed for det. Og det er en kæmpe frivillig omstilling, vi går glip af. Og derfor vil den politik, SF kæmper for på det her område, sikre mere frihed til at spise, som man vil, og ikke mindre.

Spørgeren.

Jamen hvis vi så ser på det fra den anden ende af, så synes jeg jo da, at man skulle tage skridtet fuldt ud – og det er så vores holdning i Venstre – og sige: Både som borger og som institution kan man sagtens selv finde ud af det; plejehjemmene kan selv finde ud af det; børnehaverne kan selv finde ud af det. Så skulle man ikke stoppe med – kan vi så sige – at bruge Folketingets tid til at diktere, hvor meget eller hvor lidt kød der i sidste ende skal være?

Så kunne SF sige: Kære venner, vi er sådan set meget enig i det, som Venstres ordfører siger. Der er fuldstændig frihed til, at I kan sammensætte jeres kostplan, nøjagtig som I vil. Vi forventer selvfølgelig, at indholdet er godt, sundt og varieret sammensat, på grundlag af at vi jo har en god forbrugeroplysning og en god vejledning at holde os til. Så hvis hr. Carl Valentin mener noget med at bruge ordet frihed fra talerstolen nu, så skulle man jo følge det her synspunkt og sige: Jamen det blander vi os ikke i fra Folketingets side; det finder I fint ud af.

Ordføreren.

Jeg synes, problemet med hr. Erling Bonnesens indvendinger er, at det er en meget snæver frihedsforståelse, han har. For frihed er også for mig at leve i en verden, som ikke har øget risiko for fremtidige epidemier. Det er også at leve i en verden, hvor der ikke er en klimakatastrofe, så store områder bliver ubeboelige. Jeg skal love for, at det er ufrit, når man bliver tvunget til at forlade det sted, hvor man bor, på grund af klimaforandringer.

Altså, det siger jeg bare for at sætte tingene lidt i perspektiv, for jeg er med på, at der selvfølgelig er mange mennesker, der gerne vil have lov til at spise frikadeller, og jeg synes også, at der skal være en vis grad af frihed derude, men vi er også bare nødt til at tage den klimakatastrofe alvorligt, som vi står over for. Og det er jo også det, Klimarådet siger i deres rapport.

Fru Mette Thiesen.

Tusind tak. Jeg ved ikke, om der er nogle skolebørn, der sidder og ser på den her debat. Det tror jeg nok ikke de gør. Der sidder måske nogle og lytter deroppe – det er så fint. Jeg kunne bare godt tænke mig, at ordføreren for Socialistisk Folkeparti uddyber det. Mener ordføreren reelt, at hvis jeg går ned og udskifter min rullepølse med broccoli, så redder jeg hele verden, og så sker der absolut ingenting? For det er sådan lidt det, der kommer ud af ordførerens mund, altså klimakatastrofe og klimakrise. Og så kunne jeg egentlig godt tænke mig at få nogle tal på, hvordan det så blev, hvis man udskiftede det med broccoli, altså hvilken konsekvens det så ville have i det store samlede billede rent klimamæssigt, altså hvis vi danskere gjorde det i forhold til klimaet generelt. For Danmark udleder jo ekstremt lidt CO2 i forvejen. Så kunne ordføreren ikke svare lidt på det og så bekræfte mig i, at de unge mennesker ikke skal gå og være bekymrede?

Ordføreren.

Hvis de unge mennesker læser den seneste rapport fra FN's klimapanel, IPCC, som desværre kom lige oven i Ruslands invasion af Ukraine, så ville de desværre finde mange meget bekymrende tal, som viser, at klimakrisen er accelererende og vil have kæmpestore konsekvenser for os alle sammen. Det er klart, at hvis fru Mette Thiesen beslutter sig for at spise lidt broccoli i stedet for en rullepølse, ændrer det ikke verden, men fru Mette Thiesen ville være med i en global bevægelse, som i sidste ende kan komme til at ændre verden. For vi er alle sammen nødt til at indse, at med den katastrofe, vi står midt i, skal vi også være villige til at ændre vores vaner. Det betyder ikke, at vi alle sammen behøver at blive vegetarer eller veganere i morgen, men det betyder, at vi skal tage de udfordringer, vi står over for, bundalvorligt og ændre vores kost i retning af at være langt mere plantebaseret. Og heldigvis, kan jeg fortælle fru Mette Thiesen, viser undersøgelserne, at de unge er dem, der er ledende i den her kamp.

Spørgeren.

Jeg ved ikke rigtig, om jeg blev bekræftet i det. Altså, jeg køber ikke ind på den der frygtretorik, det gør jeg simpelt hen ikke, og jeg vil også kraftigt opfordre til, at man fra venstrefløjens side skruer ned for den, for det går simpelt hen ud over unge mennesker, der tror, at verden er ved at gå under.

Men når vi nu lægger det der væk, kunne jeg faktisk godt tænke mig at høre noget fra ordføreren her til sidst, for ordføreren kom ikke rigtig med nogen tal på det her. Så vil jeg godt høre ordføreren, om ordføreren egentlig ikke også bare kunne bakke op om det, for vi kunne jo gøre det, at vi sænker skatter og afgifter generelt, så det bliver lettere og billigere at være dansker. Og så kunne det jo være, at der var nogle, der også havde mere råd til at købe eksempelvis flere grønsager. Så vil Socialistisk Folkeparti være med til at sænke skatte- og afgiftsniveauet generelt i Danmark?

Ordføreren.

I forhold til det med tal kan jeg sige, at ifølge Aarhus Universitet kræver det 40 pct. mindre areal at brødføde en person, der lever efter de nye kostråd, i forhold til den gennemsnitlige danske kost. Så man kan faktisk levere ret meget ved at gøre noget selv.

Nej til det andet spørgsmål. Socialistisk Folkeparti mener ikke, at vi generelt skal sænke skatterne, men vi vil ikke have noget problem med at se på, hvordan vi kan gøre plantebaseret kost lettere tilgængeligt. Og vi kunne jo f.eks. stoppe med at proppe offentlige midler i kødreklamer, og vi kunne gøre grøntsager billigere og kød dyrere.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Tak. Jeg var spændt på, om jeg også får to spørgsmål. Nu har vi jo en utraditionel dag i dag, hvor forretningsordenen ikke hele tiden er blevet overholdt, så jeg kunne godt tænke mig at spørge tilhørerne om noget: Hvor mange af tilhørerne er vegetarer? Der bliver snakket om de unge, men er der nogen vegetarer på tilhørerpladserne? Vil I række hånden op? Der er slet ikke nogen. Det var da sørgeligt. I er atypiske.

Det, som er min opfattelse, er, at der er rigtig mange unge mennesker, som prøver at lægge deres kostvaner om, og de gør det af forskellige grunde. Nogle gør det på grund af dyreetik, andre gør det på grund af klimaet, og så oplever vi her i Folketinget, at vi nogle gange får nogle lidt forældede debatter, synes jeg, og der vil jeg gerne benytte lejligheden til at takke hr. Carl Valentin og SF for det gode samarbejde, vi har haft op til finanslovsprocesser og op til den landbrugsaftale, vi fik landet, hvor jeg ikke rigtig kan forstå der kom så mange partier med, men jeg synes faktisk, at indholdet var rigtig godt. Så tak for det, og tak for at holde debatten kørende.

Ordføreren.

Jamen selv tak. Jeg synes også, vi har haft et fremragende samarbejde om det her, og jeg er også meget glad for den fælles vedtagelsestekst, vi er endt med at lave, også med Enhedslisten. Det betyder meget for mig, at vi nu får undersøgt muligheden for at lave et tilbud om plantebaseret mad i de offentlige køkkener.

Så vil jeg også sige, at noget af det, der inspirerer mig allermest, faktisk er, når man kommer ud og taler med de mange unge mennesker, som enten er blevet vegetarer eller veganere eller måske bare har skåret ned, for ikke bare er de med til at gøre en stor forskel selv, de er også med til at påvirke deres familier rigtig meget. Da jeg var barn, kan jeg huske at det var mig, der skulle have at vide af mine forældre, at jeg skulle spise nogle flere grøntsager, men nu er det altså de unge, der går til deres forældre og siger: Vi er altså nødt til at spise nogle flere grøntsager derhjemme på grund af klimakrisen. Det synes jeg virkelig er stærkt.

Spørgeren.

Nu kan vi jo have mange traditioner herinde i Folketinget, når noget er på en stiv måde. Jeg kunne godt tænke mig at høre ordføreren, om han har nye idéer til, hvordan vi får inddraget, hvad der rører sig ude i befolkningen i forbindelse med at ændre kost. Indimellem dukker der historier op: Så er der en stjernekok, der lægger sin fine restaurant om, så er der unge mennesker, som kræver noget på deres skole osv. Kan ordføreren se, at vi måske i fællesskab kunne gøre noget for ligesom at sætte et større fokus på det her, at kost og klima er noget, som er rigtig vigtigt – ud over den her forespørgselsdebat?

Ordføreren.

Den her debat er jo et godt første skridt. Jeg tror ikke lige, jeg har den perfekte løsning sådan lige ved hånden, når spørgsmålet kommer her, men det er i hvert fald en god idé at tale med mange af de grønne ngo'er, som arbejder meget indgående med det her. Jeg ved, at Dansk Vegetarisk Forening f.eks. har lavet et kæmpestort arbejde, også i forhold til at kontakte vegetarer på plejehjem, forældre med børn i daginstitutioner osv. for at få afdækket, hvor mange mennesker der faktisk oplever, at de ikke kan spise efter deres egne værdier i det offentlige. Så lad os tale mere med dem, som det handler om, og prøve at inddrage folk. Det er altid en god idé.

Tak til hr. Carl Valentin. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og velkommen til hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet.

Tusind tak, og tusind tak til SF for at tage initiativ til, synes jeg, den her meget vigtige forespørgselsdebat omkring, hvordan vi både kan få mere klimavenlig mad, men også hvordan vi kan få forbrugeradfærden yderligere i spil. Jeg tror godt, jeg vil tillade mig at komme med en indrømmelse her i dag. For vi har jo tidligere drøftet det her, bl.a. da Frie Grønne rejste spørgsmålet, og min tilgang har altid været, at hele det her område omkring kost er noget, der er så borgernært, noget, der er så tæt på os, og at det i virkeligheden er noget, hvor vi skal have mange aktører til at hjælpe med at stå for forandringen.

Derfor havde jeg også en forventning om, at hele klimadelen og alle initiativerne omkring grøn kost på institutioner – det være sig daginstitutioner, det være sig skoler, det være sig rådhuskantiner, og det være sig også på fødeafdelinger, på skadestuer, altså inden for hele sundhedssektoren, og på vores ældrecentre – for alvor ville have spillet en meget stor rolle i den debat, vi så op til kommunal- og regionalvalget tilbage i november. Jeg forsøgte selv at følge rigtig godt med, men måtte også erkende, at det faktisk ikke fyldte nær så meget, som jeg havde spået og havde troet.

Jeg havde troet, det kom til at fylde rigtig meget, fordi jeg har set flere rigtig gode eksempler på, at man virkelig har gjort en koncentreret indsats ude lokalt. Jeg har tidligere fremhævet et af de besøg, jeg selv har været på, nemlig på Godhavn, som alle kender fra historien. De har i dag virkelig investeret i brug af kost i deres pædagogik, fordi de har den tilgang, at hvis vi skal redde verden, skal vi også lære de unge mennesker at spise sundt og spise klimarigtigt, og skal vi have unge mennesker til at være sunde, er det vigtigt, hvad de putter i munden. Men så er der også en helt anden dimension, som jeg synes er vigtig, når vi snakker kost, og det er, at hvis man skal stifte familie og man skal have et familieliv til at fungere, er det utrolig vigtigt, at traditionerne omkring et måltid holdes i hævd, at man sidder og samtaler omkring maden og man snakker om dagens begivenheder, og her spiller kosten altså bare rigtig godt ind.

Jeg har også besøgt Bispebjerg Hospital, hvor jeg har set eksempler på, hvordan man har lavet mad helt fra bunden, og hvordan man ude i drivhusene har urter, der passer til årstiderne, og hvordan man også ude på de enkelte stuer faktisk tager initiativ til, at det ikke kun er med munden, man spiser, men også med øjnene, og det vil sige, at man faktisk i forhold til hele tilberedningen af kosten arbejder, så den ser lækker ud og man får lyst til at spise. Og sådan kan jeg blive ved med at komme med eksempler.

