Fremsat den 1. februar 2022 af Alex Ahrendtsen (DF),
Jens Henrik Thulesen Dahl (DF),
Dennis Flydtkjær (DF) og Morten Messerschmidt (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om bekæmpelse af ulovlig
helårsbeboelse i kolonihaver
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af indeværende folketingsår at
fremsætte de nødvendige forslag, der sikrer, at det
ikke længere er muligt at have folkeregisteradresse i
kolonihaver, og herudover inden udgangen af 2022 at
igangsætte et arbejde for at undersøge yderligere
muligheder for at sikre et effektivt forbud mod
helårsbeboelse i kolonihaver for at dæmme op for
uretmæssig og ulovlig brug af kolonihaver i landets kommuner.
Det skal fremgå entydigt, at helårsbeboelse er
ulovligt, og at det er op til kommunen at afgøre, hvordan
reglerne skal udformes, så dette princip overholdes via
f.eks. en temalokalplan.
Der skal derudover indføres
bøder for overtrædelser af reglerne vedrørende
ulovlig beboelse, ligesom man har for sommerhuse. Herved har
kommunerne en større mulighed for at føre sagerne i
stedet for foreningerne, og de kan eventuelt tage andre midler i
brug. Bl.a. skal kommunerne i forbindelse med bevisvurdering
vedrørende ulovlig beboelse kunne få indsigt i
kontoudtog, jf. CPR-lovens § 10, stk. 3 og 4.
Bemærkninger til forslaget
Kolonihaver er en del af dansk kulturhistorie.
Kolonihaver har historisk set typisk været et attraktivt
fritidstilbud for den del af befolkningen - ofte den lavere
lønnede del - der bor i lejlighed i byerne og uden adgang
til have. Kolonihaveloven blev indført i 2001 (Lov nr. 476
af 7. juni 2001 om kolonihaver). Det fremgår af
kolonihavelovens formålsbestemmelse, at loven har til
formål at sikre, at kolonihaveområder fortsat kan
være en væsentlig del af bybefolkningens muligheder for
rekreation og beskæftigelse i fritiden.
En opgørelse fra 2012 peger på,
at der er ca. 62.000 kolonihaver i Danmark, idet indenrigs- og
boligministeren i maj 2021 i et svar til Folketinget har oplyst, at
Bolig- og Planstyrelsen ikke har kendskab til en aktuel
opgørelse over alle kolonihaver og kolonihaveforeninger i
Danmark (Indenrigs- og Boligudvalget, alm. del - svar på
spørgsmål 196, folketingsåret 2020-21).
Det fremgår af definitionen af et
kolonihaveområde i kolonihaveloven, at et
kolonihaveområde er et område, hvor bebyggelsen ikke
må anvendes til helårsbeboelse. Det er nærmere
beskrevet i bemærkningerne til forslag til lov om kolonihaver
fra 2001. Heraf fremgår bl.a.: »Det vil sige, at
bebyggelsen ikke lovligt må være bopæl for nogen
i vinterhalvåret, men bestemmelserne om, i hvilket omfang
bebyggelsen må anvendes, vil i øvrigt kunne variere i
praksis.« (Jf. folketingsåret 2000-01, lovforslag nr. L
203, forslag til lov om kolonihaver som fremsat).
Indenrigs- og boligministeren oplyste i et
svar til Folketinget i april 2021 endvidere følgende:
»Forbuddet mod helårsbeboelse i et konkret
kolonihaveområde kan have sit retlige grundlag i forskellige
typer af dokumenter. Håndhævelse af forbuddet
afhænger af, hvilket retligt grundlag forbuddet fremgår
af.« (Indenrigs- og Boligudvalget, alm. del - svar på
spørgsmål 153, folketingsåret 2020-21).
Selv om det fremgår af definitionen af
et kolonihaveområde i kolonihaveloven, at et
kolonihaveområde er et område, hvor bebyggelsen ikke
må anvendes til helårsbeboelse, er det i dag muligt at
have folkeregisteradresse i en kolonihave hele året i henhold
til CPR-loven. Dette kan medvirke til uretmæssig og ulovlig
brug af kolonihaver i de mange kolonihaveforeninger, der findes i
kommunerne - typisk i eller i tilknytning til de større
byer.
Ulovlig helårsbeboelse i kolonihaver
udfordrer hele kolonihavetanken og de sociale fællesskaber og
trygheden i landets kolonihaver og kolonihaveforeninger.
Dansk Folkeparti mener derfor, at der er behov
for at gøre op med, at det i dag er muligt at have sin
folkeregisteradresse i en kolonihave. Dansk Folkeparti finder
endvidere, at der er behov for at igangsætte et arbejde for
at undersøge yderligere muligheder for at sikre et effektivt
forbud mod helårsbeboelse i kolonihaver, herunder på
baggrund af en gennemgang af regelsættene på
området og de nuværende sanktions- og
håndhævelsesmuligheder m.v. Dette er med henblik
på, at der på sigt på effektiv vis kan tages
hånd om ulovlig helårsbeboelse i kolonihaver.
