B 74 Forslag til folketingsbeslutning om en fair afslutning til 3. g (borgerforslag).

Udvalg: Børne- og Undervisningsudvalget
Samling: 2021-22
Status: Beretning afgivet

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 27-01-2022

Fremsat: 27-01-2022

Fremsat den 27. januar 2022 af Leif Lahn Jensen (S), Thomas Danielsen (V), Peter Skaarup (DF), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Andreas Steenberg (RV), Peder Hvelplund (EL), Mai Mercado (KF), Peter Seier Christensen (NB), Ole Birk Olesen (LA), Susanne Zimmer (FG), Torsten Gejl (ALT), Jens Rohde (KD), Aaja Chemnitz Larsen (IA) og Lars Løkke Rasmussen (UFG)

20211_b74_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 27. januar 2022 af Leif Lahn Jensen (S), Thomas Danielsen (V), Peter Skaarup (DF), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Andreas Steenberg (RV), Peder Hvelplund (EL), Mai Mercado (KF), Peter Seier Christensen (NB), Ole Birk Olesen (LA), Susanne Zimmer (FG), Torsten Gejl (ALT), Jens Rohde (KD), Aaja Chemnitz Larsen (IA) og Lars Løkke Rasmussen (UFG)

Forslag til folketingsbeslutning

om en fair afslutning til 3. g (borgerforslag)

Folketinget pålægger regeringen at sikre, at 3.g-gymnasieeleverne årgang 2021-22 får en fair afslutning på deres studentereksaminer, da denne årgang har været berørt mere af nedlukning og onlineundervisning på grund af coronarestriktionerne end de to årgange før. Den virtuelle undervisning har ikke kunnet erstatte den fysiske undervisning, hvilket har sænket motivationen og indlæringen betydeligt og medført et sænket fagligt niveau.

Bemærkninger til forslaget

3. g-eleverne årgang 2021-22 skal have de samme faglige vilkår som henholdsvis årgang 2019-20 og 2020-21. Årgang 2019-20 oplevede omtrent en måneds nedlukning, og årgang 2020-21 fik lov til at komme tilbage til den fysiske undervisning ultimo februar 2021. Årgang 2021-22 derimod skulle vente helt til efter påskeferien. Hertil kommer, at der også har været mange lokale nedlukninger i forskellige sogne i Danmark, hvilket har forlænget de dårlige forhold for mange 3. g-elever. Den virtuelle undervisning har ikke kunnet erstatte den fysiske undervisning, hvilket har sænket motivationen og indlæringen betydeligt og medført et sænket fagligt niveau. Forslagsstillerne ønsker, at eleverne kompenseres for dette tab, og at regeringen tager initiativ til at sikre dette.

Om fremsættelsen i Folketinget

Forslagsstillerne i Folketinget bemærker, at der er tale om et borgerforslag, som inden for den fastsatte frist har opnået det antal støttetilkendegivelser fra borgere, som kræves for at få forslaget fremsat og behandlet som beslutningsforslag i Folketinget.

Der henvises til folketingsbeslutning af 2. juni 2016 om mulighed for at få borgerdrevne beslutningsforslag behandlet i Folketinget, lov om etablering af en ordning for borgerforslag med henblik på behandling i Folketinget og bekendtgørelse om en ordning for borgerforslag med henblik på behandling i Folketinget.

Borgerforslaget er oprindelig indgivet af Mathias Sandbæk Olsen, Herning, som hovedstiller med Frederik Rye Enemark Rasmussen, Herning, Matias Hammer Langgaard, Herning og Mads Sonne-Schmidt Ørts, Herning som medstillere. Fremsættelsen er alene udtryk for, at forslagsstillerne på vegne af de partier, som støtter borgerforslagsordningen, påtager sig at opfylde en nødvendig betingelse for, at borgerforslaget kan blive behandlet i Folketinget i overensstemmelse med intentionerne bag ordningen.

Skriftlig fremsættelse

Leif Lahn Jensen (S), Thomas Danielsen (V), Peter Skaarup (DF), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Andreas Steenberg (RV), Peder Hvelplund (EL), Mai Mercado (KF), Peter Seier Christensen (NB), Ole Birk Olesen (LA), Susanne Zimmer (FG), Torsten Gejl (ALT), Jens Rohde (KD), Aaja Chemnitz Larsen (IA) og Lars Løkke Rasmussen (UFG):

Vi tillader os herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om en fair afslutning til 3. g (borgerforslag).

(Beslutningsforslag nr. B 74)

Der er tale om et borgerforslag, som inden for den fastsatte frist har opnået det antal støttetilkendegivelser fra borgere, som kræves for at få forslaget fremsat og behandlet som beslutningsforslag i Folketinget.

Fremsættelsen er alene udtryk for, at forslagsstillerne på vegne af de partier, som støtter borgerforslagsordningen, påtager sig at opfylde en nødvendig betingelse for, at borgerforslaget kan blive behandlet i Folketinget i overensstem-melse med intentionerne bag ordningen for borgerforslag.

Fremsættelsen kan således ikke tages som udtryk for, at forslagsstillerne nødvendigvis støtter forslagets indhold.