Der, hvor jeg selv så er nået til med en konklusion, er, at jeg tror, man skal have en hjælpende hånd herindefra i forhold til nogle øgede incitamenter til, hvordan vi så i virkeligheden får skabt de valgmuligheder, der kan være derude. I virkeligheden synes jeg, at den vedtagelsestekst, vi har lavet, passer som fod i hose, i forhold til at liberale partier burde have støttet op omkring det, for det handler jo dybest set om, at kommer der en kvinde, der skal føde sit første barn, ind på en fødeafdeling, og er vedkommende vegetar, skal hun da naturligvis have mulighed for at kunne sige ja tak til et vegetarisk måltid mad. Det synes jeg faktisk er ret interessant, og jeg synes faktisk også, at det er det, vi diskuterer. Det er det, der er selve kernen i vores vedtagelsestekst; det er faktisk at give borgerne nogle muligheder. Kunne man forestille sig, at den kvinde ligger derinde på sygehuset i flere dage og faktisk kun kan vælge mellem kød, kød og kød? Det er jo sådan set ikke at tilgodese den kvindes behov.

Så jeg synes jo i virkeligheden, at det er det, der er det essentielle i den vedtagelsestekst, som vi lægger op til, nemlig at vi faktisk får undersøgt, om vi kan styrke, at borgernes frie valg bliver styrket. Altså, det må være, om man så må sige, musik i ørerne for et parti som Venstre, Danmarks Liberale Parti, osv., at vi faktisk skaber frit valg for borgerne, for hvorfor skal det være den enkelte institution, der skal afgøre, om en veganer eller en, der er vegetar, kan få lov til at få det måltid mad, som de faktisk selv efterspørger? Der synes jeg da, vi skal se, om vi kan få et frit valg. Selvfølgelig kan det vise sig, at det er meget dyrt, at det er omkostningstungt eller noget i den stil, men nu får vi det i hvert fald undersøgt, og det vil jeg gerne kvittere SF for at tage initiativet til. Det synes jeg faktisk er meget fornuftigt, og jeg synes også, at vi skal huske i hele den her forbindelse, at vi jo har en bred landbrugsaftale med hinanden, hvor vi har afsat over 500 mio. kr. til at udvikle det plantebaserede, så vi har jo allerede fat i taktstokken herindefra.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger, og den første er fra hr. Carl Valentin. Værsgo.

Tak, og tak for en god tale, hr. Anders Kronborg. Jeg synes, det er enormt vigtigt, at vi har et samarbejde om at få undersøgt mulighederne for, om man kan få et 100 pct. plantebaseret måltid i de offentlige køkkener, og jeg er glad for, at det er blevet en dagsorden, man er så offensiv på, at man taler om frihed. For jeg synes, det præcis er det, det handler om. Det betyder rigtig meget. Når det kommer til indførelsen af det, er det eneste, som ordføreren sådan er bekymret for, lidt økonomien i forbindelse med det. Men da vi hørte ministeren tale før, kunne vi jo også høre, hvor kæmpestore økonomiske fordele der vil være, ved at vi som danskere spiser grønnere, på grund af de mange livsstilssygdomme, det kan forhindre. Det kan give os et bedre og længere liv. Tror ordføreren egentlig ikke, at hvis man indfører det her, vil det samlet set gavne den danske økonomi, fordi vi simpelt hen i så høj grad vil se, at folk lever et sundere liv, hvis de kan vælge det plantebaserede i hverdagen?

Ordføreren.

Det tror jeg helt klart at SF's ordfører har en pointe i og det vil jeg gerne anerkende. Jeg tror ikke, vi på nogen måde har råd til at ignorere den klimakrise, som vi står over for, og der tror jeg, at et af de begreber, som vi for alvor også skal arbejde med, er hele aktivismedelen, i forhold til at man også selv kan gøre en indsats for den grønne omstilling. Omvendt tror jeg, det er meget vigtigt, at vi ikke peger fingre, at vi ikke bliver skingre i debatten, om jeg så må sige – og det hører jeg heller ikke hr. Carl Valentin være.

Altså, jeg har ikke dårlig samvittighed. Nu fylder jeg 40 år her om et par uger, og i den anledning har jeg hyret en pølsevogn, der skal komme og grille de helt store tykke pølser, og jeg tror også, at man kan få lidt plantepølser, hvis det er det, man vil, men så kan fru Mette Thiesen i hvert fald trygt komme og få en god hotdog. Omvendt vil jeg sige, at vi jo skal blive nysgerrige på den grønne omstilling, og det er i virkeligheden det, jeg synes er så væsentligt i det her. Jeg har stor respekt for dem – og jeg ønsker ikke at pege fingre ad dem – der vælger at leve uden kød, vegetarisk eller vegansk, og dem synes jeg også vi skal tilstræbe at der er nogle muligheder for.

Spørgeren. (Carl Valentin: Tak. Jeg håber da …). Spørgeren! (Carl Valentin: Jamen jeg kan ikke komme igennem. Sådan, så kom der hul igennem). Når jeg råber højt, er det, fordi vi så får givet besked ned til teknikeren. Hvis jeg taler for lavt, hører han det måske ikke.

Det er bare i orden. Nå, men jeg havde ikke det helt store at sige yderligere. Jeg er glad for anerkendelsen af pointen om økonomien, og så tror jeg, at det er fuldstændig rigtigt, hvad ordføreren siger, nemlig at det er vigtigt, at vi lader os inspirere og prøver nogle nye ting. Jeg håber, at der vil være en plantepølse i pølsevognen, for jeg synes faktisk også, at der er en værdi i at holde fast i nogle af de danske traditioner og sørge for at udvikle dem. For der er rigtig mange, der godt kan lide en hotdog, og det har jeg også altid godt kunnet lide. Jeg spiser stadig væk hotdogs, nu gør jeg det bare form i af plantepølser. På den måde kan vi jo gennemføre en omstilling, som også er folkelig, og det synes jeg er enormt vigtigt.

Ordføreren.

Jeg er meget enig, og det er jo der, synes jeg, hele forædlingsdagsordenen kommer ind, også når vi snakker om madspild og om, at vi kan være med til at gøre noget yderligere ud af de danske produkter. Jeg synes i øvrigt også, at hele turismedelen er spændende, når vi ser på mangfoldigheden i Danmark inden for hele det danske spisekammer. Nu har jeg selv sommerhus på Fanø og kan jo se den mangfoldighed, man f.eks. har af forskellige egnsspecialiteter bare på den lille ø ved Vadehavet, og sådan kan vi også gå andre steder hen, f.eks. til Bornholm. Det synes jeg bestemt er noget, der skal udvikles, og det er noget, jeg personligt er nysgerrig på i forhold til hele spisekammeret, om jeg så må sige.

Så tror jeg i virkeligheden også, at vi skal begynde at være meget mere offensive i forhold til hele opdragelsen. Altså, gå nu ud i en dansk skole og gå ind i et lokale, hvor man har hjemkundskab, og så følg en time i hjemkundskab. Altså, nogle steder er økonomien meget begrænset, og hvis de unge mennesker skal lære om finere fransk madlavning ved at stå at arbejde med Jaka Bov, kommer vi jo ikke rigtig videre. Der tror jeg, at der skal fokuseres på en indsats fremadrettet, hvis vi skal have den unge generation med.

Hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Jamen jeg synes, det er fint, at tingene bliver undersøgt – det kan vi jo kun alle sammen have en interesse i – så man får et klart grundlag at træffe beslutninger på. Nu lagde jeg mærke til, at ordføreren i sin i øvrigt på mange stræk udmærkede tale, at han nævnte hospitalerne og sygehusene, og det blev sådan udtrykt lidt med patos, som om der var alt for meget kød på tallerkenen – der var i hvert fald eftertryk på sætningerne.

Så er det lige, jeg sådan tænker på – nu har jeg heldigvis ikke lige på det sidste været på sygehuset, så jeg kan ligesom ikke sige, at jeg har stået og set det – at det da er mit indtryk, at man i sygehuskøkkenerne rundtomkring faktisk er meget gode til at få sammensat varierede kostplaner. Jeg synes, det er meget sjældent, at man sådan set den vej rundt hører om klager over, at der skulle være noget i vejen med kosten. Så jeg har sådan set stor tillid til kosten i køkkenerne både på sygehuse, men for så vidt jo også i børnehaver og skoler osv.

Altså, har Socialdemokratiets ordfører ikke tillid til, at de forskellige bestyrelser og – for sygehusenes vedkommende – regionsråd faktisk har styr på den måde, de laver tingene på, og har kompetencen til at få det sat på plads – selvfølgelig i samklang med de interessegrupper, der er.

Ordføreren.

Tak for de rosende ord. Hvis hr. Erling Bonnesen havde lyttet rigtig godt efter, brugte jeg faktisk efter indledningen i min tale en række meget positive eksempler på helt konkrete besøg ude i virkeligheden. Det er mit indtryk, at der er en nysgerrighed derude; det er mit indtryk, at rigtig mange er med; det er også mit indtryk, at der faktisk er forskel på landsdele i forhold til institutioner.

Jeg havde selv den meget store fornøjelse her for et par år siden at besøge en daginstitution på Frederiksberg, hvor der var madordning, og hvor man havde ansat en fagperson med særlige kundskaber inden for det at lave mad sammen med børn. Da jeg kom derud, var børnene i gang med at hjælpe med at tilberede maden; de var i gang med at hjælpe med at dække bord. Bålet var tændt, og suppen blev lavet over bålet med årstidens grønsager og specialiteter. Det var jo virkelig fantastisk at opleve, og det er jo også nogle eksempler, som jeg gerne vil bruge til at kvittere over for ordføreren og sige, at dem skal vi jo også bruge til at fortælle den gode historie om det her og inspirere andre. Derfor tror jeg ikke bare – det er jeg fuldstændig enig med ordføreren i – at vi kan vedtage et eller andet herinde, og så er den hellige gral vel forvaret i morgen, for det er den ikke.

Altså, vi skal i dialog med kommunerne, vi skal i dialog med regionerne, vi skal inspirere institutionerne, for skal vi løfte den grønne omstilling, skal vi i virkeligheden gøre det i fællesskab. Dermed er vi tilbage til det, der sådan set var mit udgangspunkt, nemlig i forhold til den lokale aktivisme helt ned på individniveau. Jeg tror faktisk, det er utrolig vigtigt, at man stadig holder fast i det.

Spørgeren.

Tak for det. I første del af ordførerens svar betonede ordføreren meget tydeligt, at der er store forskelle derudeomkring, og som jeg opfattede det, lå der sådan lidt i det, at det var et problem. Det synes jeg ikke det er – tværtimod. Jeg lagde også mærke til, at ordføreren i sidste del af sit svar lagde vægt på, at det var fint med den individuelle frihed, og begge dele kan jo ligesom ikke være udtryk for holdningen.

Så jeg vil godt have præciseret, om det er den første del af ordførerens svar, eller om det er den sidste del af ordførerens svar, der er udtryk for ordførerens reelle holdning. For jeg synes jo som Venstremand, at det er alletiders, at der er forskel rundtomkring, for det gør jo lige præcis, at man kan lægge vægt på de specielle ønsker, man har på det enkelte sygehus eller på den enkelte afdeling, i den enkelte børnehave, på den enkelte skole osv. Så hvis det er det, der ligger i ordet frihed, så synes jeg sådan set, det er godt; men hvis det er det første, der ligesom kunne opfattes som et problem, så synes jeg ikke det er så godt.

Så kunne ordføreren lige præcisere, om det er den første del eller den sidste del af svaret, vi skal lægge vægt på?

Ordføreren.

Jeg tror i virkeligheden, at vi sagtens kan sidde og brainstorme på det her og blive klogere på hinanden. Det kan vi jo enten gøre over en god bøf eller en skål salat – det er jeg sådan set ligeglad med. Det, der har været og er mit udgangspunkt, er, at jeg synes, jeg hører Venstres ordfører som systembevarende, og det synes jeg ikke altid er det, der kendetegner Venstre.

Jeg er faktisk inde på at give det enkelte individ frihed til at vælge – frihed til at vælge. Og der synes jeg sådan set et eller andet sted, at jeg ikke blander mig i, hvilket måltid som sådan der skal sættes på tallerkenen; det er op til den enkelte institution. Men jeg synes, at hvis en mor, som har været vegetar hele sit liv, kommer ind på en fødeafdeling og tvinges til at spise kød for at få noget at spise, så er vi altså på vej i den gale retning. Og det er sådan set det, der er intentionen i vores vedtagelsestekst.

Fru Susanne Zimmer.

Tak, og tak til ordføreren. Mener ordføreren ikke, at det, at man laver reklamer for kød og for at spise mere kød, har en effekt? Og er der ikke et paradoks i, at vi har statsfinansierede kødreklamer, når vi nu samtidig, som ordføreren siger, godt vil have folk til at spise mere klimavenligt?

Ordføreren.

