Fremsat den 15. marts 2022 af Victoria Velasquez (EL) og Jakob Sølvhøj (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om ændring af rentesatserne for su-lån

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven), således at renten på su-lån udgør diskontoen plus et tillæg på 1 pct., både under studietiden og i den efterfølgende afbetalingsperiode, dog med et fast renteloft på 4 pct. Lovforslaget skal ydermere indebære, at der ikke må opkræves yderligere omkostninger, herunder omkostninger i forbindelse med misligholdelse af de forpligtelser, der er fastsat, når låntageren har betalt omkostninger, der tilsammen udgør 100 pct. af det samlede lånebeløb.

Bemærkninger til forslaget

Su-lånet blev indført i 1988, hvor en fast rente på 4 pct. under studietiden var en meget favorabel rente, som staten gav de studerende.

Det var ikke hensigten, at staten skulle have renteindtægter i forbindelse med de studerendes su-lån, men gennem de seneste år har staten haft en betragtelig indtægt, da renten under studietiden fortsat ligger på 4 pct., på trods af at staten låner pengene af Nationalbanken til en lavere rente. Fra 2017 til 2021 har staten således tjent godt 2,8 mia. kr. på at låne penge til studerende. Uddannelses- og Forskningsministeriet forventer også at tjene i alt godt 2 mia. kr. på studielån de næste 4 år, efter udgifter til administration og tab på studielån er trukket fra (»Staten har de seneste år tjent milliarder på studielån. Det er et problem, mener partier«, Information, den 14. februar 2022).

Samtidig med at staten har oppebåret denne ikke tiltænkte indtægt, oplever flere og flere, at de kæmper med at afbetale deres su-lån.

For at sikre, at flest muligt har mulighed for at tage en uddannelse og undgå gældsproblemer, skal der ske en ændring af SU-loven. Renten på su-lånet skal sænkes og gennem hele studietiden følge den model, der allerede er gældende for afbetalingsperioden.

Det betyder, at renten vil svare til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et tillæg eller et fradrag, der fastsættes på finansloven for det pågældende år. Tillægget kan ikke overstige 1 pct., og renten kan ikke på noget tidspunkt overstige 4 pct.

Forslagsstillerne ønsker ydermere at få stoppet den gældsspiral, som flere oplever at sidde fast i. Lavindkomstgrupper skylder samlet set over 30 mia. kr. til det offentlige, hvoraf flere er førtidspensionister, der har su-gæld. Det er en gæld, de kan have meget svært ved at betale tilbage, fordi de ikke kan arbejde grundet deres sygdom.

Der bør skabes en parallelitet til den politiske aftale om et opgør med kviklån (»Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet og Nye Borgerlige om et opgør med kviklån«, Erhvervsministeriet, den 19. december 2019), således at når der er betalt omkostninger, der tilsammen udgør 100 pct. af det samlede lånebeløb, skal låntager ikke fortsat betale af på gælden. Dette skal også gælde, såfremt der skulle være omkostninger for mere end 100 pct. af lånebeløbet grundet omkostninger i forbindelse med misligholdelse.

Skriftlig fremsættelse

Victoria Velasquez (EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af rentesatserne for su-lån.

(Beslutningsforslag nr. B 187)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.