Fremsat den 17. november 2021 af Sikandar Siddique (FG),
Uffe Elbæk (FG) og Susanne Zimmer (FG)
Forslag til folketingsbeslutning
om beskyttelse af klimaflygtninge
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af indeværende folketingssamling at etablere
ny national lovgivning i tillæg til FN's
flygtningekonvention, der giver en beskyttelses- og asylstatus til
mennesker, som er flygtet grundet klimaforandringerne.
Bemærkninger til forslaget
Mange flygter fra
klimaforandringerne
Klimaforandringerne er en udbredt grund til,
at mennesker er nødsaget til at flygte fra deres hjem.
Flugten sker enten internt i deres eget land eller på
tværs af landegrænser, hvor de søger midlertidig
eller permanent beskyttelse. Disse mennesker på flugt fra
klimaforandringerne kan betegnes som klimaflygtninge.
Oversvømmelser og kraftige storme er de
mest almindelige klimarelaterede årsager til, at mennesker
tvinges bort fra deres hjem. I perioden 2008-2018 var
oversvømmelser skyldt i over halvdelen af alle
vejrrelaterede fordrivelser. Yderligere 35 pct. af de
vejrrelaterede fordrivelser skyldtes orkaner og storme
(»Klimaflygtninge«, Mathias Høj Kristensen,
Care.dk). Fordrivelserne kan også skyldes tørke og
havvandsstigning, som forventes at blive mere fremtrædende i
de kommende år. Men vi har langt fra opdaget alle de
udfordringer, som ændringer i klimaet vil føre med
sig.
Der mangler regulering for
klimaflygtninge
Klimaflygtninge er i dag ikke omfattet af FN's
flygtningekonvention. Det skyldes at flygtningekonventionen ikke
forholder sig til de problemstillinger, som klimaflygtninge er
udsat for.
Flygtningekonventionen kræver i sin
nuværende udformning, at en flygtning skal være
personligt forfulgt for at falde inden for konventionens
beskyttelse. Klimaforandringerne forfølger dog ikke nogen
personligt. De er altomfattende og derfor strukturelle og
kollektive. For at hjælpe klimaflygtninge kræver det
nogle helt anderledes kollektive kriterier, som ikke er reguleret i
konventionen i dag.
På nuværende tidpunkt findes der
ingen lovgivning, som giver en beskyttelsestatus i
tilstrækkelig grad til indivder, som er flygtet grundet
klimakrisen. (»Forsker: Flygtningekonventionen er ikke det
rigtige redskab til at håndtere klimaflygtninge«, Sune
Lægaard, Altinget.dk den 18. maj 2020).
Problemet skal håndteres på
forhånd
En mulig løsning på problemet med
manglende hjælp til klimaflygtninge kommer fra professor Sune
Lægaard, ph.d. og viceinstitutleder, Institut for
Kommunikation og Humanistisk Videnskab, RUC. Han foreslår en
helt ny ramme til at håndtere klimaændringerne og deres
konsekvenser, nemlig at problemet skal forsøges
håndteret på forhånd og ikke som
symptombehandling på bagkant.
Sune Lægaard udtaler bl.a.:
»Verdens lande bør først og fremmest tage
stilling til, hvordan de kan begrænse klimaændringerne
og afbøde effekterne af klimaændringerne.
Afbødning kan sagtens ske i andre lande, hvor alternativerne
vil være, at folk tvinges på flugt. Det vil være
i alles interesse, både de udsatte lande og dem, der ellers
ville modtage flygtninge.
Hvor dette ikke er muligt, bør verdens
lande sekundært tage stilling til, hvordan de fordeler
ansvaret for aktivt at hjælpe folk tvunget på flugt af
klimaændringerne. Dette kan og skal ikke håndteres ud
fra individualiserede vurderinger af enkeltpersoner, men
løftes på statsniveau«, jf. Sune Lægaards
indlæg i Altinget.dk som omtalt ovenfor.
På den baggrund ønsker
forslagsstillerne med dette forslag at lave ny national lovgivning
i tillæg til koventionerne, som giver den
tilstrækkelige beskyttelse af individer, som er flygtet
grundet klimaforandringerne.
Skriftlig fremsættelse
Sikandar Siddique
(FG):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
beskyttelse af klimaflygtninge.
(Beslutningsforslag nr. B 44)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.