B 67 Forslag til folketingsbeslutning om statsborgerskab til unge født og opvokset i Danmark.

Udvalg: Indfødsretsudvalget
Samling: 2021-22
Status: 2. beh./Forkastet

Betænkning

Afgivet: 31-03-2022

Afgivet: 31-03-2022

Betænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 31. marts 2022

20211_b67_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 31. marts 2022

1. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, KF, DF, NB og Marie Krarup (UFG)) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse ved 2. (sidste) behandling.

Et mindretal i udvalget (SF, RV og EL) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Liberal Alliance, Frie Grønne, Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

2. Politiske bemærkninger

Dansk Folkeparti og Marie Krarup (UFG)

Dansk Folkepartis medlem af udvalget og Marie Krarup (UFG) mener ikke, at man skal bruge indfødsretten som instrument til at blive integreret. DF og Marie Krarup (UFG) mener i stedet, at indfødsret kun skal tildeles folk, der viser sig værdige til den gave, som det er at få dansk indfødsret, og som allerede betragtes som en del af det danske fællesskab. DF og Marie Krarup (UFG) mener derfor - modsat beslutningsforslagets hensigt - at det skal være sværere at tilegne sig dansk indfødsret. Mindretallet kan på den baggrund ikke støtte beslutningsforslaget.

3. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 18. januar 2022 og var til 1. behandling den 2. marts 2022. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Indfødsretsudvalget.

Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og dokumenter

Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde.

Birgitte Vind (S) Camilla Fabricius (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Malte Larsen (S) Rasmus Stoklund (S) Rasmus Horn Langhoff (S) Carl Valentin (SF) Susan Kronborg (RV) Pernille Skipper (EL) Anne Rasmussen (V) nfmd. Morten Dahlin (V) Kim Valentin (V) Mads Fuglede (V) Marie Krarup (UFG) fmd. Peter Skaarup (DF) Marcus Knuth (KF) Mette Thiesen (NB)

Liberal Alliance, Frie Grønne, Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)49
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)39
Socialistisk Folkeparti (SF)15
Radikale Venstre (RV)14
Enhedslisten (EL)13
Det Konservative Folkeparti (KF)13
Dansk Folkeparti (DF)10
Nye Borgerlige (NB)4
Liberal Alliance (LA)3
Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG)3
Alternativet (ALT)1
Kristendemokraterne (KD)1
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)10