Der opleves flere steder problemer i landets
kolonihaveforeninger og kommuner med ulovligt ophold i kolonihaver
(se f.eks. »Kolonihave-formand: Massive problemer med ulovlig
helårsbeboelse i Odenses kolonihaver«, fyens.dk, den 8.
juli 2019).
Tal for bopælsregistrering i kolonihaver
på baggrund af et særtræk fra Danmarks Statistik
viser, at der i perioden 2010-2020 har været en næsten
uafbrudt stigning i antal personer med bopælsadresse i
kolonihavehuse. I 2010 havde 243 personer registreret
bopælsadresse i et kolonihavehus, mens det var 514 personer i
2018. 602 personer havde registreret bopælsadresse i et
kolonihavehus i 2019, og 695 personer havde registreret
bopælsadresse i et kolonihavehus i 2020 (Indenrigs- og
Boligudvalget, alm. del - svar på spørgsmål 154,
folketingsåret 2020-21). Tallene er pr. 1. januar i de
angivne år.
Svarene på Dansk Folkepartis egne
henvendelser til Odense Kommune, Københavns Kommune og
Aarhus Kommune i efteråret 2021 viser dog, at problemet er
større, end Indenrigs- og Boligministeriet er klar over. I
disse tre kommuner alene har 2.322 personer folkeregisteradresse i
en kolonihave. I Aarhus befandt sig pr. 1. oktober 2021 294
personer med folkeregisteradresse i en kolonihave fordelt på
31 kolonihaveforeninger. I København var 993 personer
fordelt på 11 kolonihaveforeninger, mens der i Odense var
1.035 personer fordelt på 32 kolonihaveforeninger. I Odense
springer fem af kolonihaveforeningerne i øjnene, fordi
hovedparten af folkeregisteradresserne befinder sig i disse, nemlig
62 pct. Det drejer sig om Biskorup Havekoloni (87 pct.),
Søndergårds Haver Havekoloni (55 pct.), Lilletoften
Havekoloni (56 pct.), Enghaven Havekoloni (43 pct.) og Martins
Minde Havekoloni (41 pct.). Otte af havekolonierne har slet ingen
personer registreret med folkeregisteradresse. Biskorup,
Søndergårds Haver og Martins Minde ligger rundt om et
parallelsamfund, Vollsmose.
Der er mange udfordringer forbundet med
helårsbeboelse i kolonihaver. Kolonihaver er typisk
dårligt isolerede huse, som er uegnede til
helårsbeboelse. Helårsbeboelse kan også
føre til overbebyggelse i kolonihaver med villalignende
forhold, hvilket er i strid med kolonihavelovens formål.
Muligheden for at have folkeregisteradresse i en kolonihave kan
desuden medvirke til svindel med sociale ydelser, idet flere typer
af sociale ydelser er knyttet til bopælsregistrering,
herunder antallet af personer tilmeldt samme
folkeregisteradresse.
Der opleves også problemer i nogle
kolonihaver med kriminelle personer og bander med utryghed til
følge. Således har en række odenseanske
kolonihaveforeninger i flere år kæmpet med kriminelle,
der sælger stoffer, skaber utryghed og chikanerer andre
beboere (se f.eks. »Kolonihaver kæmper med kriminelle
bander: - Jeg prøver at råbe højt nu«,
tv2fyn.dk, den 1. juli 2021).
Desuden peger erfaringer på, at det ofte
er vanskeligt for bl.a. kolonihaveforeninger at løfte
bevisbyrden i forhold til ulovlig helårsbeboelse i
kolonihaver og dermed sikre en effektiv håndhævelse af
forbuddet mod helårsbeboelse (se f.eks. »Kommuner vil
stramme regler for kolonihaver: Få ødelægger det
for mange, siger forbund«, tv2.dk, den 28. november 2019 og
»Kolonihaver på menuen: Kommune vil
helårsbeboelse til livs«, dr.dk, den 24. september
2018).
Med dette beslutningsforslag ønsker
Dansk Folkeparti at dæmme op for og sætte effektivt ind
i forhold til ulovlig helårsbeboelse i landets kolonihaver og
herved sikre kolonihavetanken og bevarelsen af de sociale
fællesskaber og trygheden i landets kolonihaver og
kolonihaveforeninger.
Skriftlig fremsættelse
Alex Ahrendtsen
(DF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
bekæmpelse af ulovlig helårsbeboelse i kolonihaver.
(Beslutningsforslag nr. B 79)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.