Fremsat den 29. oktober 2021 af Alex Vanopslagh (LA),
Henrik Dahl (LA) og Ole Birk Olesen (LA)
Forslag til folketingsbeslutning
om at give danske børnefamilier
større frihed til at indrette deres hverdag
Folketinget
pålægger regeringen at fremsætte lovforslag inden
udgangen af indeværende folketingsår om at
1) indføre
et skattefradrag på 130.000 kr. til pasning af egne
børn som erstatning for kommunernes mulighed for at give
tilskud til pasning af egne børn,
2) indføre
et tilskud til privat børnepasning svarende til den
gennemsnitlige udgift, som kommunerne har til en institutionsplads,
og
3) deregulere
dagtilbudsområdet, så det bliver lettere at oprette
frivuggestuer og private vuggestuer og børnehaver.
Bemærkninger til forslaget
Danske børn har europarekord i at
være længst tid i daginstitution. Det er blevet en
selvfølge i den socialdemokratiske velfærdsstat, at
børn har det bedst uden for hjemmet - og at forældres
primære rolle er at være skatteydere. Der er
desværre masser af eksempler på forhold i
daginstitutionerne, der er under al kritik, og flere og flere
begynder at spørge, om det virkelig er det bedste for
børnene.
De spørgsmål skal familierne have
mulighed for at udforske. Det gode familieliv skal ikke indrettes
på statens præmisser. Det skal indrettes på
familiernes egne præmisser.
Ved at indføre følgende tre
elementer skabes bedre muligheder for de forældre, der
ønsker at være mere sammen med deres børn.
Skattefradrag for pasning af eget
barn
Med forslaget afskaffes kommunernes mulighed
for at give tilskud til pasning af egne børn efter
daginstitutionslovens § 86 og de regler, som regulerer denne.
Til gengæld indføres et fradrag i den arbejdende
forælders skattebetaling, som nogenlunde skal modsvare den
kommunale omkostning ved at stille en institutionsplads til
rådighed. Denne omkostning varierer i kommunerne, men der
tages udgangspunkt i 130.000 kr. for et vuggestuebarn (under 3
år) og 73.000 kr. for et børnehavebarn.
Kriterierne for at modtage tilskuddet i den
nuværende ordning videreføres.
Disse betingelser
er,
1) har
tilstrækkelige danskkundskaber til at kunne udvikle barnets
dansksproglige kompetencer,
2) ikke samtidig
modtager offentlig overførelsesindkomst eller har en
arbejdsindtægt,
3) ikke er omfattet
af § 13, stk. 10, og § 13 f, stk. 1-4, jf. § 26,
stk. 4-10, i lov om aktiv socialpolitik og
4) har opholdt sig
her i riget i 7 ud af de seneste 8 år.
I tillæg til disse krav foreslås
et beskæftigelseskrav for den hjemmegående
forælder. Den hjemmegående skal have haft
ordinært arbejde i de seneste 2 år ud af de seneste 2
år og 6 måneder forud, for at skattefradraget kan
påbegyndes. Perioder, hvor man passer egne børn i
ordningen, og barsel skal ikke tælle med i opfyldelsen af
beskæftigelseskravet.
Med de nuværende regler kan man få
tilskud til at passe eget barn i 1 år. Det vil
forslagsstillerne øge til 3 år. En forælder skal
maksimalt kunne passe egne børn i 6 år samlet set med
fradraget, dvs. bruge fradraget fuldt ud for to børn. En
familie bør alene kunne få udbetalt fradraget for et
barn ad gangen. Fradraget skal også kunne gives, hvis f.eks.
en onkel eller en bedstemor passer barnet.
Det foreslås, at fradraget gives i den
betalte skat. Det betyder, at der indføres en helt ny
fradragstype i personskattesystemet med en fradragsværdi
på 100 pct. Et fradrag på 130.000 kr. af denne type
betyder således, at familien får 130.000 kr. mere at
gøre godt med.
For at man kan gøre brug af så
stort et fradrag, kræver det en indtægt af en vis
størrelse (man kan ikke slippe billigere i skat, hvis man
ikke betaler noget). Afhængigt af kommune og andre fradrag
vil det kræve en indkomst på 37.000-42.000 kr. om
måneden at kunne gøre fuldt brug af fradraget.
Det foreslås derfor, at halvdelen af det
resterende fradrag kan udbetales som tilskud.
Hvis man passer sit eget 1-årige barn,
vil man med forslaget få ca. 10.800 kr. om måneden som
kompensation for den manglende arbejdsindkomst, og spare udgiften
til vuggestue, dvs. omkring 13.700 kr. om måneden efter
skat.
Der er stillet ministerspørgsmål
om, hvad det vil koste at udvide den nuværende ordning. Det
har ministeren ikke set sig i stand til at svare på, og
derfor må man forlade sig på et skøn over
omkostningerne forbundet med forslaget.
De primære omkostninger ved forslaget er
manglen på skatteindtægter fra forældre, som
vælger at gå hjemme, imens der samtidig vil være
en modsat effekt, da kommunen sparer tilskud til
børnehavepladsen. Forestiller man sig, at ordningen bliver
populær og f.eks. 10 pct. af alle forældre til
vuggestuebørn vil gøre brug af den, vil det koste i
størrelsesordenen 1-2 mia. kr. Det er et langt større
brug, end det vi ser i dag. Cirka halvdelen af landets kommuner
tilbyder tilskud, men kun ca. 1.200 forældre gør brug
af ordningen.
Det foreslås, at ordningen finansieres
ved at nedsætte dimittenddagpengene til 8.000 kr. om
måneden. Finansministeriet angiver, at det vil give 1,9 mia.
kr. mere i statskassen og øge arbejdsudbuddet med 6.100
personer.
Tilskud til privat
børnepasning
Det foreslås, at de familier, som
ønsker at anvende en privat børnepasser, skal have
friheden til dette. Den udgift, som kommunen ellers ville have haft
til en vuggestue/dagplejeplads, skal familien kunne anvende til en
børnepasser efter eget valg.
Det skal være et krav for at få
tilskuddet, at begge forældre eller den enlige
forælder, som barnet bor hos, er i arbejde.
Deregulering af
daginstitutionsområdet
Det foreslås at deregulere
dagtilbudsområdet, således at det bliver lettere at
oprette frivuggestuer og private vuggestuer og børnehaver.
Alle krav, som går ud over, hvad der stilles af krav til
kommunale dagtilbud, skal fjernes, således at der ikke
stilles højere krav til en privat daginstitution end til en
kommunal.
Skriftlig fremsættelse
Alex Vanopslagh
(LA):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at
give danske børnefamilier større frihed til at
indrette deres hverdag.
(Beslutningsforslag nr. B 26)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.