Fremsat den 26. oktober 2021 af Rasmus Nordqvist (SF),
Karsten Filsø (SF),
Jacob Mark (SF) og Carl Valentin (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om at indføre mulighed for kommunalt veto
mod husdyrbrug og muslingeopdræt
Folketinget pålægger regeringen at
fremsætte de nødvendige forslag m.v. med henblik
på at give kommunerne vetoret over for etablering eller
udvidelse af husdyrbrug i kommunen og over for kystnære
muslingeopdræt i fjorden eller langs kysten med henvisning
til helhedshensyn i den kommunale planlægning, herunder
f.eks. kommunens klimamål, lugtgener for borgerne,
Grønt Danmarkskort over vild natur, byudvikling og hensyn
til turisme og andre erhvervsaktiviteter, som kan have en
større betydning for lokal vækst og
beskæftigelse, end husdyrbrug eller muslingeproduktion kan
have.
Bemærkninger til forslaget
Den nuværende lovgivning giver ikke
kommunerne mulighed for at afslå ansøgninger om
etablering eller udvidelse af husdyrproduktion eller kystnære
anlæg til muslingeopdræt, så længe
generelle krav i den nuværende lovgivning er opfyldt. Det
betyder, at en kommune, som ønsker en anden udvikling for og
i kommunen, f.eks. af hensyn til klima, kystturisme eller ud fra et
ønske om at udvikle natur og biodiversitet, i dag har ringe
muligheder for at forfølge disse mål. Hensynet til
borgerprotester eller bekymring over negative sundhedseffekter kan
kommunen derfor heller ikke varetage fuldt ud.
Husdyrbrug
Kommunernes muligheder for selvbestemmelse i
husdyrbrugsager er indskrænket gennem årene, senest med
lovændringer i 2017 til fordel for generelle,
landsdækkende regler (lov nr. 204 af 28. februar 2017 om
ændring af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug,
lov om miljøbeskyttelse, lov om jordbrugets anvendelse af
gødning og om plantedække og forskellige andre love
(Ny regulering af husdyrbrug m.v. og indførelse af generelle
regler for anvendelse af gødning på arealer og for
husdyrbrug m.v. som udmøntning af dele af fødevare-
og landbrugspakken samt ændringer som følge af
VVM-direktivet m.v.)). Af bemærkningerne til
lovændringerne, der gennemførte fødevare- og
landbrugspakken, understreges det, at »miljø- og
fødevareministeren så vidt muligt fastsætter
regler om afskæringskriterier, tålegrænser,
husdyrbrugs indretning og drift, tekniske løsninger,
egenkontrolregler, krav til placering og udformning af bebyggelse
m.v., med henblik på at kommunalbestyrelsen i mindre grad end
i dag skal foretage konkrete vurderinger og fastsætte
vilkår«.
Den nuværende regering har hidtil ikke
ønsket at ændre på dette. Regeringens
begrundelse var ifølge miljøminister Lea Wermelin (S)
under forhandlingen af beslutningsforslaget B 113 i
folketingsåret 2019-2020, at ansøgere om produktion af
husdyr skal mødes med de samme krav over hele landet, og at
give kommunerne mulighed for at kunne meddele afslag »alene
ud fra en helhedsvurdering, hvor man f.eks. kan lægge
vægt på, at man ikke ønsker yderligere
husdyrproduktion i kommunen, vil skabe usikre rammer for erhvervet
og for naboerne, og der vil kunne opstå store forskelle fra
kommune til kommune« (Folketingstidende 2019-2020,
tillæg F, møde 104, kl. 17.25).
Lovændringen i 2017 skete under
protester fra KL, og flere kommuner er utilfredse (»Kommuner
i opråb: Vi kan bare se på, at svinefarme
udvider«, Altinget Miljø, den 15. august 2019). Det
gælder Holbæk Kommune ved den socialdemokratiske
borgmester, Christina Krzyrosiak Hansen, (Miljø- og
Fødevareudvalget, alm. del - bilag 429, folketingsåret
2017-18), Skanderborg Kommune ved den socialdemokratiske
borgmester, Frands Fischer, (Miljø- og
Fødevareudvalget, alm. del - bilag 2, folketingsåret
2018-19, 2. samling) og Esbjerg Kommune ved formanden for Plan og
Miljøudvalget, Karen Sandrini, (S) (»Nu har
kommunalpolitikere fået nok: Lav miljøloven om!
«, www.tvsyd.dk, den 4. februar 2020).
Klima er et hensyn, der slet ikke varetages
under husdyrreguleringen, og der findes ingen mulighed for
kommunerne for at sige nej til projekter, der modarbejder kommunens
klimamål.
Strukturudviklingen i landbruget med
større og større husdyrbrug lægger et endnu
større pres på lokalsamfundene, og kommunerne
står magtesløse.
Ifølge forslagsstillernes
forståelse af et svar fra miljøministeren til
Folketinget er der i dag udlagt ca. 3.500 km2 til husdyrproduktion i Danmark (B 113
- svar på spørgsmål 2, folketingsåret
2019-2020).
Husdyrbrugloven skal ændres for at give
kommunerne mulighed for at stille skærpede krav til
husdyrproduktion og forurening med ammoniak, klimagasser,
støv, lugt og risikoen for udslip af bakterier, virus og
sundhedsfarlige stoffer. Kommunen skal kunne stille skærpede
afstandskrav af hensyn til natur og naboer.
Ud over ændringer i husdyrbrugloven vil
det også være nødvendigt at ændre
planloven. Ifølge planloven skal kommuneplanerne indeholde
retningslinjer for beliggenheden af områder til lokalisering
af driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug.
