Fremsat den 6. oktober 2021 af Jane Heitmann (V),
Heidi Bank (V), Karen Ellemann (V),
Martin Geertsen (V) og Bertel Haarder (V)
Forslag til folketingsbeslutning
om retten til en værdig afslutning på
livet og ret til lægesamtale og om flere læger med
specialviden om palliation
Folketinget pålægger regeringen
inden den 30. december 2021 at fremsætte et lovforslag, der
sikrer, at flere terminale patienter oplever en værdig
afslutning på livet, ved at patienter og deres
pårørende får ret til mindst tre samtaler med en
læge eller sundhedsperson, som har specialviden inden for
palliation, og som sikrer, at det danske uddannelsesinitiativ, som
modsvarer »Nordic Specialist Course in Palliative
Medicine«, færdiggøres og sættes i
drift.
Bemærkninger til forslaget
Alle har ret til en værdig død.
Alle har ret til at opleve, at også den sidste del af livet
gennemleves med den fornødne ro og kompetent faglige
ekspertise og omsorg til at understøtte et uundgåeligt
farvel til livet. Sådan er det desværre ikke i dag.
Venstre har de sidste 20 år været
drivkraften bag udbredelsen af patientrettigheder og frit valg
på en række velfærdsydelser som bl.a. behandling,
udredning, personlige pleje, praktisk hjælp og plejehjem.
Venstres formål har været at sætte det enkelte
menneskes ønsker og behov før systemets. Men det har
ikke løst alle de udfordringer, vi oplever i
velfærdssamfundet. For der er udfordringer. Det gælder
også på ældre- og sundhedsområdet.
For Venstre er og har det været en
prioritet, at vi i det danske samfund i højere grad
imødekommer den enkeltes ønsker til den sidste del af
livet.
Døden er for mange et tabu, men det
skal ikke afholde os fra at insistere på, at ældre og
uhelbredeligt syge ikke lades alene tilbage uden den
nødvendige omsorg, lindring og muligheder for selv at have
indflydelse på, hvordan man kommer herfra, når livet
rinder ud.
Venstre ønsker, at langt flere
uhelbredeligt syge oplever at modtage specialiseret og kvalificeret
behandling og omsorg den sidste tid i livet. Alle palliative
patienter og deres pårørende skal have ret til mindst
tre samtaler med en læge eller en sundhedsperson, som har
særlig fagspecifik viden inden for palliation, således
at den sidste del af livet bliver så ubesværet og
smidigt som muligt.
Samtalen kunne for eksempel tage udgangspunkt
i den anerkendte ACP-metode (Advanced Care Planning).
Men der mangler læger med specialiseret
viden om palliation. Derfor ønsker Venstre, at flere
læger uddannes i palliation, så langt flere danske
patienter og deres pårørende oplever en tryg og
værdig afslutning på livet.
I Danmark arbejder omkring 100 læger med
specialiserede palliative indsatser på f.eks. hospicer. Under
halvdelen er fagområdespecialister i palliativ medicin.
Helt konkret ønsker Venstre, at
uddannelsesoptaget på otte læger hvert andet år
på den fælles nordiske uddannelse Nordic Specialist
Course in Palliative Medicine suppleres med en dansk
uddannelse.
En dansk uddannelse vil dels kunne
løfte optaget, dels kunne sikre, at flere sundhedspersoner
f.eks. i almen praksis og i hjemmeplejen får den
nødvendige faglige basisviden.
Der er i øjeblikket nedsat en
tværregional arbejdsgruppe, som arbejder på en dansk
udgave af den fælles nordiske palliationsuddannelse.
Venstre ønsker, at regeringen sikrer,
at sekretariatet i Region Midtjylland og Sundhedsstyrelsen har
uddannelsen klar til udrulning inden udgangen af 2021.
Dansk Selskab for Palliativ Medicin har
tilkendegivet, at der mangler et stort antal læger med
fagområdespecifik uddannelse og viden (»Læger og
regioner ønsker en national uddannelse i palliation«,
Ugeskrift for Læger, august 2021).
