Fremsat den 15. marts 2022 af Morten Dahlin (V) og Preben Bang Henriksen (V)

Forslag til folketingsbeslutning

om at afskaffe strafrabatten i voldtægtssager, hvor offer og gerningsmand kender hinanden på forhånd

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af indeværende folketingsår at kortlægge baggrunden for retspraksis i voldtægtssager og indkalde til forhandlinger om, hvordan praksis for voldtægtssager kan ændres, således at udgangspunktet for strafudmålingen i voldtægssager efter straffelovens § 216 er den samme, uanset om gerningsmand og offer kender hinanden på forhånd.

Bemærkninger til forslaget

Voldtægt er et af de mest traumatiserende overgreb, som et menneske kan udsættes for, og krænkelsen kan have alvorlige og langvarige konsekvenser for offeret.

Med forslaget ønsker forslagsstillerne i højere grad at sikre retfærdighed for voldtægtsofre.

Formålet med forslaget er at afskaffe den rabat, man ser i strafudmålingen i voldtægtssager, hvor f.eks. gerningsmand og offer kender hinanden perifert. Forslagsstillerne finder, at det er en mindst lige så stor krænkelse af individet og et kæmpe tillidsbrud, hvis man bliver voldtaget af en Tinder-flirt, en kollega, én, man møder i byen, eller en tidligere/nuværende partner, som hvis voldtægten sker, ved at offeret bliver overrumplet af en ukendt gerningsmand i en park.

Forslagsstillerne ønsker derfor, at regeringen kortlægger baggrunden for retspraksis i voldtægssager og indkalder til forhandlinger om, hvordan praksis for strafudmålingen i voldtægtssager kan ændres, således at domstolene fremadrettet ikke opdeler sagerne i overfaldsvoldtægter, kontaktvoldtægter og de mildeste tilfælde af voldtægter, men sådan at der fremover fastsættes et fuldstændig fælles udgangspunkt for strafudmåling i alle de nævnte sagstyper.

Forslaget ændrer dog ikke på, at strafudmålingen fortsat vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil derfor kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. hermed de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Baggrund og regler

Udgangspunktet for strafudmålingen for en enkeltstående fuldbyrdet overfaldsvoldtægt er fængsel i 3 år og 6 måneder, hvis der ikke foreligger andre skærpende omstændigheder. Derimod er straffen i udgangspunktet fængsel i 2 år og 6 måneder og op mod 3 år ved enkeltstående fuldbyrdet samleje i andre sager end overfaldsvoldtægt, hvis der ikke foreligger andre skærpende omstændigheder. Andre sager kan være voldtægt, der sker i forbindelse med socialt samvær eller i parforhold. Det fremgår af lovbemærkningerne til lov nr. 635 af 8. juni 2016. Straffen i de mildeste tilfælde af voldtægt, f.eks. i visse passivitetssituationer, udmåles til omkring 1 år og 2 måneder, jf. punkt 2.1.2.4. i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 85 af 11. november 2020. Se f.eks. U 2022.430 Ø.

Det er forslagsstillernes helt klare holdning, at en voldtægt er en voldtægt, uanset om man kender eller ikke kender gerningsmanden på forhånd.

Det understreges således med forslaget, at forslagsstillerne ønsker at opnå, at der fremover ikke skal være forskel på det tilfælde, hvor en voldtægt er begået af en ukendt gerningsmand, og det tilfælde, hvor offeret kender gerningsmanden i forvejen, f.eks. har chattet med vedkommende eller er i et længerevarende parforhold.

Eksempler på retspraksis for voldtægter

I sagen TfK2019. 164 blev gerningsmanden fundet skyldig i en voldtægt, hvor gerningsmanden havde mødt offeret sidst på aftenen på en bar. Han havde tilbudt kvinden at sove hos sig, de havde kysset, men kvinden havde gjort det klart over for manden, at der ikke skulle ske noget seksuelt. Gerningsmanden havde herefter udsat kvinden for vold, herunder givet hende flere lussinger, hvilket havde medført, at hendes ene trommehinde sprang, og gerningsmanden havde voldtaget hende vaginalt og analt. Landsretten lempede byrettens dom og idømte gerningsmanden fængsel i 2 år og 6 måneder. Retten lagde vægt på kvindens skader, samt karakteren og grovheden af den udøvede vold.

