Fremsat den 20. januar 2022 af Sikandar Siddique (FG),
Uffe Elbæk (FG) og Susanne Zimmer (FG)
Forslag til folketingsbeslutning
om indførelse af en progressiv
formueskat
Folketinget
pålægger regeringen at fremsætte lovforslag inden
udgangen af 2022, hvormed der med virkning fra den 1. januar 2023
indføres en progressiv formueskat efter følgende
model:
- Borgere med
nettoformuer på mellem 3,5 mio. kr. og 10 mio. kr. (og det
dobbelte for ægtepar) beskattes med 1 pct.
- Borgere med
nettoformuer på mellem 10 mio. kr. og 50 mio. kr. (og det
dobbelte for ægtepar) beskattes med 2 pct.
- Borgere med
nettoformuer på mellem 50 mio. kr. og 100 mio. kr. (og det
dobbelte for ægtepar) beskattes med 5 pct.
- Borgere med
nettoformuer på mellem 100 mio. kr. og 1 mia. kr. (og det
dobbelte for ægtepar) beskattes med 10 pct.
- Borgere med
nettoformuer på 1 mia. kr. og derover (og det dobbelte for
ægtepar) beskattes med 20 pct.
Skattegrundlaget for formueskatten
opgøres så bredt som muligt, dvs. inklusive
ejerboliger, pensionsformue, finansiel formue (f.eks. aktier,
obligationer og indestående i bank) fratrukket alle lån
(dvs. også banklån, su-lån m.v.). Værdien
af unoterede aktier og værdien af andelsboliger medregnes
også i grundlaget. Pensionsformuen korrigeres for udskudte
skatter.
Bemærkninger til forslaget
Formålet med forslaget er at mindske den
galopperende ulighed i samfundet og udligne uligheden i
formuer.
Det er velkendt, at den globale ulighed er
stigende, og at kløften mellem rig og fattig på
globalt plan bliver større og større. I 2020 ejede
den rigeste ene procent i verden mere end dobbelt så meget
som 6,9 milliarder mennesker (»Time to care«, Oxfam
Ibis, januar 2020).
Arbejdernes Erhvervsråd har
påvist, at de rigeste 10 pct. i Danmark har øget deres
indkomst efter skat og inflation med 25 pct. siden 2010. Alene i
2019 voksede indkomsten i det øverste lag med 5,4 pct. -
langt mere end indkomststigningen for den typiske dansker, som
lå på 1,5 pct. Den rigeste ene procent i Danmark har
haft en indkomststigning på i alt 48 pct. efter skat og
inflation siden 2010, hvilket i høj grad bunder i voksende
formueindkomster, der udgør over halvdelen af
indkomstfremgangen (»Sprækkerne i det danske samfund
vokser sig stadig større«, Arbejdernes
Erhvervsråd, den 20. januar 2021).
Ulighedsredegørelsen fra
Finansministeriet i december 2020 viser, at de rigeste 10 pct. af
danskerne ejer 50,2 pct. af befolkningens samlede formue. Endvidere
ejer den rigeste ene procent hele 13 pct. af formuerne (»Ny
undersøgelse: Danmark i top, når det gælder
vilje til at bekæmpe ulighed«, Oxfam Ibis, Malene Aadal
Bo, den 8. oktober 2020).
Ifølge Skatteministeriet modsvarer den
nedre grænse for formuer, der omfattes af forslaget, omtrent
den nedre grænse for gruppen af de rigeste 10 pct. i Danmark
(svar på SAU alm. del - spørgsmål 626,
folketingsåret 2020-21), som er på 3,55 mio. kr.
Forslaget er udformet ud fra en interesse i at omfatte formuerne i
den rigeste decil af befolkningen.
