Fremsat den 10. november 2021 af Sikandar Siddique (FG),
Uffe Elbæk (FG) og Susanne Zimmer (FG)
Forslag til folketingsbeslutning
om at omdanne danske udrejsecentre til
almindelige opholdscentre
Folketinget pålægger regeringen at
sikre fornøden hjemmel til at nedlægge udrejsecentrene
i Sjælsmark, Avnstrup og Kærshovedgård og
Udlændingecenter Ellebæk og omdanne disse til
almindelige opholdscentre.
Ligeledes pålægges regeringen at
ændre driftsstyringen i de pågældende centre,
således at driften fremadrettet kan varetages af
humanitære hjælpeorganisationer.
Ændringerne skal være endeligt
gennemførte inden udgangen af folketingsåret 2022-23,
og Udlændinge- og Integrationsudvalget skal undervejs holdes
løbende orienteret om forløbet.
Bemærkninger til forslaget
Forslagsstiller ønsker med dette
forslag, at Danmark omdanner sine nuværende tre udrejsecentre
i Sjælsmark, Avnstrup og Kærshovedgård og
Udlændingecenter Ellebæk til opholdscentre. På
opholdscentre vil beboerne have bedre mulighed for at arbejde og
bidrage til centerets drift, og de vil i højere grad
få mulighed for kompetenceudvikling og deltagelse i
undervisning. Derudover undgår beboerne at tilbringe tid
under de kritisable omstændigheder, som udrejsecentrene giver
i dag.
Udrejsecentre giver risiko for mistrivsel
og psykiske lidelser
Det første udrejsecenter i Danmark
åbnede for 5 år siden, og idéen har vist sig at
være en fiasko. Udrejsecentre er mere end dobbelt så
dyre som opholdscentre, og de nedbryder beboerne langt hurtigere.
Samtidig fører udrejsecentre ikke til flere frivillige
hjemrejser. Tværtimod går anbefalinger fra forskere,
aktører og flygtninge i den modsatte retning (»En fast
hånd i ryggen - om afviste asylansøgere og
hjemrejse«, Michala Clante Bendixen, Refugees Welcome, 2021).
Der er et behov for at stoppe unødig overvågning,
kontrol og tvang og lade beboerne leve så normalt et liv som
muligt. Det vil påvirke både integration og udslusning
i en mere positiv retning.
Adskillige rapporter, tilsyn og inspiceringer
dokumenterer iøjnefaldende mistrivsel og rodløshed
hos børnene og familierne på udrejsecentrene. Her kan
nævnes »Trivsel hos børn på Udrejsecenter
Sjælsmark«, Røde Kors, 2019, »En fast
hånd i ryggen - om afviste asylansøgere og
hjemrejse« og »Velbegrundet frygt - om
troværdighed og risiko i asylsager«, Michala Clante
Bendixen, Refugees Welcome, 2020.
Danske udrejsecentre fører til en
alarmerende mistrivsel hos beboerne, især børnene. Der
er dobbelt så høj risiko for psykiske lidelser hos
børnene på Udrejsecenter Sjælsmark som hos
nyankomne flygtningebørn. Det viser en psykologisk
undersøgelse af børnene, som Røde Kors'
psykologer har udført og sammenfattet i en rapport
(»Trivsel hos børn på Udrejsecenter
Sjælsmark«).
Børnene på udrejsecentrene har
mange alvorlige symptomer på psykisk mistrivsel såsom
nedsat appetit, hyppige mareridt og problemer med at sove. Hvis man
sammenligner dem med børn, der netop er kommet til Danmark,
har børnene på et udrejsecenter dobbelt så
høj risiko for at lide af psykiske lidelser. Hele 61 pct. af
børnene kan sandsynligvis opfylde kriterierne for en
psykiatrisk diagnose, og halvdelen af de 11-17-årige har
symptomer på ptsd, posttraumatisk stressforstyrrelse (jf.
»Trivsel hos børn på Udrejsecenter
Sjælsmark«).
Udrejsecentrene synes således kun at
have ét specifikt formål, nemlig at gøre
forholdene så dårlige, at man presser folk til at give
op og rejse hjem. Det har resulteret i centre, der beviseligt
gør folk syge, og jo længere tids ophold, jo
dårligere mentalt helbred.
