Fremsat den 14. december 2021 af Peter Skaarup (DF),
Alex Ahrendtsen (DF), Liselott Blixt (DF),
René Christensen (DF),
Jens Henrik Thulesen Dahl (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF),
Dennis Flydtkjær (DF) og Morten Messerschmidt (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om ophævelse af valgret til kommunale og
regionale valg for andre end danske statsborgere
Folketinget pålægger regeringen at
fremsætte forslag til lov om ændring af lov om
kommunale og regionale valg således, at valgret ved
lokalvalgene i 2025 og efterfølgende alene indehaves af
danske statsborgere med bopæl her i riget.
Bemærkninger til forslaget
Udlændinge fra EU-lande og nordiske
lande kan i Danmark stemme til de kommunale og regionale valg
på lige fod med danske statsborgere, mens udlændinge
fra tredjelande først opnår valgret efter 4 års
ophold her i landet, hvilket følger af lov om kommunale og
regionale valg, jf. lovbekendtgørelse nr. 13 af 9. januar
2020.
Forslagsslagsstillerne så gerne
udlændinges stemmeret til kommunale og regionale valg
ophævet, så valgret alene er forbeholdt danske
statsborgere.
Forslagsslagsstillerne finder det urimeligt,
at tilflyttede udlændinge, hvoraf mange kommer fra lande i
mellemøsten uden kendskab til demokrati, skal have
stemmeret. Andre har kun en perifer tilknytning til Danmark og det
danske samfund og har kun ringe kendskab til det danske sprog og
indenrigspolitiske spørgsmål.
Antallet af udlændinge, der kan stemme
ved lokale valg i Danmark, er stigende fra valg til valg. Det er
indlysende, at de fleste udlændinge vil have en
tilbøjelighed til at stemme på partier, der har et
positivt syn på indvandringen, mens udlændinge
næppe stemmer på partier, der har en kritisk tilgang
til indvandringen.
Efter forslagsstillernes opfattelse skal
valgret og valgbarhed i Danmark være forbeholdt danske
statsborgere med bopæl i riget.
Udlændinges valgret i Danmark
Nordiske borgere får valgret i Danmark i
1977
I 1977 fik nordiske statsborgere med mere end
3 års uafbrudt bopæl i Danmark valgret, jf. lov nr. 202
af 18. maj 1977 (se Folketingstidende 1976-77, tillæg F,
spalte 286, 1318, 3340 og 3773, tillæg A, side 671,
tillæg B, side 239, og tillæg C side 169).
Dermed var Danmark det tredje land i Europa,
der gav personer med udenlandsk statsborgerskab kommunal valgret.
Det første land var Irland i 1963 og Sverige i 1976.
(»Fra fremmedarbejdere til etniske minoriteter«, Lise
Togeby, Aarhus Universitetsforlag, 2003, side 49).
Udlændinge uden for de nordiske lande
får valgret i Danmark efter 3 år i 1981
Da den socialdemokratiske regering
tiltrådte i november 1979, udtalte statsminister Anker
Jørgensen, at regeringen ville foretage en samlet
overvejelse af gæstearbejdernes situation i landet og heri
lade indgå muligheden for, efter svensk eksempel, at give
gæstearbejdere med længere tids ophold i Danmark ret
til at deltage i kommunale valg. (»Fra fremmedarbejdere til
etniske minoriteter«, Lise Togeby, Aarhus Universitetsforlag,
2003, side 49).
I 1981 blev valgretten udvidet til også
at omfatte »gæstearbejdere«, dvs.
udlændinge uden for nordiske lande, hvis de ud over at
opfylde de almindelige betingelser for valgret til de kommunale
råd havde haft ophold i Danmark i de sidste 3 år forud
for valget, jf. lov nr. 143 af 30. marts 1981 (se Folketingstidende
1980-81, tillæg F, spalte 4040, 4941, 7489 og 8423,
tillæg A, side 2501, tillæg B, side 457 og 515, og
tillæg C side 417).
Ved Folketingets behandling af
lovændringen i 1981 redegjorde indenrigsministeren og
partiernes ordførere for deres synspunkter, bl.a.
således:
Det fremgik bl.a. af den skriftlige
fremsættelse til forslag til lov om ændring af lov om
kommunale valg (L 100) i folketingsåret 1980-81, at
indenrigsministeren, Henning Rasmussen (S), fandt det rimeligt, at
indvandrere på et forholdsvis tidligt tidspunkt efter
indvandringen fik adgang til aktivt at tage del i det politiske liv
i kommunen. Henning Rasmussen mente, at valgretten ville styrke
indvandrernes samhørighed med det danske samfund.
3-årskravet ville efter hans mening sikre en rimelig
tilknytning til det danske samfund.
Kirsten Andersen (S) fandt, at »de mange
indvandrere, Danmark fik i 1960'erne og først i 1970'erne,
har i årene siden bidraget med deres arbejdskraft til vort
samfund. Det er både ret og rimeligt at betragte dem som
ligeværdige borgere med samme mulighed for at få
indflydelse på de politiske beslutninger i
lokalsamfundene.« (Spalte 4942). Tilsvarende synspunkter
fremførtes af SF's ordfører og den radikale
ordfører.
Regeringen og de partier, der støttede
forslaget, afviste risikoen for urimelige virkninger af loven,
bl.a. med henvisning til, at der ud over de nordiske statsborgere
højst ville være ca. 35.000 udlændinge, der
efter lovforslaget ville få valgret.