Internationalt set er Danmark kendetegnet ved
relativt små indkomstforskelle efter skat og
overførsler, men når det kommer til formueforskelle,
ligger Danmark ifølge OECD i den høje ende
(»Boligmarkedet er en ulighedsgenerator - men hvordan bremser
vi den? «, senioranalytiker Sune Caspersen, Arbejdernes
Erhvervsråd, »Vi Lejere«, den 6. september 2021).
En del af formueuligheden kan tilskrives alder, men selv når
tallene renses for aldersforskelle, er uligheden i formuer
væsentligt større end uligheden i indkomster
(Ulighedsredegørelsen, Finansministeriet, 2020).
Det er forslagsstillernes opfattelse, at den
økonomiske afstand mellem fattige og rige for det
første er etisk og moralsk uforsvarlig. For det andet er
uligheden et demokratisk problem, bl.a. fordi folk med store
formuer har mere indflydelse på samfundet end folk med en
lille eller ingen formue, hvilket f.eks. er problematisk i forhold
til at løse klimakrisen, da de rigeste mennesker også
er dem, der udleder mest CO2 og
profiterer af fossiltunge forretninger (»Emissions Gap Report
2020«, FN). For det tredje betyder den store formueulighed
også, at børn og unge træder ind i voksenlivet
med meget forskellige udgangspunkter og dermed ikke har de samme
muligheder for at udfolde deres liv og potentialer. Udsigten til at
gældsætte sig er alt andet lige større for unge
uden forældre med store formuer. Forskning viser også,
at stor ulighed kan skade sammenhængskraften og føre
til mere utryghed og kriminalitet (»Rapport afslører:
Stor ulighed i danskernes formue«, Alexander Sokoler,
Fagbladet 3F, den 19. januar 2021).
Gældende ret
Der er ingen generel formuebeskatning på
nuværende tidspunkt. I Danmark blev formueskatten udfaset i
folketingsåret 1996-1997. Formueskattesatsen var i 1995 1
pct. af formuer over ca. 1,6 mio. kr. (1995-niveau svarende til
knap 3 mio. kr. i 2021-niveau) og det dobbelte for ægtepar.
Provenuet udgjorde ca. 840 mio. kr. (1995-niveau svarende til ca. 2
mia. kr. i 2021-niveau).
Forslaget
På den baggrund
foreslås det at pålægge regeringen at
fremsætte lovforslag om at indføre en formuebeskatning
for de rigeste 10 pct. af befolkningen, som udmøntes
således:
- Borgere med
nettoformuer på mellem 3,5 mio. kr. og 10 mio. kr. (og det
dobbelte for ægtepar) beskattes med 1 pct.
- Borgere med
nettoformuer på mellem 10 mio. kr. og 50 mio. kr. (og det
dobbelte for ægtepar) beskattes med 2 pct.
- Borgere med
nettoformuer på mellem 50 mio. kr. og 100 mio. kr. (og det
dobbelte for ægtepar) beskattes med 5 pct.
- Borgere med
nettoformuer på mellem 100 mio. kr. og 1 mia. kr. (og det
dobbelte for ægtepar) beskattes med 10 pct.
- Borgere med
nettoformuer på 1 mia. kr. og derover (og det dobbelte for
ægtepar) beskattes med 20 pct.
Skattegrundlaget for formueskatten
opgøres så bredt som muligt, dvs. inklusive
ejerboliger, pensionsformue, finansiel formue (f.eks. aktier,
obligationer og indestående i bank) fratrukket alle lån
(dvs. også banklån, su-lån m.v.). Værdien
af unoterede aktier og værdien af andelsboliger medregnes
også i grundlaget. Pensionsformuen korrigeres for udskudte
skatter.
Forslagsstillerne har stillet
spørgsmål til skatteministeren om at opgøre
provenukonsekvenserne af forslaget. Det forventes, at svaret
herpå foreligger inden 1. behandling af
beslutningsforslaget.
Skriftlig fremsættelse
Sikandar Siddique
(Frie Grønne):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
indførelse af en progressiv formueskat.
(Beslutningsforslag nr. B 70)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.