Fremsat den 9. november 2021 af Carsten Kissmeyer (V),
Morten Dahlin (V),
Kristian Pihl Lorentzen (V),
Christoffer Aagaard Melson (V),
Torsten Schack Pedersen (V) og Hans Christian Schmidt (V)
Forslag til folketingsbeslutning
om styrket retssikkerhed ved ekspropriation
m.v.
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af indeværende folketingsår at indkalde
til forhandlinger med henblik på at fremsætte forslag
til ændring af gældende love, så processer
omkring offentlige myndigheders indgreb i eller omkring borgeres
ejendom og virksomhed samles, forenkles og ensartes, så
borgernes retssikkerhed styrkes.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en
genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 84 om styrket
retssikkerhed ved ekspropriation m.v., folketingsåret
2020-21. Der henvises til www.folketingstidende.dk,
Folketingstidende 2020-21, tillæg A, B 84 som fremsat, og
tillæg F, møde 71, kl. 11:45.
Den private ejendomsret er ukrænkelig.
Det er en af grundpillerne i det danske samfund. Det er også
baggrunden for, at den private ejendomsret er beskyttet i
grundlovens § 73. Derfor følger det også af
grundloven, at borgerne har krav på fuld erstatning,
når staten eller kommuner eksproprierer borgernes
ejendom.
Desværre er der set talrige eksempler
på sager, hvor borgerne oplever, at det er både
besværligt, tidskrævende og dyrt at få anerkendt,
at offentlige myndigheder har foretaget et indgreb, som bør
udløse en erstatning.
Og det er
desværre ikke kun i ekspropriationssager, at der er
udfordringer. Det gælder i og omkring alle offentlige
myndigheders indgribende beslutninger, som eksempelvis ved
-
arealreservationer til eksempelvis nye vejforbindelser, der i en
årrække sætter anden planlægning i
stå,
-
råstofudvinding, hvor naboer bliver påvirket med
støj og støv,
- indkøb og
ibrugtagning af nye fly, hvor støjniveauet forhøjes i
specifikke områder,
- større
vedvarende energi-projekter, hvor omkringliggende ejendomme kan
falde i værdi, og
- erstatningsfri
regulering, hvor specifikke individer eller virksomheder fratages
betydelige dele af forretningsgrundlaget, eksempelvis ved forbud
mod gødskning af lavbundsarealer.
Fælles for indgrebene er, at der ikke er
faste retningslinjer for, hvordan borgere i lokalsamfundet skal
eller bør behandles. I praksis betyder det, at der er stor
forskel på, hvorvidt og hvordan der kompenseres, erstattes
eller eksproprieres, og at klagemulighederne ofte er
begrænsede, langtrukne og uoverskuelige for de
berørte.
Fremtidens behov for vedvarende energi,
klimasikring, udtagning af lavbundsjord m.v. vil medføre et
øget behov for offentlige indgreb i borgeres og
virksomheders omgivelser, muligheder og funktion. Samtidig
medfører den teknologiske udvikling, at flere borgere bliver
berørt i et hidtil uset omfang af offentlige myndigheders
anvendelse af nye teknologier uden faste retningslinjer for,
hvornår noget giver anledning til ekspropriation,
kompensation eller erstatning, hvilket der ikke er taget
højde for i grundloven.
Derfor er der brug for, at hele processen
gentænkes, så borgeren sættes i centrum og
oplever, at systemet er til for borgeren og ikke omvendt. Det
nytter ganske enkelt ikke, at borgerne afholdes fra at søge
erstatning for et indgreb, som offentlige myndigheder har
foretaget, fordi systemet er for tungt og besværligt.
Venstre mener, at offentlige myndigheders
betydelige indgreb i eller omkring borgeres ejendom eller
virksomhed alene bør være muligt inden for klart
foruddefinerede rammer, hvor vilkår og betingelser er
gennemskuelige, og hvor der er hurtig, nem og omkostningsfri adgang
til at få efterprøvet såvel beslutningen om
eksempelvis ekspropriation som en eventuel erstatnings
størrelse.
Det skal med andre ord være langt mere
enkelt og ligetil at gøre indsigelse, når offentlige
myndigheder træffer beslutninger, der giver en
påvirkning i eller omkring borgernes eller virksomhedernes
ejendom.
Derfor mener Venstre, at regeringen skal
indkalde til forhandlinger, så processerne omkring offentlige
myndigheders indgreb i og omkring borgeres og virksomheders ejendom
samles, forenkles og ensartes, så borgernes retssikkerhed
styrkes.
Forhandlingerne skal udmønte sig i en
aftale om forslag til ny lovgivning, som skal behandles i
Folketinget i indeværende folketingsår.
Venstre ønsker,
at forhandlingerne skal føre til, at følgende
ændringer gennemføres:
1) Det skal
være et krav, at offentlige myndigheder undersøger,
belyser og beskriver et indgrebs konsekvenser for private borgere
og virksomheder.
2) Der skal
etableres ensartede processer for offentlige myndigheders indgreb
med objektive kriterier for, hvornår et indgreb fører
til ekspropriation, kompensation eller erstatning, eller
hvornår der er tale om erstatningsfri regulering. De
ensartede processer bør indeholde kriterier for, hvor meget,
hvor længe, hvordan og i hvilken grad en borger eller
virksomhed skal kunne tåle indgreb og på hvilken
bekostning.
3) Der skal
etableres en forenklet klageproces ved ekspropriation som beskrevet
i Ekspropriationsudvalgets betænkning (Betænkning nr.
1569 om ekspropriation efter planloven, juni 2018).
4) Der skal
være adgang til fuld dækning af udgifter til juridisk
og anden sagkyndig bistand i ekspropriationssager, fredningssager,
erstatningssager, kompensationssager og lign. Dette skal dog ske
således, at refusion af udgifter til juridisk og anden
sagkyndig bistand som udgangspunkt ikke kan overstige den
tilsvarende udgift for den offentlige myndigheds vedkommende.
5) De processuelle
regler for ekspropriation, erstatning, fredning og kompensation
skal samles i en ny proceslov som beskrevet i
Ekspropriationsudvalgets betænkning (Betænkning nr.
1569 om ekspropriation efter planloven, juni 2018).
Det er herudover forslagsstillernes hensigt,
at forhandlingerne skal sikre en gennemførelse af
ovenstående med det udgangspunkt, at det samlet set ikke
medfører meromkostninger for staten, regioner eller
kommuner.
Herudover ønsker forslagsstillerne, at
regeringen skal implementere de anbefalinger fra
Ekspropriationsudvalgets betænkning fra 2018
(Betænkning nr. 1569 om ekspropriation efter planloven), som
endnu ikke er implementeret.
Skriftlig fremsættelse
Carsten Kissmeyer
(V):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
styrket retssikkerhed ved ekspropriation m.v.
(Beslutningsforslag nr. B 31)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.