Beretning afgivet af Sundhedsudvalget den
22. marts 2022
1. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet, Venstre,
Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Dansk
Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Frie
Grønne, Karina Adsbøl (UFG) og Liselott Blixt
(UFG)
Hver dag mister fem børn en af deres
forældre, og næsten 35.000 børn oplever hvert
år, at deres mor eller far bliver indlagt med en kritisk
sygdom, og op imod 300.000 børn vokser op i familier med
psykisk lidelse og 122.000 børn i familier med
rusmiddelproblemer (Kilde: Kræftens Bekæmpelse om
børn som pårørende, www.cancer.dk).
Der har gennem en årrække
været igangsat flere initiativer, som på forskellig vis
har haft det sigte at styrke indsatsen over for børn og
unge, som oplever, at en forælder indlægges med
alvorlig somatisk eller psykisk sygdom.
Indsatsen over for børn som
pårørende varetages i dag af myndigheder på
tværs af flere sektorområder, herunder
sundhedsområdet, socialområdet og børne- og
undervisningsområdet. For at sikre, at de berørte
børn fremadrettet mødes af en helhedsorienteret
indsats, der tager afsæt i barnets behov og ikke er
begrænset af sektorområders afgrænsning, er
partierne og de nævnte folketingsmedlemmer enige om hurtigt
at afdække udfordringer og mulige løsninger på
tværs af relevante sektorområder med inddragelse af
relevante parter og organisationer.
Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk
Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Det
Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Frie Grønne, Karina
Adsbøl (UFG) og Liselott Blixt (UFG) er enige om, at
regeringen skal nedsætte en hurtigarbejdende tværfaglig
arbejdsgruppe med repræsentanter for Danske Regioner, KL,
Sundhedsministeriet, Social- og Ældreministeriet,
Børne- og Undervisningsministeriet, Sundhedsstyrelsen og
relevante organisationer, bl.a. Danske Patienter, Kræftens
Bekæmpelse, Bedre Psykiatri, Børns Vilkår og
Mødrehjælpen, som skal komme med anbefalinger til
initiativer, herunder eventuelt ny lovgivning, der kan reducere
risikofaktorer for børn som pårørende til
f.eks. forældre, der lider af kritisk sygdom, en psykisk
lidelse eller alvorligt misbrug.
Arbejdsgruppens anbefalinger skal bygge
på en afdækning af eksisterende regler og indsatser -
ligesom de økonomiske konsekvenser forbundet med nye
initiativer skal afdækkes. Arbejdsgruppen skal afrapportere
medio 2022, med henblik på at et eventuelt lovforslag kan
fremsættes i 2022.
Arbejdsgruppens anbefalinger skal
følges op af en inddragende proces, således at
partierne og de nævnte folketingsmedlemmer i samspil med
regeringen har indflydelse på såvel håndtering
som den videre proces for arbejdsgruppens anbefalinger, herunder i
forhold til eventuel lovgivning.
Socialistisk Folkeparti
Socialistisk Folkeparti havde gerne set -
og har arbejdet for - en mere forpligtende beretningstekst, som der
imidlertid ikke har kunnet opnås et flertal for.
Socialistisk Folkeparti indgår derfor
i flertallets beretningstekst, som SF kan bakke op om. SF finder
det vigtigt, at arbejdsgruppen, som flertallet bakker op om, kan
påbegynde sit arbejde hurtigst muligt.
Socialistisk Folkeparti ønsker dog
at tilkendegive følgende supplerende bemærkninger:
Socialistisk Folkeparti henviser til, at
der gennem en årrække har været igangsat flere
initiativer, som på forskellig vis har haft et sigte på
at styrke indsatsen over for børn og unge, som oplever, at
en forælder indlægges med alvorlig somatisk sygdom
eller psykisk lidelse. Alligevel oplever mange børn og unge
svigt og ensomhed, når mor eller far indlægges og den
trygge ramme om familielivet brydes op, på trods af
Sundhedsstyrelsens klare anbefalinger fra 2012. En række
patient- og børneorganisationer (Børnerådet,
Psykiatrifonden, Det Nationale Sorgcenter og Kræftens
Bekæmpelse) oplyser, at tre ud af fire ledere i regionerne
ikke har kendskab til anbefalingerne, og at seks ud af ti ledere
vurderer, at det ikke systematisk registreres, om patienterne har
børn, og at noget lignende er tilfældet i kommunerne
(Der henvises til »Sundhedspersoners møde med
pårørende børn og unge til alvorligt syge i det
danske sundhedsvæsen«, Det Nationale Sorgcenter,
2021).
Socialistisk Folkeparti mener, at man inden
for kort tid bør sikre,
- at Sundhedsstyrelsens nationale
anbefalinger fra 2012 for børn og unge som
pårørende både styrkes og lovfæstes,
- at der eksisterer systematiske
arbejdsgange og tværsektorielle samarbejdsaftaler,
- at der sikres et viden- og
kompetenceløft af fagpersoner tæt på
børnene, de unge og deres forældre
- at det registreres i sygehusenes
elektroniske patientjournaler, om patienterne har hjemmeboende
børn og unge, og at der samtidig opbygges regionale- og
kommunale tilbud til disse.
Endelig havde SF gerne set, at den kommende
arbejdsgruppes arbejde også havde omfattet børn af
forældre, som er afhængige af rusmidler, eller
børn i familier med vold.
Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit
Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin
havde ved beretningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med politiske bemærkninger i
beretningen.
2. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 28.
oktober 2021 og var til 1. behandling den 13. januar 2022.
Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til
behandling i Sundhedsudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets
sagsforløb og dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i
forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under
beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside
www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget
i 4 møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag
på beslutningsforslaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget
2 skriftlige henvendelser om beslutningsforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
3 spørgsmål til sundhedsministeren til skriftlig
besvarelse, som ministeren har besvaret.
P.u.v.
Jane Heitmann
formand