B 203 Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af protokoller om Finlands og Sveriges tiltrædelse af Den Nordatlantiske Traktat.

Af: Udenrigsminister Jeppe Kofod
Udvalg: Udenrigsudvalget
Samling: 2021-22
Status: 2. beh/Vedtaget

Betænkning

Afgivet: 02-06-2022

Afgivet: 02-06-2022

Betænkning afgivet af Udenrigsudvalget den 2. juni 2022

20211_b203_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Udenrigsudvalget den 2. juni 2022

1. Indstillinger

Udvalget indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Moderaterne, Siumut og Sambandsflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

2. Politiske bemærkninger

Enhedslisten

Enhedslistens medlemmer af udvalget kan støtte forslaget til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af protokoller om Finlands og Sveriges tiltrædelse af Den Nordatlantiske Traktat.

Det er Enhedslistens grundlæggende opfattelse, at det er op til lande selv at søge de sikkerhedspolitiske alliancer, f.eks. i NATO, som de ønsker at indgå i. Derfor opfatter Enhedslisten det ikke som sin opgave at støtte eller blokere for landes optagelse, medmindre der foreligger helt særlige grunde. Det er baggrunden for, at Enhedslisten har undladt at stemme i forhold til en række tidligere NATO-ansøgninger.

Hvad angår den aktuelle ansøgning deler Enhedslisten de kritiske synspunkter til et NATO-medlemsskab, som bl.a. er blevet fremført af Venstrepartiet og Miljøpartiet i Sverige og af medlemmer af Venstrealliancen i Finland. Men vi noterer os også, at ansøgningen om medlemskab bakkes op af et demokratisk funderet flertal i det svenske og det finske parlament.

Samtidig noterer vi os, at den russiske præsident Putin direkte har truet de to lande i forhold til at forfølge deres demokratiske beslutning. Dette anser vi for helt uacceptabelt, og vi har derfor i denne situation valgt at stemme for en hurtig dansk ratifikation af de to landes ansøgninger. Putin skal ikke med trusler kunne forhindre demokratiske lande i at vælge deres egne alliancer.

Da der ved tidspunktet for betænkningsafgivelsen ikke foreligger svar på alle de stillede spørgsmål, vil Enhedslisten derudover redegøre i forbindelse med 2. behandling i folketingssalen.

3. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 2. juni 2022 og var til 1. behandling den 2. juni 2022. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udenrigsudvalget.

Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og dokumenter

Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 2 bilag på beslutningsforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 14 spørgsmål til udenrigsministeren og 1 spørgsmål til udenrigsministeren og forsvarsministeren til skriftlig besvarelse, som ventes besvaret inden 2. behandling.

Annette Lind (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Kasper Sand Kjær (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Birgitte Vind (S) Rasmus Horn Langhoff (S) nfmd. Karsten Hønge (SF) Anne Valentina Berthelsen (SF) Rasmus Nordqvist (SF) Anne Sophie Callesen (RV) Martin Lidegaard (RV) Søren Søndergaard (EL) Christian Juhl (EL) Aaja Chemnitz Larsen (IA) Sjúrður Skaale (JF) Sikandar Siddique (FG) Michael Aastrup Jensen (V) Bertel Haarder (V) fmd. Karen Ellemann (V) Ellen Trane Nørby (V) Fatma Øktem (V) Ulla Tørnæs (V) Kristian Thulesen Dahl (DF) Søren Espersen (DF) Lise Bech (UFG) Marcus Knuth (KF) Katarina Ammitzbøll (KF) Peter Seier Christensen (NB) Naser Khader (UFG)

Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Moderaterne, Siumut og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)49
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)39
Socialistisk Folkeparti (SF)15
Radikale Venstre (RV)14
Enhedslisten (EL)13
Det Konservative Folkeparti (KF)13
Dansk Folkeparti (DF)10
Nye Borgerlige (NB)4
Liberal Alliance (LA)3
Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG)3
Alternativet (ALT)1
Kristendemokraterne (KD)1
Moderaterne (M)1
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)9