Fremsat den 16. marts 2022 af Leif Lahn Jensen (S),
Thomas Danielsen (V),
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF),
Andreas Steenberg (RV), Peder Hvelplund (EL),
Mai Mercado (KF), Peter Skaarup (DF),
Peter Seier Christensen (NB),
Ole Birk Olesen (LA), Susanne Zimmer (FG),
Torsten Gejl (ALT), Jens Rohde (KD),
Aaja Chemnitz Larsen (IA),
Karina Adsbøl (UFG), Lise Bech (UFG),
Liselott Blixt (UFG),
Lars Løkke Rasmussen (V) og Hans Kristian Skibby (UFG)
Forslag til folketingsbeslutning
om ligestilling i lønforhold mellem
offentlige fag (borgerforslag)
Med dette borgerforslag ønsker vi at
forpligte regeringen til politisk handling. Vi foreslår, at
regeringen indkalder til trepartsforhandlinger hurtigst muligt med
henblik på at skabe ligestilling i lønforhold mellem
offentlige fag.
De kvindedominerede fags løn blev
fastlåst, da de samlet set blev indplaceret nederst i
lønhierarkiet med tjenestemandsreformen i 1969. Placeringen
bliver cementeret gang på gang med rammesætningen for
den danske model på det offentlige område. Det politisk
skabte lønefterslæb kan ikke udlignes gennem
overenskomstforhandlinger. Derfor kræver det politisk
handling.
Bemærkninger til forslaget
Den historiske årsag:
Tjenestemandsreformens jerngreb om løndannelsen.
Den nuværende værdisætning
af kvindedominerede fag er i høj grad et resultat af
tjenestemandsreformen fra 1969, hvor datidens politikere
indplacerede offentlige faggrupper på løntrin og
generelt indplacerede kvindedominerede faggrupper lavest. Det er
dokumenteret i undersøgelsen fra Institut for
Menneskerettigheder fra 2020 af ph.d. Astrid Elkjær
Sørensen (»Kvindefag i historisk skruetvinger - En
analyse af Tjenestemandsreformens betydning for hierarkiet i
offentlige lønninger fra 1969 til 2019«, Institut for
Menneskerettigheder, 2020).
Cementeringen af lønhierarkiet: Den
danske model på det offentlige område.
Den danske model på det offentlige
område fastholder de kvindedominerede fag nederst i
hierarkiet. Værdisætningen på tværs af de
kvindedominerede fag er fortsat så lav, at det er praktisk
umuligt at løfte dem til en tidssvarende løn inden
for rammerne af den danske forhandlingsmodel på det
offentlige område.
Resultatet: Velfærdssamfundets
rekrutterings- og fastholdelsesproblemer.
I dag er der massive rekrutterings- og
fastholdelsesproblemer i flere fag på det offentlige
arbejdsmarked. Det er svært at besætte stillinger til
f.eks. pædagog, jordemoder og sygeplejerske. Ligeledes er
ansøgertallet til velfærdsuddannelserne faldende. Det
er en politisk opgave at sikre, at den danske velfærdsstat
kan tiltrække kvalificeret personale.
Det er et politisk ansvar at skabe
ligestilling i lønforholdene på det offentlige
arbejdsmarked.
Hvis en ulighed eksisterer længe nok,
kan det forveksles med en naturlov. Det er tjenestemandsreformen
fra 1969 ikke. Den blev skabt politisk, og konsekvenserne kan kun
løses politisk. Folketinget bør indkalde til
trepartsforhandlinger og tage et nødvendigt opgør med
strukturel uligeløn i Danmark.
Derfor står vi sammen:
Socialrådgivere, jordemødre, pædagoger og
sygeplejersker på vegne af alle berørte faggrupper
på det offentlige arbejdsmarked og den samlede
ligelønsbevægelse.
Om fremsættelsen i
Folketinget
Forslagsstillerne i Folketinget
bemærker, at der er tale om et borgerforslag, som inden for
den fastsatte frist har opnået det antal
støttetilkendegivelser fra borgere, som kræves for at
få forslaget fremsat og behandlet som beslutningsforslag i
Folketinget. Borgerforslaget er oprindelig indgivet af Susanne
Both, København, som hovedstiller med Christine Beckett
Olsen, Greve, Frida Pernille Groth Rasmussen, København,
Anni Jessen Spiele, Ballerup, Marie Pallesgaard Vithen,
København, Marie Vedsted Christiansen, Gentofte, Ina
Hartmann Hansen, Aarhus, Vibeke Kline Lange Frost,
København, og Katrine Louise Vilien, København, som
medstillere. Forslagsstillernes fremsættelse af forslaget for
Folketinget er alene udtryk for, at forslagsstillerne på
vegne af de partier, som støtter borgerforslagsordningen,
påtager sig at opfylde en nødvendig betingelse for, at
borgerforslaget kan blive behandlet i Folketinget i
overensstemmelse med intentionerne bag ordningen for borgerforslag.
Fremsættelsen kan således ikke tages som udtryk for, at
forslagsstillerne nødvendigvis støtter forslagets
indhold.
Skriftlig fremsættelse
Leif Lahn Jensen (S), Thomas Danielsen (V),
Peter Skaarup (DF), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Andreas
Steenberg (RV), Peder Hvelplund (EL), Mai Mercado (KF), Peter Seier
Christensen (NB), Ole Birk Olesen (LA), Susanne Zimmer (FG),
Torsten Gejl (ALT), Jens Rohde (KD), Aaja Chemnitz Larsen (IA),
Karina Adsbøl (UFG), Lise Bech (UFG), Liselott Blixt (UFG),
Lars Løkke Rasmussen (V) og Hans Kristian Skibby (UFG):
Vi tillader os herved at
fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
ligestilling i lønforhold mellem offentlige fag
(borgerforslag).
(Beslutningsforslag nr. B 190)
Der er tale om et
borgerforslag, som inden for den fastsatte frist har opnået
det antal støttetilkendegivelser fra borgere, som
kræves for at få forslaget fremsat og behandlet som
beslutningsforslag i Folketinget. Fremsættelsen er alene
udtryk for, at forslagsstillerne på vegne af de partier, som
støtter borgerforslagsordningen, påtager sig at
opfylde en nødvendig betingelse for, at borgerforslaget kan
blive behandlet i Folketinget i overensstemmelse med intentionerne
bag ordningen for borgerforslag. Fremsættelsen kan
således ikke tages som udtryk for, at forslagsstillerne
nødvendigvis støtter forslagets indhold.