I sagen TfK2017. 1253 havde gerningsmanden trukket offeret fra en bar til sin lejlighed nærved. Han spyttede hende flere gange i ansigtet, tog kvælertag og tvang hende til oralsex. Efterfølgende voldtog han hende op ad et hegn uden for lejligheden. Gerningsmanden og offeret havde tidligere ved en anden lejlighed haft seksuelt samkvem. Gerningsmanden blev idømt fængsel i 2 år og 6 måneder.

I en sag, hvor Vestre Landsret afsagde dom den 17. juni 2020, blev en kvinde voldtaget analt af sin daværende kæreste. I byretten lagde man ved strafudmålingen på den ene side vægt på, at der var tale om en grov seksuel krænkelse, og på den anden side på den begrænsede voldsudøvelse, og at der var tale om en voldtægt i et bestående kæresteforhold. Landsretten tiltrådte med samme begrundelse som byretten, at straffen var fastsat som sket.

Forslagsstillerne må på baggrund af retspraksis konstatere, at en voldtægt, hvor offer og gerningsmand kender hinanden eller sågar er i et kæresteforhold, medfører, at domstolene i udgangspunktet straffer voldtægten lavere, end hvis det var en overfaldsvoldtægt.

Det er med andre ord eksempler, som illustrerer situationer, hvor forslagsstillerne ønsker, at domstolene ved strafudmålingen af en voldtægt helt skal se bort fra, hvorvidt personerne kender hinanden.

Det betyder således, at forslagsstillerne med beslutningsforslaget pålægger regeringen at kortlægge baggrunden for retspraksis for voldtægtssager og indkalder til forhandlinger om, hvordan man fremover afskaffer den strafrabat, der sker i strafudmålingen, når det drejer sig om en voldtægt begået i et bestående parforhold, eller i det tilfælde, hvor tiltalte og forurettede kender hinanden.

Yderligere baggrund for forslaget

En voldtægt er en voldtægt, hvad enten offeret er mand eller kvinde. Derfor understreges det, at forslaget er helt kønsneutralt. Dog er ofre for voldtægt i 84 pct. af tilfældene kvinder.

Ifølge tal fra det Kriminalpræventive Råd er gennemsnitligt 11.800 kvinder årligt blevet udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg i perioden 2018-2020. 67 pct. af voldtægterne eller forsøgene på voldtægt er sket i private hjem (»Voldtægt i tal og statistik«, Det Kriminalpræventive Råd).

Ifølge forslagsstillerne tydeliggøres det således med forslaget, at Danmark står ved den internationale aftale, som Danmark har ratificeret ved Europarådets konvention til forebyggelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet af 11. maj 20211 (også kendt som Istanbulkonventionen), og som især beskytter sårbare kvinder.

Det følger af Istanbulkonventionens artikel 36 og artikel 46, der omhandler henholdsvis voldtægt og skærpende omstændigheder, at det kan være en skærpende omstændighed, at den strafbare handling er begået mod en tidligere eller nuværende ægtefælle eller partner m.v.

Forslagsstillerne er derfor af den opfattelse, at det er i tråd med at følge vores internationale forpligtelser, at vi i Danmark sikrer, at udgangspunktet for strafudmålingen er det samme i parforhold som uden for parforhold.

Finansiering

Det forudsættes, at regeringen udarbejder forslag, der er økonomisk gennemregnede, og hvor der er anvist forslag til finansiering, og at dette kan danne grundlag for de efterfølgende politiske forhandlinger om ændring af praksis for voldtægtssager. I Venstres finanslovsforslag er der også anvist finansiering til denne strafskærpelse.

Skriftlig fremsættelse

Morten Dahlin (V):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om at afskaffe strafrabatten i voldtægtssager, hvor offer og gerningsmand kender hinanden på forhånd.

(Beslutningsforslag nr. B 186)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.