B 37 Forslag til folketingsbeslutning om at bringe fælles EU-barselsregler op på førstkommende EU-topmøde.

Udvalg: Europaudvalget
Samling: 2021-22
Status: Bortfaldet

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 11-11-2021

Fremsat: 11-11-2021

Fremsat den 11. november 2021 af Morten Messerschmidt (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Liselott Blixt (DF), René Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Hans Kristian Skibby (DF) og Peter Skaarup (DF)

20211_b37_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 11. november 2021 af Morten Messerschmidt (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Liselott Blixt (DF), René Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Hans Kristian Skibby (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om at bringe fælles EU-barselsregler op på førstkommende EU-topmøde

Folketinget pålægger regeringen på førstkommende topmøde i Det Europæiske Råd i EU at tage spørgsmålet om fælles barselsregler op som et tema. Regeringen pålægges endvidere at igangsætte et arbejde med nærmere at kortlægge, i hvilket omfang EU har kompetence og beføjelser til at regulere på barselsområdet for EU-borgere og arbejdstagere i EU. Såfremt denne redegørelse fastslår, at EU har kompetence og beføjelser på området, pålægges regeringen at arbejde for, at denne kompetence tilbageføres til nationalstaterne.

Bemærkninger til forslaget

Den 26. oktober 2021 indgik den socialdemokratiske regering en aftale med Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet om, hvordan EU's orlovsdirektiv om øremærket orlov skal gennemføres i Danmark (»Aftale om implementering af EU's orlovsdirektiv og ligestilling af orlovsrettigheder mellem forældre og øremærket forældreorlov«, den 26. oktober 2021).

Aftalen indebærer bl.a., at for lønmodtagere vil 9 ud af de 24 orlovsuger være øremærket som følge af EU's orlovsdirektiv. For forældre, der er lønmodtagere, er 2 plus 9 af de 24 uger med ret til barselsdagpenge øremærket hver forælder og dermed uoverdragelige. De første 2 uger skal ligesom i dag afholdes i forbindelse med barnets fødsel eller adoption, og de 9 ugers øremærkede uger med barselsdagpengeret skal være afholdt, inden barnet fylder 1 år.

Øremærket barselsorlov betyder, at man ikke kan overdrage orloven til en anden forælder eller til andre personer. Man kan med andre ord kun selv afholde den orlov, der er øremærket til en. Afholder man ikke den øremærkede orlov, bortfalder den. EU-direktivet om øremærket barsel skal være gennemført senest den 2. august 2022.

EU skal ikke blande sig i danske barselsregler

Danmark har allerede gode og fornuftige regler for barsels- og forældreorlov, som passer til det danske arbejdsmarked. I dag er barselsreglerne, at moderen til barnet har ret til 4 ugers barsel før fødslen. Derudover er 14 af de resterende 48 uger i barselsåret øremærket til moderen, mens 2 af dem er øremærket til faderen. De resterende 32 uger kan fordeles frit. Det er muligt, at der er medlemslande i EU, der ikke har barsels- og forældreorlovsregler, der kommer i nærheden af de rettigheder, vi har i Danmark, og derfor kan have gavn af fælles EU-regler. Men EU skal ikke af den grund blande sig i de gode danske regler.

Nærhedsprincippet

I 2017 foreslog Europa-Kommissionen at øremærke 4 måneders orlov til hver forælder. Men forslaget blev afvist. I en udtalelse fra Folketingets Ligestillingsudvalg lød det fra flertallet bestående af S, DF, V, LA og KF: »Forslaget strider mod nærhedsprincippet, idet udviklingen i orlovsrettigheder bør ske nationalt under hensyn til de nationale traditioner.« Udtalelsen understregede, at arbejdsmarkedets parter via den danske model selv bør aftale sig til enighed: »Partierne finder ikke, at Kommissionen har begrundet, hvorfor det er nødvendigt, at en yderligere udvikling af orlovsrettigheder skal ske på europæisk plan. Beslutninger om arbejdsmarkedsforhold og spørgsmål om fordeling af orlov i familierne bør træffes så tæt på borgerne som muligt,« lød det i udtalelsen. (»Det forsvundne princip«, Weekendavisen, den 30. september 2021; Europaudvalget, KOM (2017) 0253 - bilag 4, folketingsåret 2016-17). I den efterfølgende behandling i Europaudvalget var der imidlertid ikke flertal for at sende en påtale til EU om brud på nærhedsprincippet, idet blot DF og EL fandt, at forslaget stred mod nærhedsprincippet (Europaudvalget, KOM (2017) 0253 - bilag 7, folketingsåret 2016-17).

Forslagsstillerne mener, at barselsregler er et helt oplagt eksempel på et politisk område, der skal være underlagt nærhedsprincippet og beslutninger i de nationale parlamenter (Traktaten om den Europæiske Union, artikel 5, stk. 3).

Lad danskerne bestemme selv

For forslagsstillerne er familien samfundets omdrejningspunkt. Derfor er Dansk Folkeparti både imod regler, der tvinger familien til at bruge barslen på en bestemt måde, og imod at lade EU bestemme. EU skal holde fingrene fra danske barselsregler, der er vedtaget af Folketinget.

Forslagsstillerne ønsker med beslutningsforslaget, at regeringen på førstkommende topmøde i EU tager spørgsmålet om fælles barselsregler op som et tema. Formålet med at tage emnet op på topmødet er, at medlemslandene skal blive enige om, at beføjelserne om barsel tilbageføres til nationalstaterne i henhold til nærhedsprincippet.

Skriftlig fremsættelse

Morten Messerschmidt (DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om at bringe fælles EU-barselsregler op på førstkommende EU-topmøde

(Beslutningsforslag nr. B 37)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.