Uha, det er et spørgsmål, der har været voldsomt diskuteret. Jeg synes sådan set, at vi skal passe rigtig godt på balancen her. Jeg synes, at der i øjeblikket er en ubalance, når man ser på procenttallene, i forhold hvor mange procent der går til at støtte kød i reklamer og hvor mange procent der går til at støtte det plantebaserede. Det anerkender jeg over for ordføreren. Men hvis der er nogle kødproducenter i Danmark, der faktisk går den rigtige vej, som går foran med forædling osv., så vil jeg ikke stå her og sige, at det skal være fuldstændig verboten at have reklamer for dansk kød. Den landbrugsaftale, vi har lavet, hvor både SF, Enhedslisten, Venstre og Nye Borgerlige er med, har jo heller ikke overhovedet – som i overhovedet – nogen måltal for f.eks. at nedbringe den animalske produktion.

Spørgeren.

Jeg hører tit ministeren sige noget omkring slagteriarbejdspladser. Men mener ordføreren ikke, at en omlægning af landbruget, så man producerer mere plantebaseret kost, kan fastholde nogle af de arbejdspladser, der forsvinder andre steder?

Ordføreren.

Altså, jeg mener, at vi skal passe utrolig godt på de arbejdspladser, som vi har i hele Fødevaredanmark. Så der er ingen tvivl om, at jeg tror på, at der er et vækstpotentiale inden for hele det plantebaserede, inden for hele det grønne, der kan skabe nogle nye arbejdspladser. Så der er helt klart nogle udfordringer i forhold til den danske landbrugssektor.

Ét område, jeg har det rigtig, rigtig skidt med, helt ind i hjertet, er den transport af smågrise, der foregår i 20-21-22-23 timer ned ad de varme europæiske motorveje i CO2-udledende lastbiler. Dér synes jeg godt at vi kan blive endnu skarpere. Det er også derfor, at mit parti, Socialdemokratiet, arbejder benhårdt i Europa-Parlamentet for en maks.-transporttid på 8 timer. Og der er jeg jo lykkelig for, lykkelig for, at i de forhandlinger, hvor mange partier bed sig fast i bordkanten, har fru Mette Thiesens og hr. Erling Bonnesens parti og Dansk Folkeparti og andre sagt: Vi vil også gerne være med til at se på en maks.-transporttid i forhold til transport af smågrise. Det synes jeg er vigtigt, både for dyrevelfærden, men også for det image, som dansk landbrug har i resten af verden.

Tak til hr. Anders Kronborg. Der er ikke flere korte bemærkninger. Derfor vil jeg gerne byde velkommen til hr. Erling Bonnesen fra Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak for det. Frihed til selv at vælge, hvad der skal i indkøbskurven, og hvad der skal på tallerkenen, er helt centralt for mig som Venstremand og for os som Venstrefolk. God forbrugeroplysning fra myndighederne er vigtig, således at man kan sammensætte en varieret kost. Det er helt afgørende, at vi som politikere sikrer konkurrencedygtige rammevilkår til erhvervene, så de kan producere gode, sunde fødevarer, som forbrugerne frit kan vælge imellem. Også kommunerne, regionerne og institutionerne skal have frit valg til selv at vælge, hvad der skal på tallerkenen.

Danmark er kendt for høj fødevaresikkerhed og god fødevarekvalitet. Dansk landbrug og fødevareproduktion er i verdensklasse; vi er i den absolutte superliga, når det gælder om at producere med mindst muligt miljø- og klimaaftryk. Vi er faktisk i en liga for sig i Danmark, og det kan vi være stolte over, samtidig med at vi kan glæde os over, at det betyder en masse gode eksportkroner i kassen og gode arbejdspladser i hele landet. Det er alt sammen med til at sikre vækst, beskæftigelse og finansiering af vores velfærdssamfund i øvrigt.

Fakta er og har været, at vi er gode til at udvikle os. Lige fra de første andelsselskaber og andelsmejerier og -slagterier begyndte og op til i dag, har vi været i en konstant udvikling og forædling af vores produkter og produktionsmetoder m.v. Det skal vi blive ved med, og derfor skal vi også gribe ud efter de muligheder, som en stigende efterspørgsel efter f.eks. plantebaseret kost og fødevarer giver. Det er en gylden mulighed for danske fødevareproducenter. Mange er allerede i gang, men der er også plads til endnu flere, i takt med at forbrugerne viser efterspørgsel efter det. Det er oplagt for dansk landbrug og danske fødevareproducenter at satse på plantebaserede produkter, men det betyder absolut ikke, at der skal skæres ned på produktionen af animalske produkter – kød m.v.

Vi skal selvfølgelig blive ved med det, som vi er rigtig gode til, navnlig fordi vi producerer på en miljø- og klimavenlig måde i Danmark og er med helt fremme i skoene på de områder. Der er efterspørgsel efter vores produkter kloden rundt, og det er godt for dansk økonomi. For Venstre er det afgørende, at vi har en stærk og eksportfokuseret landbrugs- og fødevaresektor. Vi skal producere det hele og ikke skylle nogle af vores store succeser ud med badevandet så at sige. Det synes vi heller ikke at vi har råd til, når vi ser på de mange ønsker, der f.eks. er til finansloven og sammenhæng i økonomien og meget andet.

Det vil i øvrigt samtidig også være skidt for miljøet og klimaet, hvis vi gjorde det, set i et større perspektiv. For uanset hvad vi beslutter her i Folketingssalen, er efterspørgslen efter kød stor rundt omkring i verden, og mange steder får flere mennesker også råd til at spise mere kød. Så vi kan næsten vende den rundt og sige, at jo mere dansk kød der er på tallerkenerne ude i verden, jo bedre er det for klimaet og miljøet globalt set.

Stadig flere herhjemme vælger dog at spise mindre kød, og det er jo et frit valg, hver gang man gør det. Jeg er helt sikker på, at man sagtens kan finde ud af at håndtere det selv, både som borger, forbruger og institution, som jeg har været inde på. Vi behøver ikke statslige diktater for, hvor mange grøntsager der skal være, eller hvor lidt kød der skal være. Det kan den enkelte borger, kommune, region og offentlige institution sagtens selv finde ud af. Vi taler meget om at sætte den offentlige sektor fri og have tillid til lokal ledelse, og det bør vi også have, når det gælder udarbejdelsen af ugens madplan for kantinen eller skolemaden. Der skal være frit valg for forbrugerne, og hvis man vælger danske fødevarer, kan man netop være helt sikker på, at de er sunde, sikre og miljø- og klimavenlige.

Så skulle jeg hilse fra Konservative Folkeparti, som var akut optaget af andre møder og ikke kunne være i salen.

Så vil jeg læse følgende forslag til vedtagelse op på vegne af Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, og det lyder:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget opfatter klimaudfordringerne som meget vigtige.

Vejen til konkrete løsninger er i høj grad forskning, videreudvikling, nye løsninger og nye produkter.

Information og forbrugeroplysning er meget vigtig, og forbrugerne tager i stigende omfang aktivt del i valget af klimavenlige løsninger.

Regeringen pålægges at sikre borgerne og institutionerne fuld frihed til frit at vælge kostløsninger, og hvad der skal på tallerkenen.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 49).

Tak.

Selv tak. Det fremsatte forslag til vedtagelse indgår i debatten sammen med de andre forslag.

Den første korte bemærkning kommer fra hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Nye løsninger og at sikre frit valg – det lyder jo rigtig godt. Hvad nu, hvis man er på en arbejdsplads, hvor der er en kantine, der har dagens varme måltid, og dagens varme måltid så er noget, der indeholder kød, hvad er det så for et frit valg, man har i den kantine? Det er jo valget mellem ikke at spise og spise det, der er.

Det har jo været debatteret lidt – det der med at indføre sådan en ret til, at man kunne få lov til at vælge noget uden kød – altså om det skal være noget, der er en ret, og i hvilket omfang det skal udbredes. Og nu har vi så en anden vedtagelsestekst, hvor det jo så medfører, at det så skal undersøges, om vi kunne komme frem til, at vi dér har et valg. Kan ordføreren ikke se, at for dem, der ikke spiser kød, er det sådan set ret væsentligt, at man kan få noget at spise, hvis man f.eks. er på arbejde?

Jamen nu præciserer spørgeren så ikke lige, hvad det er for en arbejdsplads. Som jeg hørte det, siger spørgeren »en arbejdsplads«, og det kunne jo så f.eks. være inden for det offentlige. Men et eller andet sted er det jo næsten ligegyldigt – står jeg lige og tænker – om det er på en offentlig eller privat arbejdsplads, for i vores oplyste, gode demokratiske samfund er der jo, uanset hvor man er, en god tilgang til at deltage i debatten, også på den enkelte arbejdsplads. Næsten uanset hvor det er, har man jo gode muligheder for at påvirke tingene. Og sådan opfatter jeg egentlig at det er. Hvis det drejer sig om en kommune, får man jo dér debatteret det, og min egen erfaring, i hvert fald fra dengang, jeg selv var i det kommunale, er, at så lægger man det ud til børnehavebestyrelserne og de forskellige brugerråd, og så får man drøftet tingene.

Det er faktisk også min opfattelse, at rundtomkring i både kommuner og regioner og ude på arbejdspladserne udvikler man netop på det, sådan at der så vidt muligt bliver taget hensyn til alle de forskellige interesser. Hvis der kun lige er én, der vil have en bestemt ret, kan det måske være et problem – det skal jeg ikke kunne sige – men ellers er det sådan i forhold til udviklingen, og det tror jeg vi alle sammen kan se, at lige så snart der dukker et ønske op, der har den der sådan passende vægt og fylde, så bliver der også taget højde for det i tilrettelæggelsen af de forskellige kostplaner.

Spørgeren.

Så vi er dér, hvor det sådan er op til det lokale, og så kan man altså have mennesker, som arbejder i staten eller i en kommune eller region, og som går på arbejde hver dag og skal tage madpakken med, indtil de har fået tilkæmpet sig en mulighed for at kunne spise den mad, man kan købe i en kantine. Altså, det er jo egentlig, synes jeg, noget gammeldags. Jeg synes egentlig, det er fedt, hvis man kommer frem til at kunne opnå flere rettigheder.

Kan ordføreren ikke se, at det, at alle kan købe noget, der er tilberedt i en kantine, er noget, som vi bør tilstræbe, hvis det er sådan, at man er på en arbejdsplads, der har en kantine?

Ordføreren.

Jeg synes faktisk, det er et moderne Danmark, når man på de forskellige institutioner – igen uden at nævne dem alle sammen – selv kan påvirke, hvad det er, der skal være på hylderne og i kantinen. Og jeg oplever også, at der her er variation og en kreativ udvikling.

I Venstre er vi for det hele. Det er forbrugerne, der afgør, hvad det er, der skal på tallerkenen, og når der er et tilstrækkeligt stort ønske om at få nogle af de sidste nye plantebaserede produkter på tallerkenen, så tager man det jo også til sig – så producerer man det også, og så bliver det jo også tilbudt. Landmanden er jo også interesseret i sammen med fødevarevirksomheden at producere og udvikle det, lige så snart der er en efterspørgsel efter det. Og det er jo i gang. Vi er vel også på det område et af de lande, der er længst fremme i skoene, og det glæder mig da.

Hr. Anders Kronborg.

Jamen først og fremmest tak til hr. Erling Bonnesen for at tale Fødevaredanmark op. Det synes jeg er prisværdigt, for vi har i virkeligheden rigtig meget, vi kan være stolte af i Danmark. Der er et vækstpotentiale inden for det grønne. Vi er foran på lange stræk, når det handler om dyrevelfærd. Vi har utrolig mange tusinde arbejdspladser inden for erhvervet. Det er vigtigt at tale mulighederne op, så tak for det.

Når jeg siger det, er det også, fordi det undrer mig, at Venstre er så statiske, at de allerede på nuværende tidspunkt afviser enhver form for undersøgelse af at give muligheder. Det her forslag til vedtagelse, som er fremsat af bl.a. SF og Enhedslisten, koncentrerer sig jo ikke om de private virksomheder. Det koncentrerer sig udelukkende om de offentlige køkkener. Det, det sådan set siger, er, at man inden 2022 skal undersøge mulighederne for, at der kan vælges et 100 pct. plantebaseret måltid. Det binder jo ikke nogen, det pålægger regeringen at undersøge. Der er det bare, at jeg er lidt nysgerrig på, hvorfor Erling Bonnesen slet ikke er nysgerrig på det her felt.

Ordføreren.

Jamen vi er hverken smalsporede eller snæversynede eller imod at få tingene undersøgt. Jeg har jo lige selv svaret på ordførerens spørgsmål, for jeg synes, det er helt fint at få undersøgt tingene. Så har jeg bare markeret, at vores bane er så bred som overhovedet muligt, i forhold til at man får den lokale selvbestemmelse ind i tilrettelæggelsen af det. Og jeg har også lige svaret den foregående spørger, at vi jo efterhånden kan se rundtomkring – og vi debatterede det før – at forskelligheden er stor. Og der skal være plads til den der store forskellighed. For vores smagsløg er forskellige, og der kan være egnsspecialiteter, og der kan være lokale forhold, der gør det. Det synes jeg bare er godt. Så vi er for det hele, men det skal bare være et lokalt valg.

