Betænkning afgivet af
Beskæftigelsesudvalget den 9. februar 2022
1. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (S, V, EL, SF, RV, KF og ALT) indstiller
beslutningsforslaget til forkastelse
ved 2. (sidste) behandling.
Et mindretal i
udvalget (DF) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.
Et andet
mindretal i udvalget (NB) vil redegøre for sin
stilling til beslutningsforslaget ved 2. behandling.
Et tredje
mindretal i udvalget (LA) vil redegøre for sin
stilling til beslutningsforslaget ved 2. behandling.
Frie Grønne, Kristendemokraterne,
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske bemærkninger i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Venstre
Venstres medlemmer af udvalget konstaterer,
at forslaget om at udvide dagpengeretten med 9 uger i forbindelse
med forældrenes orlov er et sympatisk forslag, som dog
indeholder en række væsentlige udfordringer.
V konstaterer, at forslaget har set dagens
lys for at kompensere for de potentielt 9 tabte orlovsuger, i
tilfælde af at fædre ikke gør brug af deres 9
ugers øremærkede orlov i forlængelse af den
politiske aftale om implementeringen af orlovsdirektivet.
V konstaterer, at danske
undersøgelser og nordisk erfaring indikerer, at hovedparten
af danske fædre kommer til at gøre brug af den
øremærkede orlov. Hertil kommer, at forslaget
indebærer en udgift på 2,6 mia. kr. for staten. Det
største problem er imidlertid, at forslaget hvert år
vil trække ca. 8.600 personer ud af arbejdsmarkedet, hvilket
er et stort problem for både private og offentlige
virksomheder, som i forvejen har store problemer med at skaffe
medarbejdere nok.
V konstaterer derfor, at forslagets
møde med virkeligheden indebærer nogle store
udfordringer, som den gode intention ikke står mål
med.
3. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 17.
november 2021 og var til 1. behandling den 16. december 2021.
Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til
behandling i Beskæftigelsesudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets
sagsforløb og dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i
forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under
beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside
www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget
i 2 møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 5 bilag
på beslutningsforslaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget
1 skriftlig henvendelse om beslutningsforslaget.
Deputationer
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget
1 deputation, der mundtligt har redegjort for sin holdning til
beslutningsforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
3 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til
skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.
Bjørn Brandenborg (S)
Bjarne Laustsen (S) fmd. Jan
Johansen (S) Jens Joel (S) Kasper Roug (S) Kasper Sand Kjær
(S) Henrik Møller (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Karsten
Hønge (SF) Halime Oguz (SF) Samira Nawa (RV) Kathrine Olldag
(RV) Jette Gottlieb (EL) Victoria Velasquez (EL) Christian Juhl
(EL) Torsten Gejl (ALT) Hans Andersen (V) Anne Honoré
Østergaard (V) nfmd. Anne
Rasmussen (V) Morten Dahlin (V) Stén Knuth (V) Ulla
Tørnæs (V) Bent Bøgsted (DF) Jens Henrik
Thulesen Dahl (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Niels Flemming
Hansen (KF) Birgitte Bergman (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Alex
Vanopslagh (LA)
Frie Grønne, Kristendemokraterne,
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 49 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 39 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 16 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 | |
Radikale Venstre (RV) | 14 | |
Enhedslisten (EL) | 13 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 13 | |
Nye Borgerlige (NB) | 4 | |
Liberal Alliance (LA) | 3 | |
Frie Grønne, Danmarks Nye
Venstrefløjsparti (FG) | 3 | |
Alternativet (ALT) | 1 | |
Kristendemokraterne (KD) | 1 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Siumut (SIU) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 4 | |