Fremsat den 1. marts 2022 af Sikandar Siddique (FG), Uffe Elbæk (FG) og Susanne Zimmer (FG)

Forslag til folketingsbeslutning

om ydelse af ny og additionel klimabistand

Folketinget pålægger regeringen at sikre, at Danmark inden udgangen af 2025 bidrager med 30 mia. kr. i ny og additionel klimabistand for perioden 2020 til 2025. Det svarer til, at Danmark opfylder sin andel af den lovede klimabistand for perioden. Denne bistand skal gives i tillæg til de 0,7 pct. af bni, der ydes i fattigdomsorienteret bistand.

Efter 2025 skal Danmark bidrage med sin relative andel af den internationalt aftalte klimabistand, hvilket i aktuelle tal beløber sig til 5. mia. kr. årligt ud over de 0,7 % af bni.

Derudover pålægges regeringen at udarbejde en overskuelig, lettilgængelig og opdateret oversigt over den klimabistand, som Danmark indrapporterer til UNFCC, herunder med angivelse af, hvor pengene kommer fra, så den danske offentlighed kan følge med i, om Danmark leverer på løfterne om nye og additionelle midler.

Bemærkninger til forslaget

Med COP15-aftalen fra 2009 forpligtede en række rige industrilande, de såkaldte Annex II-lande, sig til at optrappe deres klimabistand og yde 100 mia. dollar om året i klimafinansiering fra 2020-2025. Det mål blev ligeledes understreget med vedtagelsen af Parisaftalen i 2015. Danmarks andel af den øgede klimabistand svarer til 5 mia. kr. årligt, som skal gives i tillæg til den almindelige udviklingsbistand på 0,7 pct. af bni (»NGO: Danmark løber fra løfte - giver for lidt klimahjælp til fattige lande«, politiken.dk, den 5. december 2018). Danmark er på nuværende tidspunkt langt fra det mål.

Danmark indfrier ikke sine løfter

Med regeringens finanslov for 2022 kommer omkring 97 pct. af klimabistanden fra midler, der tages fra den almindelige bistandsramme på 0,7 pct. af bni. Dette er til trods for, at Danmark flere gange har lovet, at midlerne skal gives i tillæg til de 0,7 pct. i tråd med aftalerne om, at pengene skal være nye og additionelle.

Siden Rioaftalen fra 1992 har tidligere statsministre, udviklingsministre og miljøministre gentagne gange slået fast, at nye og additionelle midler betyder, at pengene ikke tages fra udviklingsbistanden, men gives ud over den eksisterende bistand. Historisk set har der altså aldrig været politisk tvivl om, at dette var hensigten med formuleringen.

Helt tilbage i 1996 udtalte daværende miljø- og energiminister Svend Auken (S), at formuleringen fra Rioaftalen betød, at industrialiserede lande skulle »stille nye - og som det hedder i sproget - additionelle midler til rådighed for ulandenes investeringer i en bæredygtig udvikling, altså penge ud over det, man i forvejen ydede i almindelig ulandsbistand« (Folketingstidende 1995-96, F 37 forespørgsel).

Daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) udtalte i forbindelse med COP-15 i 2009, at »hvis ulande på den lange bane skal have succes med at bekæmpe klimaforandringer, bliver vi nødt til at give væsentligt opskalerede, nye og additionelle finansielle midler til både afbødning og forebyggelse« (»Regeringen sår tvivl om Danmarks klimabistand«, information.dk, den 28. september 2015).

Danmark skal betale sin andel

I dag bidrager Danmark kun med små 100 millioner i additionelle midler. Den øvrige del af klimabistanden tages fra bistandsrammen på 0,7 pct. af bni. Danmark har altså ikke betalt sin del af klimabistanden som aftalt. For perioden fra 2020 til 2025 udgør Danmarks andel 30 mia. kr. Det skylder vi at leve op til.

Danmark lever ikke op til sit historiske og moralske ansvar, og det betyder, at de fattigste landes tillid til COP-systemet svækkes. Senest rettede Alpha Kaloga, chefforhandler på bistandsområdet for den afrikanske gruppe, en skarp kritik af Danmark og slog fast, at der ikke er tvivl om, at ». . . pengene skal være nye og ligge oven i de 0,7 procent. Hvis jeres minister siger andet, så fortæl ham, at han tager fuldstændig fejl, og at vi overhovedet ikke har opgivet at få de rige lande til at opfylde løftet« (»Afrikansk topforhandler: Dansk minister taler usandt«, politiken.dk, den 9. november 2021).

Norge, Sverige og Luxembourg er de eneste lande, der leverer deres del af aftalen om nye og additionelle midler til klimabistand, hvis byrdefordelingen deles relativt efter landenes bni (»Mens verden hærges af ekstremt vejr: Danmark lever stadig ikke op til egne løfter om klimabistand, siger kritikere«, Information, den 28. juli 2021). Danmark skal følge med. I første omgang ved at bringe balance i klimabistanden og fremover ved at yde vores andel efter 2025, set relativt i forhold til bni, af den nye og additionelle klimabistand, som måtte blive besluttet i regi af UNFCCC. Det udgør for øjeblikket 5 mia. kr. årligt.

Gennemsigtighed og transparens

Det internationale aftalesystem hviler på gennemsigtighed og tillid. Regeringen bør sikre denne gennemsigtighed og genskabe tilliden i befolkningen og hos Danmarks samarbejdspartnere om, at man kan regne med Danmarks løfter.

Regeringen pålægges derfor på en overskuelig og lettilgængelig måde at dokumentere, hvad Danmark leverer og indrapporterer til UNFCC af klimabistand, herunder en fuldstændig og transparent gennemgang af de beregninger, som Danmark benytter til at opgøre bidrag gennem Verdensbanken og de regionale udviklingsbanker. Oversigten skal samtidig tydeliggøre, hvor pengene kommer fra, og om der reelt er tale om nye og additionelle midler.

Skriftlig fremsættelse

Sikandar Siddique (FG):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om ydelse af ny og additionel klimabistand.

(Beslutningsforslag nr. B 181)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.