Spørgeren.

Jamen jeg kan sagtens se, at Erling Bonnesens argumenter kunne holde i den ideelle verden. Udfordringen er bare, at det ikke altid er den ideelle verden. Erling Bonnesen sagde til den forrige spørger noget med, at forbrugerne afgør det. Men forbrugerne afgør det jo ikke. Der må jeg bare sige, at hvis det kun er pølsehorn og ketchup, der er på menukortet, så er det jo ikke forbrugerne, der afgør det. Så har forbrugerne ikke noget valg.

Det er sådan set, synes jeg, en mulighed for, at vi styrker forbrugernes valg, så de har valgmuligheder, og så de har frit valg. Og der synes jeg bare, det er ærgerligt, at et liberalt parti faktisk allerede nu siger: Det vil vi slet ikke høre tale om; vi vil slet ikke være med til at undersøge mulighederne for, at vores borgere i forhold til de offentlige institutioner kan få et frit valg. Nej, for det skal institutionsejere ifølge Erling Bonnesen nemlig bestemme, men ikke borgerne via deres frie valg.

Ordføreren.

Jeg er helt sikker på, at man ikke engang kan finde en institution et sted, hvor de kun har en bestemt ting på. Nu nævner spørgeren selv pølsehorn. I Odense er jeg helt sikker på, at der så ville blive taget kontakt til enten borgmesterkontoret eller regionskontoret, hvor man sagde, at kan vi så ikke lige se at få en anden ledelse på der, for vi skal have nogle mere varieret. Jeg ser det faktisk den anden vej rundt, nemlig at der er stor variation i det, og det er min erfaring, at når ansvaret lige præcis ligger der – og også mulighederne ligger der, kan vi sige – så er man dejligt kreativ og god til at få det her sammensat godt og varieret. Hvis det drejer sig om børnehaver, er der selvfølgelig også forældrebestyrelser og brugerbestyrelser, men der er også plejehjem osv. Man kan jo bare lægge mærke til antallet af de klager, der kommer, altså hvor få klager, der egentlig kommer over det.

Så vi har ikke noget imod, at man undersøger nogle flere ting. Undersøg bare alt det, I vil. Det skal bare efter vores opfattelse være sådan, at det er et lokalt valg, og at det er forbrugeren, der bestemmer, afhængigt af hvor vi er.

Hr. Carl Valentin.

Som man kan se oppe på skærmene og i vores papirer, er grunden til, at vi har den her debat, at Klimarådet er kommet med en kritik af vores madvaner og har sagt, at vi skal spise meget mindre kød, og de er også kommet med en række konkrete anbefalinger til, hvordan vi kan sikre, at der bliver spist mere bæredygtigt i Danmark. Derfor vil jeg egentlig bare gerne høre hr. Erling Bonnesen: Hvis hr. Erling Bonnesen nu var fødevareminister, hvilke af Klimarådets anbefalinger kunne han så forestille sig at man implementerede i Danmark i forhold til at sikre, at vi får nogle mere bæredygtige madvaner?

Ordføreren.

Jamen jeg synes, det er fint, at Klimarådet og andre forskellige organisationer kommer med deres forskellige bud på det. Jeg glæder mig også over, at borgerne, forbrugerne i bred forstand, tager det til sig. Der kan også være nogle generationsforskelle på, hvor meget og hvor lidt plantebaseret mad man vælger, men der er jo faktisk en god og positiv udvikling i gang i forhold til det plantebaserede. Og det glæder da også mig, at der er det. Det skal bare være forbrugeren selv, der bestemmer det.

Spørgeren.

Jeg synes ikke helt, det var et svar på spørgsmålet, men det går nu nok. Jeg kan i hvert fald sige, at noget af det, som virkelig ville batte, ville være, hvis vi lavede nogle måltal i forhold til at se, hvor meget udledningen fra kosten i de offentlige køkkener skulle bringes ned. Så ville der være metodefrihed derude, i forhold til om man skal servere noget mindre af en bestemt slags kød eller nogle andre typer kød og sådan noget. Det ville i hvert fald rykke rigtig meget. Kunne hr. Erling Bonnesen forestille sig, at man lavede sådan nogle måltal, ligesom man f.eks. har gjort i København og Aarhus?

Ordføreren.

Der ser vi jo nok den virkelige forskel på en SF'er og en Venstremand, hvor SF'eren jo godt kan lide at snakke lidt frihed, men når det så kommer til stykket, vil man egentlig godt fra bjerget, fra Borgen, lige diktere, hvad det er, der skal ske derude. Jeg går den anden vej rundt og siger, at jeg bruger ordet frihed, men mest mulig frihed, for man skal netop have lov til at bestemme selv.

Jeg glæder mig så også over, at der er en stor variation. Jeg glæder mig også over, at der er en positiv, stigende udvikling, også på det plantebaserede område, og det er baseret på forbrugerens valg, og det er ikke, fordi vi her fra Borgen har besluttet at det skal være sådan. Det må da også glæde spørgeren, at vi faktisk her i Danmark er nogle af dem, der er længst fremme i skoene på det område. Vi har da også været ude til et par enkelte arrangementer sammen undervejs, og der kan man glæde sig over, at der er god gang i den. Vi giver dem jo opbakning derude, for de skal da bare gå til den. Og man er også klar til at producere det derude, efterhånden som der bliver efterspørgsel på det. Så det behøver vi sådan set ikke at bruge mere tid på herinde. Det er bare at sige til dem: Gå i gang.

Fru Susanne Zimmer.

Tak. Jeg tænker, at ordføreren anerkender, at grøn kost er mere klimavenlig end en meget kødbaseret kost. Tidligere spurgte ordføreren ind til, om det ikke var for stort et beløb, der blev brugt på at fremme kostrådene, så de bliver benyttet, men det beløb, der bliver brugt til at statsfinansiere reklamer for kød, er jo større. Er der ikke et problem i det, også når man anerkender, at reklamer faktisk har en betydning?

Ordføreren.

Jamen jeg har da også lagt mærke til, at både Danish Crown og Arla og også flere både store og små fødevarevirksomheder også har taget det plantebaserede til sig og er begyndt at udvikle på det. Så jeg er da helt stensikker på, at lige så snart de er klar med de plantebaserede varer på hylderne, vil de også begynde at prioritere deres reklamekroner efter det. Så det er jeg helt rolig ved. Det skal markedet og de selv nok finde ud af.

Tak til hr. Erling Bonnesen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Jeg vil gerne byde velkommen til hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten, De Rød-Grønne.

Jeg vil gerne sige tak til Klimarådet for at komme med deres anbefalinger. Jeg har lidt kaldt det for Klimarådets julegave til regeringen, og så har jeg været lidt spændt på, om regeringen ville bruge julegaven. Jeg vil også gerne sige tak til SF for at have rejst den her forespørgselsdebat.

Det er jo lidt forskelligt her i Folketinget, hvornår man fornemmer, at nu er der noget, der flytter sig. Men når jeg sådan kigger tilbage på, hvad der er blevet opnået, efter vi har skiftet regering, så har vi jo opnået noget. Så har vi jo via landbrugsaftalen og via finanslovsaftaler opnået resultater, der vedrører vores kost.

Jeg synes, at det, Klimarådet kommer med, er meget tankevækkende. Vi skal altså ændre vores kostvaner. Vi skal sådan set også skrue ned for den animalske produktion i Danmark for ligesom at komme videre. Det er jo hovedoverskriften i det. Jeg synes, det er glædeligt at se, at vi har landet en aftale om at realisere plantefonden. Vi skal til at lave en fond, hvor aktørerne i landbruget og fødevaresektoren kan søge om støtte, hvis det er sådan, at de vil udvikle plantebaserede produkter. Jeg tror, der kommer rigtig meget ud af det.

Vi har i Danmark en lang tradition for at dyrke ærter. Vi har så bare ikke gjort det så meget på det seneste. Det har tidligere været en væsentlig del af en landarbejderkost, altså i almindelige menneskers kost. Det kan det jo sagtens blive igen. Vi er jo endt sådan et mærkeligt sted, hvor vi importerer alle mulige bælgfrugter fra hele verden. Men de bælgfrugter, som vi uden problemer kan dyrke i Danmark, er nogle, vi skal til at opprioritere. Det kan vi så støtte med den her plantefond.

Jeg synes også, det er interessant, at vi har elementer af landbrugsstøtten, som sådan set kan gå til at fremme, at vi i højere grad producerer fødevarer end foder. Altså, vi er et landbrugsland, hvor 80 pct. af landbrugsarealet går til foderproduktion. Globalt er det 70 pct. Der er noget helt galt. Det er jo der, potentialet for omlægning og klimaeffekt er, altså ved at omstille vores produktion. Vi skal frem til at have færre husdyr, og vi skal have mindre kød på bordet.

Vi diskuterer ofte, hvad vi kan gøre i forhold til de offentlige køkkener. Jeg tror, de er utrolig vigtige, for det er jo der, man kan blive inspireret, fordi man får serveret noget andet mad. Og jeg tror vitterlig, at man skal vinde på den gode smag. Og det, at man til en eller anden offentlig bespisning får et godt plantebaseret måltid, kan jo gøre, at man vil gå hjem og forsøge at kopiere det.

Så er det også mit indtryk, at de unge – nu er der ikke så mange på tilhørerpladserne lige i øjeblikket – har et eller andet kæmpe potentiale for at påvirke samfundet, for det er jo ikke kun det, de selv vælger at spise; det er sådan set også den påvirkning, der sker, når de spiser derhjemme og har et ønske om at spise mindre kød. Det giver visse udfordringer. Jeg har hørt om mange konflikter op til jul, for hvad er det dog, man skal spise, fordi der er nogle, der har skiftet kostvaner?

Når man skal kigge på løsningerne, ser vi jo meget frem til, at vi kommer til at indføre en CO2-afgift også for landbruget. Så er det ikke kun småbeløb på en finanslov, så er det ikke kun nogle større beløb i en landbrugsaftale, men så er det sådan set noget, der går ind og påvirker produktionen ude i det enkelte landbrug, og det vil have en effekt. Det vil gøre, at der er nogle plantebaserede fødevarer, som vil have en mindre CO2-afgift end de belastende produkter.

Jeg ser meget frem til den næste finanslov, for jeg går meget ind for at bedømme politikere, inklusive regeringen, på deres handlinger, og nu har vi altså hørt, at det grønne er blevet vigtigt for statsministeren, og finanslovsforslaget fra en regering er jo en af de store ting. Jeg synes, det bliver spændende at se det, for jeg har jo ved de sidste to finanslove oplevet, at det godt nok har været fedtet, når det har drejet sig om, hvilke grønne elementer der har været i udspillet. Så har vi – De Radikale, SF og Enhedslisten – sådan set været rimelig dygtige til at tilkæmpe os noget. Det har så gjort, at man kunne gå ud og proklamere, at man havde en grøn finanslov. Men jeg synes virkelig, at vi skal gøre det bedre næste gang. Det kunne jo være, at de der småbeløb, som ministeren tidligere har omtalt vi har øremærket til køkkenomstillinger osv., kunne blive til nogle større beløb.

Perspektivet i det her er jo, at dårlig kost koster samfundet 40-50 mia. kr. årligt. Hvis vi bare kan komme frem til, at det var Klimarådets kostråd, som jo altså ikke er en veganerkost, man fulgte, ville samfundet spare 40-50 mia. kr. årligt, fordi vi ville opnå en bedre folkesundhed og få et længere liv. Det synes jeg da er værd at gå efter.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Erling Bonnesen. Værsgo.

Tak for det. Nu er dansk demokrati jo heldigvis indrettet sådan, at der normalt skal flere partier til at danne et flertal, men hvis nu Enhedslisten et øjeblik kunne diktere fuldstændig, skulle kødproduktionen så afskaffes i Danmark? Skulle man standse investeringerne i enhver form for animalsk produktion, eller hvor langt skulle man gå?

Ordføreren.

Jeg tror sådan set, at vi skaber de bedste langvarige løsninger, hvis der er flere partier, der er med i det, men jeg kan også godt se nogle store ulemper i at være ti partier med i en landbrugsaftale. Enhedslistens politik er som det første skridt at halvere den animalske produktion i Danmark. Det er første skridt, og så kan man så gå videre. Vi har jo udelukkende økologisk produktion i landbrugssektoren som vores politik, og det ville jo medføre cirka den der halvering af den animalske produktion. Så det skal tages step by step, og de der fejlinvesteringer i svinestalde og deslige skal jo stoppe. Vi skal jo have en afviklingsplan for de animalske landbrug, og jeg synes virkelig, at man skulle udnytte de her muligheder, der er, altså at man kan se, at der er så mange landmænd, som er ældre, og som står over for at skulle lave et skifte. Det kan være et skifte til, at en statslig jordbrugerfond opkøber meget store arealer og afvikler animalsk produktion, hvilket medfører, at vi kan leve op til EU's vandrammedirektiv. Det bliver rigtig godt.