Dette bør revideres, så kommunerne får mulighed
for at fravælge generelle retningslinjer til fordel for
konkrete arealer.
Endvidere bør kommunerne have friere
adgang til at udpege naturarealer som bidrag til Grønt
Danmarkskort, selv om disse områder potentielt kan have
interesse som forureningsbuffer for udvidelser af husdyrbrug.
Ifølge vejledningen »Grønt Danmarkskort og
naturbeskyttelsesinteresser - Vejledning«
(Miljøstyrelsen, 2017) har kommunerne ikke denne mulighed i
dag: »Kommunernes udpegninger af potentielle
naturområder til Grønt Danmarkskort indebærer
ikke i sig selv, at der stilles nye krav til landbruget om
naturbeskyttelse. Der lægges således vægt
på, at kommunernes udpegninger heller ikke på sigt kan
påføre lodsejerne begrænsninger i forhold til
udnyttelse af mulighederne for landbrugsejendomme, f.eks. til
udvidelse af husdyrbrug eller ny bebyggelse.«
Muslingeopdræt
Tilladelser til muslingebrug gives af
Fiskeristyrelsen. I regeringens udkast til »Danmarks
Havplan«, som præsenteret i marts 2021, er der udlagt
udviklingsområder til muslingeopdræt i store dele af
Limfjorden, Aarhus Bugt, Horsens Fjord, Vejle Fjord og
Sønderborg Bugt (havplan.dk).
Mange af muslingeområderne overlapper
med natur- og miljøbeskyttelsesområder. Ved Limfjorden
og bl.a. Aabenraa frygter kommuner og fiskere for den frie sejlads
med erhvervsskibe og lystfartøjer foruden fiskeriet.
Struer Kommune sagde i september 2021 nej tak
til flere muslingebrug og vil tage kontakt til kommunerne i deres
del af Limfjorden (»Politikerne skærper tonen: Forslag
til havplan er en klar ommer«, Dagbladet Holstebro, den 27.
september 2021). Og i Skive Kommune er den socialdemokratiske
borgmester bekymret over muslingeopdræt i Limfjorden og
effekten heraf for området (»Byrådsmedlem
står ved sine betænkeligheder om muslingeopdræt:
Jeg vil ikke bade i det«, Skive Folkeblad, den 16. september
2021).
»Danmarks Havplan«, der var i
høring indtil den 30. september 2021, har planer for
Aabenraa Fjord, der ikke stemmer overens med det, som
lokalpolitikerne ønsker sig for fjorden i fremtiden, nemlig
en adgangsvej for skibe til Aabenraa Havn og et rekreativt
område for beboere og turister (»Aabenraa tager afstand
fra statens nye plan for havet«, JydskeVestkysten
Sønderborg, den 7. september 2021).
Senest har Politiken den 12. september 2021
beskrevet konflikten i artiklen »Blåmuslingen er blevet
en politisk miljøkæledægge, som naboerne
hader«. Af artiklen fremgår, at opdræt af
muslinger ifølge blå blok kan hjælpe landbruget
og rense de nødlidende fjorde. Men naboer advarer om lokalt
svineri, der får havbunden til at stinke som gylle: »Vi
har haft ålegræs. Det er fuldstændig væk.
Vi har haft vilde muslinger, der er fuldstændig væk. Vi
har kunnet fange fisk. Nu har vi ikke engang krabber mere. Vi har
altid haft dykænder, men det eneste, der er tilbage, er
tusindvis af måger, som sidder og skriger«. Sanne og
Sven Hørup har i 40 år boet med en udsigt over Skive
Fjord, en del af Limfjorden. Huset, som de overtog fra Svens
forældre, har Sanne Hørup kaldt for sit »lille
paradis«. »Det er det ikke længere«,
konstaterer hun. Årsagen er et lille skaldyr, som bliver
opdrættet i den del af Limfjorden, som ligger lige neden for
Hørup-parrets vinduer.«
Produktion af muslinger kan forringe
vandmiljøet og føre til udslip af klimagasser og
miljøgifte fra havbunden. Det kan ske, når der dannes
et lag af muslingernes fækalier på havbunden under
opdræt i vandoverfladen eller vandsøjlen.
Nedbrydningen af muslingernes affald bruger ilt, og når
iltsvindet når et vist niveau, frigives metan og lattergas,
men også kvælstof, som ellers var deponeret i
havbunden. Dermed reduceres muslingernes nettoreduktion af
kvælstof, og nettoeffekten er usikker. Muslinger lever
populært sagt af at rense vandet for alger og organiske
partikler fra døde planter og dyr. De vil derfor have en
positiv effekt på vandkvaliteten og lysindfaldet, hvis de
befinder sig de rigtige steder og f.eks. ikke danner
føromtalte slamørkener og iltsvind på
havbunden. Reetableringen af naturlige muslingebanker og
muslingerev vil derfor medvirke til, at Danmark når sine
miljømål hurtigere ved at fjerne »fortidens
synder«, som skyldes årtiers markante
overgødskning, som udvaskes til fjordene fra landbruget.
Genetablering af sådanne biogene rev, herunder af arter som
hestemuslinger, som er gået stærkt tilbage pga. fiskeri
med bundtrawl, og blåmuslinger, vil genskabe levesteder og
vil kunne danne grundlag for en forbedret biodiversitet.
Skriftlig fremsættelse
Rasmus Nordqvist
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at
indføre mulighed for kommunalt veto mod husdyrbrug og
muslingeopdræt.
(Beslutningsforslag nr. B 18)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.