Fremsat den 12. oktober 2021 af Mette Abildgaard (KF),
Jane Heitmann (V), Karina Adsbøl (DF),
Mette Thiesen (NB),
Henrik Dahl (LA) og Jens Rohde (KD)
Forslag til folketingsbeslutning
om korrekt beregning af afregningspriser til
ikkekommunale plejevirksomheder
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af indeværende folketingsår at
fremsætte et lovforslag, der etablerer en uvildig
kontrolenhed, der skal sikre korrekte og ensartede afregningspriser
for ikkekommunale leverandører af ældrepleje.
Bemærkninger til forslaget
Når man har bidraget til samfundet
gennem det meste af sit liv, er det fællesskabets tur til at
betale tilbage med omsorg, pleje og hjælp, når der
bliver brug for det. Alle ældre har krav på en god og
værdig alderdom med selvbestemmelse og indflydelse på
egen hverdag. Derfor er den ældres eget frie valg
vigtigt.
På ældreområdet har borgerne
i Danmark i stor udstrækning mulighed for at vælge
imellem offentlige og private leverandører af
ældrepleje. Borgernes eget valg af ældrepleje er en
meget væsentlig del af det danske velfærdssamfund og et
centralt led i at sikre borgerne den kvalitet i ældreplejen,
de har behov for og ønsker. Forudsætningen for
borgernes eget valg er imidlertid, at den indbyggede konkurrence
mellem offentlige og private leverandører sker på et
fair og lige grundlag.
Det er forslagsstillernes opfattelse, at
borgernes eget valg udfordres af kommunernes ofte mangelfulde
beregning af omkostningerne forbundet med driften af den kommunale
ældrepleje. Det skyldes, at kommunernes egne
omkostningsberegninger har stor betydning for fastsættelsen
af de afregningspriser, som de private leverandører modtager
for deres arbejde. Hvis de private leverandører reelt bliver
underbetalt, kan de ikke opretholde deres plejevirksomhed, hvilket
i sidste ende kan true borgernes frie valg af ældrepleje.
Dette gør sig særlig gældende for private
leverandører af hjemmehjælp og for private
plejehjem.
Hjemmehjælpsområdet
Hjemmeboende borgere, der får personlig
hjælp, praktisk hjælp eller madservice
(hjemmehjælp), jf. servicelovens § 83, har siden den 1.
januar 2003 haft ret til frit at vælge mellem en kommunal og
privat leverandør af deres hjemmehjælp. Det betyder,
at der i dag er en række private leverandører på
området, der leverer hjemmehjælp i konkurrence med de
kommunale leverandører.
Borgernes eget valg på
hjemmehjælpsområdet kan etableres på flere
måder. En meget udbredt metode er den såkaldte
godkendelsesmodel, hvor private leverandører af
hjemmehjælp kan blive godkendt af kommunerne som
leverandører af hjemmehjælp til borgerne. I disse
tilfælde fastsættes leverandørernes
afregningspriser for ydelserne ud fra kommunernes egne omkostninger
til hjemmehjælp. Prisen skal beregnes på baggrund af de
langsigtede, gennemsnitlige omkostninger hos den kommunale
hjemmehjælp og skal inddrage alle relevante direkte og
indirekte omkostninger. Det vil sige, at de private
leverandører skal have samme betaling som det, kommunens
egen tilsvarende ydelse koster. Samtidig skal de kommuner, der
anvender godkendelsesmodellen, foretage efterberegning af
afregningspriserne løbende efter behov og mindst én
gang årligt.
Friplejeboliger
Også for leverandører af private
plejehjem (de såkaldte friplejeboliger) spiller kommunernes
beregninger af egne udgifter en stor rolle. På dette
område fastsættes de private leverandørers
afregningspriser på baggrund af de takstberegningsregler, der
er fastsat i medfør af serviceloven, efter forhandling
mellem den enkelte kommune og det private plejehjem.
Selv om det som udgangspunkt er de private
leverandørers egne takstberegninger, der danner udgangspunkt
for forhandlingerne, vil kommunernes forhandlingsvilje meget ofte
afspejle, hvilke omkostninger kommunen selv har beregnet sig frem
til for de kommunale plejehjem. Hvis en kommune eksempelvis ikke
har medregnet alle relevante omkostninger ved driften af de
kommunale plejehjem, vil de private plejehjem fejlagtigt
fremstå dyrere, hvilket dermed påvirker kommunernes
forhandlingsvilje og ønske om at indgå aftaler med
private plejehjem. På denne måde udfordres de private
plejehjems muligheder for at aftale sig frem til afregningspriser,
der reelt modsvarer de private plejehjems udgifter.
Ingen klageadgang for private
leverandører
I servicelovgivningen er det præciseret,
hvad der skal medregnes, når kommunerne skal opgøre
omkostningerne for driften af den kommunale hjemmehjælp og de
kommunale plejehjem, men det er efter forslagsstillernes opfattelse
langt fra ensbetydende med, at reglerne altid bliver fulgt. Det
betyder, at afregningspriserne ofte sættes for lavt i forhold
til de faktiske omkostninger. Samtidig er der generelt manglende
gennemsigtighed og store kommunale forskelle i
afregningspriserne.