Spørgeren.

Ordføreren har næsten svaret på det. Men bare lige for at følge det op vil jeg sige, at ordføreren selv siger, at første skridt er en halvering af den animalske produktion, men det er et skridt på vejen. Og som jeg forstår det – og det er spørgsmålet – er det så en endelig afvikling af den animalske produktion i Danmark så hurtigt som muligt, det handler om.

Ordføreren.

Det er ikke en total afvikling af den animalske produktion i Danmark, men for os er grisen ikke et helligt dyr, men det kunne godt virke, som om den er det for Venstre. Vi er havnet et helt forkert sted med den kæmpe animalske produktion, vi har i Danmark, og det er der mange negative effekter af. Jeg tror sådan set godt, at man kan have gode økologiske landbrug i fremtiden, hvor der er en mindre animalsk produktion som noget ganske naturligt i den bæredygtige produktion, der kører.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og derfor går vi over til fru Mette Hjermind Dencker fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg tilhører en minoritet, og jeg mener ikke, at det alene er, fordi jeg er DF'er, men i partiet tilhører jeg en minoritet, fordi jeg er vegetar. Det er meget, meget atypisk for en DF'er, kan jeg bare sige, når jeg sammenligner mig med de andre i baglandet. Det er mit eget personlige valg. Men summen af mine synder er bestemt ikke mindre af den grund. Jeg har rigtig dårlig samvittighed, når jeg spiser mine laster, som er macadamianødder, som kommer Hawaii, eller ananas, der kommer fra Brasilien, eller mangoer fra Myanmar, som bliver fragtet på tværs af kontinenter med en forfærdelig CO2-udledning til følge.

Når man så er vegetar, bliver man også lidt miljøskadet, når man er rundtomkring. Når jeg f.eks. har fornøjelsen, eller hvad man nu kan sige, af at være indlagt på et sygehus, så ser jeg, at udbuddet af vegetarmad er ganske fint. De er søde til at tage hensyn til ens særlige behov. Når jeg kommer og besøger min onkel på plejehjem og jeg ser madplanen, så kan jeg også se, at der er vegetariske alternativer. Det er generelt min opfattelse, at lokaldemokratiet fungerer rigtig godt. Folk er gode til at finde alternativer derude, og det synes jeg virkelig de skal have credit for, så vi alle sammen kan være her.

Til gengæld har jeg oplevet noget bekymrende, når det modsatte så er tilfældet. Når man prøver at sige, at så skal der være et vegetarvalg alle steder, så oplever jeg, at det så sker på bekostning af dem, der spiser kød. Det er, fordi der er mangel på ressourcer i køkkenet, for når de nu bliver påtvunget, at de skal have vegetarmad, så er det bare det, de laver. Så det er også noget, vi skal være opmærksomme på.

I Venstre kan de godt lide at drikke øl. I Socialdemokratiet kan de godt lide at spise røde pølser, og der er også en socialdemokrat, der snart skal have en pølsevogn til sin fødselsdag; det lyder rigtig hyggeligt. I Dansk Folkeparti kan vi godt lide at spise flæskesteg. Hos De Konservative kan de godt lide at drikke rødvin. Der findes ikke nogen, der er mere inkompetente til at fastlægge kostråd end os politikere. Tak.

Selv tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Carl Valentin. Værsgo.

Jeg kan starte med sige, at det ikke er politikerne, der har fastsat kostrådene. Det er jo rigtigt nok, at det er ministeriet, der har sat processen i gang, men heldigvis er vi ikke diætister alle sammen og skal sidde og have nørdet det, for det har man jo haft en masse eksperter til at kigge på. Så de her kostråd er jo ikke lavet som sådan af politikere. Det tror jeg bare lige jeg vil understrege.

Så tror jeg også, at jeg vil sige til fru Mette Hjermind Dencker, at hun slet ikke skal være så bekymret over fragten af nogle af de fødevarer, hun spiser, for virkeligheden er faktisk, at det kun er 5-10 pct. af udledningen fra den mad, vi spiser, som kommer fra transport og emballage. Det er langt vigtigere, hvad vi spiser, end hvor det kommer fra. Det kan måske virke lidt ikkeintuitivt, men det er jo, fordi det, når man f.eks. vælger at spise kød, godt kan være, at man spiser dansk gris, men foderet kommer stadig væk fra Brasilien, og det bliver sejlet ind med skibe. Så jeg synes slet ikke, ordføreren skal være så bekymret, hvis hun spiser vegetarisk. Jeg tror hellere, hun skal notere sig, at hun faktisk gør det, som der i rigtig høj grad er brug for, nemlig at vi spiser meget mere plantebaseret, hvis vi skal passe på kloden.

Ordføreren.

Jeg havde svært ved at finde spørgsmålet i det, men tusind tak for informationen. Jeg kan bare sige, at jeg ikke spiser alle de der køderstatninger, som er fulde af soja; dem holder jeg mig også fra. Men tak for info.

Spørgeren.

Selv tak. Det er jo en kort bemærkning, man kan tage her, så man skal ikke nødvendigvis stille et spørgsmål. Man kan også bare komme med en kommentar, og det valgte jeg så at gøre.

Men det kan godt undre mig lidt, at Dansk Folkeparti som et parti, der virkelig er kendt for at kæmpe for de ældre, ikke er lidt mere optaget af det her med plantebaseret mad i offentlige køkkener, for der har jo faktisk været mange historier med ældre mennesker på plejehjem, som er vegetarer, men som har følt sig presset til at spise f.eks. kylling og fisk, fordi der ikke har været nogen gode plantebaserede muligheder. Skal det ikke være sådan, at de ældre altid har friheden til at vælge at spise vegetarisk, hvis de ønsker det?

Jeg har ikke oplevet det. Der er nemlig forskel på det i den her debat. Der er daginstitutioner, arbejdspladser osv., hvor man har muligheden for at have sin egen madpakke med, men når man er ældre og bor på et plejehjem og ikke har andre muligheder og er prisgivet den mad, der er der, så skal der være de muligheder. Men jeg synes ikke, at det er nødvendigt at lovgive, så længe vi har et system, som fungerer rigtig godt lokalt, og hvis ikke det gør det, vil jeg meget gerne have nogle sager, og så kan vi se på det til den tid.

Hr. Anders Kronborg.

Jeg er sådan set lidt nysgerrig på, om Dansk Folkeparti har ændret ikke bare tilgang, men også en holdning til, hvor meget vi politikere skal blande os i kosten i de enkelte institutioner, for jeg sidder her med en artikel fra TV 2 fra tilbage fra 2016 – så mange år er det ikke siden – og der kan jeg se, at Dansk Folkeparti mener, at der med jævne mellemrum i kommunale institutioner, og det er f.eks. vuggestuer og børnehaver, skal serveres medister, skal serveres svinekoteletter, skal serveres frikadeller. Der må man da i høj grad sige, at det er politikerne inde på Christiansborg eller ordførerens eget parti, der siger det her. Så jeg skal bare vide: Har I ændret fuldstændig holdning til det, og må vi politikere nu slet ikke blande os i noget?

Ordføreren.

Nej, vi skal gribe ind, hvis der sker det, at der er mange institutioner, der helt undgår svinekød, fordi de vil tage hensyn til et muslimsk mindretal. Det skal vi gribe ind over for. Så selvfølgelig har vi ikke ændret holdning til det. Vi skal samtidig bevare de danske madvaner og sikre, at de ikke bliver udfaset, fordi der kommer nogle folk fra andre religioner eller andre bølger af velmenende folk, der synes, man skal have en anden kost på programmet. Der er det vores holdning i Dansk Folkeparti, at vi værner om den danske kost.

Spørgeren.

Undskyld, så er jeg bare lidt rundt på gulvet, for ordføreren har netop tilsluttet sig en vedtagelsestekst, hvor der står:

»Regeringen pålægges at sikre borgerne og institutionerne fuld frihed til frit at vælge kostløsninger, og hvad der skal på tallerkenen.«

Det giver altså ikke mening – det giver altså ikke mening – hvad der står her i vedtagelsesteksten, sammen med det, ordføreren siger her på talerstolen. Så hvad er op og ned?

Ordføreren.

Det er, at de skal have fuld frihed til at vælge, hvad de vil spise derude, og at vi ikke skal diktere, at de skal have grøn vegetarisk mad, som det her forslag går ud på i forbindelse med klimavenlig mad.

Hvad angår det andet, skal vi altid bare være opmærksomme på det, hvis der er nogle tendenser, som skriger til himlen og trækker i en helt anden retning, og så skal vi gribe ind der på nøjagtig samme måde, som hvis der er plejehjemsbeboere, som er vegetarer, som ikke kan få deres vegetarmad, som de betaler i dyre domme for, når de bor på plejehjemmet. Det er også et andet område, hvor vi kunne skride ind til den tid. Men vi skal gøre det der, hvor problemerne er.

Tak til fru Mette Hjermind Dencker. Der er ikke flere korte bemærkninger. Jeg vil gerne byde velkommen til fru Mette Thiesen fra Nye Borgerlige.

Du er, hvad du spiser, har ministeren lige sagt. Ja, jeg vil i hvert fald hellere være en lækker steg end en slatten asparges. Jeg har jo tidligere krydset lidt klinger med ministeren i den såkaldte broccoligate. Det var, da jeg var kritisk, fordi ministeren delte en kampagne om en ny politisk satsning om at spise varieret og klimavenligt: Broccoli er sundt, men ikke, hvis det er det eneste, du spiser. Arh, okay, hold da op, siger du det? Det er rimelig gængs viden, og det er altså at tale ned til danskerne. I Nye Borgerlige mener vi sådan set godt, at danskerne selv kan styre, hvad de indtager, og intet ligger mig fjernere end at skulle diktere andres kost.

Det betyder ikke, at jeg er imod forebyggelse af alvorlige sygdomme, som ministeren skrev, fordi jeg kritiserede brugen af skattekroner på at belære danskerne om kostråd. Jeg er ikke imod forebyggelse; jeg er imod frås med danskernes penge. Og den formulering, at du er, hvad du spiser, kender jeg særdeles godt. I Nye Borgerlige er vi ikke imod kostråd, og som hjemkundskabslærerinde har jeg undervist i madpyramiden og madens madtekniske egenskaber og næring. Desuden har jeg også fortalt både mine elever og i øvrigt også mine egne børn om, at man ikke skal spilde mad, hvordan man kreativt kan benytte rester, fryse dem ned og dermed både spare penge og spise sundt, fordi man samtidig sparer alle de der lidt usunde lynkøb, man – i hvert fald jeg – har tendens til, når man står i køen i Netto i ulvetimen og er lidt småsulten. Men det handler jo ikke om klima, det handler om god husholdning.

Formuleringen og madpyramiden har jo sådan set været her længe. Danskerne ved godt, hvad der er sundt og godt, og rådene og pyramiden har ikke ændret sig synderlig meget, siden den allerførste madpyramide kom i 1976. Dengang var der fem kostråd: Spis varieret, spis mindre fedt, spis mindre sukker, mere groft, og spis ikke for meget. Det er jo ganske almindelig sund fornuft også den dag i dag. Madpyramiden har jo også gennem tiderne været påvirket af modens luner. I 1980'erne var den bl.a. præget af tidens slanke- og fitnesstrend, og nu er den så præget af klimaet. Den klimavenlige madpyramide blev iøvrigt produceret af Coop allerede i 2011, så ministeriet og ministeren er faktisk en lille smule bagefter. De nye kostråd kom i 2019, og siden er der brugt helt utrolig mange millioner kroner af danskernes penge – og det ser ud til, at der skal bruges endnu flere – på frås i forbindelse med formynderi om klimakost. Suk!

Det giver ikke nogen mening. Og jeg glæder mig rigtig meget til at få det samlede overblik over, hvor mange millioner kroner der egentlig bliver brugt på omstilling af køkkener, klimakostpop og broccolireklamer. Det vil højst sandsynligt bare bekræfte mig i, at der også her er en helt vanvittig omgang frås med danskernes skattekroner. For danskerne vil gerne spise sundt. Det gør vi faktisk også helt generelt. Og der har vi voksne jo også et ansvar over for vores børn. Og det har som tidligere beskrevet vi lærere, der skal undervise i det og fortælle børnene om sund og nærende kost i forbindelse med madkundskabsundervisning, som det hedder i dag, bl.a. for deres sundheds skyld, men altså ikke på grund af perifere klimamål, der alligevel ikke gør den store forskel i det samlede hele.

