Fremsat den 6. oktober 2021 af Søren Søndergaard (EL),
Jette Gottlieb (EL), Rune Lund (EL),
Jakob Sølvhøj (EL) og Victoria Velásquez (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om friere rammer til økonomisk
planlægning i regionerne, kommunerne og staten
Folketinget pålægger regeringen
permanent at suspendere budgetlovens service- og anlægsloft
for kommunerne, regionerne og staten.
Bemærkninger til forslaget
Et flertal i Folketinget besluttede i juni
2012, at Danmark frivilligt tilsluttede sig EU's finanspagt.
Implementeringen af finanspagten i Danmark skete gennem vedtagelsen
af budgetloven (folketingsåret 2011-12, lovforslag nr. L
174).
Forslagsstillerne mener, at budgetloven
medfører ringe rammer for den økonomiske
budgetlægning og disponering af midler på kommunalt,
regionalt og statsligt plan. Forslagsstillerne mener især, at
budgetloven er problematisk på to områder:
1. Budgetloven medfører færre midler til
velfærd
Budgetloven betyder, at der er sat et loft
over, hvor mange penge kommunerne, regionerne og staten kan bruge.
Samtidig er der indført skrappe økonomiske sanktioner
ved budgetoverskridelser. Hvis f.eks. kommunerne under et
overskrider loftet, risikerer kommunerne at blive ramt af
sanktioner og miste op mod 4 mia. kr. i bloktilskud i det kommende
år. 40 pct. af sanktionen fordeles på alle kommuner,
mens 60 pct. fordeles på den enkelte kommune, som har
overskredet budgettet (»Budgetlov og sanktionsregler«,
Indenrigs- og Boligministeriets hjemmeside, im.dk). Det betyder, at
kommuner, regioner og staten - af frygt for at blive sanktioneret -
kan ende med væsentlige mindre forbrug end planlagt i
budgetterne. Frygten for økonomisk straf har bl.a. betydet,
at der alene i kommunerne siden 2011 er brugt ca. 24 mia. kr.
mindre, end der var afsat i de kommunale budgetter. Dette
fremgår af Fagbevægelsens Hovedorganisations artikel
»Kommuner har underforbrug på 24 mia. kr. siden
2011«, den 21. april 2020. Det er penge, som kunne være
brugt på borgernær velfærd, f.eks. bedre
normering i landets daginstitutioner, flere lærere i
folkeskolen eller bedre ældrepleje. I 2020 brugte 77 ud af 98
kommuner således færre penge på service end
aftalt. Samlet var underforbruget i 2020 på 2,9 mia. kr. - et
beløb svarende til en times ekstra rengøring om ugen
til alle 122.500 borgere i hjemmeplejen eller gratis idræt og
en computer til alle 715.000 skoleelever
(»Velfærdskroner samler støv i
kommunerne«, FOA, den 13. september 2021). Det er derfor ikke
hensigtsmæssigt, at der lægges økonomisk
bånd på kommunerne, regionerne og staten, så de
reelt ikke kan bruge de midler, der afsættes til
velfærd, og midlerne ikke kan planlægges
hensigtsmæssigt
2. Budgetloven
vanskeliggør langsigtet prioritering og
planlægning
Budgetlovens 1-årige fokus
indebærer desuden en række problemer og
uhensigtsmæssigheder i forhold til en mere langsigtet
prioritering og planlægning i kommunerne, regionerne og
staten. Det 1-årige fokus betyder, at kommuner og regioner,
som rammes af ekstraordinære udgifter i enkelte år
såsom mere snerydning, store hjælpeudgifter til enkelte
borgere eller en kraftig vækst i medicinudgifter, kan
være tvunget til at skære ned på andre
driftsudgifter for ikke at komme i konflikt med udgiftsloftet.
Dette kortsigtede perspektiv gør det samtidig svært at
lægge penge til side over en årrække til
større investeringer, ligesom det bliver mindre attraktivt
for kommunerne, regionerne og staten at investere i indsatser, hvor
afkastet først kommer efter en årrække. Det er
en udfordring, som er særlig aktuelt med hensyn til de
nødvendige investeringer i klimatiltag, som i sagens natur
har et mere langsigtet perspektiv. Budgetloven står med andre
ord i vejen for mere langsigtede prioriteringer i kommunerne,
regionerne og staten.
Under coronakrisen har udgifter forbundet med
coronahjælpepakker været undtaget fra budgetlovens
udgiftslofter (»Hjælpepakke: Udgiftslofter sættes
ud af spil«, danskekommuner.dk, den 19. marts 2020. Det er
positivt, men løser ikke ovenstående mere generelle
problemer. Der skal naturligvis være styr på de
offentlige finanser, men der er brug for at gøre op med
budgetlovens helt unødvendige og ufleksible krav, så
økonomistyringen matcher den virkelighed, der er i
kommunerne, regionerne og staten (»KL: Budgetloven skal have
et flerårigt sigte« KL, den 9. januar 2020).
Samtidigt har Europa-Kommissionen suspenderet
finanspagtens rammer og sanktioner ved brug af pagtens
nødtilstandsklausul. Det er sket med henvisning til
coronakrisen og behovet for genopretningen af den europæiske
økonomi. (Se svar på Finansudvalget alm. del -
spørgsmål 374, folketingsåret 2019-20). I
forlængelse heraf - og med de negative erfaringer efter
finanskrisen - er der påbegyndt en debat om finanspagten og
dens uhensigtsmæssige konsekvenser for styringen af
økonomien. Store lande som Frankrig, Spanien og Italien
ønsker ikke finanspagten genindført med samme
indhold, og Tyskland har i forbindelse med genopretningen af den
europæiske økonomi forladt deres tidligere stramme
position. Finanspagtens status er således en fortsat
suspension med forventning om en ændret tilbagevenden.
Forslagsstillerne foreslår derfor, at
budgetlovens service- og anlægsloft for kommunerne,
regionerne og staten suspenderes på alle områder i
overensstemmelse med finanspagtens status. Forslagsstillerne ser
intet grundlag for Danmarks enegang på området og slet
ikke, når denne enegang har negative konsekvenser for en
rationel drift af samfundet.
Der er bred opbakning i samfundet til at
gøre op med budgetlovens ufleksible udgiftslofter.
Både Kommunernes Landsforening, Danske Regioner,
fagbevægelsen og civilsamfundet har således alle
efterlyst bedre rammer for den økonomiske planlægning
i kommunerne, regionerne og staten. Folketinget bør lytte og
imødekomme disse aktører ved at vedtage dette
beslutningsforslag og suspendere budgetlovens udgiftslofter.
Skriftlig fremsættelse
Søren
Søndergaard (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om om
friere rammer til økonomisk planlægning i regionerne,
kommunerne og staten
(Beslutningsforslag nr. B 4)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.