I og med at der kun er optag hvert andet
år på den fælles nordiske uddannelse Nordic
Specialist Course in Palliative Medicine og Danmark kun råder
over otte pladser, har det nødvendige faglige løft
lange udsigter, hvis vi ikke får rullet en dansk
uddannelsesmodel ud nu. Efterspørgslen og interessen fra
lægernes side er stor og har været det gennem flere
år. Det betyder, at mange ansøgere er blevet
afvist.
Venstre ønsker, at flere danske
læger uddannes i palliativ medicin, først og fremmest
som fagområdespecialister, men med det sigte, at vi i Danmark
skal kunne tilbyde en egentlig specialeuddannelse i palliation, som
vi kender det fra f.eks. Norge, Australien og England. Det er
Venstres ambition, at uddannelserne skal afvikles, så vi er
klar til at garantere retten til mindst tre samtaler med en
læge eller en sundhedsperson, som har særlig
fagspecifik viden inden for pallitation, ved udgangen af 2025.
Forskning viser, at samtaler med en uddannet fagperson har en
positiv effekt (»Patienter lever længere, når de
taler om døden«, Sygeplejersken 2020, nr. 1).
Ved at styrke indsatsen og løfte
fagligheden omkring palliation for lægerne styrker vi
samtidig mulighederne for flere relevante tværfaglige
indsatser og bedre koordination på tværs af fagligheder
og sektorer. Det er der i høj grad brug for, fordi
uhelbredeligt syge mennesker og deres pårørende i den
sidste del af livet ofte tumler med både fysiske og psykiske
udfordringer lige fra søvnløshed og angst til
selvmordstanker og bekymringer for de efterladte.
Den demografiske udvikling går i retning
af, at vi bliver flere og flere ældre, som lever
længere - og ofte med flere komplicerede diagnoser. Det
udfordrer vores sundhedsvæsen, som ikke altid er gearet til
at sikre alle patienter den nødvendige palliative omsorg og
kvalificerede behandling i den sidste del af livet.
Tal fra Danmarks Statistik viser, at
80+-årige udgør ca. 5 pct. af befolkningen, og andelen
vil stige til ca. 10 pct. i 2050 (»Befolkningsfremskrivninger
2021-2060 - Befolkning og valg«. Danmarks Statistik, 2021).
Det betyder, at antallet af mennesker med kroniske sygdomme som
f.eks. kol, diabetes og hjertekarsygdomme vil fylde mere i det
danske sundhedsvæsen. For kronikergruppen er der brug for, at
dialogen om, hvordan livet - og ikke mindst den sidste tid af livet
- skal forløbe, starter på et tidligere tidspunkt end
tilfældet er i dag. Dialogen om grundlæggende
palliation er vores sundhedspersonale langt fra klædt
på til at tage.
De fleste patienter vil helst dø
derhjemme. Men den barske virkelighed er, at fire ud af ti
patienter dør på hospitalet. Det skal vi gøre
bedre, så flere oplever en afslutning på livet i en
tryg hjemlig ramme. Men det kalder på, at flere læger
og dermed mere sundhedspersonale får et højere
vidensniveau til at varetage palliation på højt
niveau.
Venstre reserverer 20 mio. kr. til en pulje i
Venstres finanslovsforslag for 2022 som en engangsudgift til at
sikre den nødvendige efteruddannelse af læger med
pallitative kompetencer over de næste år. Dermed
får vi indhentet det efterslæb på kompetencer,
som sundhedsvæsnet har på dette felt i dag.
Finansieringen af indførelsen af samtaler med en
sundhedsperson med særlige palliative kompetencer vil,
når den nødvendige efteruddannelse er
gennemført, kunne findes i Venstres finanslovsforslag.
Skriftlig fremsættelse
Jane Heitmann
(V):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om retten
til en værdig afslutning på livet og ret til
lægesamtale og om flere læger med specialviden om
palliation.
(Beslutningsforslag nr. B 3)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.