Lad os slå det helt klart fast i forhold til den yderste venstrefløj: Danske landmænd er klimahelte. Dansk landbrug er en del af dansk kultur, men denne del af Danmarks kultur er alvorligt truet, fordi venstrefløjen spreder myter i befolkningen om, at danske landmænd både sviner, ødelægger klimaet, piner deres dyr og fylder svinekødet med antibiotika. Dermed har de gødet jorden – for at bruge et passende udtryk – for en politisk linje, der direkte sigter imod at tilintetgøre landbruget.

Derfor må og skal danskerne selvfølgelig være oplyste, inden det er for sent. De skal vide, at de mere end nogen sinde kan være stolte af det danske landbrug, for vi har nok verdens bedste målt på både CO2-udledning, miljøvenlighed og dyrevelfærd. Og takket være en målrettet indsats og en innovativ landbrugssektor er danske landmænds forbrug af antibiotika faldet med 38 pct. siden 2009. Når man sammenligner Danmark med andre europæiske lande, der også har en stor svineproduktion, ligger vi lavest målt i gram pr. gris. Og når det kommer til pesticider, viser stikprøver af danske og udenlandske grønsager, at der er markant flere pesticidfund i udenlandsk frugt og grønt. I stikprøver fra hele EU var det kun 28 pct. af frugterne, der ikke indeholdt pesticidrester, og i stikprøver fra Danmark var det hele 56 pct. af frugterne, der var helt fri for rester. Så kan man igen opfordre til også bl.a. at købe dansk i sæson. Det gjorde jeg i øvrigt også som hjemkundskabslærer, og det er også sund fornuft.

Men derfor mener jeg også, at vi har verdens bedste landbrug, og i Nye Borgerlige ønsker vi generelt mindre stat og mere menneske. Og hvis man virkelig ønsker, at danskerne skal have mulighed for også at købe mere sundt ind – altså alle danskere – kunne man jo passende sænke skatterne og afgifterne generelt og sikre, at politikerne bestemmer meget mindre og danskerne bestemmer meget mere selv, også over flere af deres egne penge. For danskerne kan godt, og de vil godt. Tak for ordet.

Selv tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Carl Valentin. (Mette Thiesen (NB): Det havde jeg næsten også regnet med).

Først og fremmest vil jeg bare sige, at jeg simpelt hen synes, at det er en så mærkværdig en argumentation at sige, at venstrefløjen vil tilintetgøre landbruget. Uden et landbrug har vi jo ikke noget mad, og derfor er det fuldstændig åbenlyst, at det, som nogle af os, der ønsker en mindre animalsk produktion, ønsker, ikke er at tilintetgøre landbruget, det er at omstille det, så vi producerer langt flere planter og færre dyr. Det er jo ikke en tilintetgørelse af landbruget, det er en udvikling af landbruget, og det er noget fuldstændig andet.

Men jeg kan høre, at fru Mette Thiesen er meget optaget af de få millioner, der bliver brugt på at promovere de nye kostråd, og derfor vil jeg også bare høre fru Mette Thiesen, om hun ikke anerkender, at samfundet kan spare milliarder af kroner, som en rapport fra Københavns Universitet har vist, hvis vi sørger for, at danskerne får nogle mere bæredygtige madvaner.

Ordføreren.

Det bliver svært at svare på begge spørgsmål. Jeg synes sådan set, at den yderste venstrefløjs argumentation i forhold til landbruget står alene i det her og for sig selv. Jeg er også rigtig glad for, at vi i den borgerlige opposition stod sammen og sikrede, at der blev lavet en landbrugsaftale, som faktisk sikrede landbruget imod venstrefløjens idéer.

Med hensyn til det sidste, som ordføreren spørger om, synes jeg faktisk, det er rigtig vigtigt at kigge på, hvem det egentlig er med hensyn til kost. Generelt set spiser danskerne rimelig sundt og varieret, men det er klart, at der også er en social slagside i det her, og det er jo der, at en generel skatte- og afgiftslettelse vil komme ind. Jeg har ikke mødt nogen, der ikke gerne ville give deres børn et rigtig sundt og nærende måltid mad, jeg har ikke mødt de forældre, jeg har aldrig nogen sinde mødt dem. Men nogle gange handler det måske også om, at der er nogle andre ting, der bliver sparet på, hvis også man skal have råd til det. Så på den måde kan man sige, at hvis Socialistisk Folkeparti vil være med til generelt at sætte skatter og afgifter ned, så danskerne kan få lov til at beholde flere af deres egne penge, så kunne det også være, at der var flere, der havde råd til at købe de sunde alternativer.

Spørgeren.

Jeg vil så fortælle fru Mette Thiesen, at den analyse, som Københavns Universitet har lavet, viser, at hvis danskerne i gennemsnit spiser efter kostrådene, ikke at vi alle sammen gør det, men bare i gennemsnit, sparer vi 600 mio. kr. om året alene i sundhedsvæsenet, og der er samlet samfundsøkonomiske gevinster på omkring 12 mia. kr. om året. Så de der pebernødder, som fru Mette Thiesen kerer sig så meget om i forhold til at promovere kostrådene, er altså ingenting, i forhold til hvad vi får ud af det, hvis vi faktisk gør en indsats her.

Ordføreren.

Nu har jeg ikke fået det samlede overblik endnu, men jeg synes virkelig, det er problematisk, hvis der står politikere og siger til danskerne, at 4 mio. kr. af deres penge er pebernødder. Det er mange penge, det er rigtig mange penge. Det er det i hvert fald for ganske almindelige danskere derude.

Men jeg tror egentlig, jeg vil referere til noget af det, som ministeren sagde i sin tale, for ministeren refererede fra et citat, som jeg tror Svend Brinkmann skrev, og jeg tror også, at vi alle sammen sad og grinede. Man kunne reducere livslysten med 93 pct., hvis man spiste gulerødder i stedet for fredagsslik osv. osv. Det her handler grundlæggende set også om folks eget frie valg. Danskerne ved godt, hvordan de skal spise sundt og varieret, men nogle gange vælger man også anderledes, og det skal danskerne simpelt hen have lov til, og der har vi bare stor tiltro til danskerne generelt i Nye Borgerlige.

Hr. Anders Kronborg.

Nu er det jo også muligt bare at give en kort bemærkning. Men jeg køber ikke rigtig præmissen, som fru Mette Thiesen siger, om, at hvis bare man sænker skatten, så er der råd til mere sund kost. For hvis vi ser på den velfærdsstigning, der har været i samfundet, i forhold til at folk har fået flere penge og hvordan forbruget så lægger sig ude i den enkelte husholdning, så kan vi helt faktuelt se, at de flere penge, som folk har fået mellem hænderne, har de faktisk ikke brugt på deres kostbudget, og de har heller ikke brugt dem på deres kulturbudget; de har brugt på dem alt det, der i virkeligheden belaster klimaet rigtig meget, nemlig en stor bil, møbler til huset og en ekstra rejse. Og det er ikke, fordi jeg ikke under danskerne det, men det er bare for lige at slå ned på den præmis om, at man bare helt automatisk bruger flere penge på det sunde alternativ, forædling i forhold til kost osv. For det viser sig faktisk, at det gør man ikke. Og det er jo derfor, at kampagner har en effekt, altså netop med hensyn til at flytte folks vaner og gøre opmærksom på de her ting, også fordi nogle af de her ting jo er rigtig, rigtig svære for den enkelte familie. Nu sidder fru Mette Thiesen og jeg jo begge to i Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg. Altså, jeg synes jo netop, at vi har en stor opgave i at vejlede, danne og uddanne f.eks. i forhold til et fag som madkundskab i skolerne, så man faktisk lærer det og får nogle kompetencer med sig videre i livet, så man bliver mere nysgerrig på de her spørgsmål.

Ordføreren.

Det sidste er jeg sådan set enig med ordføreren i. Jeg har det nok bare sådan, at det ikke skal være på grund af klima eller noget andet; det skal bare være på grund af sund fornuft. Og det er jo sund fornuft, at man ikke laver for meget mad og smider en masse ud, og at man også lærer at bruge de forskellige ting. Så den er jeg helt med på. Men altså, i Nye Borgerlige er vi ikke optaget af at skulle diktere, hvad danskerne bruger deres penge på. Men vi vil også gerne fjerne registreringsafgiften. Vi vil generelt gerne sænke mange skatter og afgifter, for danskerne skal selvfølgelig have lov til at bruge deres egne penge, som de selv vil. Så vi kommer ikke til at gå ind at diktere det her, og vi kommer heller ikke til at have en holdning til, at man køber ind, som man gør. For jeg kan dæleme godt forstå, at man køber fredagsslik i stedet for gulerødder, eller at man gerne vil have en stor bøf eller nogle frikadeller på bordet.

Tak til fru Mette Thiesen. Der er ikke flere korte bemærkninger, og jeg vil gerne byde velkommen til fru Susanne Zimmer fra Frie Grønne.

Tak for det, formand. Tak til SF og hr. Carl Valentin for at bringe den her forespørgsel i stand. Jeg vil gerne starte et andet sted end med klima, for det er faktisk sådan, at hvis man som 20-årig slår om til at leve af en grøn kost, bliver man 10 år ældre, hvis man er en kvinde, og 13 år ældre, hvis man er en mand, og hvis man som 80-årig slår om til en grøn kost, får man 3 ekstra leveår. Det er selvfølgelig derfor, at sundhedsomkostningerne afspejler, hvordan man lever, og hvis vi lever efter kostrådene eller vi er vegetarer eller veganere, sparer vi sundhedsvæsenet for rigtig, rigtig mange penge, plus at vi får mange gode ekstra leveår, fordi vi ikke er helt så syge.

En dansker spiser dobbelt så mange animalske fødevarer i gennemsnit som en gennemsnitlig verdensborger, og hvis jeg tænker tilbage på, da jeg var barn, spiste en landmand, der arbejdede hårdt, måske et par frikadeller og så et ordentligt skud grøntsager og kartofler. I dag er det fuldstændig omvendt, og vi spiser store mængder kød. Så det her er ikke, fordi vi egentlig skal, man kan sige gå tilbage, men altså, det er noget, der er prøvet før, og jeg vil påstå, at livskvaliteten ikke var ringere.

Derfor har vi også, altså fordi vi spiser meget kød – og vi har bred enighed, vil jeg mene, om, at grøn kost er mindre klimabelastende end kødbaseret kost – et meget stort klimaaftryk, og med de der 650.000 daglige måltider, der bliver serveret i offentlige køkkener, er det jo et godt sted, hvor vi kan være med til at påvirke udviklingen. Det er jo også derfor, at Klimarådet siger, at hvis vi i offentlige køkkener laver mere klimavenlig kost, skaber vi klimavenlige spisevaner, og at det har en virkelig stor betydning, i forhold til at vi laver en kulturændring. For det er jo det, det her handler om, og man kan se rundtomkring os, at den er godt i gang, men at den har brug for understøttelse, fordi vi har en 70-procentsmålsætning, vi skal nå.

Hvis alle danskere følger kostrådene, vil der være en global klimagevinst på mellem 2,5 og 4 millioner t CO2-ækvivalenter, og det er selvfølgelig, fordi det, vi spiser i Danmark, også påvirker noget i udlandet, f.eks. ved fældning af regnskov eller ved transport osv. Så det har en stor betydning, fordi CO2 og klima går på tværs af landegrænserne.

Klimarådet anbefaler også, at vi får en database, der er offentligt tilgængelig, over, hvor meget de forskellige fødevarer belaster vores klima, og at den bliver lavet i et samarbejde mellem forskere og erhverv. Desuden foreslår de, at vi får lavet en mærkningsordning, så forbrugerne kan tage stilling til, om det, de køber, er klimatungt eller klimavenligt. Dertil vil jeg føje, at i Frie Grønne ser vi meget gerne en ensartet CO2-afgift, som vil betyde, at kød bliver dyrere, og at grønsager bliver billigere. Og så vil jeg også tilføje, at det faktisk er billigere at leve vegetarisk, end det er at spise en masse kød.

Vi synes også i Frie Grønne, at det er vigtigt, at vi får sat turbo på kurser til relevante ansatte i offentlige kantiner, så man bliver rustet til at lave en grøn kost. Vi skal væk fra det der med, at man får et halvt spidskål drysset med ost som alternativ til et stykke kød. Det tror jeg vi er mange der har oplevet i tidens løb. Og så skal vi selvfølgelig stoppe med at have kødreklamer, som er offentligt støttet.

Jeg vil gerne på vegne af Frie Grønne fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget ser klima- og biodiversitetskriserne som nogle af vores tids absolut største kriser. Forskningen viser tydeligt, at en omlægning af fødevaresystemet og vores madvaner skal spille en afgørende rolle for den grønne omstilling, for miljø og for sundhed. Danskerne har et af de største klimaaftryk fra fødevareforbruget i verden målt pr. indbygger.