Repatrieringsindsatsen skal erstattes med
kompetenceopbygning
Med den nuværende repatrieringsindsats
risikerer vi, at afviste asylansøgere ikke forlader Danmark,
men lever under jorden i juridiske gråzoner. Det er ikke
gavnligt hverken for dem eller for Danmark. I stedet bør vi
som stat tage en humanistisk styring ved at kompetenceopbygge
asylansøgerne gennem arbejde, undervisning og lign.
De afviste asylansøgere, der beslutter
sig for at rejse hjem frivilligt, gør det typisk enten ret
kort tid efter afslaget, mens de endnu er relativt velfungerende og
friske, eller fordi de har været i stand til at opretholde et
aktivt liv via arbejde og et stærkt netværk. Beboere,
som bor på udrejsecentre i flere år uden arbejde eller
undervisning, mister til gengæld let evnen til at
planlægge og tage beslutninger, de falder ned i
håbløshed og apati og kan slet ikke overskue at vende
hjem (jf. »En fast hånd i ryggen - om afviste
asylansøgere og hjemrejse«).
Det er vigtigt, at asylansøgere er
så aktive og selvkørende som muligt gennem hele deres
asylprocedure og efterfølgende. Selv hvis de ikke får
asyl i Danmark, bør de kunne rejse hjem i en bedre tilstand,
end da de kom - i dag er det desværre omvendt. Opholdet i det
danske asylsystem gør dem mere syge end de traumatiske
oplevelser, de oplevede i hjemlandet og på rejsen hertil.
Danmark skal derfor vælge at give
asylansøgere uddannelse og behandle deres traumer så
godt som muligt, mens de er i landet. Desuden viser forskningen, at
der er større chancer for, at man vender hjem, hvis man har
holdt sig aktiv og har noget med sig hjem (jf. »En fast
hånd i ryggen - om afviste asylansøgere og
hjemrejse«).
Beboere på udrejsecentrene kan muligvis
blive anset som en udgift af nogle. I stedet bør man dog for
hele samfundets bedste hellere hjælpe beboerne proaktivt,
så deres potentialer kan indfries og kompetencer ikke
går tabt. Vi har et humant ansvar i Danmark, og vi kan ikke
tillade fortsat torturlignende tilstande og disrespekt af
bevægelsesrettighederne under menneskerettighederne, som
fremgår af kritikken af Udlændingecenter Ellebæk
fra Europarådets komité til forebyggelse af tortur
(»Report to the Danish Government on the visit to Denmark
carried out by the European Committee for the Prevention of Torture
and Inhuman or Degrading Treatment or Punishment (CPT) from 3 to 12
April 2019«, European Committee for the Prevention of Torture
and Inhuman or Degrading Treatment or Punishment (CPT), 2020).
Omdannelsen skal medføre
ændret driftsstyring
Forslagsstillerne ønsker med forslaget,
at de omdannede udrejsecentre skal drives på en ny og bedre
måde. Det skal ske ved, at humanitære
hjælpeorganisationer skal have mulighed for at drive
centrene, som i dag drives af Kriminalforsorgen. Kriminalforsorgens
driftsstyring af udrejsecentrene kan således erstattes med
driftsstyring af humanitære hjælpeorganisationer som
f.eks. Røde Kors.
De humanitære hjælpeorganisationer
har vist, at de har evnen til at varetage driftsstyringen af et
opholdscenter. De er langt bedre rustet til at drive centrene end
Kriminalforsorgen. Hvis der på realistisk vis skal
samarbejdes med de nytilkomne asylansøgere, vil det
være gunstigt for staten, hvis beboerne på centrene
får opbygget kompetencer frem for at blive nedbrudt og lide
af psykisk mistrivsel under deres ophold.
Statsministeren sagde for nylig i sin tale til
Folketingets åbning: »Der mangler tid til omsorg og
relationer, og alt for mange offentligt ansatte oplever, at der
mangler tid til deres faglighed. Spørg bare i
kriminalforsorgen, hvor der virkelig er brug for et løft og
en ny retning« (Folketingstidende, 2021-22, tillæg F,
møde 1, kl. 12:35 ff). Dette citat bør foranledige en
omprioritering af Kriminalforsorgens personale. Denne
omprioritering kan hjælpes godt på vej ved at inddrage
de humanitære hjælpeorganisationer i den daglige drift
af udrejsecentrene.
Skriftlig fremsættelse
Sikandar Siddique
(FG):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at
omdanne danske udrejsecentre til almindelige opholdscentre.
(Beslutningsforslag nr. B 36)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.