Fremsat den 23. november 2021 af Pia Kjærsgaard (DF),
Karina Adsbøl (DF), Liselott Blixt (DF),
Jens Henrik Thulesen Dahl (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF),
Morten Messerschmidt (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om ændring af eftervederlag for
varetagelsen af regionale og kommunale hverv
Folketinget pålægger regeringen at
fremsætte de nødvendige forslag med henblik på
at sikre, at eftervederlaget for varetagelsen af regionale og
kommunale hverv fremover modregnes øvrige indtægter.
Ændringerne skal foretages inden udgangen af dette
folketingsår.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en
genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 100,
folketingsåret 2020-21. Der henvises til Folketingstidende
2020-21, tillæg A, B 100 som fremsat, og tillæg F,
møde 92, kl. 20:18, og møde 120, kl. 13:22.
I dag er der for stor forskel på
reglerne for eftervederlag til folketingspolitikere og til
byråds- og regionsrådspolitikere. Ledende byråds-
og regionsrådsmedlemmer modregnes nemlig ikke i deres
eftervederlag, hvis de har øvrige indtægter, som
folketingsmedlemmerne gør, jf. bekendtgørelse nr.
2001 af 28. oktober 2021 om vederlag, diæter, pension m.v.
for varetagelsen af kommunale hverv og bekendtgørelse nr.
2002 af 28. oktober 2021 om vederlag, diæter, pension m.v.
for varetagelsen af regionale hverv. Den 1. januar 2017
indførte den daværende regering nye skærpede
regler for eftervederlag, så fratrådte borgmestre,
regionsrådsformænd og udvalgsformænd ikke
længere kunne få et eftervederlag, hvis de blev
folketingsmedlemmer eller ministre. Dansk Folkeparti
foreslår, at reglerne om eftervederlag fra 2017 skærpes
yderligere. Reglerne indeholder nemlig fortsat en række
mangler. I dag gælder reglerne kun i tilfælde, hvor den
ledende fuldtidslønnede lokalpolitiker skifter til et andet
politisk hverv. De nuværende regler for eftervederlag er ikke
tidssvarende. De skaber en skæv økonomisk situation
for menige byrådsmedlemmer, der ikke er berettiget til et
eftervederlag. Dansk Folkeparti foreslår, at reglerne om
eftervederlag for varetagelsen af regionale og kommunale hverv
udvides til også at gælde øvrige hverv.
Løn og andre indtægter bør således
modregnes eftervederlaget og derved følge reglen i §
109, stk. 3, i lov om valg til Folketinget. I dag får
borgmestre og regionsrådsformænd udbetalt eftervederlag
svarende til op til 6 måneders vederlag, hvilket udbetales
den 1. i måneden efter fratrædelse. Eventuelt
eftervederlag herudover udbetales hver måned i op til 6
måneder. Dansk Folkeparti foreslår, at hele
eftervederlaget i stedet udbetales løbende hver måned
i op til 12 måneder efter fratrædelse. Eftervederlaget
skal modregnes øvrige indtægter. Forslaget
berører ikke eftervederlag for udvalgsformænd, da
udvalgsformænd ofte har et hverv ved siden af deres politiske
hverv som udvalgsformænd. Udvalgsformænd får i
dag udbetalt eftervederlag den 1. i måneden efter
fratrædelse, og beløbet udgør højst tre
gange det sidst ydede månedlige vederlag.
Økonomiske konsekvenser
Med forslaget reducerer kommunerne deres
udgifter til eftervederlag, da der i forslaget stilles
højere krav til, hvornår et byråds- og
regionsrådsmedlem kan få eftervederlag. Således
formodes forslaget samlet set at have positive økonomiske
konsekvenser for kommunen. Dog må der forventes visse
udgifter forbundet med, at den kommunale og regionale
administration skal indhente oplysninger og foretage modregning af
de forskellige indtægter.
Skriftlig fremsættelse
Pia
Kjærsgaard (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
ændring af eftervederlag for varetagelsen af regionale og
kommunale hverv.
(Beslutningsforslag nr. B 49)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.