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag, der pålægger offentlige kantiner, at alle måltider skal være plantebaserede og have et lavt klimaaftryk, herunder at alle frokostmåltider serveres uden kød og fisk. Grænseværdien for klimaaftryk bør sættes, således at det fører til en reduktion i offentlige køkkeners klimabelastning på 50 pct. i 2030 i forhold til i dag.

Desuden skal der medfølge ressourcer til opkvalificering af køkkenpersonale i alle offentlige køkkener.

Regeringen forpligtes også til at udvikle et klimamærke for fødevareprodukters klimaaftryk og nedsætte en taskforce, der skal undersøge, hvilke andre muligheder der er for at fremme klimavenlig kost.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 50).

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Ordføreren glæder sig over, at man lever længere, hvis man spiser meget plantebaseret, og det er jo godt. Når man så kigger historisk på det og ser på fakta, har vi også over de seneste generationer levet længere og længere, selv om man også har spist kød. Så skulle ordføreren ikke også glæde sig over, at vi har opnået en høj levealder nu, også med et kødforbrug?

Det glæder jeg mig da i høj grad over, men nu er der jo andre ting, der spiller ind i forhold til en højere levealder, og det er dejligt. Det er jo bl.a. et rigtig godt sundhedsvæsen.

Spørgeren.

Jo, selvfølgelig glæder vi os alle sammen over et godt sundhedsvæsen, men det er jo ikke alene på grund af det. Der er jo mange, der har levet et godt, langt – endnu længere – sundt liv uden stort set at komme på sygehuset. Det er også folk, der har spist en passende portion kød, men spist varieret. Det må da også glæde ordføreren.

Ordføreren.

Det glæder mig, men samtidig med det her er vi altså nødt til at se på klimaet. Og det er alvorligt; det kunne vi jo se i FN's klimarapport, som vi fik her forleden. Hvis ikke vi gør noget, stopper levealderen ret hurtigt med at stige.

Og hr. Anders Kronborg har fået spørgelysten tilbage.

Det har jeg i hvert fald, især når der kommer en vedtagelsestekst, som lyder sådan. Jeg skal bare høre, om jeg hørte det fuldstændig korrekt, nemlig at Frie Grønne vil pålægge de offentlige institutioner, at de ikke længere må servere kød. Er det rigtigt forstået?

Ordføreren.

Ja, ved frokostmåltiderne, ikke ved aftensmåltiderne; der skal det bare være klimavenlig kost.

Spørgeren.

Det vil sige, at alle vores daginstitutioner i Danmark, alle vores folkeskoler, alle vores døgninstitutioner ikke må servere f.eks. et pølsehorn – eller for den sags skyld en pizzasnegl med kød på? Det synes jeg faktisk er et meget stort indgreb i friheden.

Det, vi diskuterede her, var muligheden for, at man kunne vælge, om man ville have et grønt måltid, eller om man hellere ville have lidt kød på tallerkenen. Men at sige til samtlige danske forældre, der giver deres lille dreng lidt penge med til boden henne i skolen, at han altså ikke kan købe et pølsehorn, synes jeg godt nok er vidtgående.

Ordføreren.

Hvis pølsehorn er kardinalpunktet, vil jeg sige, at man kan putte plantebaserede pølser i. Man kan lave rigtig mange lækre ting, uden at der behøver at være kød i.

Tak til fru Susanne Zimmer. Der er ikke flere korte kommentarer. Så har vi den store mulighed for også at få Alternativet på banen, nemlig i skikkelse af ordfører hr. Torsten Gejl.

Tak, formand. Jeg har stor sympati for den her type debat, og jeg har i særdeleshed stor sympati for SF's hr. Carl Valentin og hans arbejde for plantebaseret mad i Danmark. Jeg synes dog ikke, at debatten her bringer os en centimeter længere hen imod at indføre plantebaseret mad og mindre kød i Danmark. Det vildeste er, at Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2022 at undersøge muligheden for, om der i offentlige køkkener kan vælges plantebaseret mad. Altså, det er den blødeste formulering, jeg har hørt, siden man lavede teksten til Lille Peter Edderkop. Det handler ikke om kødfrie dage i de offentlige køkkener. Det handler om en undersøgelse, der kan tage resten af 2022, hvor man skal vurdere, om man kan tilbyde kødfrie måltider i statens kantiner. Og det kan sagtens være, at regeringen finder ud af, at det kan man ikke.

Vi ved jo alle sammen godt, at regeringen er hundeangst for, om der er nogle, der kan blive sure over, at man tager en eneste bøf fra dem. Sidste gang den forsøgte at være visionær på området, endte det med noget, der i Folketinget blev beskrevet som det største tilbagetog siden Napoleon. I slutningen af oktober 2020 annoncerede regeringen nemlig, ikke mindst til glæde for os i Alternativet, at man nu ville fremme den plantebaserede kost i statslige køkkener. Som led i en ny grøn indkøbsstrategi for staten kom regeringen med et forslag om at indføre 2 kødfrie dage om ugen i de statslige kantiner. Desuden, lød det i forslaget, skulle der stilles krav om, at man højst måtte servere okse- eller lammekød 1 dag om ugen. Det var jo en dagsorden, der battede lidt, og som var noget mere offensiv end det, der er på spil i dag. Der gik dog ikke mere end en uge, før regeringen trak i land med det hele igen. Noget af fagbevægelsen, som regeringen ikke ville sige præcis hvem var, og som ikke har vist modet til selv at stå frem, vred armen om på ryggen af regeringen, og vupti, så droppede regeringen hele planen igen.

Nu starter vi så mere end forfra og pålægger regeringen at undersøge, om man kan tilbyde plantebaseret mad i offentlige køkkener. Men hvad skal vi med en undersøgelse? Altså, vi kunne pålægge de statslige køkkener at tilbyde plantebaseret mad i morgen. Vi kunne indføre kødfrie dage i det offentlige i morgen. Vi kan bare se på Københavns Kommune, som godt kan finde ud af det, og som for længst har overhalet de statslige køkkener. På Københavns Rådhus har Alternativets leder, Franciska Rosenkilde, i samarbejde med Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF, Radikale og Venstre udarbejdet en mad- og måltidsstrategi. Den fylder 34 sider, og jeg står med den her.

I den står der bl.a., at det er som led i at udvikle grønnere og mere klimavenlige måltider og for at afdække sammensætningen og klimaaftryk ved det nuværende fødevareforbrug i Københavns Kommune. De mest belastende kødtyper, særlig oksekød, reduceres i det samlede indkøb, så det kød, der anvendes, primært er mindre belastende typer som fjerkræ og fisk. Den samlede mængde af animalske fødevarer reduceres, så der anvendes flere plantebaserede råvarer, især flere plantebaserede proteinkilder som bælgfrugter. Der arbejdes målrettet med at sikre, at så mange grønne råvarer som muligt er i sæson og dyrket på friland, ligesom fisk kan købes efter sæson. Dette ligger i direkte forlængelse af arbejdet med økologi i de senere år og vil ligeledes understøtte en målsætning om at knytte København tættere til sit opland.

I Alternativet ønsker vi at fortsætte det samarbejde, der startede i Københavns Kommune, sammen med en række gode partier med mad- og måltidsstrategien, der kort sagt indeholder en målsætning om at reducere CO2-udledningen fra de offentlige måltider med 25 pct. gennem at fremme plantebaseret mad og reducere madspild.

Så hvad skal vi vente på en undersøgelse for? Københavns Kommunes måltidsstrategi kan jo bare copy-pastes til de statslige institutioner. Men nu kommer de partier, som bl.a. tæller SF, Enhedslisten og Radikale, som har lavet en aftale om at reducere CO2-udslippet i landbruget, uden at de havde modet til at reducere kødproduktionen i Danmark med et eneste gram. Nu kommer de med kravet om en undersøgelse, der i hvert fald ikke skræmmer en af Folketingets største fortalere for kødproduktion det mindste, nemlig Venstres hr. Erling Bonnesen. I kan undersøge alt det, I vil, sagde han her for lidt siden fra talerstolen. Og ja, så brugte man tid på det. Tak, formand.

Selv tak. Der var ikke nogen, der bed på for en kort bemærkning, så jeg siger tak til hr. Torsten Gejl. Så er vi kommet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Tusind tak for en levende og engageret og også en, synes jeg, inspirerende debat, som vidner om, at vi her i Folketinget har et kæmpestort engagement, når det handler om netop vores fødevarer, klimaet, og hvordan vi kan ændre adfærd. Det er positivt. Så igen en stor tak til hr. Carl Valentin og fru Signe Munk for at stille den her forespørgsel, men også tak til alle ordførerne for at deltage i debatten her. Det er rigtig, rigtig nyttigt og positivt. Engagementet er helt afgørende i den her debat, for vi kan ændre ting; vi kan opnå ting, som vil gøre det bedre for danskerne, hvis vi bare ændrer en lille smule.

Det, vi ser med kostrådene, er jo, at hvis vi begynder at spise efter dem, vil vi se færre, der får livsstilssygdomme; så vil vi se mennesker, der lever længere. Vi vil se mennesker, som får nogle flere gode leveår – det er kolossalt positivt – samtidig med at vi også gør en kæmpe forskel i forhold til at reducere påvirkningen fra CO2-udledningen på klimaet. Det er nyttigt. Så vi har brug for det engagement, vi har brug for den her debat, og der er ingen, der ønsker tvang. Der er ingen, der ønsker at trække noget ned over hovedet på folk. Nej, det, der er lagt op til her, er, at man kan tage frie valg på et oplyst grundlag. Det synes jeg er positivt. Vi kan med den her tilgang til det og med den vedtagelsestekst, som der er opbakning til fra et bredt flertal i Folketinget, sikre mere sundhed, bedre velbefindende, mere forebyggelse, bedre klimagevinster. Vi kan også sikre besparelser, og vi kan sikre god husholdning. Og vi har alle sammen et ansvar for det her.

Ja, jeg har hørt, at ikke alle er enige i lige præcis den vedtagelsestekst – der er nuancer på begge sider. Der er partier, der ønsker lidt mere robuste tiltag; der er partier, der ønsker, at man skal blande sig endnu mere udenom fra samfundets side, men grundlæggende har vi bred konsensus i Danmark om, at vi kan gøre noget med de her kostråd, og at vi kan inspirere til noget. Selvfølgelig skal det være sådan, at når man siger til danskerne, at man hylder det frie valg, så skal der også være noget at vælge imellem, og der nytter det ikke noget, at man står i en situation, hvor der er kantiner udeomkring på skoler og andre steder, hvor der ikke er tilstrækkelig mulighed for at vælge et plantebaseret måltid. Derfor skal det undersøges, og det er godt at gøre tingene grundigt, inden man bare vedtager dem. Det er det, vi lægger op til her.

Jeg synes, vi har haft en god og inspirerende debat. Jeg synes, vi har fået løftet niveauet i den her debat. Jeg synes, vi har fået skabt enighed om en vedtagelsestekst, hvor der er et flertal i Folketinget, der rykker noget på den her dagsorden. Kunne man så være endnu mere ambitiøs? Ja, det kan man altid ønske sig. Kunne man være mindre ambitiøs? Det er der så nogle blå partier der ønsker. Jeg synes, det er rart, at vi ikke er kommet i den gryde. Men vi er landet et godt sted, hvor vi rykker i den rigtige retning, og det, der kendetegner det danske Folketing, det flertal, der er i Folketinget i øjeblikket, er, at vi vil den grønne dagsorden. Vi vil tage de udfordringer, der er i samfundet og løse dem sammen. Her kan vi både løse et folkesundhedsproblem og et klimaproblem i samme hug ved at spise på en klogere og mere oplyst måde.

Tak for det, tak til spørgerne, tak til alle deltagere i den her debat. Jeg synes, vi tager herfra endnu mere engagerede, endnu mere oplyste og med mulighed for at handle på en rigtig, rigtig god måde. Det forpligter, og det vil jeg arbejde videre med som fødevareminister. Der skal knokles hver eneste dag for at opnå resultater på det her felt. Tak for ordet.

Selv tak. Men vi skal ikke herfra endnu. Der er nogle korte bemærkninger, og den første er fra hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tak. Og tak til ministeren for talen. Nu står der her i vedtagelsesteksten:

»Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2022 at undersøge muligheden for, at der i offentlige køkkener kan vælges et 100 pct. plantebaseret måltid.«

Der vil jeg gerne høre: Hvad er det, der skal undersøges? Altså, hvor svært kan det være? Hvorfor gør vi det ikke bare? Altså, det handler vel om at sige til de statslige køkkener, at der altid skal være et plantebaseret tilbud. Hvad er det, der skal bruges næsten et helt år på at undersøge?

Ministeren.

