B 33 Forslag til folketingsbeslutning om at sikre, at der ikke indtræder forældelse for ministre eller embedsmænd i den såkaldte minksag, før sagen er undersøgt til bunds.

Udvalg: Udvalget for Forretningsordenen
Samling: 2021-22
Status: Beretning afgivet

Afgivet: 11-05-2022

Afgivet: 11-05-2022

Beretning om Forslag til folketingsbeslutning om at sikre, at der ikke indtræder forældelse for ministre eller embedsmænd i den såkaldte minksag, før sagen er undersøgt til bunds afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 11. maj 2022

20211_b33_beretning.pdf
Html-version

Beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 11. maj 2022

1. Politiske bemærkninger

Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten

Et flertal i udvalget (S, SF, RV og EL) konstaterer, at der i forbindelse med Instrukskommissionens undersøgelse og den efterfølgende rigsretssag har været rejst spørgsmål om, hvorvidt de nuværende regler om forældelse af mini‍steransvar er hensigtsmæssige. Regeringen vil inddrage eksterne eksperter, der skal komme med deres anbefalinger til ændringer i efteråret 2022 med henblik på en efterfølgende politisk drøftelse mellem partierne bag beretningen, der skal danne grundlag for fremsættelse af et lovforslag i næste folketingssamling.

Dansk Folkeparti

Et mindretal i udvalget (DF) finder, at det i lyset af udvidelsen af Minkkommissionens arbejde og den eventuelle kommende forsinkelse er altafgørende at sikre, at de almindelige forældelsesregler ikke kommer til at stå i vejen for at drage nogen til ansvar i denne sag. DF bemærker, at der er tale om en ekstraordinær sag, der drejer sig om nedlukningen af et helt erhverv, og at nedlukningen af min‍kerhvervet har haft mange økonomiske og personlige følger for de mennesker, der gennem mange år har beskæftiget sig med minkavl eller de mange følgeerhverv i branchen. DF noterer sig, at regeringen inddrager eksterne eksperter, der skal komme med deres anbefalinger til ændringer på området for reglerne om forældelse af ministeransvar i efteråret, men bemærker samtidig, at der er et konkret behov for at sikre, at forældelsesreglerne ikke stiller nogen hindringer i vejen for at drage nogen til ansvar i den pågældende sag.

Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved beretningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med politiske bemærkninger i beretningen.

2. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 9. november 2021 og var til 1. behandling den 1. marts 2022. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Forretningsordenen.

Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og dokumenter

Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 2 bilag på beslutningsforslaget.

P.u.v.

Henrik Dam Kristensen

formand