Undersøgelser på
hjemmehjælpsområdet har vist, at afregningspriserne for
de private leverandører varierer med 225 kr. på
tværs af de 56 kommuner, der benytter en såkaldt
godkendelsesmodel. (»Stor variation i timepriser til
afregning af private leverandører på tværs af
kommunerne, september 2020«, www.danskindustri.dk). Den
manglende gennemsigtighed betyder, at det kan være yderst
vanskeligt at efterprøve, om alle direkte og indirekte
omkostninger indgår i beregningsgrundlaget.
I dag findes der imidlertid ingen
klageinstans, som de private leverandører kan gå til,
hvis de ønsker at få kommunernes egne
omkostningsberegninger belyst eller efterprøvet. Det
betyder, at en privat leverandør er tvunget til at
anlægge retssag mod kommunen, hvis leverandøren ikke
mener, at afregningspriserne er korrekte. Det sætter de
private leverandører i en meget svær situation, da de
dermed er nødsaget til at gå i direkte konflikt med
deres egen kunde. Af den grund er mange private leverandører
tilbageholdende med at problematisere deres afregningspriser.
Den første sag om forkerte
afregningspriser er i første omgang vundet og
anket
Brancheorganisationen KA Pleje har anlagt en
principiel retssag mod Brønderslev Kommune, hvor
påstanden var, at kommunen havde underbetalt
plejevirksomheden Blæksprutten ApS. Brønderslev
Kommune blev i juli måned i år af Vestre Landsret
dømt til at betale cirka 5 mio. kr. i erstatning til
plejevirksomheden, fordi kommunen ikke havde lavet de lovpligtige
efterberegninger af, hvad kommunens egen hjemmehjælp rent
faktisk koster. I en artikel om sagen kalder professor Per Nikolaj
Bukh dommen for pinlig: »Dommen er et klart signal til alle
kommuner om, at de kan komme i store problemer, når de ikke
følger loven.« (»Første dom mod kommune:
»Det her er simpelthen en gamechanger for
velfærdssamfundet««, www.berlingske.dk, den 9.
juli 2021).
KA Pleje har efterfølgende anket sagen
til Højesteret, og sagen er derfor endnu ikke endelig
afgjort.
Den igangværende sag understreger klart
behovet for at etablere en enhed, der kan kontrollere kommunernes
beregninger af prisen for egne ydelser. Den skal navnlig skabe
sikkerhed for, at det offentlige lever op til de krav, der
gælder, når afregningspriserne skal
fastsættes.
Kontrolenhed for offentlige
omkostningsberegninger på ældreområdet
Derfor foreslår Det Konservative
Folkeparti, at regeringen opretter en enhed, eventuelt under
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som kan behandle sager om det
offentliges beregning af pris for ydelser til borgerne.
Kontrolenhedens formål skal være
at sikre ensartet og korrekt beregning af det offentliges beregning
af omkostningerne forbundet med egne tilbud for på den
måde at sikre de private leverandører korrekte og
ensartede afregningspriser.
For forslagsstillerne er det afgørende,
at kontrolenheden har den nødvendige viden om området
og har de rette kompetencer, så beregningerne sker korrekt.
Kontrolenheden skal kunne behandle sager på baggrund af
klager, men skal også kunne tage sager op på eget
initiativ. Derudover skal kommuner og klageberettigede
organisationer kunne bede om vejledende udtalelser om en kommunal
omkostningsberegning.
For at sikre reglernes overholdelse skal
enheden have kompetence til at kræve fyldestgørende
oplysninger om alle relevante forhold i forbindelse med kommunernes
eller regionernes omkostningsberegninger, ligesom enheden skal
kunne efterprøve og - i forlængelse heraf - berigtige
disse, hvis det konstateres, at beregningerne ikke er retvisende
eller fuldstændige. Endvidere skal enheden i disse
tilfælde kunne pålægge en kommune at kompensere
de private leverandører for den manglende afregning, som
leverandørerne ikke måtte have modtaget.
Alle borgere skal sikres et reelt frit
valg
Forudsætningen for, at borgeren har et
reelt frit valg, er, at der eksisterer et alternativ, der kan
konkurrere med den kommunale ældrepleje. Ukorrekte og
mangelfulde afregningstakster til private plejevirksomheder er
konkurrenceforvridende og betyder, at private plejevirksomheder har
sværere ved at få deres økonomi til at
hænge sammen. Det kan resultere i pleje af ringere kvalitet,
og at plejevirksomhederne i sidste ende ikke kan opretholde deres
virksomhed. Det mener forslagsstillerne er uholdbart.
På den baggrund pålægger
Folketinget regeringen at fremsætte et lovforslag inden
udgangen af indeværende folketingsår, der sikrer
oprettelsen af en uvildig instans til kontrol af kommunernes
afregningstakster.
Finansiering
Det er forslagsstillernes vurdering, at
etableringen af en kontrolenhed under Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen vil kunne ske for 5 mio. kr., og at
kontrolenheden herefter vil kunne drives for 3 mio. kr.
årligt.
Skriftlig fremsættelse
Mette Abildgaard
(KF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
korrekt beregning af afregningspriser til ikkekommunale
plejevirksomheder.
(Beslutningsforslag nr. B 6)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.