Jeg er rigtig glad for spørgsmålet, for jeg er sådan set med på, at der kan være et element af noget kontraintuitivt i det her, når man spørger: Kan det være så svært? For mange steder er det jo heldigvis sådan, at man kan vælge et fuldt plantebaseret måltid, men der er så åbenbart også steder, hvor det ikke kan lade sig gøre – det har vi jo hørt her i debatten – hvor man kommer ud, og hvor det så netop er kartofler eller salatbar med icebergsalat eller andet, man skal spise sig mæt i, hvis det er, man vælger ikke at spise kød eller fisk. Og det er ikke godt nok. Og så kunne det være fristende bare at sige: Vi gør det lige; vi vedtager det her.

Men det, vi har respekt for i den kreds, der er blevet enige om det her, er at få undersøgt tingene, inden vi bare trykker på knappen, fordi det kan være sådan, at der vil være kommuner, der vil være regioner eller andre, der siger: Hov, det kommer med en pris; hvis vi skal gennemføre det her i vores kommune eller vores region, er der en udgift forbundet med det. Og så er det rart at vide det, inden vi vedtager det, sådan at vi i forbindelse med f.eks. den kommende kommuneaftale eller i forbindelse med den kommende finanslovsaftale kan få en tilbundsgående og kvalificeret drøftelse af, hvordan vi så sikrer, at det, vi ønsker politisk herinde på Christiansborg, også følges op med de ressourcer, der skal til.

Jeg håber på – og jeg forventer også – at den her undersøgelse vil vise, at man mange steder kan gennemføre det her, så det ikke betyder en merudgift, men så det faktisk kan betyde, at det er forbundet med lidt færre udgifter, hvis man gør det på den rigtige måde. Men for ikke at komme i den situation, at vi får en konflikt med kommuner og regioner, som siger, at det bliver dyrere for dem, så undersøger vi det først. Det synes jeg kun er rimeligt.

Hr. Torsten Gejl.

Jamen sådan må det jo være. Men hvorfor ikke være mere ambitiøs? Altså, nu har man jo i finansloven og også i landbrugsaftalen faktisk sat nogle penge af til at udvikle en plantebaseret mad. Hvis det er sådan, at man – f.eks. ligesom regeringen talte om tidligere – indførte et krav om, at der skulle være 2 kødfrie dage ude i de statslige køkkener, så ville man jo skabe et vakuum, som ligesom vil suge de erfaringer, som vi får med den plantebaserede mad, ind i institutionerne. Hvis det var ministeren, der havde været minister tilbage på det tidspunkt, hvor der var det store tilbagetog i forhold til de 2 kødfrie dage, ville ministeren så have gjort det anderledes? Har ministeren lysten til at prøve at drøfte at indføre kødfrie dage i de statslige institutioner?

Ministeren.

Jeg tænker, at hvis hr. Torsten Gejl kigger efter på Twitter, så vil han se, at jeg, i forbindelse med at der kom det udspil – og jeg var ganske vist udviklingsminister på det tidspunkt – var ude at hylde det her initiativ; jeg syntes det var spændende; jeg syntes, det var modigt, og det flugtede rigtig godt med, hvad vi talte om hjemme ved middagsbordet hos min familie, nemlig at der er et behov for de her ting.

Det, der skete, var jo bare, at der var rigtig mange, der fik indtrykket af, at vi ville tvinge folk til noget. Og det havde vi ikke lyst til. Så vi kom nok til at fare frem med lidt for høj hastighed, sådan at der var nogle, der ikke helt følte, at de var med i det her. Derfor har vi lært af det, så vi gør det i en rækkefølge, hvor vi får danskerne med om bord. For hvis vi får danskerne med om bord, kan vi ændre mere, end hvis det er, at vi prøver at trække noget ned over hovedet på dem, og de modvilligt begynder at trække den anden vej. Det er derfor, vi gør det på den her måde.

Hr. Carl Valentin.

Tak. Jeg er meget enig med ministeren i, at vi har haft en god debat i dag, og jeg synes også, vi er kommet et godt stykke af vejen, og tak for det. Hele årsagen til, at vi tager debatten, er jo Klimarådets rapport, hvori de kommer med en række anbefalinger, i forhold til hvordan vi kan sikre, at danskerne får nogle grønnere madvaner. Kunne man forestille sig, at ministeren ville indkalde til nogle drøftelser om, hvilke af de her initiativer vi skal bruge i forhold til at få ændret danskernes madvaner og gjort de offentlige køkkener grønnere? Jeg synes, der er rigtig meget i den her rapport at tage fat på, og jeg synes egentlig bare, at vi skulle gå i gang med det.

Ministeren.

Jamen det gode ved den her nye viden og de her nye rapporter er, at det kan inspirere til handling, og det ville være tudetosset ikke at prøve at lade sig inspirere af det her i forhold til det, man laver fremadrettet. Så vi kommer til at lave meget mere, der trækker i den her retning. Nu har vi i dag forpligtet os på at få det her undersøgt, og det skal undersøges til bunds, også sådan, at vi med ro i maven kan sige: Det er rimeligt, det er fornuftigt, det er ladsiggørligt at sikre, at man naturligvis kan vælge et plantebaseret måltid, når man er i en offentlig kantine. Vi skal bare være helt sikker på, hvordan det her hænger sammen, om det er forbundet med ekstraudgifter og andet, for vi vil ikke påføre nogen i forvejen økonomisk klemte kommuner og regioner ekstraudgifter, uden at vi så er sikre på, at vi har finansieringen på plads. Så vi undersøger tingene, så vi med ro i sindet kan lave en aftale omkring det her. Tingene skal gøres i den rigtige rækkefølge. Vi har før prøvet at opleve, at hvis man farer frem med for høj en hastighed, får man noget kontraproduktivt. Det kan vi ikke være tjent med.

Hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Jeg vil da også bare sige tak for en god debat om det. Og så noterer jeg mig jo med stor tilfredshed, at ministeren selv siger – og jeg tror, jeg citerer rigtigt: »frie valg på et oplyst grundlag«. Fantastisk! Det er jo herligt som Venstremand at høre det. Og så ser jeg frem til at holde øje med, om ministeren så også udfører det i handling. Jeg har selv kvitteret for, at der også blev sagt, at man må undersøge alt det, man vil. For det er jo sådan et led i forbrugeroplysningen, kan man sige. Som Venstremand kan man jo bare med glæde notere sig, at ministeren siger: »frie valg på et oplyst grundlag«. For så er vi kommet et langt stykke ad vejen. Vi skal bare ikke diktere, hvad der skal på tallerkenen derude; det er folks forskellige sind, der skal afgøre det, som vi tidligere har nævnt i debatten. Men tak for det.

Ministeren.

Jamen vi er fuldstændig enige i, at vi ikke skal diktere; vi skal ikke trække noget ned over hovedet på danskerne. Vi skal netop give frie valg på et oplyst grundlag. Det, der så også bare er vigtigt – og det er der, hvor jeg måske synes at hr. Erling Bonnesen og Venstre mangler lidt – er det her med, at når man skal træffe frie valg på et oplyst grundlag, så skal der jo også være noget at vælge imellem. Og som Socialdemokratiets udmærkede og meget dygtige ordfører, hr. Anders Kronborg, var inde på, så nytter det jo ikke noget, når man står der og skal træffe et frit valg på et oplyst grundlag, at man så kun kan vælge f.eks. pølsehorn. Det duer jo ikke. Derfor skal der være en variation af muligheder at vælge imellem, og det er det, vi arbejder på, og det, der ligger i den her vedtagelsestekst. Og det er derfor, at hr. Erling Bonnesen og Venstre som en del af deres hyldest til det frie valg på et oplyst grundlag burde have støttet vores vedtagelsestekst, som ville sikre, at man netop kunne foretage det frie valg, så det ikke bare er på skrømt.

Hr. Erling Bonnesen.

Det er jo tæt på, at man kan konkludere, at vi siger det samme, bare med forskellige ord – det er jo fantastisk. Sådan kunne det i hvert fald lyde. Men så må det jo vise sig hen ad vejen, hvor langt det i praksis rækker. For det er fuldstændig rigtigt, at der skal være noget at vælge imellem, og det har vi været inde på tidligere i debatten, så det skal jeg ikke gentage. Og sådan tror jeg nu også det er; vi ser jo også en god, positiv udvikling. Så jeg vil bare holde godt øje med, at det er ikke kun er ord, men at der også bliver handling i forhold til de her ting. Så det ser vi jo frem til.

Ministeren.

Det er helt afgørende, at det ikke kun er ord, men at det også er handling. Og det er derfor, det er lidt underligt, at Venstre taler så meget om et frit valg på et oplyst grundlag, men ikke vil være med til at undersøge mulighederne for, at man altid kan vælge at spise plantebaseret. Der synes jeg bare, at det er underligt, at Venstre ikke vil bakke op om den undersøgelse, og det er der, der er forskel på Venstre og Socialdemokratiet og regeringen – det er nemlig, at vi faktisk vil undersøge det her, sådan at vi kan give muligheden for, at man kan vælge frit.

Tak til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Så plejer vi jo at tage hul på anden runde af debatten ved at give ordføreren for forespørgerne ordet. Så kan han jo enten starte en ny debat eller prøve at resumere debatten. Værsgo til hr. Carl Valentin.

Tak. Jeg har jo holdt min brandtale, men jeg fik at vide, at der var mulighed for, at jeg kunne sige et par afsluttende ord. Det ville jeg bare gerne benytte mig af, fordi jeg synes, at vi har haft en god debat i dag. Jeg vil komme med et par nedslag.

Jeg synes, det har været meget positivt at opleve fødevareministeren tale så passioneret om den her dagsorden, og jeg håber, at det kommer til at materialisere sig i masser af yderligere initiativer i forhold til at få ændret danskernes madvaner. Vi har en meget stor opgave foran os, og det synes jeg at Klimarådets rapport viser meget tydeligt. Vi har endda også en masse redskaber fra dem, så jeg synes bare, at vi skal komme i gang.

Jeg synes også, det har været rigtig godt at høre hr. Anders Kronborg slå et slag for friheden i dag og tale friheden op i forhold til muligheden for at vælge et plantebaseret måltid i de offentlige køkkener. Jeg synes, det er ærgerligt, at hr. Erling Bonnesen fra Danmarks Liberale Parti ikke er mere optaget af, at man derude lokalt kan vælge frit, også hvis det valg indebærer, at man måske ikke ønsker at spise kød til hvert eneste måltid.

Så synes jeg, at det var lidt ærgerligt, at fru Mette Thiesen var så svær at trænge igennem til i forhold til det her med de kæmpestore omkostninger, der er ved vores høje kødforbrug. Jeg synes, at den der jagt på ministeren, fordi der er blevet brugt nogle få millioner på at promovere kostråd, er helt ude af proportioner, når man ser på, hvor vanvittig store sundhedsudgifter vi kunne spare, hvis vi besluttede os for, at vi i Danmark serverede noget mere klimavenlig mad.

Så vil jeg bare generelt gerne sige tak til alle de partier, som står bag den her vedtagelsestekst. Jeg synes, det er fremragende, at vi nu får en undersøgelse af muligheden for at indføre et tilbud om plantebaseret mad i alle offentlige køkkener. Synes jeg så ligesom hr. Torsten Gejl, at man bare burde indføre det nu? Ja, det synes jeg da. Jeg har jo stemt for det i Folketingssalen, og jeg er gået til valg på det. Det ville være dejligt, hvis vi besluttede os for at indføre det. Det er da klart. Men altså, det er der ikke flertal for i Folketinget, og så må man jo forsøge at gå andre veje.

Nu har vi faktisk et flertal, der vil undersøge muligheden, og det synes jeg bare er helt vildt vigtigt. Efter min bedste vurdering kommer det til at betyde, at vi får mere plantebaseret mad i offentlige køkkener, og forhåbentlig også, at vi får den her valgmulighed, når vi har fået afdækket, hvordan det kan lade sig gøre. Så må man jo gå lidt på kompromis en gang imellem, når man gerne vil skabe resultater. Det er i hvert fald det, vi har forsøgt her fra SF's side.

Jeg vil gerne sige tak til alle, der har deltaget i debatten i dag. Jeg synes, den har været rigtig god, jeg synes, den har været konstruktiv, og jeg synes, den har vist, at debatten om fødevarer er en debat, som skal blive ved med at stå højt på dagsordenen. Og det er godt, at den er begyndt at fylde mere, for der er ingen tvivl om, at den fødevareproduktion, vi har i dag, har kæmpestore konsekvenser for klima, for biodiversitet, for vores sundhed, for dyrene og for mange andre ting. Det var mine afsluttende bemærkninger. Tak for ordet.

Selv tak. Der var ingen kommentarer eller andre, der ønskede ordet i den her sammenhæng.

Da det er tilfældet, er forhandlingen sluttet.

Afstemningen om de fremsatte forslag til vedtagelse vil, som jeg nævnte før, finde sted tirsdag den 15. marts 2022.

(Talen er under udarbejdelse)