Fremsat den 28. oktober 2021 af Mette Thiesen (NB),
Peter Seier Christensen (NB),
Lars Boje Mathiesen (NB) og Pernille Vermund (NB)
Forslag til folketingsbeslutning
om flytning af § 7-sager fra
Familieretshuset til familieretten
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af indeværende regeringsperiode at
fremsætte den nødvendige lovgivning, så
oplysning og afgørelse af § 7-sager, såkaldte
højkonfliktsager, flyttes fra Familiehuset til familieretten
under Danmarks Domstole, der samtidig tilføres de frigivne
ressourcer og kompetencer og den frigivne specialisering.
Bemærkninger til forslaget
De familieretlige forløb om
forældreansvar, samvær, skilsmisse, børnebidrag
m.v. starter alle i Familieretshuset (tidligere
Statsforvaltningen), hvis opgave det også er at oplyse
sagerne. Hvis Familieretshuset ikke kan afgøre sagen, eller
hvis en part vælger at klage over Familieretshusets
afgørelse i en sag, sendes sagen videre til familieretten
under Danmarks Domstole.
Det er forslagsstillernes holdning, at de
sværeste og mest komplicerede sager kun skal behandles og
afgøres ét sted af det mest kompetente
tvistløsningsorgan, der er til rådighed. Det handler
om forældres samvær med deres børn og
børns samvær med deres forældre.
I medfør af § 7 i
lovbekendtgørelse nr. 766 af 7. august 2019 om
Familieretshuset (Familieretshusloven) skal højkonfliktsager
behandles i Familieretshuset. Højkonfliktsager dækker
over komplekse sager med højt konfliktniveau mellem
forældrene eller risikofaktorer i form af f.eks.
utilstrækkelig omsorg for barnet, vold i familien, chikane,
misbrug eller psykisk sygdom. Det er med andre ord sager, hvor
hensynet til børn og forældre tilsiger en hurtig,
kompetent og endelig afgørelse. Det skyldes særlig, at
de involverede børn har et liv, som fortsætter
sideløbende med sagen, hvorfor tidsperspektivet i sagerne
ofte er af afgørende betydning for, hvordan sagen ender med
at falde ud. Der kan f.eks. være tilfælde, hvor
én forælder stopper samværet, mens sagen
må gå igennem Familieretshuset og familieretten, hvor
tidsperspektivet kan være op til 2 år. Her vil den
forælder, der tilbageholder barnet, i praksis ofte
præge barnet i en negativ retning i forhold til den anden
forælder, hvilket kan betyde, at samvær alligevel ikke
kan fastsættes og gennemføres.
I sager, hvor en forælder
uretmæssigt tilbageholder barnet, kan den tilbageholdende
forælder desuden stille sig selv bedre i sagen - uden at
myndighederne tillægger den adfærd negativ betydning -
fordi vægten lægges på at bevare status quo for
barnet. Samtidig tillader den nuværende konstruktion, at det
efter dom i visse tilfælde er nødvendigt at starte
forfra i et nyt forløb i Familieretshuset - et
forløb, som kan obstrueres, så dommen, der allerede er
afsagt i familieretten, i praksis underkendes.
Selv om højkonfliktsagerne starter
deres behandling i Familieretshuset, vil en part under alle
omstændigheder senere kunne få afgørelsen
prøvet ved familieretten under Danmarks Domstole. Da
Familieretshusets sagsbehandlingstider i almindelighed er genstand
for kritik og afgørelserne principielt skal behandles forfra
i familieretten henset til Familieretshusets sagsbehandlingstider,
savner det fornuft at fastholde behandlingen af
højkonfliktsager i Familieretshuset. Oplysninger i form af
udtalelser fra myndigheder og institutioner samt
børnesamtaler er f.eks. ofte forældede, når
sagen kommer i familieretten, og familieretten må derfor
indhente opdaterede oplysninger og afholde nye
børnesamtaler.
Der henvises til Ombudsmandens kritik af
Familieretshuset (»Familieretshusets sagsbehandlingstid i to
typer sager«, Folketingets Ombudsmand, den 4. maj 2021),
forældres brugeroplevelser (»Forældres
tilfredshed med de familieretlige myndigheder«, Karen
Magrethe Dahl, VIVE, 2020), indlæg i pressen fra sagkyndige
(»Kritikken vælter ned over Familieretshuset: Venter
på svar i over halvandet år«, Trina Nielsen, B.