Venstres ordfører, Bundgaard Nielsen,
afviste forslaget: »De forskelle, der består mellem
danske statsborgere og indvandrerne i sproglig, kulturel og
samfundsmæssig henseende, er ofte så store, at man ikke
efter blot 3 års ophold i Danmark kan forvente den
fornødne indsigt i danske forhold.« (Spalte 4944).
Flemming Jensen (KF) afviste ligeledes
forslaget. Det var ikke rimeligt at give stemmeret til personer
uden dansk indfødsret. De to ting burde følges ad.
Udlændinge, der søger om og får dansk
indfødsret, skulle være velkomne til at afgive stemme.
»Det afgørende er nemlig tilpasningen til vores
samfund, og det er den, som adskiller den gæst, der kun
bliver her i nogle få år, fra den, der tager skridtet
fuldt ud.«, betonede den konservative ordfører.
(Spalte 4947).
Knud Lind (FP) fandt det naturligt, at man
skal beherske det danske sprog for at kunne deltage i det politiske
liv, og mente, at der var tale om en »klar nedvurdering af
det kommunalpolitiske arbejde, når regeringen blot
kræver, at udlændingen er fyldt 18 år, og at
pågældende i de sidste tre år har haft
bopæl her i riget forud for valget. Ikke et ord nævnes
der om, at pågældende skal kunne tale, forstå
eller læse det danske sprog«. (Spalte 4948).
Den 24. marts 1981 vedtog Folketinget
lovændringen med 80 stemmer for og 61 imod, idet forslaget
blev støttet af Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, SF
og Venstresocialisterne, mens Venstre, Det Konservative Folkeparti
og Fremskridtspartiet stemte imod lovændringen.
Ingen karenstid for valgret til kommunale og
regionale valg for nordiske og unionsborgere i 1995
I 1995 gennemførtes Rådets
direktiv nr. 94/80/EF (se EF-Tidende, 1994, L 368, side 38) om
fastsættelse af de nærmere regler for valgret og
valgbarhed ved kommunale valg for unionsborgere, der har
bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere.
Lovændringen betød bl.a., at der
ikke længere gælder nogen karenstid for EU-borgere og
nordiske statsborgere for opnåelse af valgret og valgbarhed.
For statsborgere fra andre lande blev 3-årsreglen som den
almindelige tidsmæssige betingelse opretholdt, men
således at det tidsmæssige krav kan reduceres i
tilfælde af gensidighed, det vil sige, at statsborgere fra
andre lande, hvor derboende danske statsborgere kan opnå
valgret og valgbarhed fra et tidligere tidspunkt, kan opnå
valgret og valgbarhed i Danmark fra det tilsvarende tidligere
tidspunkt. Der henvises til lov nr. 208 af 29. marts 1995, jf.
lovforslag nr. L 150 (se Folketingstidende 1994-95, tillæg F,
side 2278, 2509, 3851 og 4068, tillæg A, side 1871,
tillæg B, side 284, og tillæg C, side 276).
Udlændinge fra tredjelande opnår
kommunal og regional valgret efter 4 års ophold i
2010
Den 15. marts 2010 indgik VK-regeringen og
Dansk Folkeparti aftale om et serviceeftersyn af
udlændingepolitikken: »Nye regler for at få
permanent opholdstilladelse og serviceeftersyn af udlændinge-
og integrationspolitikken«, og ét af aftalepunkterne
var, at herboende udlændinge fra tredjelande først
opnår kommunal og regional valgret efter 4 års
ophold.
Det fremgik af aftalen, at den enkelte
udlænding skal gøre en indsats for at blive integreret
og udvise medborgerskab. Derfor skal herboende udlændinge
bortset fra nordiske borgere og EU borgere fremover først
kunne opnå kommunal og regional valgret efter 4 års
ophold.
Dansk Folkeparti tilkendegav i aftaleteksten,
at man helst havde set, at indvandrere havde opnået
indfødsret for at opnå retten til at kunne stemme til
kommunale valg, hvilket for partiet er en logisk følge af at
være velintegreret.
For lovforslag nr. L 187 fra
folketingsåret 2009-10, der udmøntede ændringen
fra 3 til 4 år, stemte Venstre, Socialdemokratiet, Dansk
Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti.
Hvor mange udlændinge kan stemme?
Ved lovændringen i 1981 blev det oplyst,
at der ud over de nordiske statsborgere, der allerede havde
opnået valgret, højst ville være omkring 35.000
herboende udlændinge, der ville opnå valgret.
Indvandringen til Danmark har imidlertid
været ganske betydelig i de sidste 40 år. Ved kommune-
og regionsrådsvalgene den 16. november 2021 kunne 414.966
udlændinge stemme svarende til 8,9 pct. af
vælgerne.
Dermed er der sket mere end en tidobling i
antallet af udlændinge, der har valgret til danske kommunale
og regionale valg i Danmark på 40 år.
Det skal bemærkes, at udlændinge
på tålt ophold, udvist ved endelig dom eller
afgørelse, eller udlændinge som opholder sig i Danmark
for at afsone straf m.v. idømt af en international
straffedomstol, ikke har valgret.
Det er forslagsstillernes ønske, at
loven om kommunale og regionale valg ændres således, at
valgret ved lokalvalgene i 2025 og efterfølgende alene
indehaves af danske statsborgere med bopæl her i riget.
Skriftlig fremsættelse
Peter Skaarup
(DF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
ophævelse af valgret til kommunale og regionale valg for
andre end danske statsborgere.
(Beslutningsforslag nr. B 56)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.