T., den 5. maj 2021, og »Rystede advokater: Familieretshusene
er en fuldtonet katastrofe«, Tanja Graabæk og Nanna
Bolund, Politiken, den 14. januar 2021), og Advokatsamfundets
undersøgelse (»Retssikkerhedsbarometer -
undersøgelse 2021«, Advokatsamfundet, den 3. februar
2021). I sidstnævnte undersøgelse foretaget blandt 267
advokater svarede 50 pct., at retssikkerheden er dårligere i
dag, end den var for 5 år siden. Familieretshuset indtog en
fremtræden rolle i tilbagemeldingerne, hvor advokaterne bl.a.
svarede: »Familieretshuset har fjernet retssikkerheden i
børnesager«, »Familieretshuset krænker
børn og forældres retssikkerhed ved for lange
sagsbehandlingstider og vilkårlig sagsbehandling«, og
»Når sagsbehandlingen er så langvarende -
såvel i Familieretshuset (primært der) som i
Familieretten - skrider retssikkerheden - en sag kan være
næsten 2 år om blot at komme igennem de to systemer, og
det er ikke parterne eller deres advokater, der forhaler
sagerne«.
Det er efter forslagsstillernes mening ikke
nødvendigt at vente til efter en eventuel lovændring
med at flytte § 7-sager fra Familieretshuset, der under alle
omstændigheder ikke har kompetence til at træffe
afgørelser og allerede hviler på en forudsætning
om, at sagerne i sidste ende afgøres af familieretten.
Familieretshuslovens § 32 fastslår allerede, at en
§ 7-sag skal indbringes for familieretten til
afgørelse, når sagen er oplyst og der ikke vurderes at
være grundlag for at fortsætte det tværfaglige
arbejde med parterne. Der kan derfor ikke sættes
spørgsmålstegn ved familierettens almindelige
kompetence og dygtighed, men forslagsstillerne erkender dog, at
familieretten bør tilføres nødvendige
kompetencer og ressourcer, når den overtager området,
som følge af at oplysningen af sagen også fragår
Familieretshuset. Således bør familieretten
tillægges pligt til at udarbejde børnesagkyndige
undersøgelser i sagerne, mulighed for at udarbejde
forældrekompetenceundersøgelser og pligt til straks at
fastsætte midlertidigt overvåget samvær som led i
oplysningsgrundlaget i sager, hvor en forælder
uretmæssigt afskæres fra kontakt til et barn f.eks. i
forbindelse med et samlivsophør, eller hvor et samvær
tidligere har været praktiseret i henhold til en mundtlig
aftale. Den fornødne specialisering af dommerne bør
ligeledes tilgodeses, således at familieretten består
af specialiserede dommere, hvor den individuelle dommers sagsbyrde
udgøres af minimum 80 pct. familieretlige sager om
forældremyndighed, bopæl og samvær.
Specialiseringen er nødvendig på
samværsområdet, hvor højkonfliktsager
hører til blandt de absolut mest komplekse af de
familieretlige områder. Det er i den forbindelse
forslagsstillernes holdning, at samværsområdet i sin
tid blev fjernet fra domstolenes kompetenceområde, netop i
erkendelse af at en manglende specialisering af dommerne indebar,
at sagerne dengang ikke blev behandlet optimalt, fordi den
komplekse administrative praksis var ukendt for mange dommere.
Forslagsstillerne bemærker, at
støtte til forslaget hverken skal ses som en tilkendegivelse
af støtte til eller modstand mod Familieretshuset i sin
helhed. Det afgørende er, at et unødigt og
tidsforlægende led i behandlingen af højkonfliktsager
udgår.
Finansiering
Siden etableringen af Familieretshuset har
Familieretshuset flere gange modtaget ekstrabevilliger bl.a. til
nedbringelse af sagsbehandlingstiden på næsten 350 mio.
kr. (»Ny aftale skal nedbringe ventetider i
Familieretshuset«, Indenrigs- og Boligministeriet, den 7.
december 2020, og »Forældre er mindre tilfredse med
skilsmissesystemet efter reform«, Indenrigs- og
Boligministeriet, den 7. september 2020). På trods af at der
er tilført flere midler, er der efter forslagsstillernes
opfattelse ikke udsigt til en bedre sagsbehandling for
børnene i højkonfliktsagerne.
Finansieringen skal derfor bero på de
ikke ubetydelige midler, der frigøres, når
Familieretshusets kompetence til at behandle
højkonfliktsager overgår til familieretten.
Skriftlig fremsættelse
Mette Thiesen
(NB):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
flytning af § 7-sager fra Familieretshuset til
familieretten.
(Beslutningsforslag nr. B 22)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.